Brug dine garnrester- strik blomster

Strik blomster af dine garnrester

Alfien elsker pynt, og sætter uden bekymring både brocher og pels på hvad som helst.

Garnrester
Damarhandskerne med bobler og snoninger

Ligeledes er der også pyntet sutsko med strikkede blomster af garnrester, perler og pels, så hvorfor ikke også strikhandsker?

Aner ikke hvorfor det tog mig så lang tid at finde på det, måske har det været majvarmen?

Vil du se prinsessefutter og opskrift på sådanne er det her: Prinsessefutter

Opskriften på de brune handsker hedder i øvrigt Dagmar og boblerne giver en fin 3D effekt.

Et lille håndarbejde er behageligt når det er varmt

I gang gik jeg med at strikke blomster og et lille håndarbejde passer også meget fint at have imellem hænderne, når det er varmt, som det har været her i maj.

Blomster – de ægte og de strikkede

Jeg sidder på terrassen i de sene eftermiddagstimer under parasollen og hygger mig med at strikke.

Opskrifterne jeg bruger til blomsterne er fra Kastaniestrik.

Den ene hedder Tommelises blomster Tommelise og den anden er fra opskriften med cupcakes, hvor jeg anvender opskriften til pynten kaldet flødepynt.

Den bruger jeg til at sætte ind som støvdragere i de andre blomster Cupcakes med pynt

Kombinationsmulighederne er mange

Jeg har arbejder med fire forskellige grundformer, som jeg kombinerer på kryds og tværs til blomsterne.

Forskellige strikkede blomster

Grundformerne er i fire forskellige størrelser, og hedder tulipan, anemone, åkande og flødepynt.

Når de samles to eller tre danner de en ret så fin blomst, som du kan se på billedet ovenover.

Jeg har ikke syet dem sammen endnu, bare samlet dem i nogle farvekombinationer, som jeg kan lide.

Hvor kommer alle de garnrester dog fra?

Da der er blevet strikket mange fingerhandsker i Alfieboet det seneste års tid, følger deraf også en masse garnrester tilovers i kvaliteten sokkegarn.

Garnresterne er som oftest ikke store, hvis man er heldig. Men jeg har da også næsten hele nøgler garn, hvor der er taget ganske få gram, for at færdiggøre et par handsker.

Ensfarvede handsker passer bedst til vintagestilen, finder jeg.

Men da jeg fortrinsvist har strikket i et garnmærke, passer farverne fint sammen.

Blomsterne kombinerer jeg udfra, hvilke farver jeg kan lide og hvilke handsker, de skal passe til.

Vintagestilen passer fint til de strikkede blomster

Jeg syntes at de strikkede blomster passer fint til vintagestilen.

Alexandrine med en snoningen på langfingeren

Her har jeg sat strikkede blomster i blå nuancer på et par lyseblå handsker i mønstret Alexandrine.

Snoningen ligger fint på langfingeren, og sammen med hulmønstret fremstår strikhandskerne elegant.

Alle strikopskrifter koster DKK 35, og du kan se mere her i strikkataloget.

Gør Alfien glad

Garnrester
En vintagebroche og en strikket blomst

Kunne du lide det, du læste? Så gør Alfien glad og del blogindlægget med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook og Instagram, ifald du gider det: Vintagealfien på Instagram og Vintagealfien på FB 

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Fingerhandsker, Strik, Strikkede blomster, Uncategorized and tagged , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *