De lilla strikhandsker – coverbillede på FB

Et af Alfiens billeder, taget af husfotografen, blev i majmåned valgt som coverbillede til en lukket strikgruppe på FB.

Det er sådan en ting, som glæder mig usigeligt og det holder sig nok en månedstid, Billedet kan ses nedenunder i ubeskåret version.

Gruppen hedder i øvrigt: Kun lunt til hoved, skuldre, hånd og tå. Gruppen er et af mange hyggelige steder på FB at dele sine kreationer indenfor småstrik. Kender du den ikke, er den absolut et besøg værd: Strikgruppen på FB.Lilla strikhandsker

Vejret har jo, som alle nok har erfaret, været fantastisk her i maj.

Strikkeriet er derfor forlagt til terrassen, hvor der er gået mange sene eftermiddage og aftener med at sidde under parasollen og strikke.

Det var mens jeg sad der en søndag eftermiddag og strikkede at lysten til at style et sommerbillede kom over mig.

Broche og syrener har samme delikate lyslilla farve

Jeg havde kort forinden købt en emalje vintagebroche i en delikat lyslilla farve hjem til en af mine hvide sommerhatte.

Syrenerne, der netop nu blomstrer i min have, opdagede jeg  har de samme nuancer og endelig giver den lilla strikhandske en fin kontrast.

Jeg havde skudt nogle stykker selv, her i blandt det der vises underneden, med min telefon.Lilla strikhandsker

Men husfotografen kom til og med det avancerede kamera, blev der så taget en billedserie mere.

Mønstret på strikhandsken hedder i øvrigt Kamilla og du kan se mere om det her: Kamilla mønstret.

Uheld på uheld med de lilla strikhandsker

De lilla strikhandsker har gået en del igennem og de er ikke færdige endnu, trods en ihærdig indsats fra min side.

Først knækkede jeg en pind og da jeg havde valgt at strikke på pinde 2.75 mm, havde jeg nu kun fire pinde at gøre godt med.

Man kan ikke få den størrelse pinde i Danmark, så de skulle bestilles hjem fra England.

Men der hvor jeg plejede at købe dem, var de udsolgt i efteråret 17.

Derfor jeg brugte en af de korte strikkepinde til fingrene på 10 cm, til at agere stand-in for den manglende pind.

Men det skulle jeg ikke have gjort.

Pinden var for kort, hvilket resulterede i at jeg tabte en maske.

Desværre opdagede jeg det faktisk først efter en 20 pindes tid. Dette fordi masken var op mod tommelfingerudtagningen og derfor ikke en del af mønstret med de små snoninger.

De lilla strikhandsker fik time-out

Handskerne blev sendt til time-out og lå i min strikkekurv.

Her måtte de stiltiende se til at andre handsker blev strikket færdige og fik hæftet ender.

Endelig forbarmede jeg mig over dem en majdag i år.

Hovedsageligt fordi jeg imod sædvane skal i gang med et større strikkeprojekt snart og derfor gerne ville have klaret alt ufærdigt arbejde. Det er en af Solveig Hisdals kreationer, kaldet brudetrøjen, fra bogen: Digt i masker.

Jeg har strikket mange striktrøjer, og havde egentligt lovet mig selv, at det gad jeg ikke mere.

Men jeg faldt over den en dag på Pinterest, og kunne ikke stå for farverne og detaljerne. Fx. er der broderet små perler på ærmernes kant.

Jeg har også en ide om, at trøjen vil være så fin til et tylskørt i en blå nuance.

Ak, har for lidt garn

Men jeg fik pillet op, ned til hvor masken var tabt.

Jeg fandt også ud af, hvor jeg var i mønstret og så gik jeg ellers i gang. Fortrøstningsfuld over at nu blev jeg endelige færdig med dem, strikkede jeg løs.

For nu kun at opdage at jeg mangler en lille bitte smule garn.

Svarende til den halve ringfinger og lillefinger på højre hånd, omkring et gram vil jeg tro. Lilla strikhandskerGarnet købte jeg i maj sidste år, jeg kan ikke længere huske hvad mærket hedder, kun at jeg købte det hos Sommerfuglen på Vandkunsten.

Så no surprise, handskerne er igen endt i strikkekurven. Jeg må så se, om jeg kan få et nøgle til, i en indfarvning som ligger tæt nok på eller hvad jeg nu vil finde på.

Men de lilla strikhandsker er sendt til tælling igen, en krank skæbne må jeg sige.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste? Så gør Alfien glad og del blogindlægget med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook og Instagram, ifald du gider det: Vintagealfien på Instagram og Vintagealfien på FB 

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Fingerhandsker, Strik, Vintagestil and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *