DIY: Påsyning af pels på fingervanter af strik

Påsyning af pels

Strikkede fingervanter får et helt nyt udtryk ved påsyning af en pelskant. Påsyning af pelsJeg har syet pels på fire par indtil videre, og det er ikke videre svært. Pelsrester køber jeg hos Samarkand, Østerbro, en af mine ynglingsbutikker. Det er topkvalitet der fås der, foruden at det er en eventyrlig butik at være i. Der er ligeledes også altid mulighed for at få et godt råd med på vejen. Den butik og indehaveren, Jane Eberlein, kan jeg ikke anbefale nok. Skindsmeden tæt på Nørreport station er ligeledes også god, her kan man købe pelskant i metermål. Endelig kan du også gå i genbrugsbutikker og finde en krave eller andet du kan slagte.

En god bog at kigge i, hvis du er ny ud i at arbejde med pels hedder Pels – en grundbog, af Eva Deigaard Lepri. Den har jeg selv haft meget glæde af at studere. Her vises hvordan man syr pels sammen i hånden, hvordan man skærer i pels osv.

Pels- en grundbog

Samarkand på Østerbro

Påsyning af pelsPåsyning af pels

Påsyning af pels

Påsyning af pelsPåsyning af pels

Strikhandsker kan du, hvis du er en strikkeperson, strikke selv eller måske kan du få en strikkekyndig til at gøre det for dig. Strikhandsker kan typisk også købes på kirkebasarer op til jul, hvilket Alfien gjorde før i tiden. Stilmæssigt syntes jeg at pelskant passer bedst til strikhandsker i vintagestil, men det er jo smag og behag.

Opskrifter på fingerhandsker i vintagestil

DIY påsyning af pels, sådan gør du:

Har du lyst til at kaste dig ud i et DIY pelspåsyningsprojekt, gør du således:

Materialer:

  • Pelsrester
  • Knappenåle
  • Sytråd af silke, skærer ikke skindet
  • Lille/fin synål
  • Skindskærer/barberblad

Længde på pels

Til påsyning af pels skal du bruge ca. 22 cm pels af ca. 2,5 til 3,5 cm bredde, alt afhængig af hvor meget pelskanten skal fylde. Det gør ikke noget hvis den er tykkere i den ene side, man ser det ikke, når det er syet på er min erfaring. Længden på de ca. 22 cm passer til, at de fleste kan få deres hænder igennem handskens skaft/manchet og gør, at strikkanten ikke spændes alt for meget ud.

Påsyning af pels Påsyning af pels

Nummer et er selvfølgelig at få to stykker pels som lige passer, men så heldig er man sjældent. Derfor kan det være nødvendigt at skære pelsen til eller halvere et bredt stykke til to smalle, hertil bruger jeg en skindskærer med blade, kan købes i hobbyforretninger etc. Det man skal være særlig opmærksom på er, at man ikke får skåret alle hårene af i snitfladen, når skindet gennemskæres, samt sine fingre.

Hvis pelsstykkerne er for forskellige

Med de lilla handsker var det ene stykke yderst fint og Påsyning af pelsja, det andet stykke lod meget tilbage at ønske. Pelsen var fint tykt i den ene ende, mens den anden ende var altfor tynd. Så der måtte skæres af pelsstykket og påsættes et nyt stykke, der var mere fyldigt i pelsen. Skal du samle to stykker pels skal du være opmærksom på, at hårretningen vender samme vej på de to stykker. Når den vender samme vej, ses det ikke at pelsen er stykket sammen af flere forskellige stykker. Gør du det forkert, opstår der hvirvler i pelsen ved sammenføjningen, så du er ikke i tvivl. Nedenunder kan du se en video der viser hvordan de lilla handsker ser ud live.

Jeg placerede endvidere den bedste del af stykket på overhånden, og det tyndeste ind mod håndfladen. Der er stadig væk lidt forskel på de to handsker, men det er ikke meget og de sidder jo på hver sin hånd, så man ser det ikke er min erfaring. I hvert fald er jeg tilfreds med resultatet.

Nål skindet fast

Påsyning af pels

Pelsen nålet på strikvanten

Find midten af skindet og nål det fast på den ene side af vanten, har skindet kun en lige side, er det den som anvendes til kanten. Jeg sætter fast på ydersiden og har samlingen på indersiden, ved tommelfingeren, men du kan også gøre omvendt, begge dele fungerer.

Fortsæt med at sætte nåle i pelsen så alt pels sidder glat og uden at bule rundt langs strikkanten. Jeg neddeler hele tiden i mindre halvdele, så jeg er sikker på, at alt skindet er brugt samt at det kan nå rundt. derefter syr jeg samlingen sammen til sidst, pels mod pels med kastesting.

Sy pelsen fast med kastesting

Når du har isat tilstrækkelig mange nåle, ca. en 12 stykker, syr du med små kastesting rundt langs kanten og fjerner knappenålene efterhånden som du arbejder dig frem. Er det svært at stikke igennem pelsen, og det kan det være, så stikker du for i hvert enkelt hul med en tykkere nål. Herved går det langt stærkere at sy pelsen på handsken og du undgår at få ondt i fingre og arme. Jeg kom i tanke om det for sent i processen her sidst, og endte med en halv strikkeskade, også kendt som begyndende seneskedehindebetændelse i højre håndled.

Sy også pelssiden ned mod fingrene fast

På de sorte vanter var pelsen så forholdsvis stiv, at den ikke flaprer og derfor var det kun nødvendigt at sy to steder, hhv. for og bag på hver vante, på siden ned mod fingrene. Det har så den fordel, at når vanten skal vaskes, pilles de to sting op, pelsen klappes op og man kan med lidt forsigtighed vaskes vanten, uden at skulle sy det hele på igen.

Er pelsen løsere i det, syr du nu den anden side fast også, her bruger jeg færre og større sting, fordi det største slid er på kanten af vanten, når den tages af og på og endelig er du er nødt til at fjerne de nederste sting ved vask.

Når jeg får liiiiidt mere tid, vil jeg sammensy matchende farvede stykker pels til to pelskanter, sys bare sammen pels mod pels med kastesting, så får du også brugt de mindre stykker. Mindre stykker pels kan endvidere bruges som underlag for brocher. Se billeder undeneden.

Tilfreds med DIY-vejledningen?

Var du tilfreds med vejledningen og/eller har du kommentarer, bliver Alfien rigtig glad, hvis du enten skriver det i kommentarfeltet eller deler siden.

 

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem