Make-up: Less is more

Mit take på make-up ligger nok i den mere minimalistiske afdeling, vil de fleste nok syntes.
Årene er gået, og jeg er selv kommet i vintagekategorien, altså over de 50 år. Jeg oplever at den patina, jeg har pådraget mig igennem mit liv, bedst kommer til udtryk ved en less is more holdning til brug af make-up.

Make-up på en lidt ældre hud

Jeg gør faktisk kun i øjenbryn og hvis det går rigtigt højt, og det er yderst sjældent, måske også lipgloss.Make-up

Faktisk bruger jeg kun lipgloss, når der er fotoshoot. Jeg bruger ikke foundation, rouge, puder, mascara, øjenskygge og hvad der ellers findes derude i make-up land.

Meget make-up på en knap så ung hud, ser ikke godt ud, make-uppen sætter sig i alle linjer, furer, rynker og hvad man ellers har optjent på sin vej igennem livet.

Fordele og der er mange

Derudover sparer jeg en masse penge og tid. Tid om morgenen, som jeg i stedet bruger meget mere nyttigt fx på noget ordentligt morgenmad. Jeg skal ikke tage plastikposer over hovedet, når jeg prøver tøj i butikker, for jeg har ikke noget på, som kan smitte af. Bedst af alt går jeg bare i seng om aftenen, uden at skulle fjerne make-up.

Derfor bruger jeg kun økologiske hudplejeprodukter

Det du smører på huden skal renses op af kroppen, nærmere bestemt leveren. Derfor er jeg også påpasselig med, hvad jeg anvender. Og jeg bruger af samme årsag kun cremer, der er økologiske og uden tilsat parfume. Måske kan det lyde dyrt, men jeg har sparet, jeg ved ikke hvor meget på ikke at skulle købe dyre foundations, concealere og hvad ved jeg. Så det er min luksus i hverdagen. Da huden endvidere er det største organ, anvender jeg olivenolie til at smøre mig ind med, hvis jeg syntes at kropshuden er lidt tør. Kan det spises, kan det også smøres på kroppen er min holdning til det.

Solcreme

Solcreme bruger jeg slet ikke. Jeg går med hat og langærmede bluser i tyndt bomuld, hvis jeg er ude midt på dagen, hvor solen står højest. Derudover sidder jeg i skyggen, jeg har solbadet rigtigt meget som ung, så jeg har fået den sol, jeg skal have. Er jeg på stranden er det inden kl. 11 eller efter kl. 16.

Alfiens tre bedste råd til en flot hud

Skønhed kommer indefra, så det handler langt mere om dit mindset og den livsstil du har end noget som helst andet.

  • Ingen nok så dyre cremer, kan gøre så meget for dig som at meditere 15 minutter om dagen. Årsagen er, at du får trukket vejret ordentligt og dermed iltet dine celler. Din hud får en fin rosa farvetone allerede efter en små 14 dage. Prøv det og du vil blive mere end overrasket.
  • Hold fordøjelsen i orden, så du kommer af med giftstofferne. Gå lange ture, spis masser af frugt og grøntsager og drik nok vand. Du kan se mere her om, hvad jeg gør for at holde fordøjelsen i orden. Hjælp din fordøjelse
  • Anskaf et positivt mindset – tænk positive tanker, med andre ord. Er det svært at få begyndt så start i det små. I øvrigt er det absolut pæneste du kan tage på – et smil.

Du kan læse mere om detox af krop og sind samt om ti råd til at øge din personlige udstråling.Detox dit sind og Personlig udstråling: Alfiens ti bedste råd

Da jeg var ungMake-up

Som ung elskede jeg at bruge hvad som helst og det kunne tage timer at få lagt make-up, når det var fredag og jeg skulle i byen med veninderne. Dengang vidste jeg alt om globelinjen og hvordan man kunne fremhæve sine øjne, så de optisk fremstod større end de var. Tit og ofte hjalp jeg med at lægge make-up på veninderne på disse, gå i byen-aftner. Men som tiden gik, endte jeg bare med at male øjenbryn, det gør jeg så også helt konsekvent hver dag. Jeg er meget lys og ser fuldstændig udvasket ud uden øjenbryn.

Din mening om brug af make-up

Jeg var til en fødselsdag i efteråret, en heksefest faktisk, hvor gennemsnitsalderen var omkring de 55 år, nogle var i 50’erne og en enkelt midt i 60’erne. Emnet kom op til diskussion her og enstemmigt kunne alle tilslutte sig, at mindre make-up giver et yngre udseende.

Har du lyst til dele din holdning om brug af make-up på en knap så ung hud? Så skriv i kommentarfeltet herunder.

PS: Manipulation af billeder

Der er ikke manipuleret med billederne udover i form af lyssætning. Ligeledes er der heller ikke manipuleret med Alfien. Dvs. jeg har ikke fået nogen som helst form for plastikkirugi, bruger ingen fillers såsom botox eller restylane og hvad der ellers findes på markedet. I lægeverden kaldes det for et sundt naturligt udseende. Billederne er til orientering taget i efteråret 2017.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem