Maria Olterbech: Mit vintageeventyr startede med en kjole

Mit navn er Maria Olterbech og min store passion er vintage og hele denne verden af skønne kjoler, sko, tasker og smykker.Vintageeventyr Jeg har for nylig redekoreret mit soveværelse, og der er lagt kærlighed og stor energi i at opnå det, jeg havde i tankerne.

Soveværelset er mit vintagelykke sted. Her slapper jeg af og nyder mine ting, som fanger øjet lige meget i hvilken retning mit blik går. Jeg elsker at komme ind og se mine tasker og kjoler i nye omgivelser, jeg føler mig faktisk lidt som en prinsesse.

Min rigdom er glæden ved vintage, der har taget mit hjerte med storm. Den kan man også væltes omkuld af, men på den gode måde.

Mit vintageeventyr startede i 2014 med en kjole

Min interesse for vintage startede da jeg i 2014, som 47-årig, købte en kjoleVintageeventyr igennem min datters arbejde. Den kjole blev starten på mit vintageliv. Jeg begyndte at kigge efter kjoler og tasker, når jeg kom rundt i genbrug og siden kom også smykkerne til.

Jeg er født og opvokset med genbrug i enhver afstøbning, og det har fulgt mig hele livet. Mine forældre var meget kreative og det har jeg heldigvis arvet. Ligeledes er jeg god til at se muligheder i fornyelse, når man genbruger.

Genbrugsguld

Jeg har malet væggene med en maling købt i Jem & Fix blandet op med en farve af pink . For længe siden fandt jeg en smuk rulle tapet i genbrug Vintageeventyrog det er nu kommet til sin ret . Jeg har klippet cirkler i forskellige størrelser af tapetet og sat dem op med tapetklister. Værelset er ellers dekoreret med alle mine ting, jeg elsker at skabe hygge og få tingene til at passe sammen. Faktisk er alt på nær min seng med tilbehør fundet i genbrug.

Jeg har vinduer ud til en gennemkørende vej, hvor folk går og har derfor sat persienner op, men så har jeg valgt at sætte gennemsigtige gardiner op foran dem for hyggens skyld.Vintageeventyr Persiennerne er købt billigt i Ikea, og min seng er forøvrigt også fra Ikea.

Før jeg lavede om, havde jeg i mit gamle soveværelse Ikea spejle oppe. De var umulige at få ned uden at det ville give store huller i tapetet, så jeg tænkte kreativt og satte gamle pladecover på spejlene. Med rester af tapetet har jeg dekoreret en gammel kommodeskuffe, som jeg har hængt op på væggen.

Har du lyst til at se mere fra Marias univers er der muligheder på de sociale medier, Facebook og Instagram. På Facebook Marias FBprofil og på Instagram:Marias Instagramprofil

Alle billeder tilhører Maria Olterbech.