Rapport fra en teststrikker – behind the scenes

Skal man kunne noget særligt for at være teststrikker?

ABSOLUT!

Hvad det er samt hvorfor og hvordan Lina endte med at blive fast teststrikker hos Alfien, kan du læse mere om i dette gæsteblogindlæg af Lina.

Teststrikker, her handsker i mønstret Prinsesse B
Fingerhandskerne på billedet er Prinsesse B til pigebørn, teststrikket af Lina i december 18

Derfor spurgte jeg Lina om hun ville teststrikker

Inden Linas egen fortælling om rejsen fra hulmønstret vintagestrik til teststrikker af fingerhandsker i vintagestil, kommer min forklaring på, hvorfor jeg spurgte Lina ad, om det kunne være noget at være teststrikker af Alfiens opskrifter.

Det skal en teststrikker også kunne

Som teststrikker skal man, udover det at kunne strikke, også være i stand til at finde uklare eller upræcise formuleringer og eventuelle fejl, store som små, i den opskrift man arbejder efter.

Det er en personlig kompetence og en uvurderlig egenskab hos en teststrikker, hvilket de fleste, der udarbejder strikopskrifter, nok vil være enige med mig i.

En superpower er at være omhyggelig

Et ord for en sådan egenskab er omhyggelig, og Lina er ikke bare lidt omhyggeligt, nej hun er uhyre omhyggelig ved opstrikningen af opskrifter.

Der er simpelthen intet der bliver overset. Sikken en gave det er at have sådan en teststrikker tilknyttet.

Min strikkeengel er blevet takket mange gange for at have ført Linas og mine veje sammen.

Teststrikker, her handsker i mønstret Oline
Olinemønstret, teststrikket af Lina i december 18

GiveawayLina’s to favoritmønstre

Der er giveway af to opskrifter hos Alfien søndag d. 3. marts. De to opskrifter er valgt, fordi de hører til blandt Linas absolutte favoritter. Du kan se mere nederst i indlægget

Ordet er nu Linas – Teststrikker af fingerhandsker

Lina og handskemysteriet som blev løst

Hejsa, mit navn er Lina og jeg har den vidunderlige ære at være gæsteblogger her hos Alfien og fortælle lidt om det at være teststrikker.

Vintagestrik og hulmønstre

Lad mig starte med at fortælle om, hvorfor jeg for omkring en otte år siden lige præcis blev nysgerrig på vintagestrik.

For egentlig var det ikke selve vintagestrikningen som optog mig til at starte med, men mere hulmønsterstrik.

Hulmønsterstrik er alfeagtigt

Det at man med omslag og strikke masker sammen kunne skabe noget smukt, ja nærmest alfeagtigt fascinerede mig meget.

Teststrikker, sjal med kant i hulmønster
Et sjal, hvor kanten er strikket af husfotografens mormor, som dengang var 86 år

At andre så det som noget mystisk og ikke kunne greje, hvordan jeg kunne fremstille sådan noget smukt noget, gav mig blot endnu mere blod på tanden.

Strikkebøger er sagen

Der findes desværre ikke ret mange bøger eller opskrifter med virkelige fine og fascinerende hulmønstre på dansk, så derfor købte jeg en del engelske bøger.

Især “Knitting Lace of Estonia” af Nancy Bush og “Knitting Vintage Socks” også af Nancy Bush er jeg glade for.

Senere fik jeg også bogen “Knitting Lace” af min yngste datter, som havde købt den i Japan. Bogen er på japansk, men man kan sagtens bruge opskrifterne, da de er lavet med tegn og ikke med beskrivelser.

Den bog elsker jeg fordi den er vildt smuk. Japanerne kan også noget med Lace strik.

Og så opdagede jeg noget.

Verdenskrige og strik

Min interesse for historiske engelske serier viste nemlig, at man havde brugt hulmønstre i stor stil blandt andet under de to verdenskrige.

Jeg støvede internettet igennem og fandt nogle rigtige smukke mønstre. Ligeledes fandt jeg gamle strikkehæfter fra årene efter de to krige, i genbrugsbutikker og nu var jeg rigtig tændt.

Teststrikker kniplingestrik
Gammelt kniplingestrik fra genbrugen, pyntet med hjerter i anledning af Valentines Day

Knaphed på garn

Tænk at man, skønt knaphed på skønne garner, alligevel strikkede smukke bluser, trøjer, strømper og alt muligt andet for stadig at kunne være pæn og præsentabel. Det fangede og fascinerede mig.

Jeg strikkede ikke selv handsker

På nettet købte jeg nogle smukke handsker, for dengang gik man jo med handsker. Jeg fik også en opskrift på nogle hæklede handsker af en veninde, men jeg har aldrig kunne hækle, så den blev lagt væk.

At strikke handskerne selv skræmte mig lidt, fordi det så vældigt kompliceret ud med tommelfingeren og de andre fingre, så det blev ved tanken.

Mødet med Vintagealfien

Sidste år tog jeg så mod til mig.

Jeg støvede endnu engang nettet igennem og fandt kun en eneste dansk blog som strikkede vintagehandsker og som tilmed solgte opskrifterne. Dette var mit første møde med Vintagealfien.

Teststrikker Prinsesse B
Prinsesse B pyntet til Valentines Day d. 14. februar

Kan du strikke strømper, kan du også strikke handsker

Jeg sendte en forsigtig mail, og forklarede at jeg tidligere havde strikket strømper, som jeg mestrede til fulde og om hun (Birgitte) mente at jeg ville kunne lære handskestrikningens mysterium.

Svaret kom prompte, at det kunne jeg helt sikkert, og hvis jeg oplevede problemer, var jeg velkommen til at skrive.

Ved problemer sendte jeg en mail

Jeg må sige, at det var en meget varm og positiv oplevelse.

Vi mailede hvis et problem dukkede op, og jeg fik udførlige forklaringer på alle mine spørgsmål, så fra første færd var jeg i trygge hænder. Og lad det være sagt med det samme:

Handskestrik er IKKE svært.

Birgittes udførlige og grundige opskrifter er supernemme. Vores kontakt var fra dag ét helt fantastisk.

Jeg blev spurgt, om jeg ville være teststrikker

Jeg blev meget beæret, da hun skrev og spurgte om jeg ville være teststrikker, for det skal man være grundig og dygtig med sit strik til.

Hun må have stor tillid til mine evner, tænkte jeg og takkede ja

Mine favoritmønstre som teststrikker

Indtil videre har jeg teststrikket fire opskrifter og mit favoritmønster er er fortsat Prinsesse M. Det er det, fordi jeg kan godt lide, at der både er snoninger og hulmønster.

Men Klokkeblomstmønstret er også fantastisk, fordi det er asymmetrisk.

Teststrikker Prinsesse M

Du kan læse mere her og her om Prinsesse M, som er fingerhandsker til pigebørn i Margrethemønstret.

Hvordan foregår teststrikningen så?

Strikkefastheden skal overholdes når man teststrikker

  • En strikkeprøve er derfor det første jeg laver, så jeg er sikker på at målene på det strikkede passer. Dette gælder i øvrigt for alt strik. Du kan læse mere her om, hvordan du tjekker om strikkefastheden passer.
Teststrikker -strikkefasthed
Måling af strikkefasthed til projektet Prinsessedrømme

Der tages noter undervejs

  • Eventuelle fejl noteres ned og jeg sender en mail frem med de fundne fejl. Nogle gange kan jeg selv regne ud, hvad der er forkert i opskriften. Men ellers venter jeg, til jeg har modtaget et svar, inden jeg går videre med strikketøjet. Tålmodig og grundighed er de to vigtigste ting ved teststrikning.

Billeddokumentation er nødvendig, når man teststrikker

  • Når jeg har gennemgået opskriften, sender jeg et billede af det færdige resultat. Derefter svarer jeg på nogle spørgsmål omkring sværhedsgrad, tidsramme og mine observationer under teststrikningen. Du kan læse mere her om teststrikning af Klokkeblomstmønstret
Teststrikker, Kamilla og Klokkeblomst
Lilla symfoni, de lyslilla handsker er i Klokkeblomstmønstret

Opskriften rettes til

Det er først efter alt dette, at selve opskriften bliver rettet til og lagt ud til kommende handskestrikkere.

En strikkerytme indfinder sig

Det underlige er at efter at have strikket et par handsker, kommer man ind i en rytme. Jeg spotter hurtigt fejlene. Man kan nærmest mærke og se på det strikkede om noget er galt.

Tillid er nøgleordet

Det kræver også at kontakten er god. Tilliden skal fungere og man skal i høj grad respektere det arbejde, man får forelagt

Jeg er forbavset og også forundret over at nogle kan lave en strikkeopskrift. At kunne måle op, regne maskeantal ud og skabe et smukt produkt som vi andre kan bruge, syntes jeg er fantastisk.

Hvert teststrikkeprojekt har jeg nydt

Lad mig slutte dette indlæg af med at sige at til alle jer som vil strikke handsker:

I kan trygt kaste jer ud i projektet.

Det er ikke svært og opskriften er nem og let at forstå.

Tusinde tak til Birgitte, fordi hun gider og har lyst til at lave strikkeopskrifter på handsker.

Jeg har nydt hver en maske og teststrikkeprojekt. Det har virkelig været en øjenåbner.

GiveawayLina’s favoritmønstre som teststrikker

Der er giveway af to strikopskrifter hos Alfien, nemlig Klokkeblomst og Prinsesse M mønstret.

Vinder du, vælger du selv, hvilken en af de to opskrifter du vil have tilsendt.

Ønsker du at deltage i lodtrækningen?

For at deltage i lodtrækningen skal du bare være modtager af Alfiens nyhedsbrev.

Opskrivningsfeltet finder du i højre side af skærmen eller allernederst i blogindlægget efter kommentarfeltet.

Vinderne udtrækkes søndag d. 3. marts 2019

De heldige vindere udtrækkes søndag d. 3. marts. Vinderne får som altid, ved Alfiens giveaways, direkte besked på mail.

Er du den heldige vinder, så husk at vende tilbage inden tre dage, da jeg ellers glæder en anden nyhedsbrevsmodtager med en opskrift.

Gør Alfien og Lina glade

Kunne du lide det, du læste? Så gør Alfien og Lina endnu gladere og del blogindlægget om “Rapport fra en teststrikker – behind the scenes” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Teststr

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram samt Pinterest, i fald du gider det.

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Fingerhandsker, Strik, Teststrikning, Vintagestil and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *