Så kom 2018 – et nyt år med nye muligheder

Så kom det nye år 2018, og som altid går der et stykke tid, Nytårsfortsætinden Alfien har vænnet sig til at der skal siges sidste år og skrives et nyt årstal.

Nytår forbindes ofte med slankekure og nytårsfortsætter ala nu skal jeg altså have ryddet op, tabt mig ti kilo, komme i form i år osv. I starten af januar, når man går en tur, spottes især let det nytårsfortsæt, som hedder: ” I år skal jeg i form”.

Alfien har ikke et nytårsfortsæt

Alfien har det nytårsfortsæt ikke at have noget, og går istedet efter beslutninger. En beslutning er langt mere forpligtende og signalerer, at nu skal der altså ske en forandring.

Der var også nogle flotte dage med sol og tørfrost først i januar. På turen rundt om mosen en søndag, blev der foreviget snekrystaller i den store stil. Flot ser det ud, men ak, når solen rammer dem, så smelter de væk i en ruf.

De sociale medier og Alfien

Prinsessefutter blev valgt som januarbillede på FB

Alfien er medlem af diverse lukkede strikkegrupper på FB, og én af dem: Kun lunt til hoved, skuldre, hånd og tå, skifter coverbillede hver måned. Og i januar 2018, er billedet af futterne, som nok må siges at være en prinsesse værdig, valgt til at pryde gruppens side. Åh, tænkte Alfien taknemmeligt, det lover godt for 2018, sådan at få lov at bidrage med et coverbillede til en gruppe.

Har du lyst til at strikke et par magen til, kan du se opskriften her: Opskrift: Prinsessefutter

Har du lyst til at være medlem af gruppen, er linket her: FB gruppe: Kun lunt til hoved, skuldre, hånd…..

Positiv anmeldelse af strikopskrift på bloggen Helle4Hanne

På bloggen Helle4Hanne, H4H, blev strikopskriften på fingerhandsker i mønstret Margrethe nævnt i meget rosende vendinger. Det var yderst værdsat og varmede Alfiens hjerte umådeligt i hele julemåneden 2017. En håndarbejdsentusiast, som var så tilfreds med en af mine opskrifter og samtidig også tog sig tid til at linke fra sin meget glimrende blog til opskriften. Det lyste godt op i den mørke tid. Alfiens opskrift på H4Hs blog

Detox krop og sind

Detox er ret populært, og januar er også gerne en måned, Nytårsfortsæthvor der skal ryddes op og gøres forårsklart. Derfor kan du denne gang læse om og få tips til detox af krop og sind. Og skulle du samtidig få smidt noget gammelt tøj eller andet ud, så er det en del af processen.

Ikke overraskende er holdningen i Alfieboet, at det er det indre, der styrer det ydre. Og derfor er fokus ikke på det fysiske, såsom at komme i form, tabe sig, få glattet rynker ud eller lignende. Men på at detoxe sindet i stedet for.

Diæt fra negative tanker: It’s all in your mind

At holde diæt fra negative tanker og slippe uhensigtsmæssige tankemønstre, kort sagt at styre sindet bedre er ikke helt nemt. Hvilket enhver der har prøvet det ved, men som med alt muligt andet, handler det om øvelse og teknik.

Vil du læse mere om hvordan en detox af sindet kan foregå, herunder de fire gyldne leveregler, så er det her: Detox dit sind

De 50-åriges lyksaligheder

Personlig udstråling

Alfien har sagt det før og siger det gerne igen, Nytårsfortsætglem alt om alder og udseende. Det handler om energi, nærmere betegnet personlig udstråling. Hvis den er stærk nok, ænser folk ikke dine rynker, linjer og furer, begyndende mormorarme, ekstra pund og hvad du måske ellers bekymrer dig om. I øvrigt elementer som, for Alfien at se, hører med til et levet liv.

Det er ikke så svært endda at hæve sin energi og dermed øge sin udstråling. Det sværeste er nok at komme igang og vænne sig til en anden måde at tænke på. Du kan starte i det små med at gøre mere af det, som gør dig glad og at sige tak lige så ofte du kan.

Er du interesseret i at læse om ti måder til at hæve dit energiniveau på og dermed din personlige udstråling, så kan du læse mere her: Personlig udstråling: Alfiens ti bedste råd

Tøj og make-up i 50’erne

Det at blive ældre er bare en ren lyksalighed. Aldrig har jeg dog bekymret mig mindre om andres holdning til det tøj, jeg går i. Måske har andre den mening at det bedste tidspunkt for mig at rende i den korte nederdel, var for en cirka 20-30 års tid siden? Det har de måske ret i, men mit syn på det er, at det næstbedste tidspunkt, så må være nu. Jeg bliver aldrig yngre end jeg er i dag, det gør andre i øvrigt heller ikke.

Vil du se noget af det tøj og tilbehør, som bliver brugt i Alfieboet, kan du læse mere her: Vintagestil til hverdag og fest

Hvad angår make-up er jeg ligeledes ovenud tilfreds med ikke at skulle bruge timer på at se “ordentlig ud”. Det er en af de ting, jeg husker allertydeligst fra mine teenagetid i 70’erne. Det at vise sig offentligt uden mascara, eyeliner og hvad der ellers hørte sig til, var bare et no go. Til orientering er jeg stadigvæk forfængelig. Dog har mit fokus og mine prioriteringer ændret sig med tiden.
Har du lyst til at læse om en less is more holdning til make-up samt få Alfiens tre bedste råd til et sundt og naturligt udseende, så læs her:Make-up: Less is more

Din tid – dit liv

Mange har fået mulighed for en langt længere tredje alder end før og i ugebladene nævnes at 50’erne, ja sågar 60’erne er de nye fyrre, og hurra for det. Den øgede livslængde og det bedre helbred for mange gør også, at der er et langt større fokus på selvrealisering end tidligere.

Jeg var netop på en konference i Berlin før jul, hvor Abigail Trafford, USA, holdt et oplæg omkring aldersdiskrimination, fight ageism. Hun kom blandt andet ind på de fordele som følger med, når man bliver helt voksen, altså over 50 år. Det er især kognitivt, at alderen viser sin styrke. Mennesker over 50 er langt bedre til at finde frem til, hvad der egentligt er vigtigt i en stor mængde information end studerende på college. Ældres ordforråd er bedre og vi er også bedre historiefortællere end yngre. Det er godt nyt for os, der enten er blevet helt voksne eller for dem, som frygter at ramme de 50.

Øget kreativitet

Kreativiten øges også og behovet for at udtrykke den, gør det samme. Derfor har Alfien entreret med forskellige gæstebloggere, som har sat deres kreativitet fri.

Den første i rækken af kreative gæstebloggere er Maria Olterbech som kan noget med vintage og indretning. Alfien fik øje på Marias billeder en dag og kunne ikke dy sig og måtte spørge om, der eventuelt kunne være interesse for at skrive et blogindlæg til Vintagealfien. Det var der heldigvis. Du kan læse om Marias passion for vintage, hendes vintageeventyr simpelthen, og om hvordan Maria har brugt sin kreativitet til at redekorere sit soveværelse her: Marias vintageeventyr

Pelskant på strikkede fingerhandsker

Alfien havde længe gået og sukket efter et par strikkede lilla fingerhandsker. De skulle være i vintagestil og med matchende pelskant. I juleferien lykkedes det så at få færdiggjort vanterne. De havde været lidt på hold, fordi der var andre strikkeprojekter, som også skulle passes. Men nu fik de fluks påsat pels.

En pelskant hæver et par almindelige strikkede fingerhandsker til det luksuriøse. Særligt fint bliver udtrykket, når handskerne er med hulmønster. Jeg har strikket i det mønster, som hedder Alexandrine og det kan købes for DKK 35.

Jeg har udarbejdet en lille video, så du kan se handskerne live, se nedenunder.

Har du mod på at forsøge dig med at påsy en pelskant på et par fingerhandsker, er der link til DIY vejledning samt nye tips og tricks her:

DIY: Påsyning af pelskant

Alexandrine mønstret

Brochetema

Alfien har mange brocher, de fleste vintage, og har nok også lidt af et samlergen, vil flere mene.

Mange kan nok nikke genkendende til, at det kan være svært at få brugt alle de smukke og fine ting, de har. I Alfieboet er konsekvensen taget og brocher sættes på meget andet end en frakkerevers. Her sættes på strikkede bøjler, hatte og striktrøjer for bare at nævne nogle.

Flere af brocherne er købt specielt hjem til en hat, taske eller trøje. Andre brocher har vundet hævd på en placering og atter andre har en såkaldt flyverplads. De rykker rundt på mine ejendele efter humør.

Vil du have lidt inspiration til, hvordan dine brocher kan blive brugt mere, kan du læse mere her: Brochetema

Opskrift på strikket bøjlebetræk DKK 35

Alfien og samarbejde med andre ligesindede væsner

Alfien er altid på udkig efter nye muligheder, skyldes et ret aktivt entreprenant gen. Har du, efter at have kigget dig lidt omkring på hjemmesiden, fået lyst til et samarbejde med Alfien, kan du læse mere om det her: Samarbejde med ligesindede

Nyhedsbrev

Er du interesseret i at læse om Alfiens gøren og laden, er der et sign-up for nyhedsbrev i øverste højre hjørne.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Fingerhandsker, Spiritualitet, Strik, Vintagestil and tagged , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *