Smykker, strik og personlig stil

Jeg er vild med alt, hvad der er smukt og fint, herunder smykker.

Og smykker kan bare noget rent stylings-wise

Smykker

De er nemlig gode til at skabe interesse og give et blikfang, fordi de glimter og stråler.

Indlæg i en FB gruppe om smykker

Jeg blev spurgt omkring jul sidste år, om jeg kunne have lyst til at skrive et indlæg til en smykkegruppe på FB, nemlig Vintage og Retro smykker……

Omdrejningspunktet var ikke overraskende brugen af smykker og strik.

Smykker
Pandebånd pyntet med en vintagebroche på et underlag af pink pels

Indlægget til FB gruppen har dog været lidt undervejs, må jeg erkende.

Men da jeg forleden dag satte mig ned og gik i gang med at formulere indlægget, udvidede jeg scopet så fokus kom på brug af smykker, vintage eller ej, som stylingseffekter på bloggen.

Strikken gjorde sit indtog for alvor

Jeg har altid strikket meget og for nogle år siden, gik jeg så all-in på at strikke fingerhandsker i vintagestil.

Samtidig med det startede jeg også med at udvikle pædagogiske strikopskrifter, så også ikke-rutinerede handskestrikkere kunne være med.

Smykker som en del af brandet

I og med at en blog har meget vægt på det visuelle, skal billederne styles og helst til et professionelt niveau.

Derfor begyndte jeg for alvor at bruge smykker i alle afskygninger sammen med de strikkede handsker, som en del af Vintagealfiens brand.

Smykker
To forskellige mønstre hhv. Kamilla strikket i mørklilla og Klokkeblomst, strikket i lyslilla

Det er jo bare et lille brand, men det bliver anvendelsen af smykker ikke mindre vigtigt af.

Ligeledes skal der tages billeder til strikopskrifterne, og jo mere lækre billederne er, jo mere opmærksomhed får mønstret.

Vintagesmykker er billige

Da det er langt billigere at købe vintagesmykker af glas, emalje osv. end ægte smykker, begyndte jeg for alvor at interessere mig for disse fortidens skatte.

Smykkerne fås i alverdens farver og former, så der er altid mulighed for at farvekoordinere eller skabe en kontrast.

Smykker
Blå handsker i Rigmormønstret stylet med en matchende emaljeblomst med grøn midte

Det gælder om at blive set, desværre og derfor skal der kæles for detaljen i styling af billederne.

Handler overalt

Jeg er på hvad som helst af smykker:

Ringe, brocher, halskæder, øreringe, armbånd you name it.

Jeg handler her, der og alle vegne, i lukkede grupper på Facebook, på Instagram, Etsy, ebay, i genbrugsbutikker og på loppemarkeder.

Miks af nye og gamle smykker

Uden bekymring mikser jeg endvidere gammelt med nyt og simili med ægte smykker.

Min stil er til tider lidt Iris Apfel-ish og fx mange halskæder, syntes jeg er raffineret.

Smykker
Lidt Iris Apfel-ish. De mange forskellige halskæder vist på en kinesisk vintage silkeoverdel

Det jeg arbejder på bestemmer

Ring i porcelæn

Alt efter hvad jeg arbejder på for tiden, falder jeg fx over lige den ring, som sætter prikken over i’et.

Underneden er det Dogmekludene, som jeg brugte en hel sommer på at strikke og hæfte ender på, ikke mindst.

Ringen er perfekt med sine pasteller og hæklenålen, som jeg brugte til at hæfte enderne med passede også perfekt ind.

Smykker
Hæftning af Dogmeklude

Porcelænsbrocher har et sart udtryk

Det kan også være smykker, der passer ind i den stil, jeg vil vise.

Senest har det været engelske blomsterbrocher af benporcelæn, jeg har fattet interesse for.

Det skyldes det sarte udtryk, disse brocher har.

Udtrykket spiller smukt op imod de strikkede handsker i vintagestil.

Smykker
Handsker til pigebørn og en engelsk porcelænsbroche

Efterfølgende render jeg med smykket og nogle smykker bliver selvfølgelig brugt mere end andre.

Signerede og usignerede smykker

Jeg har signerede og usignerede smykker, og det er klart at et signeret smykke holder sin værdi bedre, men det går jeg nu ikke så højt op i.

Jeg køber det, som kalder på mig og har det et navn er det fint, og ellers er jeg ligeglad.

Miriam Haskell

Miriam Haskell er en amerikansk nu afdød designer, hvis stil jeg er ret vild.

Jeg har dog kun én broche af hende, en halvmåneformet en af slagsen.

Her er den sat på et pandebånd/turban. Opskriften kan ses her og den findes også til børn.

Smykker
Den halvmåneformede Miriam Haskell broche

Hattie Carnigie er en anden kvindelig amerikansk designer også afdød,  som også har min interesse, og igen har jeg kun en broche.

Sarah Coventry

En tredje er Sarah Coventry, som er èt brand og ikke en designer.

Smykker
En gul vintagering fra Sarah Coventry

Her er det især ringene samt de nærmest ikoniske store 60’er blomsterbrocher og tilhørende øreringe, jeg er fascineret af.

Smykker
Den store blomsterbroche fra Sarah Coventry, her i den lyserøde version

Står selv model

Jeg er selv model på billederne, og min mand, benævnt husfotografen, tager billederne.

Jeg styler og han sørger til gengæld for, at billederne er af en teknisk kvalitet, som kan bruges professionelt.

Årsagen til at jeg selv er model, er for det første, fordi jeg er lige ved hånden, når der skal tages billeder.

Dernæst henvender bloggen, min stil og mit strik sig meget til den samme målgruppe, som jeg selv tilhører, dvs. et større eller mindre stykke over den første ungdom.

Sort og rødt er et godt match

Dette billede er et af mine absolut yndlingsbilleder, fordi jeg er fotograferet lige i det øjeblik, hvor jeg er allermest glad.

Større farvekoordinering

Matchende hårpynt

Jeg startede med at fremstille hårpynt af vintage Burberrystof, for at opnå mere farvekoordinering i mine outfits.

Den rødternede hårpynt, er fremstillet i samme stof som vintagenederdelen fra Burberry. Du kan lige ane nederdelen nederst i billedets venstre hjørne.

Derudover har jeg flere forskellige røde halskæder på, gamle som nye, samt mine absolut favorithandsker, med den røde pels.

Pels er i øvrigt en anden effekt, som rent stylingsmæssigt løfter udtrykket. Du kan se her, hvordan du nemt selv sætter pels på dine strikhandsker.

Ørestikker af vintageBurberry

Ørestikker i 25 mm samt hårelastik knap på 38 mm alt i vintage Nova Check

Efterfølgende kom så ørestikkerne.

De er meget lette, så hullet i øreflippen ikke udvides.

Sorte og hvide tern kan noget, det er et klassisk outfit og det er altid smart.

Advanced style

Advanced style som jeg kan mærke, at jeg trækker mere og mere hen imod, kræver også at ens personlighed er blevet slebet til samt at man har noget livserfaring.

Det har man bare ikke som ung, uanset hvad man selv tror.

smykker
Turban og matchende handsker pyntet med vintagesmykker og pink pels

Her er det den røde turban stylet med en sommerfuglebroche og pels vist sammen med de matchende fingerhandsker, der ligeledes er pyntet med pels og ens brocher.

Farver er også en måde at binde et outfit sammen på, som måske ikke helt passede sammen fra start.

Smykker til flere liv

Jeg har flere similismykker end jeg nogensinde kommer til at bruge, men det tager jeg ikke så tungt.

Vintagesmykker
Fristelser. Et glas fyldt med forskellige smykker

Det er ikke en dyr hobby, sammenlignet med så meget andet man kunne have fundet på og endelig hverken ryger eller drikker jeg.

Ikke dyr i drift

Det meste af mit tøj er arvet eller købt second-hand.

Make-up bruger jeg næsten ikke noget af og frisøren går jeg til med års mellemrum.

Udenlandsrejser er jeg helst fri for, hvis jeg selv kan bestemme.

En kort ferie i Dannevang, enten med bil eller på cykel, vil jeg allerhelst.

Kan jeg komme til at gå ind i alle de loppeshopper, vi kommer forbi på vejen:

Ja, så er jeg nok omtrent så lykkelig, som jeg kan blive

På rundtur i en kombineret second-hand shop og café i Sorø

Så jeg ser det som min luksus og som noget, jeg nok har råd til.

Nogle smykker giver jeg væk som gaver, når jeg er blevet træt af dem eller, og det sker jo en gang imellem, jeg har gjort et fejlkøb.

Nye måder at bruge smykker på

Jeg er dog altid på udkig efter nye måder at bruge smykkerne på.

Brochen i håret er sat fast på elastikken

Dette kan fx være at sætte øreklips eller brocher i håret, på strikkede bøjler, på en strikhandskes rib eller i stedet for en kiltnål på en kilt.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget ” smykker, strik og personlig stil” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Øreringene fra Sarah Coventry fotograferet med de lilla strikhandsker med pelskant

Ligeledes kan du også følge VintagealfienFacebook, Instagram samt Pinterest, i fald du gider det.

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Advanced Style, Brocher, Fingerhandsker, Strik, Vintagestil and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *