Jeg har typisk gang i mere end et strikkeprojekt på samme tid, og det gør, at jeg prioriterer, hvad jeg strikker på og hvorfor.

Hvis du undrer dig over, hvorfor næsten alle billederne har en farverig baggrund, skyldes det at jeg sidder ude på terrassen og strikker. Der bliver derfor fotograferet on location, og baggrunden afgøres af den dug, der lægger på bordet den dag.

De 5 favorit årsager bag min strikkekø, kan du blive klogere på i det næste.

Hvorfor en strikkekø?

• Egnet strikketøj – ikke alt strikketøj egner sig til socialstrik. Strikketøj der er for kompliceret, passer bare ikke til sociale arrangementer. Rutinestrik derimod er en helt andet sag. Eksempler på rutinestrik er hos mig typisk ribkanter og/eller strikning af fingre. Du kan se mere her om egnet strikketøj til brug for socialstrik i indlægget: Socialstrik…
• Strikkelyst – hvad der også gerne sker er, at jeg bare ikke har lyst til at strikke på det særlige strikketøj lige den dag. Strikkekø eller ej. Det tænker jeg, de fleste ihærdige strikkere kender til.
• Deadlines – jeg skal have færdiggjort strikkeprojekterne, fordi blogindlægget skal ud, opskriften skal gøres tilgængelig for salg eller strikgaven til fødselaren skal gives i næste uge, og jeg skal også lige nå at hæfte enderne.
• Nedbringelse af UFO’er – når det altså skal være slut med alle de UFO’s. Det er ikke den årsag til min strikkekø, jeg er mest belastet af, indrømmer jeg gerne. Men det sker dog.

Sådan prioriterer jeg min strikkekø

Efter min ret lange strikkepause, har jeg prioriteret at få strikket juletræerne færdigt og selvfølgelig også lidt flere træer i andre farver.

Det jeg især mangler på træerne er at strikke stammerne på.

Jeg gør typisk det, når jeg strikker små emner, som mine juletræer jo er, at jeg strikker i trin. Men før jeg kan begynde på det, skal jeg have opskrifterne på plads.

Men når det er i orden, søger jeg at færdiggøre en proces ad gangen for alle juletræerne.

Der er noget metodisk og struktureret i den måde at arbejde på, som tiltaler mig voldsomt. Du kan se mere her i indlægget: Det kan du nå at strikke på en aften…

For de strikkede juletræer ser det nogenlunde sådan her ud:

• Jeg strikker selve træet, altså grenene, for alle modeller
• Dernæst hæfter jeg ender for alle modeller, så jeg ikke besværliggør den proces, når jeg skal strikke videre
• Nu strikker jeg stammerne på for alle modeller
• Så hæfter jeg igen ender på alle stammerne
• Skal træerne pyntes, starter jeg først med det, når alle strikkede træer er klar

Men der er selvfølgelig altid undtagelser fra reglen, de sker gerne hvis jeg liige må strikke et eller flere juletræer til i en anden farve eller jeg får en ny ide til et design.

I strikkende stund har jeg strikket 28 juletræer i 5 forskellige designs.

Stammernes farve

Farven på stammen skal passe sammen med farven, der er brugt til træets grene.

Ligeledes er det vigtigt, syntes jeg, at de forskellige træer passer sammen i farverne på kryds og tværs, hvis de strikkede juletræer skal hænge sammen. Det kan enten være på en guirlande, enkeltvis på trappeløbet eller på en tallerkenrække.

På billedet herunder kan du se de 7 juletræer, som jeg indtil videre har fået strikket stammer på.

Nu lader jeg mig ikke bremse af, at der nok ikke findes ret mange lyserøde eller lyseblå juletræer om nogen ude i naturen. Træernes grene og stammer strikkes derfor i de farver, jeg kan lide.

Da jeg fortsat er voldsomt til pastelfarver, er mange af de strikkede træer derfor i sådanne farver.

Men jeg har også strikket mørkegrønne og blodrøde juletræer i denne omgang. Det er jo fordi, at mørkegrøn og rød er traditionelle julefarver, så jeg afveg en kort stund fra pastelfarverne.

Ligeledes overvejer jeg, om jeg ikke også skal strikke et par sorte juletræer, jeg har allerede strikket nogle i hvid. Det får jeg at se.

Stammens farve kan godt drille

Her er jeg i gang med at finde en garnfarve til stammen. Men ak og ve, da jeg havde fået strikket stammen på, syntes jeg ikke farverne på grene og stamme passede sammen alligevel.

Så den gamle stamme skal pilles op, og der skal strikkes en ny stamme på.

Det tager lige omkring 5 minutter at strikke en stamme på et juletræ. Hvilket er en ringe pris at betale for at blive tilfreds med juletræets helhedsindtryk. Tilfreds er jeg nødt til at være, det skal se ud som jeg vil have det.

Det næste skal handle om, hvordan et nyt strikketøj kan få lov til at komme foran i strikkekøen.

Et nyt strikketøj kan ændre rækkefølgen i min strikkekø

Her i midtaugust gik jeg også i gang med at strikke et par fingerhandsker til en veninde. Så det nye strikketøj sprang over i strikkekøen, kan man sige.

Veninden har valgt farve og jeg har valgt mønstret til de strikkede fingerhandsker. Mønstret er igen, igen Berthine. Det er åbenbart det mønster, jeg er på for tiden, når jeg skal strikke handsker.

Du kan se mere om Berthinemønstret, og hvorfor det egner sig godt til de første par fingerhandsker i indlægget: Berthinemønstret…

Når jeg strikker til andre er det vigtigt at vide noget om fingerlængde, længde på håndryg, håndens bredde etc.

Al den intel har jeg fået fremsendt, og kunsten bliver så, at implementerer det i strikkeprocessen.

Hvad der mere hører til en strikkekø

Til en strikkekø, hører også udarbejdelse af opskrifter, hvis det er nyt strik.

Da mine opskrifter er tilgængelige på dansk og engelsk, er der således også et arbejde med at få gjort opskrifterne klar.

I denne omgang har jeg prioriteret at få gjort opskriften til juletræerne færdig, trods det faktum at jeg også mangler at færdiggøre opskrifterne til Barbies capes. Jeg er der næsten med opskriften, jeg mangler kun lidt billeder.

Ligeledes skal der tages billeder både til brug for bloggen, men selvfølgelig også til opskrifterne og SoMe.

Du kan se mere om, hvilke opskrifter der er til salg i strikkataloget: Strikkataloget

Det har du kunne læse om i indlægget: Strikkekø…

I dette indlæg har du kunne læse om mine 5 favorit årsager til at have en strikkekø.

Du har også kunne blive klogere på, hvorfor jeg gerne vil have, at de strikkede juletræer helst skal passe sammen farvemæssigt.

Endelig har jeg også skrevet lidt om, hvilke oplysninger du skal have indhentet, hvis du strikker fingerhandsker til andre.

Gør Alfien glad – del indlægget om en strikkekø…

Del endelig hvis du kender andre, der måske kunne have fordel af at etablere en strikkekø til deres igangværende strikkeprojekter.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook og / eller Pinterest, i fald du gider det.

The post Har du også en strikkekø? appeared first on Vintage Alfien.

Prinsessedrømme har Alfien haft mange af både som barn og ung.

Dengang som nu elsker jeg alt, hvad der er smukt og fint, og som barn ville jeg have elsket at have et par lyserøde fingerhandsker med et klassisk hulmønster og et par guldsko.

Det var egentlig hovedårsagen til, at jeg fandt på at udarbejde en opskrift på fingerhandsker til børn med udgangspunkt i det smukke mønster Margrethe.

Du får lige et sneak-peak af, hvordan Prinsesse M, som jeg kalder mønstret, ser ud.

Søstre – tøj og farvevalg

Havde min to år ældre søster haft fingerhandsker og sko magen til, så ville det ikke kunne blive meget bedre.

Men ak, en storesøster syntes ikke altid det er videre sjovt, at lillesøsteren har det samme tøj i den samme farve og slet ikke, jo ældre man er.

Den problematik forstår man jo slet ikke, når man er lillesøster.

Man er bare ens klædt og det er pragtfuldt.

Hos os blev problemet løst ved, at jeg valgte først, når vi skulle have tøj til fint brug, har min søster siden fortalt mig.

Så med søskendeproblematikken in-mente, kiggede jeg efter forskellige nuancer af lyserødt garn.

Som du kan se nedenunder, er der lidt at vælge imellem til et par fingerhandsker værdige til to eller flere prinsesser.

Prinsessefarverne til Prinsesse M: Lyserød og guld

Guld og nuancer af lyserød, står for Alfien som de ultimative prinsessefarver, og jeg gik derfor all-in for noget tid siden, da jeg var ude at købe garn og andre effekter ind til Prinsesse M projektet.

Jeg havde shoppet lidt lyserødt garn på forhånd fra Filcolana og Mayflower i garnbutikken, der ligger lige ved mit arbejde.

Og i garnbutikken Sommerfuglen, fandt jeg yderligere to slags lyserødt garn, det ene fra CaMarose, og det andet er et håndfarvet garn fra Hedgehog i farven Whisper.

Det sidstnævnte er et yderst lækkert garn med kun 10% nylon og også ret så dyrt, DKK 225 for et 100 grams fed.

Vintagesmykkerne vist i indlægget er fra min sædvanlige leverandør af den slags, Kathe.

Er lyserødt garn for voksne kvinder?

Da jeg samtidig have været inde i en del tøjbutikker, på min vej nedad Strøget, og set at lyserød er voldsom fremme som farve i efteråret, ja, så overvejede jeg kraftigt, at det håndfarvede lyserøde garn, lige kunne passe til mig.

I garnbutikken faldt jeg dog i snak med en anden kunde, som mente at lyserødt ikke var for voksne kvinder.

Lige da hun havde sagt det, blev jeg helt overbevist om, at det garn da lige var mig.

Hvem gider dog at lade sit farvevalg begrænse af noget så latterligt som alder? Ikke Alfien i hvert fald.

Hver sin smag, tænkte jeg og kan ikke huske en barndom fyldt med lyserødt tøj eller guldsko, hverken for mig selv eller for mange af mine jævnaldrende.

Måske har jeg simpelthen et underskud af prinsessefarven lyserød, hvem ved?

Hvorom alting er, kan du se underneden hvordan det changerende lyserøde garn fra Hedgehog ser ud, når det er strikket op.

Handskerne har jeg strikket på pinde 2,75 mm, da jeg syntes garnet var ret tyndt.

Det viste sig at være et klogt valg, de passer perfekt. Skaftet har jeg strikket lidt længere end jeg plejer, syv cm i stedet for seks.

Dette for at give bedre plads til pynt, her er anvendt en rød blomsterbroche.

Prinsesse M er udarbejdet til børn fra fem til 10 år

Opskriften dækker størrelserne fra cirka fem til 10 år.

Ønsker du at strikke et par fingerhandsker til et lidt yngre barn fx. fire år eller til et lidt ældre barn fx. 11 år? Så kan du se her, hvordan du nemt regulerer bredden af en handske uden at skulle ændre i mønstret.

Ligeledes har Alfien fundet ud af på sin jagt efter brugbare børnehænder i lokalområdet, at man sagtens kan være ti år og have hænder samt fødder som er hhv. meget større eller mindre end gennemsnittets.

Derfor er de skemaer, man kan finde over sammenhængen imellem fingerlængde og alder ikke ret meget bevendt til andet end en gennemsnitlig længde.

Pigers hænder stopper i øvrigt med at vokse i de tidlige teenageår, omkring 13-14 års alderen.

Det er modsat drenge, hvor væksten stopper langt senere, omkring de 20 år.

Prinsesse M eller Margrethe opskriften?

Skal du strikke til et barn i aldersgruppen 12 – 13 år og er du i tvivl, om du skal bruge opskriften til voksne, Margrethe eller opskriften til børn, Prinsesse M, så se hvilken skostørrelse dit barn bruger.

Små hænder og små fødder følges gerne ad og ligeledes gør lidt større hænder og fødder. Som tommelfingerregel vil jeg sige, at medmindre der er tale om et særligt lille spinkelt væsen, ville jeg vælge opskriften til voksne.

Du kan se mere om sammenhængen imellem fingerhandsker og skostørrelse her.

Opskriften til de voksne

Fingerhandskeopskrifterne til de voksne kvinder passer ca. fra en størrelse 36-37 i sko og opefter.

Årsagen til dette er, at voksne kvinders hænder varierer meget lidt i omkreds, modsat hvad der gør sig gældende for pigebørn indtil teenagealderen.

Opskrifterne til voksne er således tænkt som værende onesize i bredden og så regulerer man hhv. længden på håndryggen og fingrene, når man strikker handskerne.

Perfekt pasform og handskebredde hører sammen

For at opnå en perfekt pasform kan der dog være et behov for en lidt større handskebredde.

Dette er for det første for, at handskerne sidder som de skal og ikke klemmer.

Men også for at mønstret ikke bliver spændt for voldsomt ud, hvilket ikke er videre pænt.

Du kan læse, hvordan du gør her, hvis du ikke allerede har læst indlægget.

Strikkeskader og tørstrikning indtrådte under Prinsesse M

Årets første strikkeskade meldte sig under opstrikningen af de mange fingerhandsker til Prinsesse M.

Ubelejligt er det som altid og ondt gør det også.

Strikkeskader er også kendt under navnet seneskedehindebetændelse.

Jeg får det cirka en gang om året, og gerne når årstiderne skifter, har jeg lagt mærke til.

Husfotografen anfører at jeg nok havde strikket væsentlig mere end jeg plejede. Ikke overraskende, var jeg ikke  helt enig i den betragtning.

Øvelser mod strikkeskader

Øvelser mod strikkeskader laver jeg flittigt, når det står på, og da jeg er disciplineret med at udføre dem, går det ret hurtigt i sig selv igen.

Øvelserne lærte jeg at kende gennem yoga, og de virker upåklageligt. Derudover undlader jeg at strikke, indtil det er væk.

Ligeledes starter jeg strikkeriet forsigtigt op, når jeg går i gang igen. Jeg skal nok på et senere tidspunkt poste et indlæg med øvelserne.

De er yderst nyttige at have ved hånden, når skaden rammer.

Tørstrikning – hvad er det?

Uanset årsagen til ondet kunne jeg ikke strikke.

Efterhånden som dagene med strikkekarantænen gik, begyndte det så småt at irritere mig for alvor.

Så kom jeg i tanke om, hvordan mine børn, dengang de skulle lære at svømme, lå på land og lavede svømmetag, tørsvømning kunne man kalde det.

Måske tænkte jeg, at jeg kunne hygge mig med lidt tørstrikning indtil det gik over.

Og ligesom mine børn aldrig fik svømmet én meter på land, har jeg heller ikke fået strikket én eneste maske i perioden med tørstrikning.

Betegnelsen tørstrikning dækker fx. over følgende strikkerelaterede gøremål:

• Sortere og ordne alle mine korte strikkepinde til fingerhandskerne. De blev lagt i  et meget lækkert lille læderpenalhus i guld, jeg netop havde købt på en tur til staden forleden.
• Vinde det lyserøde garn fra Hedgehog op fra feddet. Det kan man godt, fordi det er langt større bevægelser. Derfor vrider man ikke i håndleddene på samme måde, som når man strikker
• Sidde og tælle masker på Prinsesse M handskerne og finde ud af, hvordan de skulle fordeles til fingrene. Det skulle jeg gøre alligevel, og det var nok det, som kom nærmest det at strikke, vil jeg sige.
• Udarbejde opskrifter, herunder oversætte dem til engelsk. Igen en aktivitet, hvor man indimellem har et strikket emne i hænderne.

Undgå at sno ribkanten på handsken

Har du problemer med at ribkanten snor sig, når du strikker skaftet på fingerhandskerne?

Så kan du gøre som jeg.

Når jeg strikker ribkanten til fingerhandsker, slår jeg altid maskerne op på pind 3 mm.

Derefter strikker jeg første pind på en almindelig strikkepind.

Først derefter tager jeg mine korte pinde i brug. De er 12 cm, og dermed kortere end strømpepinde, som ligger på 15 cm.

Pille op gider jeg ikke mere end højst nødvendigt og det her virker upåklageligt for mig.

Du kan se på første og andet billede hvordan de små pinde hænger som guirlander.

På tredje billede lukker jeg ribkanten og sørger for at alle pinde har “fletningen” udad på kanten.

Den såkaldte “fletning” viser, at dette er retsiden af arbejdet.

På det fjerde billede har jeg strikket et par omgange mere, og her kan du se “fletningen” på kanten tydeligt.

Retsiden har en meget pænere kant end vrangsiden, og selvfølgelig ønsker man at den pæneste kant vender udad.

Opslåningsenden kan man ikke slippe for at hæfte

Uanset hvad slipper man ikke for at hæfte opslåningsenden.

Den bruger jeg til at sy det lille stykke i ribkanten, der gaber, sammen med. Hullet i ribkanten ses tydeligt på billedet underneden.

Handskepinde på hhv. 10 og 12 cm

Længden på de 12 cm, syntes jeg er en behagelig længde at strikke ribkanten samt selve hånden med.

Til fingrene har jeg endnu kortere pinde på 10 cm. De letter især strikningen af fingrenes første omgange betydeligt, hvor der ikke er meget plads at arbejde på.

Det er i hvert fald min erfaring og også hvad jeg hører fra andre.

Er du ny ud i disciplinen fingerhandsker, så klar dig med strømpepindene til det første par.

Bliver du bidt af fingerhandskestrik, og det kan sagtens ske, hører jeg fra flere, kan du altid købe de korte pinde.

Prinsesse M er sendt til teststrikning

Opskriften er sendt til teststrikning, så Prinsesse M kan meget snart købes her på siden. Fik i dag følgende kommentar fra teststrikkeren, som gjorde mig rigtig glad:  “Enhver kan strikke de handsker til børn”

Da opskriften også findes til voksne, er der mulighed for at prinsesseglade væsener i alle aldre, kan få opfyldt deres prinsessedrømme.

Sådan handler du

Du kan enten skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til alfienatvintagealfiendotdk, betaling er via Mobilepay eller bankoverførsel.

Har du en Paypal konto, men er ikke medlem af Ravelry, kan du ligeledes købe opskriften Prinsesse M her, og opskriften til Margrethe her 

Årsagen til at priserne er dyrere via Paypal er grundet den afgift, der skal betales for håndteringen af det digitale salg.

Gør Alfien glad og del indlægget om Prinsesse M

Kunne du lide det, du læste? Så gør Alfien endnu gladere og del blogindlægget med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook og Instagram, ifald du gider det: Vintagealfien på Instagram og Vintagealfien på FB 

The post Prinsesse M: Fingerhandsker og prinsessedrømme appeared first on Vintage Alfien.

Når gaven er strikhandsker

Når gaven til et kært væsen involverer strikhandsker, kigger jeg især efter dette hos modtageren:

• Håndens bredde
• Fingrenes og håndryggens længde

Årsagen til at jeg er særligt opmærksom på dette er, at handskerne selvfølgelig skal passe, ikke bare i bredden, men også i længden.

Fingerhandsker som ikke passer, er lidt som strømpebukser, hvor benene er for korte, simpelthen utålelige at have på.

Derfor er handskebredde og længde på håndryg/fingre så vigtige at have styr på.

Men jeg kigger også efter andre ting som fx:

• Gavemodtagerens personlige stil og yndlingsfarve
• Hvordan huden på håndryggen ser ud

Udover den tid det tager at strikke handskerne eller hvad det nu måtte være, kan de fleste strikkere nok nikke genkendende til, at en strikgave er en gave, hvor der er lagt kærlighed i hver én maske.

Og når en gave vækker glæde hos modtageren, så bliver man også selv glad.

Det skal være et par strikhandsker, de har gået og sukket efter, simpelthen.

Handskebredde – sådan regulerer du den

Hvis du strikker fingerhandsker eller strømper for den sags skyld, kan du let regulere bredden uden at ændre i opskriftens antal masker.

Det gør du ved enten at gå ned i strikkefasthed, arbejdet bliver nu større eller gå op i strikkefasthed, det bliver mindre.

Strikkefasthed hvad er det?

Strikopskrifter indeholder altid eller bør indeholde en anbefalet strikkefasthed.

Strikkefastheden er en retningslinje, så man er sikker på, at det færdige arbejde passer i størrelsen.

Strikkefasthed angiver hhv. hvor mange masker og pinde, der er på 10 x 10 cm og i hvilket mønster, det er strikket i.

På billedet ovenover er jeg i gang med at måle strikkefastheden i bredden til mit seneste projekt “Prinsessedrømme”.

Unøjagtigheden ganges op

Jo flere masker der er på pindene, jo vigtigere er det at overholde strikkefastheden, da unøjagtigheden bliver ganget op.

Det betyder at en striktrøje let kan ende med at blive 10 cm eller mere for stor eller for lille i forhold til de ønskede mål, hvis strikkefastheden er skredet.

På små strikemner, som fingerhandsker eller strømper, er det stadig vigtigt at overholde strikkefastheden, men det har ikke den samme katastrofale effekt som på en trøje, hvis det ikke passer helt præcist.

To måder at regulere strikkefastheden på

Ændringen af strikkefastheden kan gøres på to måder.

Den ene er ved at vælge et andet garn, tyndere eller tykkere garn, og den anden måde er at skifte til en anden pindestørrelse, hhv. mindre eller større pinde.

På den måde kan du let regulere en strikhandske én eller to størrelser op eller ned, hvilket er forholdsvist meget.

Når der skiftes pindestørrelse

Mine hænder er til den mere benede side, så handsker til mig selv, strikker jeg hovedsageligt på pind 2,5 mm.

De røde handsker på billedet er strikket på pind 2,5 og jeg har  sat en pelskant på for at løfte stilen. Du kan læse mere om, hvordan du gør i indlægget: Påsyning af pels på fingervanter

Strikker jeg med et meget tyndt garn eller har jeg erfaring med at mønstret er uden den store ribeffekt, går jeg op til 2,75 mm.

Når jeg strikker til andre med en lidt bredere hånd, strikker jeg typisk på pind 2,75 mm.

Så har jeg taget højde for, at modtageren af de strikkede fingerhandsker har en lidt bredere hånd end min egen.

De grønne handsker til barndomsveninden

Underneden kan du se de grønne handsker til en barndomsveninde, strikket her i august 18 på pind 2,75 mm i mønstret Nelly.

Det er et mønster med en god ribeffekt, hvilket gør at handsken tilpasser sig håndens bredde rigtig godt.

En særlig blå farve til datterbarnet

Datterbarnet havde forelsket sig i netop én særlig farve, som kun kunne fås fra et bestemt mærke.

Da hun ikke er meget til pynt, faktisk som i slet ikke, var moderen selvfølgelig all-in på at opfylde hendes ønske.

Det lod jo så kun pindestørrelsen tilbage, når garnvalget lå fast og det gjorde det.

Det skulle være den blå farve og dermed basta.

Hun havde prøvet handskemønstret Berthine, når det var strikket på pinde 2,5 mm og mønstret blev simpelthen spændt for voldsomt ud, hvilket ikke er videre pænt.

En for lille handskebredde simpelthen.

Ligeledes var omkredsen på fingrene også for små, så fingerhandsken klemte.

De blev derfor strikket op på pinde 2,75 mm og med lidt længere fingre.

Modellen på billedet er jeg, og du kan se, at handskerne sidder pænt på mine hænder også. Det skyldes den store elasticitet, der er i mønstret.

En striktrøje med 40 år på bagen

Er du i øvrigt til vintagestriktrøjer, så tag et nærmere kig på den trøje, jeg bærer på billedet.

Den har oprindeligt været min mands, strikket til ham af hans mormor, da han var en 11-12 år.

Jeg fik den af min svigermor for nogle år siden, da hun ryddede op i gemmerne.

Desværre var ærmerne lidt for korte, men jeg vaskede trøjen og derefter trak jeg forsigtigt i ærmerne, til de havde givet sig de få centimeter, der manglede.

Det er et trick, der kan bruges, når det er ganske lidt, der mangler for at en ærmelængde passer.

Når der skiftes garn

Jo glattere garnet er, jo mindre fylder det.

Ved at anvende en garntype, der er mere lodden kan der fås en lidt større handskebredde.

Fx. er Drops Alpaca et mere loddent garn end fx. arwetta fra Filcolana.

Det gør at strikkefastheden bliver mindre, så de samme masker nu fylder mere.

Årsagen er, at et glat garn “pakker” bedre. Det har ikke små fibre, der stritter til alle sider og strikkefastheden bliver derfor større.

Forskellen i strikkefasthed giver 6% i handskebredde

Jeg opgiver altid strikkefastheden i glatstrik i mine handskeopskrifter.

Min strikkefasthed på pinde 2,5 mm fra garnet arwetta fra Filcolana, ligger på 35 masker og 47 pinde på 10 x 10 cm i glatstrik.

Hvis du syntes, det er mange masker på 10 cm er årsagen at jeg strikker forholdsvist stramt, og derfor får en stor strikkefasthed.

Strikker jeg i Drops Alpaca er min strikkefasthed i glatstrik på pind 2,5 faldet til 33 masker og 44 pinde på 10 x 10 cm i glatstrik.

Det svarer til, at handsken nu er blevet ca. 6 % større i bredden i runde tal.

Både skift i pindestørrelse og garn

Går man både op i pindestørrelse og vælger et garn med en mindre strikkefasthed, ja så kan man faktisk strikke et par handsker, der er ca. to numre større end original opskriften angiver.

Det er vel at mærke, uden at de strikkede handsker ser kiksede ud.

Fx. strikkede jeg et par i Drops Alpaca på pinde 3, i mønstret Berthine. De var, syntes jeg, voldsomt store til mig.

Dem gik jeg og kiggede lidt på, og overvejede om jeg skulle trevle op, og så strikke noget andet i stedet af det koksgrå garn.

Men de endte som en gave til en af mine veninder sammen med et par matchende ørestikker i grå Burberry i efteråret 17.

Hun er fantastisk smuk i grå farver og passer handskerne perfekt, fordi hendes hånd er langt større end min.

Ribkanten

Jeg strikker altid ribkanten til mine handsker på pinde 2,5 mm, uanset om jeg anvender pinde 2,75 mm eller 3 mm til resten.

Så det justerer jeg altså ikke på.

Nu har jeg endnu ikke prøvet at gå den anden vej, altså bruge mindre pinde fx. 2,25 mm eller 2 mm.

Men det er oplagt, hvis man strikker børnehandsker og vil længere ned i størrelse end opskriften angiver.

Her ville jeg vælge at strikke ribkanten på samme størrelse pind som resten.

Køb af strikkeremedier – garn og pinde

Alfien køber strikkeremedier mange steder fra både i nærområdets garnbutikker, men også på nettet.

Det handler jo om, hvad man er på udkig efter, og da jeg er ret specifik især hvad angår farver, medfører det tit en større eftersøgning hhv. i garnbutikker og på nettet, for at få det jeg er ude efter.

Du kan læse mere om, hvad jeg bruger af strikkegrej i indlægget: Strikkeudstyr

Hvor købes pindene henne i størrelserne 2,25 og 2,75?

Strikkepinde i Danmark springer med 0,5 mm, dvs. 2,5 til 3,0 til 3,5 mm osv.

Men i England og USA kan man købe strikkepinde, hvor intervallerne er 0,25 mm, dvs 2,25, 2,50 til 2,75 mm osv.

Hvorfor det er sådan, må hænge sammen med den strikketradition de enkelte lande har.

I hvert fald gør et mindre spring i pindestørrelse, at det er langt nemmere at foretage en lille justering i strikkefastheden.

Da de således ikke nemt kan erhverves i Danmark, køber jeg dem fra England.

Det går smertefrit, jeg har i lang tid købt pinde af mærket Brittany, de er fremstillet af birk.

Men dem har jeg ikke kunne få her senest.

Derfor har jeg forsøgt mig med et nyt mærke i bambus, jeg aldrig har hørt om det før, Bobbin hedder de.

Dem har jeg netop købt, men jeg har ikke nået at afprøve dem endnu. Du kan se mere her.

Lyse pinde giver en større kontrast

Jeg kan bedst lide at strikke med lyse pinde, fordi det gør det nemmere at se maskerne.

Det er den eneste årsag til, at jeg ikke er så vild med de farvede korte pinde fra KnitPro.

Mørkt garn og farvede pinde, giver ikke megen kontrast og gør det svært at se, hvad der foregår.

Især om aftenen oplever jeg tydeligt, hvor meget dårligere jeg er blevet til at strikke med mørkt garn på mørke pinde.

Længde på fingre og håndryg

Taler vi længde, er der både længden af håndryggen, men selvfølgelig også fingrenes længde.

Jeg ved, at mine egne hænder ligger i normalområdet. Jeg har måske en lidt lang håndryg, men mine fingre er, bortset fra tommelfingeren, meget gennemsnitlige i længde.

Veninder og andre væsener prøver løs af de strikkede effekter jeg udarbejder. Derfor har jeg et meget godt billede af, i hvilket område rent størrelsesmæssigt det jeg strikker og selv kan passe, ligger.

Handskestørrelse og skonummer følges gerne ad

Handskestørrelser har vi ikke længere styr på.

Men til gengæld ved man gerne, jeg gør i hvert fald, noget om hvilken skostørrelse andre bruger.

Det er meget let at se, om det er en lille damesko eller en stor.

Derfor ved jeg, at de handsker, der strikkes i Alfieboet til Alfien, også passer væsener med hænder, og dermed sko, fra en lille størrelse 38 i sko til ca 40,5.

Da jeg endvidere har strikket så tilpas mange fingerhandsker efterhånden, som enten er blevet foræret væk eller andre har prøvet, er jeg ret rolig på hånden, når jeg udarbejder opskrifter og strikker til andre.

Ingen regler uden undtagelser

Undtagelsen er selvfølgelig, hvis der er tale om meget lange fingre eller meget korte.

Her benytter jeg mig af at få tegnet hånden op, hvis det er muligt. Tegningen gør det nemt at se, hvor stor forskellen er i forhold til mine egne fingre.

Her kommer viden om det enkelte garns strikkefasthed også ind.

På pind 2,5 mm skal der cirka fire omgange til at få omkring én cm, hvilket gør det overkommeligt at skalere enten ned eller op i størrelse.

Du kan læse mere om, hvordan jeg løste udfordringen med venindens lange fingre i indlægget: Kunsten at strikke fingerhandsker til andre – som passer

Vil du læse mere om sammenhængen imellem handskestørrelse og skostørrelse samt om pasform i vintagemønstre er det i indlægget: Hvorfor har vintagemønstre så god pasform?

Personlig stil og yndlingsfarve

Når jeg giver en strikgave til andre, og jeg strikker yderst sjældent til salg, da det er for besværligt, har jeg selvfølgelig også en formodning om, hvor feminint mønstret skal være.

Da tidsforbruget cirka er det samme, uanset hvad jeg strikker af fingerhandskemønstre, gælder det om at få ramt rigtigt i kategorierne farve og stil.

Hulmønstre er feminine

Mønstre der indholder hulmønster er feminine.

Jo mere feminin en stil personen har, jo mere skal mønstret matche den stil.

Blomstermønstret Klokkeblomst er yderst feminint og det samme gør sig gældende for mønstret Margrethe.

I den anden ende af skalaen er mønstret Kamilla, som med sine små snoninger bare er ren vintage.

På billedet ovenover kan du se stilforskellen imellem de to mønstre, Klokkeblomst og Kamilla.

Huden på håndryggen

Håndryggens hud er tit et lidt ømfindeligt emne hos midaldrende og ældre kvinder.

Jeg har selv min del af brune pigmentpletter, de kaldes også for leverpletter i folkemunde.

Især på min venstre hånd er der en særlig stor brun plet, som du kan se.

Det er klart, at hvis man ikke har lyst til at flashe det, skal man ikke gå efter et åbent mønster som Klokkeblomst.

Ikke overraskende er min holdning, at det er et tegn på et levet liv. Derfor bruger jeg åbne mønstre uden at skænke pigmentpletter og andet en tanke.

Strikker jeg til andre og ved jeg, at de helst vil have at huden på håndryggen ikke ses, vælger jeg et lukket mønster.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien endnu gladere og del blogindlægget med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook: Vintagealfien på FB 

Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager:

The post Strikkefasthed og handskebredde appeared first on Vintage Alfien.