De sidste ret så mange uger har jeg derfor strikket en del forskellige modeller af disse små sweaters.

Hvordan det spændte af med de udfordringer og problemer, der meldte sig under opstrikningen af dem, kan du læse om i det følgende.

Tre grunde til at jeg strikker minisweaters

Der er tre grunde til, at jeg kastede mig ud i at strikke minisweaters

• Jeg har længe haft lyst til at strikke disse små sweaters, fordi de, som før nævnt, er sjove at strikke. Men jeg har grundet så meget andet ikke haft tid. Men lige pludselig lysnede det lidt i, hvad jeg ellers render og foretager mig og så gik jeg i gang.

• Dernæst ville jeg gerne lære at strikke raglanærmer. Den største forskel på at strikke sweaters til levende væsener og så minisweaters er jo størrelsen. Derfor er miniaturestrik rigtigt godt, hvis du gerne vil lære en ny strikketeknik eller et nyt mønsterelement, fordi det er et meget overskueligt projekt at kaste sig ud i.

• Sidst men ikke mindst er jeg også småt ved at få de emner på plads, der skal være med i advents-knit-alongen i år, som er med miniaturestrik. Uden at komme med for mange spoiler alerts, så tænker jeg, at der hører en minisweater til i KAL’en.

Hvis du er interesseret i at deltage i en advents-knit-along, kan du se mere i indlægget KAL, knit along med Alfien.

Du kan også se mere om, hvad miniaturestrik er i indlægget: Miniaturestrik og hvordan du kan bruge det

Fire basismodeller i genren minisweaters

Taler vi minisweaters, er der fire basismodeller, jeg finder interessante.

Disse fire basismodeller er:

• Minisweaters med påsatte ærmer, hvor ærmerne danner en 90 grader vinkel. Sådan nogle strikkede jeg sidste vinter, og de ser sådan her ud.

De næste tre modeller af minisweaters har ærmer, som ikke er vinkelrette på kroppen.

Det at ærmerne er under en vinkel gør, at de falder pænt. I manges øjne får sweateren dermed en pænere silhouet.

• Minisweaters med påsatte ærmer, hvor ærmer og ærmegab har graduerede indtagninger. De graduerede indtagninger gør, at ærmerne nu ikke længere er vinkelrette på kroppen.

• Minisweaters hvor ærmer og bol strikkes sammen. Det er en teknik, som der især kan ses i islandsk strik. Her opnås det samme som for sweateren med de graduerede indtagninger, ærmerne falder pænere.

• Endelig minisweateren med raglanærmer, som er strikket oppefra og ned. Igen er ærmerne ikke vinkelrette.

Det har jeg prøvet at strikke før

Som altid er det nemmere at lave noget, man har prøvet før.

At strikke en sweater, hvor ærmerne og ærmegab har graduerede indtagninger eller hvor ærmerne sættes på bolen, har jeg prøvet før.

Når der skal nedskaleres, er det altid lige lidt sværere end man egentlig skulle tro. Det gælder for strikhandsker og også for sweaters, har jeg måtte sande.

Du kan læse mere om, hvordan en nedskalering af en damehandske med hulmønster til en barnestørrelse foregår i indlægget om Prinsessestrik

Minisweaters ala den islandske model

Den første model jeg kastede mig over var en minisweater ala den islandske model.

Islandske sweaters har ærmer og bol strikket sammen. Det gør for det første at ærmerne falder pænere og dernæst at monteringsarbejdet er meget mindre.

Det du skal være opmærksom på her, er forholdet imellem bolens masker og maskeantallet på ærmerne.

Den var også for stor på alle leder og kanter, ærmerne havde fx forkerte proportioner ifht. til bolen etc. Med andre ord var der meget i vejen med denne prototype.

Men deraf lærte jeg et par småting, og fik justeret minisweateren ind, så næste version, minisweater 2.0, blev voldsomt meget bedre.

Pynt med borter på bærestykket og ved ribkant

Ligeledes er der mulighed for at pynte med borter og andet på minisweateren. Det kan være ved ribkanten og selve bærestykket, der hvor ærmer og bol mødes og strikkes sammen.

På bærestykket kan der igen være en udfordring med at få indtagningerne til at passe med et eventuelt mønster.

Så længe vi taler ensfarvet strik, kan du slippe afsted med ret meget, men er der et mønster indblandet på bærestykket, er det en hel anden snak.

Helt færdig med at udvikle på den model er jeg altså ikke endnu. Den er blevet udnævnt til et passende sommerferieprojekt.

Tilfreds med min lille første succes, kastede jeg mig således over den næste udfordring – en minisweater med raglanærmer.

Minisweaters med raglanærmer

Første udfordring var her, at jeg aldrig før havde prøvet at strikke raglanærmer. Ligeledes havde jeg heller aldrig prøvet at strikke en sweater oppefra og ned.

Jeg tænkte dog, at så svært kunne det der raglan vel heller ikke være og efter lidt informationssøgning, fandt jeg da også en forklaring på, hvad raglanærmer gik ud på.

Så kastede jeg mig ud i det, udstyret med maskemarkører, strikkepinde, garn samt pen og papir.

Raglanstolpen var min største udfordring

Første forsøg blev nu ikke så kønt igen.

Min største bekymring var raglanstolpen, som jeg syntes så både sjusket og tilfældig ud.

Raglanstolpen er, skulle du ikke vide det, den eller de masker som udtagningerne til ærmer og krop foregår på begge sider af.

Raglanstolpen kan strikkes på mange måder, den kan have snoninger, hulmønster osv.

Jeg var nu efter den model, hvor raglanstolpen er fremhævet og efter lidt mere infosøgning på nettet, fandt jeg en ny måde at tage masker ud på.

Ønsker du en markeret raglanstolpe, så handler det om at bruge løkkeopslag, hvor løkkens garn er hhv. foran og bagved løkken, når du tager ud.

Jeg er blevet helt grebet af at strikke raglan, og jeg har vel strikket 10 forskellige minisweaters med raglanærmer indtil nu.

Det er mange gode ting at sige om raglanmodellen, og måske er den allerbedste, at du kan strikke én sweater på en aften. Endelig er monteringsarbejdet også til at overse.

Maskemarkører er bare ikke mig

Maskemarkørerne var desværre til større besvær end egentlig gavn.

De røg af ustandselig, og havnede selvfølgelig det mest besværlige sted – nemlig under sofaens hynder.

De bliver vist aldrig et musthave til strik hos mig, er jeg ret overbevist om. Så jeg strikkede kun én sweater, hvor jeg brugte dem til at markere udtagningerne til raglanstolpen.

Men man skal jo aldrig sige aldrig, og lige pludselig har jeg fået brug for maskemarkører. Det kan du læse om i indlægget om den lille tutu: En tutu til ballerinaens tørresnor

Vil du se, hvad jeg mener er musthaves til strik, kan du læse mere i indlægget: Strikkeudstyr – hvad er musthaves?

I gang gik jeg så med at få gjort noget ved den tredje model, som er en minisweater med graduerede indtagninger.

Minisweaters med graduerede indtagninger

Jeg havde ventet med denne model til sidst, da jeg tænkte, at den nok ikke var så svær igen.

Grunden til denne optimisme var, at jeg har strikket ret så mange sweaters i stor skala igennem tiderne. Derfor var jeg også forholdsvis klar på, hvad der kan volde kvaler med denne model.

Det er nødvendigt at ærmegabets indtagninger og indtagningerne på ærmerne passer sammen. Det skal der tages hånd om under udarbejdelsen af selve opskriften, hvis det skal blive pænt.

Efter lidt regnearbejde med indtagningerne ramte jeg faktisk plet i første omgang.

Påsætning af ærmer

Til gengæld lavede jeg en dum fejl under monteringen. Jeg fik sat et ærme forkert på.

Det du skal være opmærksom på er, at du har kroppens vrang mod ærmernes vrang. Og ikke kroppens vrang mod ærmernes retside!

På billedecollagen her under kan du se forskellen.

Brug knappenåle

En god plan er også at sætte knappenåle i, inden du begynder at sy ærmerne på kroppen.

På den måde undgår du, at ærmer og krop forskubber sig under sammensyningen, så ærmerne ender med at sidde skævt.

Jeg starter med at nåle top og bund sammen og derefter de to sider. Fire knappenåle er nok til en minisweater, er min erfaring

Pindestørrelse og garn til minisweaters

Mine minisweaters er alle indtil videre strikket på pind 2,5 mm. Det er selvfølgelig forholdsvis små pinde, men jo finere pinde der strikkes med, jo flottere bliver minisweateren.

Mindre pinde gider jeg nok ikke at strikke på i denne omgang, i løbet af sommeren har jeg tænkt mig, at jeg lige skal prøve at strikke et par stykker på pind 2,25 mm og 2 mm.

Garnforbruget er fra små seks til ti gram, så der er også rig mulighed for at få brugt noget restegarn.

Jeg ender nu gerne med at købe nyt garn hjem, trods righoldige mængder af garnrester.

Det håndfarvede garn er jeg vild med

Det jeg især har kastet min kærlighed på, er håndfarvet garn.

Håndfarvet garn er jo en af de lidt dyrere fornøjelser. Men jeg syntes, at farverne er ualmindelige delikate, og så må det så koste lidt mere.

Der er mange nuancer i håndfarvet garn, så jeg bruger ofte fra flere forskellige brands til hver enkelt minisweater for at få den rigtige farvesammensætning.
Vil du se mere om, hvordan jeg bruger håndfarvet garn til småt strik, finder du det i indlægget: Håndfarvet garn

Ligeledes er brugen af effektgarn i guld eller sølv ved ribben, noget jeg gør ofte. Det giver så lidt flere ender at hæfte, men jeg syntes, det hæver sådan en minisweaters udtryk gevaldigt.

Vil du i kontakt med Alfien?

Er du interesseret i at kontakte Alfien? Så tager dette link dig direkte til en side med en kontaktformular: Kontakt Alfien

Gør Alfien glad – del indlægget om minisweaters …

Kender du nogle, som også er vilde med minisweaters og småt strik? Så del endelig.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook og Pinterest, i fald du gider det.

The post Miniaturestrik: Minisweaters og de fire grundmodeller appeared first on Vintage Alfien.