Skulle de kun bæres de enkelte gange på et år, hvor der er en festlig lejlighed, ja så ville de bare hensmægte i en skuffe.

Så jeg kan kun være enig med Dan Turell og hans syn på dagligdagslivet:

Og jeg bruger dem typisk hver dag, også selvom mange af dem, måske rent objektivt set er for pyntede.

De liver gevaldigt op på en grå hverdag, og endelig syntes jeg også, de definerer min stil.

Det sidste skyldes, at jeg stilmæssigt bevæger mig mere og mere henimod Advanced style, hvor det er helt fint med opulente, ekstravagante accessories, som ringe, brocher, halskæder etc.

Indlæg i en FB gruppe om smykker

Et uddrag af denne blogpost om vintageringe er også at finde i FB smykkegruppen Vintage og Retro smykker….

Vintageringe fra Sarah Coventry

I længere tid har jeg således haft en interesse for vintageringe og især dem fra smykkebrandet Sarah Coventry.

Ikke at andet ikke duer, men den overvejende del af mine vintageringe kommer derfra.

Igen som med andre uægte vintagesmykker, kan de fås for en slik sammenlignet med, hvad ringe i guld med brillianter eller andre dyre stene koster.

Mange vintageringe har fleksibel ringstørrelse

Ringe fra Sarah Coventry har typisk en indstillelig ringskinne, hvilket gør at den kan passe på flere af ens fingre.

Ligeledes er samlingen under ringtoppen, modsat mange andre ringe som samles under fingeren. Lige netop dette gør, at ringen er meget behagelig at have på og at man ikke hænger fast i dit og dat.

Endelig er der også et større udbud, og dermed er det også nemmere at købe en ring man kan passe, når størrelsen kan justeres.

Nogle af ringene har også en udførsel, der gør at de ligner den ægte vare.

Camelot, 1969 fra Sarah Coventry

Et godt eksempel på netop det er ringen Camelot, som er fortryllende, med sit kors af rhinstene og de fire perler i hver sit hjørne.

Og der er da også flere veninder og arbejdskollegaer, som har taget den for den ægte vare.

Købte en til

Camelot-ringen, er jeg faktisk så pjattet med, at da den første jeg havde købt gik i stykker, købte jeg en magen til.

Ringens top blev separeret fra dens ringskinne, da jeg forsøgte at tage den af en dag, hvor mine fingre var hævet op efter en lang gåtur.

I stedet for at trække hele ringen forsigtigt af, trak jeg i dens top.

Da ringens top er svejst sammen med ringskinnen, endte jeg med en ringtop i hånden og en ringskinne på fingeren.

Øv, hvor blev jeg ærgerlig

Husfotografen kunne ikke reparere den, hvilket ellers yderst sjældent sker.

Så løsningen var at købe en ny.

Men jeg har stadig den ødelagte ring, tænker jeg måske kan bruge ringskinnen til et eller andet.

Sagnslottet Camelot og Kong Arthur

Alene navnet Camelot!

Kan du dine klassikere, ved du at det er navnet på Kong Arthurs sagnslot, og når man har sagt Kong Arthur, har man også sagt ridderne af det runde bord samt ikke mindst, en af Disneys klassikere:

Jeg er ikke til smykkesæt

Modsat så mange andre, samler jeg ikke på smykkesæt, hvilket jeg har fra min mor.

Det blå guld

Tilbage i 60’erne og 70’erne havde rigtig mange de blå juleplatter, fra det som i dag hedder Royal Copenhagen, hængende på væggen.

Hvert år til jul, fik de så endnu en platte.

Platterne blev kaldt det blå guld, men som alle ved, sælges de nu for en slik i genbrugsshopper og på loppemarkeder.

De koster cirka en flad 10’er og mange bruger dem som sildetallerkener til julefrokosterne.

Hvilket jeg syntes er en fantastisk ide, og i hvert fald bliver de så brugt.

The chosen few

Men under ingen omstændigheder ville hun have sådan en serie, nej kun nogle få udvalgte, som passede ind i hendes smag.

Jeg har det på samme måde, bare med smykker.

Jeg er ikke interesseret i ring, øreringe, broche samt vedhæng i samme serie.

Grunden er jo, at måske er ringen lækker, men resten ja, det falder enten ikke i min smag eller passer ind i min stil.

Netop personlig stil, er nemmere at opnå, når tingene ikke er født sammen, men nøje udvalgt til at komplementere hinanden.

Det at udvælge emner, efter farver, tekstur, glans, glamoureffekt eller hvad det nu kan være, det elsker jeg.

Vintageringe bærer jeg på venstre hånd

Hovedsageligt bærer jeg ringene på venstre hånd, herunder også min vielsesring, som jo også er blevet vintage efterhånden.

Også selv om vielsesringen rettelig hører hjemme på højre hånd, i Danmark i hvert fald. På venstre hånd sidder forlovelsesringen, men sådan en har jeg nu aldrig haft.

Sjovt nok er det lige omvendt i Sverige, har jeg ladet mig fortælle af en ekspedient i Malmø.

Venstre hånds ringfinger er altså der det foregår, sammen med min giftering selvfølgelig.

Højre hånd er min arbejdshånd

Den bagvedliggende årsag er, at jeg er udpræget højrehåndet.

Min højre hånd er dermed min arbejdshånd og jeg tåler ikke, at der er noget der generer eller på anden måde er den mindste smule i vejen, når jeg skal lave noget og især ikke, hvis jeg virkelig skal have noget for hånden.

Fingrene på højre hånd er dermed også mere muskuløse, da de bliver brugt mere.

Så jeg bruger en halv til hel ringstørrelse større på højre hånds fingre end på venstre.

Bred ringskinne

Eneste undtagelse for denne regel om ringe på venstre hånd, er min sølvring med den store bjergkrystal.

Den er fra en norsk smykkedesigner og skulle angiveligt stamme fra slut tresserne. Lækkert design holder let i 50 år eller mere.

Den har en ringskinne, som er så bred at den ikke kan sidde sammen med min vielsesring og derfor har den fået tildelt pladsen på højre hånds ringfinger.

Ringen er sådan lidt Audrey Hepburn-ish, hvilket vel ikke er det værste, man kan være.

Jeg er vild med den og bruger den især, når jeg skal i byen med veninder eller til anden festlig sammenkomst, hvor arbejde ikke er på tale.

Få ringe på ad gangen, uanset om det er vintageringe eller ej

Modsat hvordan jeg har det med halskæder, bærer jeg kun få ringe og absolut maksimalt tre ad gangen.

Altid min vielsesring og tit en anden ring også, som jeg syntes passer til outfittet, humøret eller hvad jeg nu er på.

Det stammer fra dengang tilbage i start 80’erne, hvor jeg i en bog læste om en ringprydet hånd, der blev sammenlignet med et knojern.

Det gjorde et absolut dybt indtryk på mig, og jeg bruger derfor ringe sparsomt.

New Bermuda ringen, 1970 fra Sarah Coventry

Nedenunder ses en anden af mine absolutte favoritter, når det kommer til vintageringe fra Sarah Coventry.

Nemlig ringen til venstre, som hedder New Bermuda og er fra 1970. Navnet kommer fra oceanets farveskift i Bermudas øhav.

Den er fremstillet i to versioner, jeg har nu kun den ene.

Forskellen er indfatningen af selve stenen.

På den version jeg har, er der grabber op om stenen, som holder den fast. Mens den anden er sat i en mere spinkel konstruktion, hvor stenen, vil jeg tro dog uden at vide det, er limet på.

Stenen skifter farve

Det som jeg er så betaget af, hvilket også kan ses på de forskellige billeder i dette blogindlæg, er hvordan stenen er i stand til at skifte farve alt efter hvordan lyset bliver reflekteret i stenens slibninger.

Min datter havde den med hjem til mig efter en tur hos min veninde, der er bosat i USA. Og jeg spurgte hende ad, om nu posten havde kommet med aaaalt det jeg havde bestilt, herunder en blå ring.

Hendes svar var ja, men der var ikke en blå ring, men en der var ligesom farveløs.

Site for vintageringe fra Sarah Coventry

Er du interesseret, er der et amerikansk site, hvor der kan erhverves en stor del af Sarah Coventry’s vintageringe og andet fra det brand.

Du kan ligeledes også se, hvad smykkerne hedder og hvornår de er fra, hvis du går op i den slags.

Med mellemrum interesserer jeg mig for, hvornår smykkerne er fra og så trawler jeg sitet igennem.

Hvor køber jeg vintageringe henne?

Som altid køber jeg her, der og alle vegne.

Nogle gange, men det er ikke tit, kan man være heldig at finde ringe fra Sarah Coventry i danske FB-grupper.

Jeg har det sådan, at kan jeg købe fra en bosat i DK, så handler jeg der.

Måske er prisen lidt højere, men så er portoen til gengæld typisk billigere. Endelig har vi også et helt andet lønniveau i DK, som fortsat er et velfærdssamfund, hvilket jeg gladelig betaler til.

Ellers så er det Etsy, hvor et godt bud er KCA Vintage Gems.

Sannes butik på Etsy

Du kan også være heldig hos Sanne, ligeledes på Etsy. Her købte jeg den første Camelot ring fra Sarah Coventry, for år tilbage.

Det er en lille lækker butik Sanne har, med et yderst rimeligt prisleje. Som et ekstra plus er Sanne også bosiddende i DK.

Jeg kan også godt lide at handle i de små butikker, fysiske som på nettet.

Udover at de små butikker typisk har unika varer, er en anden årsag, at når du handler i en lille butik:

Hvilket efter min mening ikke er det værste at støtte op om.

Her forleden var der lagt nye ting op i Sannes shop. Og som altid fik jeg købt nogle effekter til brug for alle de fester, jeg aldrig kommer til.

Blandt de effekter jeg købte, var en yderst nyttig ting.

Nemlig en tiara!

Så jeg tænker, at hvis jeg ikke får brugt den til at udleve mine prinsessedrømme, kan jeg om ikke andet style lidt prinsessestrik med den.

Det kommer der nok et blogindlæg om senere.

Endelig er der også eBay og hvis jeg har en der skal til USA, er der som før nævnt sitet Amazing vintage Jevelry,

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Vintageringe brug dem til hverdag og fest” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram samt Pinterest, i fald du gider det.

The post Vintageringe brug dem til hverdag og fest appeared first on Vintage Alfien.