Lige netop socialstrik har der været rig lejlighed til at dyrke henover jul.

Jeg har i hvert fald udøvet det i rigt mål.

Definitionen på socialstrik

Socialstrik er, når du strikker og der er andre tilstede, som ikke er din partner eller hjemmeboende børn.

Med andre ord er du i en social kontekst, hvor det at strikke nemt kan passes ind, mens man snakker og forhåbentligt også hygger sig.

Nogle gange er der andre i selskabet, som også pusler med strik eller andet håndarbejde. Det kan være deciderede strikke og håndarbejdsaftener med veninder eller en fysisk KAL, knit along.

Andre gange er du den eneste i selskabet, der sidder med et strikkeprojekt.

Det sker typisk til fødselsdage, sammenkomster ved højtider, såsom jule og påskefrokoster. Eller måske strikker du i frokostpausen på arbejdet?

Der er dog et par ting eller tre, man skal være opmærksom på i fht. til det strikkeprojekt, der skal med til socialstrik.

Hvad det er, kan du læse om i det følgende:

Vælg noget strik der egner sig til opgaven

Ikke al slags strik egner sig til socialstrik, har jeg måtte sande.

Jeg udvælger derfor med omhu, hvad der kan medbringes af strikketøj, så jeg ikke bagefter skal pille for meget op.

Enten er jeg blevet dårligere til at multi-taske eller også kræver konversationerne mere af mig nu end før.

Uanset hvad der er årsagen, skal det jeg foretager mig til socialstrik være mere simpelt end før.

Følgende strik egner sig ikke til socialstrik

Alt avanceret mønsterstrik er dermed udelukket. Ind og udtagninger, der varierer samt udvikling af nye opskrifter er heller ikke egnet.

Endvidere er strikkeprojekter, hvor der skal skiftes farve hele tiden heller ikke sagen.

Der er masser af forskellige garnnøgler, der skal holdes styr på og typisk strikkes også efter et diagram. Hvorfor du er nødt til at følge med i, hvor langt du er nået. Du skal også have plads til remedierne – opskrift, garnnøgler etc.

Det samme gør sig ofte også gældende for strikketøj, som fylder meget. Det kan fx være en stor sweater eller en kjole, hvor ærmer og bol strikkes sammen.

Hvis det foregår hos andre, ved du heller ikke nødvendigvis, hvordan lysforholdene er eller hvor meget plads du har til rådighed for dig og dit strikketøj.

Hvad passer til socialstrik, når der tales fingerhandsker?

Nu er jeg jo mest på fingerhandsker også til socialstrik.

Det som virker for mig er:

Ribstrik

Ribstrik er fænomonalt til socialstrik. Det er jo kun ret og vrang, der skal strikkes.

Denne jul kastede jeg mig dog ud i at strikke drejet ret til ribkanten på et par strikhandsker. Tina, som teststrikker mine opskrifter, havde gjort det. Mens jeg havde været lidt tilbageholdende med den ribvariant.

Men jeg fik dog en voldsom lyst til at prøve det af juleaften, selvom jeg ret beset allerede var startet op på ribkanten til et par lyseblå fingerhandsker.

En anden årsag til at jeg fravalgte at strikke mere på de lyseblå var også, at jeg ville have en kort manchet på disse fingerhandsker.

Korte manchetter på handsker var meget brugt i 1950’erne, så ribkanten var faktisk færdig. Nu ligger den enlige påbegyndte handske så og venter lidt, mens jeg overvejer dens videre skæbne. Herunder mønstret der skal udsmykke håndryggen.

Fingrene på fingerhandsker

At strikke fingre på fingerhandsker er også fantastisk til socialstrik. De strikkes, bortset fra den første pind, i glatstrik. Glatstrik er jo kun retmasker, når der strikkes rundt.

I frokostpausen på arbejdet i december strikkede jeg således fingre, så fingerhandskerne kunne blive færdige.

Handskemønstret er Berthine og fingerhandskerne er strikket til en ældre medborger med baggrund i bankverden, hvilket er årsagen til, at de er strikket i marineblå.

Hvis du er interesseret i at se flere handskemønstre, findes de i Alfiens strikkatalog.

Endehæftning

Endelig er hæftning af ender også noget, der egner sig rigtig godt til socialstrik.

Der er mange ender at hæfte på et par fingerhandsker, og det kræver mere tid end den store koncentration, er min erfaring.

Jeg er dog holdt op med at samle til bunke af uhæftede fingerhandsker, hvilket skete efter at jeg hæftede ender på én fingerhandske om dagen i en måned tilbage i 2020.

Du kan læse om, hvordan det at hæfte ender kan foregå, i indlægget: Hæfte ender – en spirituel øvelse.

KAL – en anden måde at være social med strik

KAL, knit along, er en anden måde at bedrive socialstrik på, da en KAL har det virtuelle rum som samlingspunkt.

Opskriften er opdelt i afsnit, og der frigives typisk et nyt afsnit én gang om ugen.

Deltagerne i KAL´en udveksler erfaringer og uploader billeder af deres strik i et lukket forum, oftest på Facebook eller på Ravelry.

Har du interesse i at deltage i en strikhandske-KAL i januar 2022 med handskemønstret Cassandra?

Så kan du se mere om KAL’s, herunder hvilke der foregår i Alfiens regi og hvordan de afholdes, i indlægget KAL, knit along, med Alfien.

Skriv gerne i kommentarfeltet eller send en mail til alfienatvintagealfiendotdk senest torsdag d. 13. januar 2022, hvis du ønsker at deltage eller har spørgsmål.

Bemærk at mailadressen er stavet helt ud for at undgå spam.

Gør Alfien glad – del indlægget om socialstrik

Kender du nogle, som også praktiserer socialstrik og kunne have lyst til at deltage i en KAL, hvor der strikkes fingerhandsker? Så del endelig.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook og Pinterest, i fald du gider det.

The post Socialstrik – hvordan du bedst udøver socialstrik appeared first on Vintage Alfien.

At strikke, hækle og brodere er fortsat klassiske dyder indenfor håndarbejde.

Jeg mestrer bedst at strikke, hvilket nok også er hovedårsagen til, at det er den type håndarbejde, jeg bedst kan lide.

Fordelen ved ikke at følge moden

På nettet faldt jeg over en artikel fra Berlingske fra december 2016 omkring, hvor trendy det er at strikke.

Fordelen ved ikke at følge moden og være mainstream er, at jeg og mange med mig lige pludselig er med på noderne, i hvert fald dem fra 2016.

Vi er højaktuelle og smarte uden at gøre andet end hvad vi har gjort i mange år. Tror begrebet hedder at være autentisk.

Hækling

Jeg hækler med mellemrum, og hver gang jeg genoptager det, sidder jeg med et cheatsheet, fordi jeg simpelthen ikke kan huske udenad, hvordan de forskellige masker adskiller sig fra hinanden.

Det kommer så hurtigt tilbage, men det sidder ikke helt på rygraden som ret og vrang gør.

Sashiko

Ganske praktisk er det nu også at kunne brodere.

Måske har du set den japanske broderistilart Sashiko, også kaldet functional stitching, hvor man gør en dyd ud af en nødvendighed, når der skal lappes huller i tøj?

Det er rene kunstværker og når jeg får lidt tid til overs for alle mine andre projekter, skal jeg øve mig lidt på et par slidte cowboybukser.

1. Godt for helbredet at strikke

I medierne skrives der jævnligt om det gavnlige for helbredet ved at strikke.

Der er også udført undersøgelser af lægefaglig karakter, men som med alt andet får det opmærksomhed et stykke tid, og derefter er det noget andet der er mere interessant end håndarbejde i medierne.

De kognitive funktioner styrkes

Blandt mange fordele ved strikning kan nævnes at det er afstressende, styrker de kognitive funktioner og holder fingrene smidige bare for at nævne nogle.

Lige det med de kognitive funktioner, såsom hukommelse og evne til problemløsning, finder jeg er en god ting.

Jeg har ingen problemer med at blive ældre, pyt med rynker, grå hår osv., men jeg vil meget nødig miste noget af min forstand.

Indbegrebet af afslapning

Strik er for mig indbegrebet af afslapning og hygge og jeg benytter enhver lejlighed til at strikke.

Jamen altså, for hver dag bliver jeg mere og mere sund, bare ved at gøre noget jeg kan lide.

Måske kommer det at strikke også på recept en dag, ligesom motion?

Knit half an hour a day to keep the doctor away

2. Sociale aspekter ved strikning

At strikke er noget som kan foregå alene derhjemme eller sammen med andre. Du kan strikke i toget, flyet eller hvis du er passager i en bil eller bus.

Du kan være med i en strikkeklub eller i en klub, hvor der også foregår andre former for håndarbejdsmæssige udfoldelser end kun strik.

En veninde har varslet, at nu skal det altså snart være med denne her klub med andre ligesindede kreative væsener.

Muligheden for at blive inspireret og måske også lære lidt af hinanden, når der med passion udøves flere forskellige former for sysler er dermed tilstede.

En maler, en anden hækler, en tredje syr og jeg er så på strik og andet forefaldende, her senest decoupage. Så der krydses fingre for, at der bliver opstart i det kommende efterår.

Binder generationerne sammen

Strik er også noget, der kan binde generationerne sammen.

Jeg har siddet med Mindstealfien og lært hende at strikke. Det blev så aldrig til andet end at strikke ligeud, som er det søde barns slangudtryk for retstrik.

Men har man lært noget en gang er det langt nemmere at genopfriske det end hvis man skal lære det for første gang.

Mange far og mormødre har siddet med deres børnebørn og lært dem at strikke eller hækle for den sags skyld.

Det kan blive til en hyggestund, fordi tempoet hos bedsteforældre generelt er lavere og tålmodigheden derfor tit også er større. Tålmodighed er der brug for, det tager tid at lære at strikke.

Jeg lærte det nu af min søster, som er to år ældre end jeg, og vi har som børn strikket mange timer sammen.

Socialstrik

Strikketøj er ligeledes noget, som passer sig glimrende til knap så formelle sociale arrangementer.

Jeg udøver socialstrik i stor stil og min erfaring er, at så længe jeg holder mig til at strikke rib, ret eller glatstrik kan jeg sagtens følge med.

En gang har jeg prøvet at måtte pille det hele op og mere til, da jeg kom hjem og fandt fejlen. Det var da jeg strikkede de gule handsker, det kan du læse mere om her.

Nogle gange er det også en fordel ikke at følge med, hvilket alle der strikker kender alt til.

Hvis nogen syntes, at det ikke er inkluderende for resten af selskabet, tænker jeg bare på brugen af de allestedsnærværende mobiltelefoner.

3. En hobby som vokser og udvikler sig

Strik er en hobby, som typisk vokser og udvikler sig sammen med en selv.

Har du, som jeg, strikket i mange år, kan du se, hvordan du strikker andre ting nu end du gjorde for 10, 20 eller endnu flere år siden.

Det er der flere grunde til.

En af dem hedder øvelse og ikke underligt er det sådan, at jo mere man øver sig på et eller andet, jo bedre bliver man også.

Det er noget som gælder for alt, du foretager dig her i livet, både det gode og det knap så charmerende, så vælg klogt hvad du øver dig på.

Hvad betyder det rent strikke-wise?

Strikke-wise betyder det, at ens strikketeknik bliver forfinet og at strikkehastigheden går op.

Derfor ændrer det sig også, hvad man har lyst til at strikke.

Noget som virkede svært for år siden, fordi man ikke havde erfaringen og teknikken, er nu som en leg.

Endelig kommer der også hele tiden nye måder at strikke på.

Et eksempel er fx det strikkede halstørklæde ovenover som er i dobbeltstrik, opskriften kan du finde her.

Jeg strikkede det til Mindstealfien for en del år siden som en julegave og i længden 175 cm, så det kunne snoes flere gange om halsen.

Kigger du efter på billedet, kan du se tørklædets to sider er forskellige.

På den ene side er bundfarven brun med forskellige små farvede felter, mens den anden side har farvede striber med små brune felter.

Ligeledes har moden ændret sig og igennem de forskellige livsfaser skifter ens behov og fokus også.

En strikrejse på mere end 45 år

Som barn og ung

Som barn startede jeg ud med halstørklæder, derefter kom sokkerne, og derefter bevægede jeg mig ret hurtigt over til trøjerne.

Det var en billig måde at få smart tøj på og tiden var jo min egen.

Mange af trøjer var i Fair Isle,dvs med flere farver og hovedsageligt i blå farver og med hvid som kontrast. Blå var og er fortsat en af mine yndlingsfarver.

De fleste af de trøjer jeg strikkede indgik der en eller anden form for stjernemønster. Den gang som nu er det mit yndlingsmønster til trøjer, når der tales mønsterstrik.

De gamle trøjer har jeg ikke mere, men den islandske sweater jeg strikkede for fire år siden til datterbarnet, kunne jeg også have strikket og rendt med som ung.

I 30’erne

Da jeg blev gift og fik børn var det børnestrik, der var emnet. Men i 30’erne havde jeg travlt med de to unger og nåede faktisk ikke at strikke ret meget.

I 40’erne

Da børnene blev lidt større, strikkede jeg selbuvotter til dem, i det mønster som hedder Hugin og Munin, efter Odins ravne. I Alfieboet går de under navnet fuglevanter.

Det er en endvidere en god måde at få brugt restegarn på.

Endelig er de alletiders at have på udover et par strikkede fingerhandsker, når det er koldt.

Årsagen er at de to par giver mulighed for, at der kan dannes et isolerende lag af stillestående luft.

I 50’erne

Var jeg igen på trøjer.

Designs fra japanske Noro samt veste og sweaters fra Island, var særligt interessante og jeg strikkede til mig selv og Mindstealfien. En kjole blev det også til.

Så gad jeg ikke større strikkeprojekter mere, og jeg gik over til de mindre mere overskuelige projekter.

Først var det huer, så blev det bøjlebetræk og lige pludselig blev jeg bidt af fingerhandskestrik, hvilket jeg ellers have forsvoret, at jeg gad at bruge min tid på.

I 60’erne

Hvad der skal ske i 60’erne rent strikkemæssig, ved jeg af gode grunde ikke.

Men mon ikke der dukker et eller andet interessant op?

4. Strik er en billig og varieret hobby

Billigt at strikke

Det er en billig hobby at strikke.

Hvis det tager ca. 10 timer at strikke et par fingerhandsker og et nøgle garn koster imellem 25 og 40 kr, så er det under en femmer i timen.

Det får man ikke megen underholdning for mange steder.

Fleksibelt og let at variere

At have strik som hobby er yderst fleksibelt. Man kan strikke avancerede ting, helt simple eller noget midt imellem.

Der er masser af muligheder at vælge imellem, så jeg lader temperament, evner og lyst bestemme, hvad jeg kaster mig over på strikkefronten.

Strikketøj til enhver lejlighed

Alt efter hvad jeg skal, har jeg strikketøj til enhver lejlighed.

Belært af erfaring ved jeg at rejsestrik, skal være enkelt.

Dette skyldes at den foretrukne ferieform er cykeltur, og der er ikke er så meget plads i en cykeltaske.

Så kun en farve og et forholdsvist lille emne, såsom en handske eller en karklud.

Socialstrik kun rib, ret eller glatstrik medmindre det er en decideret strikkeklub.

Hjemme foregår der så mere avanceret strik såsom strik af mere eller mindre indviklede mønstre enten med en enkelt farve eller med flere.

5. Nyttigt at kunne strikke

I dag er strik en hobby, og det er en nyttig en af slagsen.

Kan du strikke, kan du derfor fremstille de smukkeste ting, som man ikke kan købe for penge.

Årsagen er jo, at det er forholdsvist tidstungt at strikke.

Håndstrikkede ting er derfor dyre og ligeledes er der også udgifter til garn.

Nu er jeg særlig glad for strikkede emner, der kan bruges som accessories, såsom handsker, huer og pandebånd. Det er en nem måde at udtrykke samt variere sin personlige stil på.

Strik var før i tiden en nødvendighed

Vi glemmer i dag, at strik før i tiden var en nødvendighed, der blev strikket strømper, vanter, trøjer etc. Det gjorde også at man faktisk strikkede på en anden måde den gang end vi gør i dag.

Der er en del videoer på you-tube som viser hvordan, og det er ret så fascinerede at se, hvor hurtigt det går.

Metoden kaldes lever knitting eller Irish cottage knitting og du kan se en video her af den.

Efter sigende skulle det også være sådan dem som strikker op til salg gør, fordi det går så stærkt.

Jeg har sat mig lidt ind i metoden, fordi den måske kunne være mere skånsom for håndleddene.

Jeg røber gerne, at den ikke er hel nem.

Men jeg kan dog nu ind imellem strikke et par retmasker uden at det går helt galt.

Tempoet er dog uhyggeligt lavt og strikkefastheden er heller ikke på plads, for slet ikke at tale om at strikke vrangmasker.

På mange måder opleves det derfor som at starte forfra med at lære at strikke, men jeg syntes det er meget sjovt at lære en ny strikkemetode, så jeg øver mig lidt indimellem.

6. Mulighed for at være kreativ

Du har mulighed for at udfolde dig kreativt, når du strikker.

Der er alverdens farver, du kan bruge eller blande, så du får lige den farvekombination i dit strik, du ønsker.

Ligeledes er der et utal af forskellige mønstre at vælge imellem, der kan give forskellige teksturer til ens strik.

Der er kabelstrik, hulmønsterstrik og strik som fx. perlestrik, der giver en særlig overfladetekstur.

Sidst men ikke mindst er der mange typer af garn til salg. Der er garn af 100% naturmaterialer, uld og bomuld er nok mest brugt.

Blandingsgarner fås også, nok mest kendt er strømpegarn, hvor det er en blanding af uld og nylon. Endelig er der også rene akrylgarner.

Alle komponenterne kan du sætte sammen som du lyster, det giver mulighed for at være kreativ.

Pynt dine strikkede ting

Du kan endvidere pynte dine færdigstrikkede emner.

Er det trøjer, kan man finde nogle helt særlige knapper. Underneden er det uldundertrøjer i str.3 mdr, som jeg har pyntet med vintageglasknapper.

Sutsko kan pyntes med pels.

Handsker kan få påsyet en pelskant og en hue kan få en pompom som passer til i farven.

Mulighederne er legio, og det at skabe er en dyb trang hos de fleste af os.

Kan man strikke er der således en rig mulighed for at få afløb for sin kreativitet.

7. Unikke gaver

Du kan give en håndstrikket gave.

Har du forhørt dig lidt på forhånd, kan du ramme helt perfekt med farvevalg og mønster.

Det at få en personlig gave, hvor der er lagt kærlighed i hver en maske er noget helt specielt.

Dem som ikke gør i strik, altså ikke er strikkepersoner, bliver gerne ualmindelige glade for en sådan gave.

Det kræver selvfølgelig, at man har tiden til at strikke det op.

Her er det en absolut fordel er være på små strikemner såsom huer, handsker og vanter, der alle har en overskuelig tidsramme.

Ligeledes er det også en mulighed for at få afløb for en ubændig strikkelyst, hvis du kender det fænomen.

Er der flere fordele ved at strikke?

Der er sikkert mange flere fordele ved at strikke end hvad jeg har beskrevet i dette blogindlæg.

Har du oplevet andre fordele, så skriv gerne i kommentarfeltet.

Update på strikkeudfordringen – 10 more to go…….

Sidst, men ikke mindst er der som lovet igen en update på blogindlægget: Strikudfordring – 29 fingre og det løse.

Det går fortsat hastigt fremad. Mængden af fingre, der skal strikkes færdige er nedbragt med 7, så der er kun 10 fingre tilbage.

Ribben på den lyserøde handske er færdiggjort og mønstret på håndryggen er kommet forbi tommelfingeren.

Der går derfor ikke lang tid, inden jeg er klar til at strikke de fem fingre, der mangler på den handske.

Der er en nyudsprunget hyldeblomst på billedet, plukket lige før fotoshootet, så den ikke skulle blive kedelig at se på.

Det varer derfor ikke længe, før der bliver fremstillet hyldeblomstsaft og citronsyltetøj rundt om i de danske hjem. Opskriften, som anvendes i Alfieboet, finder du her.

Du kan læse mere her om Alfiens UFO’s og strikkeudfordringen, hvis det har din interesse.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Mine 7 absolut bedste grunde til at strikke ” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram samt Pinterest, i fald du gider det.

The post Mine 7 absolut bedste grunde til at strikke appeared first on Vintage Alfien.