Men tøver fordi de fejlagtigt tror, at man nærmest skal have en OL – guldmedalje i strikning for at komme i mål med det projekt.

Jeg har den holdning at det handler meget mere om, hvordan strikkeopskriften er udarbejdet end ret meget andet.

Derfor kan du i dette indlæg få et indblik i, hvordan jeg udformer mine strikkeopskrifter, så mange flere kan være med.

I indlægget er vist et udvalg af mine handskemønstre i vintagestil. Er du interesseret i at se, hvilke andre strikopskrifter jeg har til salg, kan du se mere i strikkataloget.

Langt indlæg – brug indholdsfortegnelsen

Indlægget om at strikke fingerhandsker er langt. Derfor er der indsat en indholdsfortegnelse, så du nemt kan springe til det, som interesserer dig mest.

Indholdsfortegnelse til at strikke fingerhandsker…

1.#Strikkefasthed

2.#Anbefalet-garnforbrug

3.#Pindestørrelsen

4.#Mønsterrapporten

5.#Længde-på-håndryggen

6.#Forkortelser

7.#Det-sjove-fingerhandskerne

8.#Håndryggens-udsmykning

9.#Tommelfingeren

10.#Den-anden-handske

11.#Fingrene-strikkes

12.#Fingerlængde

13.#Hæft-ender

14.#Teststrikkede-opskrifter

Der er givet visse oplysninger i alle strikkeopskrifter, som bare skal med. Det er uanset om du skal strikke fingerhandsker, en sweater eller en karklud.

Lad os se på hvad disse standardoplysninger går ud på, og hvorfor de er med.

Først i opskriften angives den anbefalede strikkefasthed, garnforbrug og pindestørrelse.

Strikkefastheden er vigtig, når du strikker fingerhandsker

Strikkefastheden er vigtig, for hvis du ikke rammer den så nogenlunde præcist, ja – så ender du enten med en alt for lille handske eller en handske som er alt for stor. Begge dele er ret utilfredsstillende.

Jeg opgiver altid strikkefastheden sådan her:

Termen egnet garn, henfører til et garn, som på labellen angiver, at du kan bruge det til opskrifter som passer til pinde 2,5 – 3 mm.

Jeg strikker helst i ren uld eller en blanding af uld og lidt nylon for styrken. Det sidstnævnte garn kaldes populært for et strømpegarn.

Anbefalet garnforbrug til et par strikkede handsker

Ligeledes er det ganske rart at vide, hvad garnforbruget er sådan cirka.

Skal du købe et eller to nøgler?

Lige det kommer an på garnets løbelængde, altså hvor mange meter garn er der i et nøgle.

Som tommelfingerregel kan du regne med, at et garnnøgle, der har en løbelængde på omkring 210m er nok til et par fingerhandsker med et 6 cm langt skaft til en kvindehånd.

Strikker du fingerhandsker til pigebørn i alderen 5 – 11 år er garnforbruget i sagens natur mindre. Store garnrester egner sig derfor fint til det.
Har du et nøgle med omkring 40 gram tilbage, skulle det række, er min erfaring.

Derfor er pindestørrelsen angivet

Siger man strikkefasthed, er man også nødt til at komme ind på den anbefalede pindestørrelse.

Udover tykkelsen på garnet, bruges pindestørrelsen til at regulere strikkefastheden med. Jeg har pinde i kvarte størrelser. Altså i 2,75 mm, 2,5 mm og i 2,25 mm.

Strikkefastheden kan du endvidere bruge til at sikre en optimal pasform. Du kan læse mere om strikkefasthed her i indlægget: Strikkefasthed og handskebredde

Strikker du fingerhandsker på små pinde så vil et spring på 0,5 mm fra 2,5 mm til 3 mm være ganske voldsomt.

I Danmark gør vi ikke ærgerligt nok ikke så meget i de kvarte størrelser. Helt anderledes ser det ud i England, måske er grunden, at de har en anden tradition for hulstrik?

Jeg har prøvet at gå fra pinde 2,5 mm til 3 mm i Berthinemønstret og fik et par handsker, som blev ret voldsomme. De endte så med at gøre en veninde glad, da de var cirka to numre for store til mig.

Hvor mange pinde er mønsterrapporten?

Det er interessant at vide, hvor mange pinde/omgange selve mønstret går over. Her taler vi altså den del af mønstret, som udsmykker håndryggen.

Det varierer selvfølgelig alt efter, hvordan mønsterrapporten er sat sammen.

Nogle mønstre har en lang mønsterrapport, som måske strækker sig over 16 pinde og andre opskrifter har en mønsterrapport, som kun går over fire pinde eller mindre.

Du kan få en ide om længden af mønsterrapporten, og dermed kompleksiteten af mønstret ved at se, hvor mange gange mønstret er gentaget på håndryggen.

Jo flere gentagelser, jo simplere mønster.

Så lang skal du strikke håndryggen på dine fingerhandsker

I alle strikkeopskrifter angives mønsterrapporten kun én gang. Og derefter gentages denne indtil passende længde på håndryggen.

Det er ikke noget problem, når du strikker til sig selv, fordi så tager du bare handsken på og måle længden. Du skal strikke håndryggen så lang, at den når op til, hvor fingrene starter.

Men strikker du til andre og især hvis det er en gave, så kan det være lidt mere tricky.

Jeg angiver dog altid i hver enkel opskrift, hvor langt jeg selv strikker til. Jeg har erfaring for at mine handsker, hvad håndryggens længde angår, passer til andre som ligger i skostørrelse fra 38 til ca. 40,5.

Hvorfor jeg blander størrelsen på fødder ind i det at strikke handsker til andre, kan du læse mere om i indlægget: Vintagemønstre og strikketeknik

Strikkeopskrifter betjener sig af forkortelser

Da en strikkeopskrift er som en kode, anvendes der forkortelser.

Nogle forkortelser i strikkeopskrifter er almen kendte:

Atter andre er måske ikke helt set før og derfor er der en liste over, hvilke forkortelser, der bruges i den pågældende opskrift.

Den kan fx se sådan her ud:

B: Boble: strik fem masker i en, ved hhv. at strikke i forreste og bagerste lænke. Vend arbejdet og strik derefter tre pinde startende med en vrang pind. Flyt over på højre pind og træk den anden maske over den første og derefter de resterende en ad gangen henover den første maske, sluttende med masken længst til højre. Vær opmærksom på at masken der strikkes i ikke bliver for lang, således at der kommer huller i det strikkede.

Slo: Slå garnet om pinden.

Sno: Sæt 2 m på en hjælpepind og læg dem foran arbejdet, strik dernæst 2r på de almindelige pinde, derefter strikkes de 2r på hjælpepinden.

2r sm: Strik 2 ret sammen

2r dr sm: Strik 2 ret drejet sammen

2vr sm: Strik to vrang sammen

Nu starter for alvor det at strikke fingerhandsker

Så begynder handskestrikningen for alvor

Nu har vi været igennem alt det indledende og så starter det sjove. Nemlig selve arbejdet med at strikke handsken op.

Da en handske kan opdeles i tre delelementer, nemlig skaft, selve hånden og fingrene, er mine strikkeopskrifter ligeledes opdelt i disse tre processer.

Du kan se mere om det at nedbryde strikhandsker i delprocesser i 7 tips til at blive bedre til at strikke.

Skaftet/manchetten strikkes i rib

Fingerhandskens skaft eller manchet, som den også nogle gange kaldes, strikker jeg i enkelt rib. Du kan også vælge at strikke dobbeltrib, 2r og 2vr.

Personligt syntes jeg at enkelt rib er pænest, når der tales strikhandsker i vintagestil, men det må siges at være en smagssag.

Nogle vælger i enkeltribben at strikke drejet ret, for at få defineret retmaskerne mere. Jeg syntes det ser rigtigt flot ud, men jeg gør det ikke selv.

Årsagen er selvfølgelig at det tager længere tid, og man vrider mere i håndleddene under processen. Det er ikke sagen, hvis du, som jeg, har let ved at få strikkeskader.

Endelig ved jeg heller aldrig, om jeg vil sætte pels eller anden udsmykning på fingerhandskens manchet. Skulle jeg beslutte mig for det, kan man ikke rigtigt se det alligevel.

Håndryggens mønster

Nu er vi kommet til mønstret, som udgør håndryggens udsmykning.

Jeg elsker at strikke selve hånden, for mig er ribben bare optakten og fingrene, ja de skal bare overståes.

Selve hånden består af en håndryg, hvor mønstret befinder sig og håndfladen, som strikkes i glatstrik.

Årsagen til at håndfladen er i glatstrik, er at det er mest behageligt.
Der er ikke tryk på håndryggen fra cykelstyr, taskehanke eller hvis du holder hånd med en.
Men det vil der til gengæld være på håndfladen, og derfor er denne uden udsmykning og strikket i glatstrik.

Mønstret er neddelt i pinde

Mønstret er neddelt i pinde, hvor hver pind svarer til en omgang.
Typisk vil mønstret starte med en eller to pinde, som ikke er en del af mønsterrapporten.

Du går jo lige fra en ribkant til fx et hulmønster med snoninger. Så derfor er der skudt én eller flere pinde/omgange ind som starter mønstret op, så det ser pænt ud.

Ønsker du at starte ud med et nemt mønster, som samtidig ser ud af noget, anbefaler jeg Berthinemønstret. Du kan læse mere i ABC til handskestrik om mønstret.

Tommelfingeren skal der også tages hensyn til

Da jeg strikker med tommelfingerkile for maksimal komfort, er der udover opstart af mønstret fra første pind efter ribkanten også udtagningerne til tommelfingeren at tage hensyn til.

Jeg tager ud på hver tredje pind til tommelfingerens kile. For at styre det nemt udspecificerer jeg i mine strikkeopskrifter, hvor det foregår helt præcist.

Du kan se et typisk eksempel, hvor jeg også bruger et mønsterelement, såsom fx en bue eller snoning, sammen med mønsterpindens nummer, så der ikke hersker tvivl om, hvornår der skal tages ud.

På den måde er det langt lettere at holde øje med og dermed sikre, at udtagningerne sker på de rette pinde/omgange.

Strikkekoden er også angivet for den anden handske

Ligeledes angiver jeg også strikkekoden for den anden handske. Det gør jeg, fordi det handler om placeringen af tommelfingeren.

Mange strikkeopskrifter har følgende ordlyd, når den ene handske/vante er færdigstrikket:

Det er jo så sandt, men i praksis kan det vise sig at være ret så vanskeligt og især, når der er tale om tommelfingerkiler.

Du skal ikke være verdensmester i strikning

Som yngre strikkede jeg en del par af de norske vanter, dem som hedder Selbuvotter. Jeg strikkede dem altid i det samme mønster, nemlig det med de to fugle, Hugin og Munin, Thors ravne.

Jeg har tit siddet og bandet over ikke at kunne få vantens tommelfinger til at passe. Tommelfingerkilen var endt et sted på vanten, hvor jeg i hvert fald ikke havde min tommelfinger placeret.

Eneste løsning var at pille mønsterdelen op og starte forfra, fordi jeg havde talt forkert.

Mens jeg tænkte, om de ikke bare kunne have brugt lidt mere plads på forklaring, så jeg ikke skulle blive så frustreret.

Så da jeg selv kastede mig over at strikke fingerhandsker og udarbejde strikkeopskrifter, tænkte jeg, at det måtte da kunne gøres væsentligt mere pædagogisk.

Det kræver så mere forklaring, under de enkelte afsnit, hvilket gør at strikkeopskrifterne så bliver længere. Til gengæld kan mange flere strikkepersoner være med og nyde glæden ved at strikke noget så nyttigt som et par fingerhandsker.

Man skal nemlig ikke være verdensmester i strikning for at kunne strikke et par handsker.

Fingrene strikkes

Fingrene bliver typisk betragtet som skurken, når der tales om at strikke fingerhandsker. Det er derfor gerne disse fingre, som afholder mange fra at strikke fingerhandsker, hører jeg fra bloggens læsere.

Modsat vanter hvor der kun er tommelfingeren, ja – så har fingervanter i sagens natur fire andre fingre, der skal strikkes også.

Fingre er nu ikke svære som sådan at strikke, de er bare mere besværlige. Kender du til at strikke strømper eller sokker, hvor hælen bliver anset for den mere besværlige del?

Billeder letter det at strikke fingrene

For at gøre strikningen af fingrene nemmere, er der fotos i opskrifterne, som viser fordelingen af de masker, du skal have for at strikke fingrenes første pind, for pege, lang, ring og lillefinger.

Det gør, at du kan sammenligne det, du har på dine strikkepinde til fx pegefingerens første pind, med det som opskriften siger, du skal have.

Årsagen til at det er særligt interessant er, at fingrenes første pind strikkes i mønster, hvorefter de efterfølgende pinde er i glatstrik.

Du får også at vide, hvor mange masker du hhv. skal slå op og/eller samle op og hvor.

Sådan undgår du huller

Du kan undgå unødige huller i det strikkede ved at følge tommelfingerregel nr.4.

Skulle du alligevel få huller i det strikkede, efter opsamling af masker, så lukker du dem, når du hæfter enderne.

Fingrene skal have den rigtige længde på fingerhandskerne

Sidst men ikke mindst skal fingrene have den rigtige længde, det er utåleligt at have et par handsker på med for korte fingre.

Strikker du, til du netop kan ane fingerspidsen på den pågældende finger, kommer længden på de enkelte fingre til at passe.

Som ved længden på håndryggen er det bedre at strikke lidt for langt end for kort.

Monteringsvejledning – Hæft ender

Til sidst skal der hæftes ender på de strikkede fingerhandsker, og hvis du har lyst, kan der pyntes med en pompom i samme, matchende eller en helt anden farve. Eller du kan sætte en pelskant på. Du kan se i indlægget påsyning af pels på fingervanter, hvordan du gør

Alle handskeopskrifter er teststrikket

For at undgå unødige fejl i tekst og strikkekode er alle mine handskemønstre teststrikket.

Jeg er så heldig at have faste teststrikkere tilknyttet, som kvalitetssikrer mine opskrifter. Først var det Lina, og i 2020 tog Tina så over.

Hvilken holdning Tina og Lina har til brug af fotos, når de skal strikke fingerhandsker, kan du læse mere om i indlægget: Er billeder i en strikkeopskrift nyttige?

Det er så uendelig nemt at lave fejl, og jeg ser dem ikke selv, da jeg ved, hvordan strikkekoden og teksten skal være.

Opskrifter uden fejl er jo sjovt nok også nemmere at strikke efter.

Gør Alfien glad – del indlægget: At strikke fingerhandsker…

Kender du nogle, som også gerne vil strikke fingerhandsker, selvom de ikke er verdensmestre i strikning? Så del endelig.

Du kan også følge Alfien på Facebook.

The post Drømmer du også om at kunne strikke fingerhandsker? appeared first on Vintage Alfien.

Dette indlæg er langt og har derfor en indholdsfortegnelse, så du kan hoppe til de afsnit, du ønsker at læse.

Indholdsfortegnelse:

1. #Introduktion
2. #Små-projekter
3. #Strikkefasthed
4. #Begynderstrik-forslag
5. #De-basale-strikmasker
6. #Brug-You-tube
7. #Cheat-sheet
8. #Strik-noget-nyttigt
9. #Nemmere-end-du-tror
10. #Få-overblikket
11. #Det-kræver-handskestrik
12. #Spørg-om-sværhedsgrad

Det som jeg tit hører, når jeg viser nogle af mine strikkreationer frem her og der, er variationer over følgende kommentarer:

• Jeg er aldrig kommet længere end til det at strikke halstørklæder
• At strikke sokker er min smertegrænse
• Hvordan gør du? Jeg kommer aldrig til at strikke noget, som er så indviklet

Alt er jo svært indtil man kan det.

Bedre til at strikke – tre kategorier

Det at blive bedre til at strikke, kan dække over flere ting. Alt afhængig af dine strikkefærdigheder, drejer det sig typisk om at blive bedre til at:

1. Kunne strikke med en ensartet strikkefasthed
2. Blive hurtigere til at strikke
3. Strikke mere avancerede og måske også større projekter

Det er klart at de tre ting hænger sammen. En ensartet strikkefasthed gør, at det færdige strikemne ser pænere ud, og når man bliver hurtigere til at strikke, så kommer lysten også til at ville strikke noget mere avanceret end fx et halstørklæde.

1. Start med at strikke et lille projekt

Er du forholdsvis ny indenfor strikkens verden, så start ud i det små. Det vil sige små overskuelige projekter, du kan komme i mål med, så du får en succes.

Dengang jeg kastede mig over patchwork

På et tidspunkt kastede jeg mig over patchwork. Det var farverne i stofferne, der trak. Jeg kunne ikke styre mig, når jeg sad og kiggede på alt det lækre patchwork stof, der kunne erhverves.

Som du nok kan gætte, er den jo aldrig blevet færdig. Her havde en pude eller en dækkeserviet nok været et væsentligt klogere valg!

Men jeg har stof nok til en halv patchwork-butik, skulle jeg have lyst til at genoptage den hobby.

Jeg har dog længe tænkt, at jeg vil bruge noget af det stof til kanterne på strikkede babytæpper af uld. Endnu et projekt som jeg har i støbeskeen.

Den lige kant er eftertragtet, når der strikkes

Der er noget, der hedder strikkefasthed, og kan du ikke strikke med en jævn trådspænding, ja – så bliver kanten ikke lige.

Den vil bølge frem og tilbage, fordi du henholdsvis strikker for stramt og for løst. Dermed kommer der altså ikke den eftertragtede snorlige kant på dit strikketøj.

Det er selvfølgelig ikke særligt pænt og slet ikke, hvis det fx er på et halstørklæde.

Identificer problemet – så du kan løse det!

Skal man blive bedre til noget, man har svært ved, skal man finde ud af, hvad det er, man skal ændre.

Det som gerne giver problemer med strikkefastheden, er at retmaskerne er strikket for løst og vrangmaskerne for stramt.

Årsagen til det er, at retmaskerne er nemmere at strikke, mens vrangmaskerne er mere besværlige. Derfor er der en tendens til at strikke netop vrangmaskerne strammere, fordi de er sværere.

Er dine masker lige høje?

Ser du på dit strikketøj, kan du let se, om dine strikkede masker er lige høje.

Er der forskel i højden af de strikkede masker enten på den samme strikkede omgang/pind eller når du sammenligner to strikkede pinde/omgange er din strikkefasthed ujævn.

Det kræver øvelse og omhyggelighed at kunne strikke med den samme strikkefasthed igennem et helt projekt.

Så imens du øver dig, er der herunder tre forslag til, hvordan du kan skjule en kant, som ikke er helt lige.

Strik noget der kan sys sammen

Prøv at strikker noget, som skal sys sammen, da man så ikke kan se det

1. Et bud kunne være scrunchies. Her kan du vælge at strikke dem i retstrik.
2. Strikkede bøjlebetræk skal også sys sammen og kunne være et andet bud på et strikkeprojekt, som er overkommeligt.
3. Et tredje bud er de filtede futter, som strikkes i retstrik og på pind 5.

Karklude er godt begynderstrik

Skal du have styr på strikkefastheden, så er karklude også et rigtigt godt forslag til små overkommelige projekter, som du kan få succes med.

Der er masser af varianter, du kan strikke indenfor karklude, fra det mest basale til det ret så avancerede.

Skal du lære at strikke med en jævn strikkefasthed, så start med de mest enkelte mønstre, der kun indeholder simpel ret, eller ret og vrang.

Skulle kanten ikke blive lige på de første du strikker, så er det bare en karklud, og dens funktion er ikke afhængig af en lige kant.

Det er også uden de helt store investeringer, fordi bomuldsgarn er så billigt, du kan få et nøgle til en 10’er.

Karklude er også nyttige, du kan bruge dem selv eller give dem væk som værtindegaver.

Som du kan se lidt længere nede, så syntes jeg, at man skal strikke noget, som er nyttigt.

2. Lær at strikke de basale masker

At kunne strikke med en jævn strikkefasthed og det at blive hurtigere til at strikke, hænger ret tæt sammen. Derfor gælder det om at få lært og øvet, hvordan de basale masker strikkes, så de sidder på rygraden. At strikke lidt hver dag er derfor godt.

De basale masker indenfor strik er:

Så er der variationerne over de to slags masker. At strikke drejet ret er et eksempel, et andet er at strikke to ret sammen, eller to vrang sammen.

Du kan komme utroligt langt med bare ret og vrang og kombinationer heraf, er min erfaring.

3. Brug You-tube til både simpelt og avanceret strikketeknik

Jeg bruger You-tube, når jeg skal sætte mig ind i noget nyt strikketeknik.

You-tube er genialt, fordi du kan få vist, hvordan de fleste simple og avancerede strikketeknikker gribes an. Du kan sætte videoen på pause, mens du øver dig og du kan gentage det igen og igen, indtil du kan det.

Uanset om du er absolut nybegynder eller du kan strikke til et vist niveau, er det overkommeligt at lære og implementere nye strikkefærdigheder via You-tube.

Vælg strikkevideoer der varer 5 minutter eller under

Jeg går efter de strikkevideoer, der ligger på 5 min eller under og har flest views. Årsagen er at der er et gyldent cut i fht., hvor længe man gider at se på en video. Det cut ligger på 5 min.

Dernæst er det også sådan, at kan man ikke skære til benet og på 5 min eller mindre forklare det man skal, ja – så vil du i langt de fleste tilfælde være bedre tjent med at se en anden video.

Vær i et fællesskab med andre strikkepersoner

Vil du blive bedre til at læse og forstå opskrifter og mønsterdiagrammer?

Så er det en god ide at have et fællesskab med andre, som også strikker.

Du kan fx blive medlem af en af de mange strikkegrupper på FB.

Her kan du få hjælp af andre strikkere og efter det, jeg har set i disse grupper, så er medlemmerne ualmindelige hjælpsomme og deler meget gerne ud af deres viden.

Jeg har veninder, som også strikker ligesom jeg og det er superhyggeligt.

Når vi er ude at gå tur, så falder snakken tit på strik. Vi følger lidt med i hinandens projekter, og giver hinanden gode strikketips om et eller andet, som man måske går og tænker over.

Her sidst faldt snakken på sweaters med raglanærmer. Emnet var om raglanærmer kun kan strikkes oppe fra og ned eller om man også kan strikke dem nedefra og op?

Både You-tube og strikfællesskaber vil gøre, at du får opgraderet dine strikkefærdigheder og dermed kan vælge mellem flere og mere avancerede strikopskrifter og mønstre.

Næste råd handler om at have et cheat-sheet.

4. Brug et cheat sheet – snydeark, når du skal strikke

Et cheat-sheet er en anden måde at hjælpe sig selv på, så man bliver bedre og hurtigere til at strikke.

Et cheat sheet er én side eller flere, hvor det er forklaret eller du kan se, hvordan de mere avancerede masker skal strikkes samt deres forkortelser i den opskrift, du strikker på.

Jeg bruger sådan et cheat sheet, når jeg hækler. Jeg kan typisk ikke huske, hvordan de lidt mere avancerede hæklemasker skal hækles eller deres forkortelser.

Så jeg har et cheat sheet liggende ved siden af den hækleopskrift, jeg følger, så jeg hurtigt kan se, hvordan jeg skal gøre.

Du kan gøre det samme med de strikmasker og forkortelser, du skal bruge i den opskrift, du strikker på.

Det består et cheat-sheet af

I de fleste strikopskrifter er der angivet, hvad de forskellige forkortelser betyder, altså strikkelingoen, som anvendes i den pågældende opskrift og i mange nyere strikkebøger er begge dele med.

Et cheat sheet består af to dele, som er vist ved siden af hinanden:

• Den ene er forkortelsen, selve strikkekoden og hvad den står for.
• Den anden del forklarer, hvordan du gør. Det kan være tekst, en illustration eller måske begge dele. Min erfaring er, at det er bedst, hvis der også er illustrationer med. Disse kan være enten som tegninger eller billeder.

Sådan udarbejder du dit eget cheat-sheet til din opskrift

• Er der i din opskrift angivet forkortelser og hvad de står for, så har du allerede fået halvdelen af dit cheat sheet.

• Den anden halvdel er så at finde illustrationer eller tekst, der viser/forklarer, hvordan man fx strikker en maske drejet ret eller hvad det nu måtte være.

• Så mangler du bare at sætte de to dele op ved siden af hinanden, så du kan sammenholde forkortelsen og hvad den står for med illustrationen eller forklaringen. Du kan tage billeder, scanne samt tage screen-dumps eller fotokopiere og klippe/klistre, når du skal sætte delene sammen.

Jeg har i øvrigt fundet en god strikkeordbog her, som også har de engelske forkortelser. Desværre er der ikke illustrationer med, så dem må du så søge efter på nettet eller i dine strikkebøger, hvis du har sådan nogle.

5. At strikke noget nyttigt

Jeg syntes, det man strikker skal være nyttigt. I hvert fald skal det være nyttigt i ens egen optik.

Strik skal være noget, du kan bruge og glæde dig over. Så er chancen for, at det bliver færdiggjort også meget større.

Og nej, miniaturestrik er ikke nyttigt på samme skala, som fx et par fingerhandsker eller en hue er.

Miniaturestrik er for sjov, det er til pynt og jeg er vild med det. Det gør det nyttigt for mig.

Hvilket strik er nyttigt for dig?

6. Det ser tit sværere ud end det er

Lige netop miniaturestrik har udløst nogle af de her, nej, hvor er det avanceret!

Men sandheden er, at det ser sværere ud, end det er.

Faktisk er det sådan, at det er nemmere at strikke noget småt end noget stort. I hvert fald så længe du bare strikker med færre masker og ikke på tyndere pinde.

Dernæst er det også langt hurtigere.

Du kan selv gøre forsøget, prøv fx at strikke de små vanter, men i stedet for at strikke dem på pind 2,5 mm, som jeg har gjort, så brug pind 3 eller 3,5 mm eller endnu større pinde, hvis du syntes.

Du får så et par vanter, som er væsentligt større, men ideen er at se, at det ikke er umuligt. Reelt er de jo bare nedskaleret og jo mindre pind du strikker dem på, jo mere nuttede fremstår de små vanter.

7. Få overblikket ved at opdele i delprocesser

Har du prøvet at skære dig i en finger, er du bekendt med fænomenet. Der er blod over det hele og det ser voldsomt ud, og meget værre end det egentligt er. Årsagen er, at du mangler overblikket.

Sådan er det også med strik, det kan se besværligt ud, når man ser det færdige projekt.

Det gør det, fordi du ikke har overblikket over, hvad de enkelte delprocesser består af og kræver af strikketeknik.

Mit yndlingseksempel er at strikke sokker versus det at strikke fingerhandsker.

Det er ikke sværere, det er bare mere besværligt at strikke handsker end sokker/strømper, hvilket skyldes fingrene.

Del et strikketøj op

Deler du en strikhandske op i dens forskellige bestanddele som er:

så er der tre delprocesser, der kræver forskellige strikketeknikker.

Deler du en strikket sok op, så har du derimod fire delprocesser:

som kræver forskellige teknikker.

Det kræver en strikhandske af strikkefærdigheder

Strikke manchetten

Manchetten på en strikhandske er oftest rib i en eller anden form.

• Her skal du altså kunne strikke ret og vrang.

Strikke hånd og tommelfingerkilen

Hånden og håndryggen er den næste del. Her er tommelfingerkilen og mønstret placeret, hvis der er et.

• Tommelfingerkilen kræver, at du kan strikke ret og vrang samt tage masker ud.

Hvad angår mønstret, kan du vælge at strikke kun ret, så du har glatstrik på håndflade og håndryg. Er det for kedeligt, kan du strikke et mønster, hvor der kun er ret og vrang, her er fx Amelia et godt valg.

• Ved hånden skal du altså kunne strikke ret og vrang, tage masker ud samt slå masker op.

Strikke fingre

Fingrene strikker jeg altid i glatstrik, undtagen den første pind.

• Så det du skal beherske, når der strikkes fingre, er igen ret og vrang, samle masker op og slå masker op samt endelig at strikke retmasker sammen, når fingrene skal lukkes af.

Virker for alle strikprojekter

Tricket er at nedbryde til delprocesser, og derved få et overblik og en indsigt i, hvad det kræver af strikketekniske færdigheder.

Du kan gøre det samme for en sweater, en hue, sokker/strømper eller hvilket strikprojekt du nu går og drømmer om at strikke.

Spørg ind før du køber den opskrift, du vil strikke

Man har også lov at forhøre sig om, hvor svær en opskrift er, før man køber den.

Jeg er flere gange blevet spurgt i forbindelse med salg af handskemønstre, om der er forskel på sværhedsgraden af to specifikke mønstre.

Det kan være, at det kræver lidt mailkorrespondance frem og tilbage at finde ud af, hvad der er svært for den pågældende strikkeperson. Men typisk er det afklaret meget hurtigt.

Er du indenfor eller udenfor din comfort zone?

Når du nedbryder til mindre dele, får du altså et overblik over, hvad det er, du skal kunne i hver delproces rent strikke-wise.

Det gør også, at du så ved, om det ligger inden for dine nuværende færdigheder, det som også kaldes ens comfort zone.

Ligger det udenfor dine strikketekniske færdigheder, så kan du vælge at lære noget nyt, måske må du binge lidt You-tube strikkevideoer, for at sætte dig ind i mere avanceret strikketeknik.

Eller du må udsøge dig et andet strikkeprojekt, som passer bedre ind i, hvad du kan.

Du kan se mere her om det at strikke strømper versus at strikke handsker i ABC til handskestrik

Sidst men ikke mindst – husk at strikke lidt hver dag

Øvelse går mester, og skal du blive bedre til at strikke, så er det som før nævnt en god ide at strikke lidt hver dag. Bare 15 minutter brugt hver dag på at strikke vil hæve din strikkehastighed i løbet af forholdsvis kort tid.

Måske kan du også få færdiggjort nogle UFO’s, store som små, som bare har ligget og ventet på, at du gav dem lidt opmærksomhed.

Har du nogle gode strikketips?

Har du et rigtigt godt tip til, hvordan man kan blive bedre til at strikke, så er du meget velkommen til at skrive det i kommentarfeltet herunder.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “7 tips til dig som vil blive bedre til at strikke” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram, Bloglovin samt Pinterest, i fald du gider det.

Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.

The post 7 tips til dig som vil blive bedre til at strikke appeared first on Vintage Alfien.

Ideen til de små strikkede sommerfugle eller sløjfer, fik Alfien en dag på en gåtur.

Jeg så en tabt barnevante i strik, som lå henslængt alene på en hæk. Luffen var nu ikke håndstrikket, men den havde en sløjfe på.

Da jeg stod med den i hånden, tænkte jeg at det var et finish, som ville passe så fint på et par strikkede handsker.

Derefter lagde jeg vanten tilbage, så den fortsat kunne have en chance for at blive forenet med sit ejerbarn.

Ikke alle designs er lige interessante

Vel hjemme igen gik jeg i gang med at strikke op i forskellige mønstre, et ad gangen.

Ligeledes blev hver enkel sommerfugl gjort færdig til et niveau, hvor jeg kunne vurdere om designet var interessant nok til, at jeg ville arbejde mere med det.

Som altid var det ikke alt, der fandt nåde for Alfiens blik.

En sløjfesommerfugl?

Når det rektangulære strikkede stykke bliver rynket og får garn om midten, ligner det mere en sommerfugl end en sløjfe, syntes jeg, så måske er det en sløjfesommerfugl?

Du kan jo dømme selv.

Sæt strikkede sommerfugle på handsker, sokker etc.

Sæt dem på handsker og luffer, håndstrikkede eller færdigkøbte til børn eller voksne.

Er du til prinsessestrikkede handsker til store og små kan du se mere her og her.

Du kan også sætte dem på sutsko, strikkede bøjler, sokker og strømper, huer eller pandebånd.

Du kan i øvrigt finde opskriften her på pandebåndet til børn og her til voksne samt de strikkede futter.

Julepynt kan de strikkede sommerfugle også bruges til

Endelig kan du bruge de strikkede sommerfugle til julepynt fx. på en grangren eller en troldegren.

Strik dem i nuancer af julerød og lav enten en løkke, ved at sy en tynd tråd i toppen af det omviklede garn eller brug myrtetråd. Myrtetråd er også kendt som blomstertråd.

I Alfieboet endte vi så med et helt juletræ, pyntet med strikkede sommerfugle og brocher ikke mindst.

Husfotografen gravede et af de mange små juletræer op vi har, og i gang gik vi med at pynte træet.

Bruger du myrtetråd er det meget nemt at få brocher, som er relativt tunge, til at hænge præcist hvor og på den måde du vil have det på grenene.

De smukke julebrocher, der er brugt til at pynte træet med, er købt her og der og hvor som helst.

Opskriften på de strikkede sommerfugle

Fire forskellige mønstre og én størrelse

Der er i indlægget opskrift på fire forskellige strikmønstre, som jeg syntes egnede sig særligt godt til sommerfuglene.

Det er perlestrik, to forskellige varianter af glatstrik med vrangen ud samt retstrik.

Der er kun én størrelse, da de er nemme at skalere op og ned alt efter formålet.

Strikkefasthed og mål på de strikkede sommerfugle

Der er brugt garn fra forskellige mærker, men min generelle strikkefasthed i strømpegarn, som er til brug for pinde 2,5 til 3 mm pinde, ligger på 35 m og 47 pinde på 10 cm i glatstrik.

Har du en anden strikkefasthed eller bruger du tyndere eller tykkere garn, så kan du gå efter målene på det færdigt strikkede arbejde, som er ca 5,5 cm langt og 3 cm bredt.

Strikkefasthed er unikt for hver enkel strikkeperson, og det er meget svært at ændre på sin strikkefasthed med viljens kraft alene.

Der skal enten andre pindestørrelser til eller andet garn.

Du kan læse mere her om strikkefasthed i fald du gider det.

Generelt om antal masker og pinde i opskriften

Til sommerfuglene i perlestrik, og med krøllet og glat kant slår jeg 18 masker op og strikker hhv. 18 og 16 pinde og lukker løst af i mønster på den efterfølgende pind.

Sommerfuglen i retstrik er strikket på den korte led og derfor slår jeg kun 11 masker op.

Jeg har en tendens til at slå stramt op, og derfor slår jeg maskerne op på pind 3 og skifter derefter til pind 2,5.

Herved bliver opslagskanten ikke for lille i forhold til resten.

En for stram opslagskant vil trække arbejdet nedad.

Brug dit restegarn til de strikkede sommerfugle

Der er kun brug for en lille mængde garn til hver sommerfugl, så det er en god måde at få brugt de helt små rester på.

Jeg strikker sommerfuglene i matchende eller samme farve, som det emne de skal placeres på. Som du kan se på billederne, er jeg fortsat i prinsessefarver.

Er du til strikpynt kan du også se her, hvor det er strikkede blomster, jeg gør i.

Sommerfugl i perlestrik

Perlestrik er et af mine favoritmønstre og er skiftevis 1 ret og 1 vrang, og mønstret går over to pinde.

Skiftet imellem ret og vrang giver et fast strikket arbejde og gør at strikkefastheden bliver ret stor.

Garnet jeg har brugt er hhv. arwetta, fra Filcolana og det håndfarvede garn er fra Hedgehog.

Som du kan se på billedet er der brugt to forskellige farver garn til sommerfuglen.

Jeg har brugt den lyslilla farve til at strikke med og garn i handskens farve til at sno om midten. Kigger du godt efter, kan du se at det lyserøde garn har lilla nuancer.

Det er en nem måde at skabe forskellige slags sommerfugle på, foruden at pynten matcher bedre.

Endvidere er det også en let måde at understrege sin egen unikke personlige stil på.

• Slå 18 masker op
• Første pind: 1r, 1vr pinden ud
• Anden pind: 1vr, 1r pinden ud.
• Gentag første og anden pind 9 gange i alt eller til ønsket længde.
• Luk løst af i mønster på 19.pind og hæft enderne

Sommerfugl med krøllet kant

Glatstrik, hvor vrangsiden vender udad, skaber en interessant tekstur på den lille sommerfugl.

Ligeledes krøller kanterne lidt på de fire sider, hvilket gør at den ser meget livagtig ud. Garnet jeg har brugt er First Class fra Mayflower

• Slå 18 masker op.
• Første pind: Strik vrang pinden ud
• Anden pind: Strik ret pinden ud.
• Gentag første og anden pind 8 gange i alt eller til ønsket længde.
• Luk løst af i mønster på 17. pind og hæft enderne

Sommerfugl med lige kant

Det tredje mønster er en blanding af perlestrik og glatstrik. Perlestrik i kanterne gør at de ikke krøller, som i mønster to.

Garnet jeg har brugt er arwetta fra Filcolana

• Slå 18 masker op.
• Første pind: 1r, 1vr pinden ud
• Anden pind: 1vr, 1r pinden ud.
• Tredje pind: 1r, 1vr, 14 r, 1r, 1 vr
• Fjerde pind: 1vr, 1r, 14 vr, 1vr, 1r
• Gentag tredje og fjerde pind 6 gange eller til ønsket længde.
• Gentag første og anden pind en gang
• Luk løst af i mønster og hæft enderne

Sommerfugl i retstrik

Retstrik er også kendt som at strikke lige ud, det kalder datterbarnet det i hvert fald og er det nemmeste mønster af dem alle.

Jeg har strikket sommerfuglen på den anden led, fordi det ellers er svært at rynke den på midten, så det ser pænt ud. Garnet jeg har brugt er Yaku fra CaMarose.

• Slå 11 masker op og strik 28 pinde ret eller til ønsket længde, luk løst af på 29. pind og hæft enderne

Retstrik egner sig godt til børnestrik

De strikkede sommerfugle i retstrik er et strikprojekt, som egner sig fortrinligt til et barn, der skal lære at strikke.

Projektet er nemt og overskueligt, da der ikke er mere end 11 masker på pinden og slutproduktet ser fint ud.

Det er tit problemet med begynderprojekter, at de kan være lidt kedelige og tit også for store.

Er det svært med de små pinde, så går man bare op i pindestørrelse. Sommerfuglen bliver da lidt større, men det går nok.

Man kan jo sidde og hygge sammen i den mørke tid, og måske producere gaver til andre i familien, et rigtigt mor og barnprojekt.

Montering af de strikkede sommerfugle

Når de forskellige firkantede stykker er strikket færdige og enderne er hæftet, skal sommerfuglen formes. Gør således:

• Fold midten af af det strikkede stykke.

• Sy med et par sting igennem midten oppefra således at formen holdes. Se billedcollagen underneden.

• Til sidst sys et par sting med tråden på bagsiden af det omviklede garn, så det ikke går op. Se billedcollagen

Gør Alfien glad og del indlægget om de strikkede sommerfugle

Kender du nogle som mangler ideer til at pynte vanter, sokker, handsker og huer så del endelig.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook og Instagram, ifald du gider det: Vintagealfien på Instagram og Vintagealfien på FB 

The post Strikpynt: Opskrift på strikkede sommerfugle eller sløjfer appeared first on Vintage Alfien.

Prinsessedrømme har Alfien haft mange af både som barn og ung.

Dengang som nu elsker jeg alt, hvad der er smukt og fint, og som barn ville jeg have elsket at have et par lyserøde fingerhandsker med et klassisk hulmønster og et par guldsko.

Det var egentlig hovedårsagen til, at jeg fandt på at udarbejde en opskrift på fingerhandsker til børn med udgangspunkt i det smukke mønster Margrethe.

Du får lige et sneak-peak af, hvordan Prinsesse M, som jeg kalder mønstret, ser ud.

Søstre – tøj og farvevalg

Havde min to år ældre søster haft fingerhandsker og sko magen til, så ville det ikke kunne blive meget bedre.

Men ak, en storesøster syntes ikke altid det er videre sjovt, at lillesøsteren har det samme tøj i den samme farve og slet ikke, jo ældre man er.

Den problematik forstår man jo slet ikke, når man er lillesøster.

Man er bare ens klædt og det er pragtfuldt.

Hos os blev problemet løst ved, at jeg valgte først, når vi skulle have tøj til fint brug, har min søster siden fortalt mig.

Så med søskendeproblematikken in-mente, kiggede jeg efter forskellige nuancer af lyserødt garn.

Som du kan se nedenunder, er der lidt at vælge imellem til et par fingerhandsker værdige til to eller flere prinsesser.

Prinsessefarverne til Prinsesse M: Lyserød og guld

Guld og nuancer af lyserød, står for Alfien som de ultimative prinsessefarver, og jeg gik derfor all-in for noget tid siden, da jeg var ude at købe garn og andre effekter ind til Prinsesse M projektet.

Jeg havde shoppet lidt lyserødt garn på forhånd fra Filcolana og Mayflower i garnbutikken, der ligger lige ved mit arbejde.

Og i garnbutikken Sommerfuglen, fandt jeg yderligere to slags lyserødt garn, det ene fra CaMarose, og det andet er et håndfarvet garn fra Hedgehog i farven Whisper.

Det sidstnævnte er et yderst lækkert garn med kun 10% nylon og også ret så dyrt, DKK 225 for et 100 grams fed.

Vintagesmykkerne vist i indlægget er fra min sædvanlige leverandør af den slags, Kathe.

Er lyserødt garn for voksne kvinder?

Da jeg samtidig have været inde i en del tøjbutikker, på min vej nedad Strøget, og set at lyserød er voldsom fremme som farve i efteråret, ja, så overvejede jeg kraftigt, at det håndfarvede lyserøde garn, lige kunne passe til mig.

I garnbutikken faldt jeg dog i snak med en anden kunde, som mente at lyserødt ikke var for voksne kvinder.

Lige da hun havde sagt det, blev jeg helt overbevist om, at det garn da lige var mig.

Hvem gider dog at lade sit farvevalg begrænse af noget så latterligt som alder? Ikke Alfien i hvert fald.

Hver sin smag, tænkte jeg og kan ikke huske en barndom fyldt med lyserødt tøj eller guldsko, hverken for mig selv eller for mange af mine jævnaldrende.

Måske har jeg simpelthen et underskud af prinsessefarven lyserød, hvem ved?

Hvorom alting er, kan du se underneden hvordan det changerende lyserøde garn fra Hedgehog ser ud, når det er strikket op.

Handskerne har jeg strikket på pinde 2,75 mm, da jeg syntes garnet var ret tyndt.

Det viste sig at være et klogt valg, de passer perfekt. Skaftet har jeg strikket lidt længere end jeg plejer, syv cm i stedet for seks.

Dette for at give bedre plads til pynt, her er anvendt en rød blomsterbroche.

Prinsesse M er udarbejdet til børn fra fem til 10 år

Opskriften dækker størrelserne fra cirka fem til 10 år.

Ønsker du at strikke et par fingerhandsker til et lidt yngre barn fx. fire år eller til et lidt ældre barn fx. 11 år? Så kan du se her, hvordan du nemt regulerer bredden af en handske uden at skulle ændre i mønstret.

Ligeledes har Alfien fundet ud af på sin jagt efter brugbare børnehænder i lokalområdet, at man sagtens kan være ti år og have hænder samt fødder som er hhv. meget større eller mindre end gennemsnittets.

Derfor er de skemaer, man kan finde over sammenhængen imellem fingerlængde og alder ikke ret meget bevendt til andet end en gennemsnitlig længde.

Pigers hænder stopper i øvrigt med at vokse i de tidlige teenageår, omkring 13-14 års alderen.

Det er modsat drenge, hvor væksten stopper langt senere, omkring de 20 år.

Prinsesse M eller Margrethe opskriften?

Skal du strikke til et barn i aldersgruppen 12 – 13 år og er du i tvivl, om du skal bruge opskriften til voksne, Margrethe eller opskriften til børn, Prinsesse M, så se hvilken skostørrelse dit barn bruger.

Små hænder og små fødder følges gerne ad og ligeledes gør lidt større hænder og fødder. Som tommelfingerregel vil jeg sige, at medmindre der er tale om et særligt lille spinkelt væsen, ville jeg vælge opskriften til voksne.

Du kan se mere om sammenhængen imellem fingerhandsker og skostørrelse her.

Opskriften til de voksne

Fingerhandskeopskrifterne til de voksne kvinder passer ca. fra en størrelse 36-37 i sko og opefter.

Årsagen til dette er, at voksne kvinders hænder varierer meget lidt i omkreds, modsat hvad der gør sig gældende for pigebørn indtil teenagealderen.

Opskrifterne til voksne er således tænkt som værende onesize i bredden og så regulerer man hhv. længden på håndryggen og fingrene, når man strikker handskerne.

Perfekt pasform og handskebredde hører sammen

For at opnå en perfekt pasform kan der dog være et behov for en lidt større handskebredde.

Dette er for det første for, at handskerne sidder som de skal og ikke klemmer.

Men også for at mønstret ikke bliver spændt for voldsomt ud, hvilket ikke er videre pænt.

Du kan læse, hvordan du gør her, hvis du ikke allerede har læst indlægget.

Strikkeskader og tørstrikning indtrådte under Prinsesse M

Årets første strikkeskade meldte sig under opstrikningen af de mange fingerhandsker til Prinsesse M.

Ubelejligt er det som altid og ondt gør det også.

Strikkeskader er også kendt under navnet seneskedehindebetændelse.

Jeg får det cirka en gang om året, og gerne når årstiderne skifter, har jeg lagt mærke til.

Husfotografen anfører at jeg nok havde strikket væsentlig mere end jeg plejede. Ikke overraskende, var jeg ikke  helt enig i den betragtning.

Øvelser mod strikkeskader

Øvelser mod strikkeskader laver jeg flittigt, når det står på, og da jeg er disciplineret med at udføre dem, går det ret hurtigt i sig selv igen.

Øvelserne lærte jeg at kende gennem yoga, og de virker upåklageligt. Derudover undlader jeg at strikke, indtil det er væk.

Ligeledes starter jeg strikkeriet forsigtigt op, når jeg går i gang igen. Jeg skal nok på et senere tidspunkt poste et indlæg med øvelserne.

De er yderst nyttige at have ved hånden, når skaden rammer.

Tørstrikning – hvad er det?

Uanset årsagen til ondet kunne jeg ikke strikke.

Efterhånden som dagene med strikkekarantænen gik, begyndte det så småt at irritere mig for alvor.

Så kom jeg i tanke om, hvordan mine børn, dengang de skulle lære at svømme, lå på land og lavede svømmetag, tørsvømning kunne man kalde det.

Måske tænkte jeg, at jeg kunne hygge mig med lidt tørstrikning indtil det gik over.

Og ligesom mine børn aldrig fik svømmet én meter på land, har jeg heller ikke fået strikket én eneste maske i perioden med tørstrikning.

Betegnelsen tørstrikning dækker fx. over følgende strikkerelaterede gøremål:

• Sortere og ordne alle mine korte strikkepinde til fingerhandskerne. De blev lagt i  et meget lækkert lille læderpenalhus i guld, jeg netop havde købt på en tur til staden forleden.
• Vinde det lyserøde garn fra Hedgehog op fra feddet. Det kan man godt, fordi det er langt større bevægelser. Derfor vrider man ikke i håndleddene på samme måde, som når man strikker
• Sidde og tælle masker på Prinsesse M handskerne og finde ud af, hvordan de skulle fordeles til fingrene. Det skulle jeg gøre alligevel, og det var nok det, som kom nærmest det at strikke, vil jeg sige.
• Udarbejde opskrifter, herunder oversætte dem til engelsk. Igen en aktivitet, hvor man indimellem har et strikket emne i hænderne.

Undgå at sno ribkanten på handsken

Har du problemer med at ribkanten snor sig, når du strikker skaftet på fingerhandskerne?

Så kan du gøre som jeg.

Når jeg strikker ribkanten til fingerhandsker, slår jeg altid maskerne op på pind 3 mm.

Derefter strikker jeg første pind på en almindelig strikkepind.

Først derefter tager jeg mine korte pinde i brug. De er 12 cm, og dermed kortere end strømpepinde, som ligger på 15 cm.

Pille op gider jeg ikke mere end højst nødvendigt og det her virker upåklageligt for mig.

Du kan se på første og andet billede hvordan de små pinde hænger som guirlander.

På tredje billede lukker jeg ribkanten og sørger for at alle pinde har “fletningen” udad på kanten.

Den såkaldte “fletning” viser, at dette er retsiden af arbejdet.

På det fjerde billede har jeg strikket et par omgange mere, og her kan du se “fletningen” på kanten tydeligt.

Retsiden har en meget pænere kant end vrangsiden, og selvfølgelig ønsker man at den pæneste kant vender udad.

Opslåningsenden kan man ikke slippe for at hæfte

Uanset hvad slipper man ikke for at hæfte opslåningsenden.

Den bruger jeg til at sy det lille stykke i ribkanten, der gaber, sammen med. Hullet i ribkanten ses tydeligt på billedet underneden.

Handskepinde på hhv. 10 og 12 cm

Længden på de 12 cm, syntes jeg er en behagelig længde at strikke ribkanten samt selve hånden med.

Til fingrene har jeg endnu kortere pinde på 10 cm. De letter især strikningen af fingrenes første omgange betydeligt, hvor der ikke er meget plads at arbejde på.

Det er i hvert fald min erfaring og også hvad jeg hører fra andre.

Er du ny ud i disciplinen fingerhandsker, så klar dig med strømpepindene til det første par.

Bliver du bidt af fingerhandskestrik, og det kan sagtens ske, hører jeg fra flere, kan du altid købe de korte pinde.

Prinsesse M er sendt til teststrikning

Opskriften er sendt til teststrikning, så Prinsesse M kan meget snart købes her på siden. Fik i dag følgende kommentar fra teststrikkeren, som gjorde mig rigtig glad:  “Enhver kan strikke de handsker til børn”

Da opskriften også findes til voksne, er der mulighed for at prinsesseglade væsener i alle aldre, kan få opfyldt deres prinsessedrømme.

Sådan handler du

Du kan enten skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til alfienatvintagealfiendotdk, betaling er via Mobilepay eller bankoverførsel.

Har du en Paypal konto, men er ikke medlem af Ravelry, kan du ligeledes købe opskriften Prinsesse M her, og opskriften til Margrethe her 

Årsagen til at priserne er dyrere via Paypal er grundet den afgift, der skal betales for håndteringen af det digitale salg.

Gør Alfien glad og del indlægget om Prinsesse M

Kunne du lide det, du læste? Så gør Alfien endnu gladere og del blogindlægget med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook og Instagram, ifald du gider det: Vintagealfien på Instagram og Vintagealfien på FB 

The post Prinsesse M: Fingerhandsker og prinsessedrømme appeared first on Vintage Alfien.

Når gaven er strikhandsker

Når gaven til et kært væsen involverer strikhandsker, kigger jeg især efter dette hos modtageren:

• Håndens bredde
• Fingrenes og håndryggens længde

Årsagen til at jeg er særligt opmærksom på dette er, at handskerne selvfølgelig skal passe, ikke bare i bredden, men også i længden.

Fingerhandsker som ikke passer, er lidt som strømpebukser, hvor benene er for korte, simpelthen utålelige at have på.

Derfor er handskebredde og længde på håndryg/fingre så vigtige at have styr på.

Men jeg kigger også efter andre ting som fx:

• Gavemodtagerens personlige stil og yndlingsfarve
• Hvordan huden på håndryggen ser ud

Udover den tid det tager at strikke handskerne eller hvad det nu måtte være, kan de fleste strikkere nok nikke genkendende til, at en strikgave er en gave, hvor der er lagt kærlighed i hver én maske.

Og når en gave vækker glæde hos modtageren, så bliver man også selv glad.

Det skal være et par strikhandsker, de har gået og sukket efter, simpelthen.

Handskebredde – sådan regulerer du den

Hvis du strikker fingerhandsker eller strømper for den sags skyld, kan du let regulere bredden uden at ændre i opskriftens antal masker.

Det gør du ved enten at gå ned i strikkefasthed, arbejdet bliver nu større eller gå op i strikkefasthed, det bliver mindre.

Strikkefasthed hvad er det?

Strikopskrifter indeholder altid eller bør indeholde en anbefalet strikkefasthed.

Strikkefastheden er en retningslinje, så man er sikker på, at det færdige arbejde passer i størrelsen.

Strikkefasthed angiver hhv. hvor mange masker og pinde, der er på 10 x 10 cm og i hvilket mønster, det er strikket i.

På billedet ovenover er jeg i gang med at måle strikkefastheden i bredden til mit seneste projekt “Prinsessedrømme”.

Unøjagtigheden ganges op

Jo flere masker der er på pindene, jo vigtigere er det at overholde strikkefastheden, da unøjagtigheden bliver ganget op.

Det betyder at en striktrøje let kan ende med at blive 10 cm eller mere for stor eller for lille i forhold til de ønskede mål, hvis strikkefastheden er skredet.

På små strikemner, som fingerhandsker eller strømper, er det stadig vigtigt at overholde strikkefastheden, men det har ikke den samme katastrofale effekt som på en trøje, hvis det ikke passer helt præcist.

To måder at regulere strikkefastheden på

Ændringen af strikkefastheden kan gøres på to måder.

Den ene er ved at vælge et andet garn, tyndere eller tykkere garn, og den anden måde er at skifte til en anden pindestørrelse, hhv. mindre eller større pinde.

På den måde kan du let regulere en strikhandske én eller to størrelser op eller ned, hvilket er forholdsvist meget.

Når der skiftes pindestørrelse

Mine hænder er til den mere benede side, så handsker til mig selv, strikker jeg hovedsageligt på pind 2,5 mm.

De røde handsker på billedet er strikket på pind 2,5 og jeg har  sat en pelskant på for at løfte stilen. Du kan læse mere om, hvordan du gør i indlægget: Påsyning af pels på fingervanter

Strikker jeg med et meget tyndt garn eller har jeg erfaring med at mønstret er uden den store ribeffekt, går jeg op til 2,75 mm.

Når jeg strikker til andre med en lidt bredere hånd, strikker jeg typisk på pind 2,75 mm.

Så har jeg taget højde for, at modtageren af de strikkede fingerhandsker har en lidt bredere hånd end min egen.

De grønne handsker til barndomsveninden

Underneden kan du se de grønne handsker til en barndomsveninde, strikket her i august 18 på pind 2,75 mm i mønstret Nelly.

Det er et mønster med en god ribeffekt, hvilket gør at handsken tilpasser sig håndens bredde rigtig godt.

En særlig blå farve til datterbarnet

Datterbarnet havde forelsket sig i netop én særlig farve, som kun kunne fås fra et bestemt mærke.

Da hun ikke er meget til pynt, faktisk som i slet ikke, var moderen selvfølgelig all-in på at opfylde hendes ønske.

Det lod jo så kun pindestørrelsen tilbage, når garnvalget lå fast og det gjorde det.

Det skulle være den blå farve og dermed basta.

Hun havde prøvet handskemønstret Berthine, når det var strikket på pinde 2,5 mm og mønstret blev simpelthen spændt for voldsomt ud, hvilket ikke er videre pænt.

En for lille handskebredde simpelthen.

Ligeledes var omkredsen på fingrene også for små, så fingerhandsken klemte.

De blev derfor strikket op på pinde 2,75 mm og med lidt længere fingre.

Modellen på billedet er jeg, og du kan se, at handskerne sidder pænt på mine hænder også. Det skyldes den store elasticitet, der er i mønstret.

En striktrøje med 40 år på bagen

Er du i øvrigt til vintagestriktrøjer, så tag et nærmere kig på den trøje, jeg bærer på billedet.

Den har oprindeligt været min mands, strikket til ham af hans mormor, da han var en 11-12 år.

Jeg fik den af min svigermor for nogle år siden, da hun ryddede op i gemmerne.

Desværre var ærmerne lidt for korte, men jeg vaskede trøjen og derefter trak jeg forsigtigt i ærmerne, til de havde givet sig de få centimeter, der manglede.

Det er et trick, der kan bruges, når det er ganske lidt, der mangler for at en ærmelængde passer.

Når der skiftes garn

Jo glattere garnet er, jo mindre fylder det.

Ved at anvende en garntype, der er mere lodden kan der fås en lidt større handskebredde.

Fx. er Drops Alpaca et mere loddent garn end fx. arwetta fra Filcolana.

Det gør at strikkefastheden bliver mindre, så de samme masker nu fylder mere.

Årsagen er, at et glat garn “pakker” bedre. Det har ikke små fibre, der stritter til alle sider og strikkefastheden bliver derfor større.

Forskellen i strikkefasthed giver 6% i handskebredde

Jeg opgiver altid strikkefastheden i glatstrik i mine handskeopskrifter.

Min strikkefasthed på pinde 2,5 mm fra garnet arwetta fra Filcolana, ligger på 35 masker og 47 pinde på 10 x 10 cm i glatstrik.

Hvis du syntes, det er mange masker på 10 cm er årsagen at jeg strikker forholdsvist stramt, og derfor får en stor strikkefasthed.

Strikker jeg i Drops Alpaca er min strikkefasthed i glatstrik på pind 2,5 faldet til 33 masker og 44 pinde på 10 x 10 cm i glatstrik.

Det svarer til, at handsken nu er blevet ca. 6 % større i bredden i runde tal.

Både skift i pindestørrelse og garn

Går man både op i pindestørrelse og vælger et garn med en mindre strikkefasthed, ja så kan man faktisk strikke et par handsker, der er ca. to numre større end original opskriften angiver.

Det er vel at mærke, uden at de strikkede handsker ser kiksede ud.

Fx. strikkede jeg et par i Drops Alpaca på pinde 3, i mønstret Berthine. De var, syntes jeg, voldsomt store til mig.

Dem gik jeg og kiggede lidt på, og overvejede om jeg skulle trevle op, og så strikke noget andet i stedet af det koksgrå garn.

Men de endte som en gave til en af mine veninder sammen med et par matchende ørestikker i grå Burberry i efteråret 17.

Hun er fantastisk smuk i grå farver og passer handskerne perfekt, fordi hendes hånd er langt større end min.

Ribkanten

Jeg strikker altid ribkanten til mine handsker på pinde 2,5 mm, uanset om jeg anvender pinde 2,75 mm eller 3 mm til resten.

Så det justerer jeg altså ikke på.

Nu har jeg endnu ikke prøvet at gå den anden vej, altså bruge mindre pinde fx. 2,25 mm eller 2 mm.

Men det er oplagt, hvis man strikker børnehandsker og vil længere ned i størrelse end opskriften angiver.

Her ville jeg vælge at strikke ribkanten på samme størrelse pind som resten.

Køb af strikkeremedier – garn og pinde

Alfien køber strikkeremedier mange steder fra både i nærområdets garnbutikker, men også på nettet.

Det handler jo om, hvad man er på udkig efter, og da jeg er ret specifik især hvad angår farver, medfører det tit en større eftersøgning hhv. i garnbutikker og på nettet, for at få det jeg er ude efter.

Du kan læse mere om, hvad jeg bruger af strikkegrej i indlægget: Strikkeudstyr

Hvor købes pindene henne i størrelserne 2,25 og 2,75?

Strikkepinde i Danmark springer med 0,5 mm, dvs. 2,5 til 3,0 til 3,5 mm osv.

Men i England og USA kan man købe strikkepinde, hvor intervallerne er 0,25 mm, dvs 2,25, 2,50 til 2,75 mm osv.

Hvorfor det er sådan, må hænge sammen med den strikketradition de enkelte lande har.

I hvert fald gør et mindre spring i pindestørrelse, at det er langt nemmere at foretage en lille justering i strikkefastheden.

Da de således ikke nemt kan erhverves i Danmark, køber jeg dem fra England.

Det går smertefrit, jeg har i lang tid købt pinde af mærket Brittany, de er fremstillet af birk.

Men dem har jeg ikke kunne få her senest.

Derfor har jeg forsøgt mig med et nyt mærke i bambus, jeg aldrig har hørt om det før, Bobbin hedder de.

Dem har jeg netop købt, men jeg har ikke nået at afprøve dem endnu. Du kan se mere her.

Lyse pinde giver en større kontrast

Jeg kan bedst lide at strikke med lyse pinde, fordi det gør det nemmere at se maskerne.

Det er den eneste årsag til, at jeg ikke er så vild med de farvede korte pinde fra KnitPro.

Mørkt garn og farvede pinde, giver ikke megen kontrast og gør det svært at se, hvad der foregår.

Især om aftenen oplever jeg tydeligt, hvor meget dårligere jeg er blevet til at strikke med mørkt garn på mørke pinde.

Længde på fingre og håndryg

Taler vi længde, er der både længden af håndryggen, men selvfølgelig også fingrenes længde.

Jeg ved, at mine egne hænder ligger i normalområdet. Jeg har måske en lidt lang håndryg, men mine fingre er, bortset fra tommelfingeren, meget gennemsnitlige i længde.

Veninder og andre væsener prøver løs af de strikkede effekter jeg udarbejder. Derfor har jeg et meget godt billede af, i hvilket område rent størrelsesmæssigt det jeg strikker og selv kan passe, ligger.

Handskestørrelse og skonummer følges gerne ad

Handskestørrelser har vi ikke længere styr på.

Men til gengæld ved man gerne, jeg gør i hvert fald, noget om hvilken skostørrelse andre bruger.

Det er meget let at se, om det er en lille damesko eller en stor.

Derfor ved jeg, at de handsker, der strikkes i Alfieboet til Alfien, også passer væsener med hænder, og dermed sko, fra en lille størrelse 38 i sko til ca 40,5.

Da jeg endvidere har strikket så tilpas mange fingerhandsker efterhånden, som enten er blevet foræret væk eller andre har prøvet, er jeg ret rolig på hånden, når jeg udarbejder opskrifter og strikker til andre.

Ingen regler uden undtagelser

Undtagelsen er selvfølgelig, hvis der er tale om meget lange fingre eller meget korte.

Her benytter jeg mig af at få tegnet hånden op, hvis det er muligt. Tegningen gør det nemt at se, hvor stor forskellen er i forhold til mine egne fingre.

Her kommer viden om det enkelte garns strikkefasthed også ind.

På pind 2,5 mm skal der cirka fire omgange til at få omkring én cm, hvilket gør det overkommeligt at skalere enten ned eller op i størrelse.

Du kan læse mere om, hvordan jeg løste udfordringen med venindens lange fingre i indlægget: Kunsten at strikke fingerhandsker til andre – som passer

Vil du læse mere om sammenhængen imellem handskestørrelse og skostørrelse samt om pasform i vintagemønstre er det i indlægget: Hvorfor har vintagemønstre så god pasform?

Personlig stil og yndlingsfarve

Når jeg giver en strikgave til andre, og jeg strikker yderst sjældent til salg, da det er for besværligt, har jeg selvfølgelig også en formodning om, hvor feminint mønstret skal være.

Da tidsforbruget cirka er det samme, uanset hvad jeg strikker af fingerhandskemønstre, gælder det om at få ramt rigtigt i kategorierne farve og stil.

Hulmønstre er feminine

Mønstre der indholder hulmønster er feminine.

Jo mere feminin en stil personen har, jo mere skal mønstret matche den stil.

Blomstermønstret Klokkeblomst er yderst feminint og det samme gør sig gældende for mønstret Margrethe.

I den anden ende af skalaen er mønstret Kamilla, som med sine små snoninger bare er ren vintage.

På billedet ovenover kan du se stilforskellen imellem de to mønstre, Klokkeblomst og Kamilla.

Huden på håndryggen

Håndryggens hud er tit et lidt ømfindeligt emne hos midaldrende og ældre kvinder.

Jeg har selv min del af brune pigmentpletter, de kaldes også for leverpletter i folkemunde.

Især på min venstre hånd er der en særlig stor brun plet, som du kan se.

Det er klart, at hvis man ikke har lyst til at flashe det, skal man ikke gå efter et åbent mønster som Klokkeblomst.

Ikke overraskende er min holdning, at det er et tegn på et levet liv. Derfor bruger jeg åbne mønstre uden at skænke pigmentpletter og andet en tanke.

Strikker jeg til andre og ved jeg, at de helst vil have at huden på håndryggen ikke ses, vælger jeg et lukket mønster.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien endnu gladere og del blogindlægget med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook: Vintagealfien på FB 

Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager:

The post Strikkefasthed og handskebredde appeared first on Vintage Alfien.