Mange drømmer om at kunne strikke fingerhandsker.
Men tøver fordi de fejlagtigt tror, at man nærmest skal have en OL – guldmedalje i strikning for at komme i mål med det projekt.
Jeg har den holdning at det handler meget mere om, hvordan strikkeopskriften er udarbejdet end ret meget andet.
Derfor kan du i dette indlæg få et indblik i, hvordan jeg udformer mine strikkeopskrifter, så mange flere kan være med.
I indlægget er vist et udvalg af mine handskemønstre i vintagestil. Er du interesseret i at se, hvilke andre strikopskrifter jeg har til salg, kan du se mere i strikkataloget.
Langt indlæg – brug indholdsfortegnelsen
Indlægget om at strikke fingerhandsker er langt. Derfor er der indsat en indholdsfortegnelse, så du nemt kan springe til det, som interesserer dig mest.
Indholdsfortegnelse til at strikke fingerhandsker…
13.#Hæft-ender
Der er givet visse oplysninger i alle strikkeopskrifter, som bare skal med. Det er uanset om du skal strikke fingerhandsker, en sweater eller en karklud.
Lad os se på hvad disse standardoplysninger går ud på, og hvorfor de er med.
Først i opskriften angives den anbefalede strikkefasthed, garnforbrug og pindestørrelse.
Strikkefastheden er vigtig, når du strikker fingerhandsker
Strikkefastheden er vigtig, for hvis du ikke rammer den så nogenlunde præcist, ja – så ender du enten med en alt for lille handske eller en handske som er alt for stor. Begge dele er ret utilfredsstillende.
Jeg opgiver altid strikkefastheden sådan her:
35m og 44 pinde = 10 cm i glatstrik på pinde 2,5 mm i egnet garn
Termen egnet garn, henfører til et garn, som på labellen angiver, at du kan bruge det til opskrifter som passer til pinde 2,5 – 3 mm.
Jeg strikker helst i ren uld eller en blanding af uld og lidt nylon for styrken. Det sidstnævnte garn kaldes populært for et strømpegarn.
Anbefalet garnforbrug til et par strikkede handsker
Ligeledes er det ganske rart at vide, hvad garnforbruget er sådan cirka.
Skal du købe et eller to nøgler?
Lige det kommer an på garnets løbelængde, altså hvor mange meter garn er der i et nøgle.
Tommelfingerregel nr 1:
Du kan nøjes med ét nøgle garn, hvis løbelængden er 210 m eller mere!
Som tommelfingerregel kan du regne med, at et garnnøgle, der har en løbelængde på omkring 210m er nok til et par fingerhandsker med et 6 cm langt skaft til en kvindehånd.
Strikker du fingerhandsker til pigebørn i alderen 5 – 11 år er garnforbruget i sagens natur mindre. Store garnrester egner sig derfor fint til det.
Har du et nøgle med omkring 40 gram tilbage, skulle det række, er min erfaring.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Derfor er pindestørrelsen angivet
Siger man strikkefasthed, er man også nødt til at komme ind på den anbefalede pindestørrelse.
Udover tykkelsen på garnet, bruges pindestørrelsen til at regulere strikkefastheden med. Jeg har pinde i kvarte størrelser. Altså i 2,75 mm, 2,5 mm og i 2,25 mm.
Strikkefastheden kan du endvidere bruge til at sikre en optimal pasform. Du kan læse mere om strikkefasthed her i indlægget: Strikkefasthed og handskebredde
Strikker du fingerhandsker på små pinde så vil et spring på 0,5 mm fra 2,5 mm til 3 mm være ganske voldsomt.
I Danmark gør vi ikke ærgerligt nok ikke så meget i de kvarte størrelser. Helt anderledes ser det ud i England, måske er grunden, at de har en anden tradition for hulstrik?
Jeg har prøvet at gå fra pinde 2,5 mm til 3 mm i Berthinemønstret og fik et par handsker, som blev ret voldsomme. De endte så med at gøre en veninde glad, da de var cirka to numre for store til mig.
Hvor mange pinde er mønsterrapporten?
Det er interessant at vide, hvor mange pinde/omgange selve mønstret går over. Her taler vi altså den del af mønstret, som udsmykker håndryggen.
Det varierer selvfølgelig alt efter, hvordan mønsterrapporten er sat sammen.
Nogle mønstre har en lang mønsterrapport, som måske strækker sig over 16 pinde og andre opskrifter har en mønsterrapport, som kun går over fire pinde eller mindre.
Tommelfingerregel nr 2:
Jo længere mønsterrapport, jo mere indviklet er mønstret at strikke!
Du kan få en ide om længden af mønsterrapporten, og dermed kompleksiteten af mønstret ved at se, hvor mange gange mønstret er gentaget på håndryggen.
Jo flere gentagelser, jo simplere mønster.
Så lang skal du strikke håndryggen på dine fingerhandsker
I alle strikkeopskrifter angives mønsterrapporten kun én gang. Og derefter gentages denne indtil passende længde på håndryggen.
Det er ikke noget problem, når du strikker til sig selv, fordi så tager du bare handsken på og måle længden. Du skal strikke håndryggen så lang, at den når op til, hvor fingrene starter.
Men strikker du til andre og især hvis det er en gave, så kan det være lidt mere tricky.
Tommelfingerregel nr.3
Strik hellere en lidt for lang håndryg end en der er for kort
Jeg angiver dog altid i hver enkel opskrift, hvor langt jeg selv strikker til. Jeg har erfaring for at mine handsker, hvad håndryggens længde angår, passer til andre som ligger i skostørrelse fra 38 til ca. 40,5.
Hvorfor jeg blander størrelsen på fødder ind i det at strikke handsker til andre, kan du læse mere om i indlægget: Vintagemønstre og strikketeknik
Strikkeopskrifter betjener sig af forkortelser
Da en strikkeopskrift er som en kode, anvendes der forkortelser.
Nogle forkortelser i strikkeopskrifter er almen kendte:
Såsom forkortelsen vr for en vrangmaske og r for en retmaske
Atter andre er måske ikke helt set før og derfor er der en liste over, hvilke forkortelser, der bruges i den pågældende opskrift.
Den kan fx se sådan her ud:
B: Boble: strik fem masker i en, ved hhv. at strikke i forreste og bagerste lænke. Vend arbejdet og strik derefter tre pinde startende med en vrang pind. Flyt over på højre pind og træk den anden maske over den første og derefter de resterende en ad gangen henover den første maske, sluttende med masken længst til højre. Vær opmærksom på at masken der strikkes i ikke bliver for lang, således at der kommer huller i det strikkede.
Slo: Slå garnet om pinden.
Sno: Sæt 2 m på en hjælpepind og læg dem foran arbejdet, strik dernæst 2r på de almindelige pinde, derefter strikkes de 2r på hjælpepinden.
2r sm: Strik 2 ret sammen
2r dr sm: Strik 2 ret drejet sammen
2vr sm: Strik to vrang sammen
Nu starter for alvor det at strikke fingerhandsker
Så begynder handskestrikningen for alvor
Nu har vi været igennem alt det indledende og så starter det sjove. Nemlig selve arbejdet med at strikke handsken op.
Da en handske kan opdeles i tre delelementer, nemlig skaft, selve hånden og fingrene, er mine strikkeopskrifter ligeledes opdelt i disse tre processer.
Du kan se mere om det at nedbryde strikhandsker i delprocesser i 7 tips til at blive bedre til at strikke.
Skaftet/manchetten strikkes i rib
Fingerhandskens skaft eller manchet, som den også nogle gange kaldes, strikker jeg i enkelt rib. Du kan også vælge at strikke dobbeltrib, 2r og 2vr.
Personligt syntes jeg at enkelt rib er pænest, når der tales strikhandsker i vintagestil, men det må siges at være en smagssag.
Nogle vælger i enkeltribben at strikke drejet ret, for at få defineret retmaskerne mere. Jeg syntes det ser rigtigt flot ud, men jeg gør det ikke selv.
Årsagen er selvfølgelig at det tager længere tid, og man vrider mere i håndleddene under processen. Det er ikke sagen, hvis du, som jeg, har let ved at få strikkeskader.
Endelig ved jeg heller aldrig, om jeg vil sætte pels eller anden udsmykning på fingerhandskens manchet. Skulle jeg beslutte mig for det, kan man ikke rigtigt se det alligevel.
Håndryggens mønster
Nu er vi kommet til mønstret, som udgør håndryggens udsmykning.
Jeg elsker at strikke selve hånden, for mig er ribben bare optakten og fingrene, ja de skal bare overståes.
Nej håndryggen er der, hvor det strikkemæssige sjove foregår!
Selve hånden består af en håndryg, hvor mønstret befinder sig og håndfladen, som strikkes i glatstrik.
Årsagen til at håndfladen er i glatstrik, er at det er mest behageligt.
Der er ikke tryk på håndryggen fra cykelstyr, taskehanke eller hvis du holder hånd med en.
Men det vil der til gengæld være på håndfladen, og derfor er denne uden udsmykning og strikket i glatstrik.
Mønstret er neddelt i pinde
Mønstret er neddelt i pinde, hvor hver pind svarer til en omgang.
Typisk vil mønstret starte med en eller to pinde, som ikke er en del af mønsterrapporten.
Du går jo lige fra en ribkant til fx et hulmønster med snoninger. Så derfor er der skudt én eller flere pinde/omgange ind som starter mønstret op, så det ser pænt ud.
Ønsker du at starte ud med et nemt mønster, som samtidig ser ud af noget, anbefaler jeg Berthinemønstret. Du kan læse mere i ABC til handskestrik om mønstret.
Tommelfingeren skal der også tages hensyn til
Da jeg strikker med tommelfingerkile for maksimal komfort, er der udover opstart af mønstret fra første pind efter ribkanten også udtagningerne til tommelfingeren at tage hensyn til.
Jeg tager ud på hver tredje pind til tommelfingerens kile. For at styre det nemt udspecificerer jeg i mine strikkeopskrifter, hvor det foregår helt præcist.
Du kan se et typisk eksempel, hvor jeg også bruger et mønsterelement, såsom fx en bue eller snoning, sammen med mønsterpindens nummer, så der ikke hersker tvivl om, hvornår der skal tages ud.
På den måde er det langt lettere at holde øje med og dermed sikre, at udtagningerne sker på de rette pinde/omgange.
Strikkekoden er også angivet for den anden handske
Ligeledes angiver jeg også strikkekoden for den anden handske. Det gør jeg, fordi det handler om placeringen af tommelfingeren.
Mange strikkeopskrifter har følgende ordlyd, når den ene handske/vante er færdigstrikket:
Strik nu den anden handske også – bare modsat!
Det er jo så sandt, men i praksis kan det vise sig at være ret så vanskeligt og især, når der er tale om tommelfingerkiler.
Du skal ikke være verdensmester i strikning
Som yngre strikkede jeg en del par af de norske vanter, dem som hedder Selbuvotter. Jeg strikkede dem altid i det samme mønster, nemlig det med de to fugle, Hugin og Munin, Thors ravne.
Jeg har tit siddet og bandet over ikke at kunne få vantens tommelfinger til at passe. Tommelfingerkilen var endt et sted på vanten, hvor jeg i hvert fald ikke havde min tommelfinger placeret.
Eneste løsning var at pille mønsterdelen op og starte forfra, fordi jeg havde talt forkert.
Mens jeg tænkte, om de ikke bare kunne have brugt lidt mere plads på forklaring, så jeg ikke skulle blive så frustreret.
Så da jeg selv kastede mig over at strikke fingerhandsker og udarbejde strikkeopskrifter, tænkte jeg, at det måtte da kunne gøres væsentligt mere pædagogisk.
Det kræver så mere forklaring, under de enkelte afsnit, hvilket gør at strikkeopskrifterne så bliver længere. Til gengæld kan mange flere strikkepersoner være med og nyde glæden ved at strikke noget så nyttigt som et par fingerhandsker.
Man skal nemlig ikke være verdensmester i strikning for at kunne strikke et par handsker.
Nej, du skal bare følge opskriften!
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Fingrene strikkes
Fingrene bliver typisk betragtet som skurken, når der tales om at strikke fingerhandsker. Det er derfor gerne disse fingre, som afholder mange fra at strikke fingerhandsker, hører jeg fra bloggens læsere.
Modsat vanter hvor der kun er tommelfingeren, ja – så har fingervanter i sagens natur fire andre fingre, der skal strikkes også.
Fingre er nu ikke svære som sådan at strikke, de er bare mere besværlige. Kender du til at strikke strømper eller sokker, hvor hælen bliver anset for den mere besværlige del?
Så er fingrene pendanten til en strømpehæl!
Billeder letter det at strikke fingrene
For at gøre strikningen af fingrene nemmere, er der fotos i opskrifterne, som viser fordelingen af de masker, du skal have for at strikke fingrenes første pind, for pege, lang, ring og lillefinger.
Det gør, at du kan sammenligne det, du har på dine strikkepinde til fx pegefingerens første pind, med det som opskriften siger, du skal have.
Årsagen til at det er særligt interessant er, at fingrenes første pind strikkes i mønster, hvorefter de efterfølgende pinde er i glatstrik.
Du får også at vide, hvor mange masker du hhv. skal slå op og/eller samle op og hvor.
Sådan undgår du huller
Du kan undgå unødige huller i det strikkede ved at følge tommelfingerregel nr.4.
Tommelfingerregel nr.4
Strik opsamlede masker drejet ret!
Skulle du alligevel få huller i det strikkede, efter opsamling af masker, så lukker du dem, når du hæfter enderne.
Fingrene skal have den rigtige længde på fingerhandskerne
Sidst men ikke mindst skal fingrene have den rigtige længde, det er utåleligt at have et par handsker på med for korte fingre.
Strikker du, til du netop kan ane fingerspidsen på den pågældende finger, kommer længden på de enkelte fingre til at passe.
Som ved længden på håndryggen er det bedre at strikke lidt for langt end for kort.
Monteringsvejledning – Hæft ender
Til sidst skal der hæftes ender på de strikkede fingerhandsker, og hvis du har lyst, kan der pyntes med en pompom i samme, matchende eller en helt anden farve. Eller du kan sætte en pelskant på. Du kan se i indlægget påsyning af pels på fingervanter, hvordan du gør
Alle handskeopskrifter er teststrikket
For at undgå unødige fejl i tekst og strikkekode er alle mine handskemønstre teststrikket.
Jeg er så heldig at have faste teststrikkere tilknyttet, som kvalitetssikrer mine opskrifter. Først var det Lina, og i 2020 tog Tina så over.
Hvilken holdning Tina og Lina har til brug af fotos, når de skal strikke fingerhandsker, kan du læse mere om i indlægget: Er billeder i en strikkeopskrift nyttige?
Det er så uendelig nemt at lave fejl, og jeg ser dem ikke selv, da jeg ved, hvordan strikkekoden og teksten skal være.
Men det gør en teststrikker!
Opskrifter uden fejl er jo sjovt nok også nemmere at strikke efter.
Gør Alfien glad – del indlægget: At strikke fingerhandsker…
Kender du nogle, som også gerne vil strikke fingerhandsker, selvom de ikke er verdensmestre i strikning? Så del endelig.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Du kan også følge Alfien på Facebook.
