Tiden er således også kommet til at dresse de strikkede juletræer op.

I dette indlæg kan du derfor se, hvordan jeg pynter de strikkede juletræer. Måske bliver du også inspireret til at pynte strik med perler, små brocher, knapper, ørestikker eller hvad du nu har liggende rundt om i gemmerne?

Er du interesseret i et nemt og hurtigt lille strikket juletræ, kan du finde en opskrift på et lille strikket juletræ i indlægget: Peter, et lille strikket juletræ…

De strikkede juletræer har været på en lang rejse

I forbindelse med sommerferien her i 2025 vendte min strikkelyst tilbage, og jeg kastede mig derfor over at færdiggøre juletræerne.

Der skulle hæftes ender og strikkes stammer på. Jeg strikkede også liiiige et par juletræer til, det blev faktisk til en del, nu jeg var i gang.

Sådan har jeg det typisk med de små strikemner, jeg skal lige strikke et til og et til og så atter et.

Og det er jo fordi, det ikke tager så lang tid at strikke småt strik. Sidst var det med de små baretter til Barbie, det kan du se mere om i indlægget: Baretter til Barbie…

En lille efternøler kom også til

Der kom også en lille efternøler til et af de oprindelige fire designs. Den har her i slutoktober været til teststrik hos Tina.

Derudover skulle jeg færdiggøre opskriften og oversætte den. Endelig var der også fotoshoots.

Så der har været jul i juli, august, september, oktober og en del af november her hos mig, hvilket desværre er til husfotografens store fortrydelse.

Juletræer kommer i mange forskellige farver

Juletræer findes ikke bare i afskygninger af grønt, i mit univers kan et juletræ foruden at være strikket i grønt også være rødt, blåt, gråt og fx hvidt.

Det ikke at være bundet til en bestemt farve gør også, at det er meget nemmere at passe de strikkede juletræer ind i indretningen.

I naturen findes der grantræer, som hedder rødgran eller blågran, og så er resten bare op til, hvordan du fx vil fortolke en rødgran.

Blå jul med de strikkede juletræer

Jeg er rigtig glad for blå, så blå juletræer måtte jeg strikke nogle stykker af. Årsagen var, at så kunne jeg sætte de strikkede blå juletræer på den blå dukkekommodes knopper.

Jeg kan få timer til at gå med at finde de rigtige farver, style og omarrangerer indtil det ser ud, som jeg vil have det.

Hvad er der ellers af strikkede juletræer?

Sidste gang jeg udarbejdede en opskrift på strikkede juletræer, var det en skøn blanding af i alt 7 forholdsvise nemme mønstre med variationer af ret og vrang samt to enkle hulmønstre.

Du kan se mere om juletræerne fra strikkeskoven i indlægget: Julegodter fra strikkeskoven…

Men denne gang skulle de strikkede træer være lidt større og gerne med noget mere avanceret strik. Spørgsmålet er så, hvad avanceret strik er?

I avanceret strik falder de strikkede snoninger efter min mening. Disse snoninger er også noget mange, ikke så rutinerede strikkere, syntes kan være svært.

Årsagen er, at maskerne skal flyttes frem og tilbage, inden de strikkes, her bruges typisk en hjælpepind. Det komplicerer selvfølgelig strikkeprocessen at skulle jonglere med en ekstra pind.

Jeg er til strikkede snoninger

Som du kan se på billederne, rundt om i indlægget, har tre af de fem strikdesigns snoninger i Petranelleopskriften.

Snoninger giver en lækker 3D-effekt på et strikemne, og da jeg samtidig også kan lide at strikke snoninger, gav det sig selv, at der også skulle indgå snoninger i nogle af opskriftens designs.

Pynt de strikkede juletræer

Det at pynte de strikkede juletræer er nok den del, som jeg syntes er allersjovest. Jeg bruger perler, brocher, ørestikker og knapper til at pynte med.

I det følgende får du nogle ideer til pynt, som du måske kan blive inspireret af til dit eget strik.

Sy perler på de strikkede juletræer

At sy perler på strik er et hyggeligt omend et lidt stort arbejde. Men jeg har kastet mig ud i at sy perler på fire af de fem designs.

Du skal nok påregne en sytid alt fra en lille times tid til et par timer eller noget mere per træ. Alt afhængig af hvor mange perler, du vælger at sy på det enkelte træ, og om du vil udsmykke både træets for og bagside.

Jeg har valgt kun at udsmykke en af juletræets sider, som jo så naturligt nok bliver træets forside. Jeg har også valgt at sy guldperler på grenenes kant på de fire designs.

Alt efter fantasi kan perlerne illudere julelys, juletræskæder eller julekugler.

Juletræet i al sin glans

Det hæver juletræernes udtryk voldsomt at få syet perler på. Kombinerer du samtidig med en broche, er det et næsten opulent udtryk, du får. Jeg elsker alt, hvad der glimter og glitrer og det må man sige, at det grønne juletræ gør.

Sy knapper på de strikkede juletræer

I år blev jeg også helt betaget af at sætte sløjfer på de strikkede juletræer.

Knapper er gode at pynte med, jeg havde nogle sløjfeknapper i gemmerne. Sløjfeknapperne udmærker sig ved at være fremstillet af plast og vejer derfor ingenting.

Sæt sløjfen på overgangen imellem stamme og grene

Jeg sætter sløjfen på overgangen imellem stammen og kanten af juletræets grene. Her pynter sløjferne rigtigt fint og bidrager til, at træets helhedsindtrykket bliver et helt andet.

Har du også påsyet perler, som du kan se, jeg har gjort på “rødgranen” så får du et meget julet udtryk.

Sæt brocher og øreringe på de strikkede juletræer

Brug dine brocher lidt kreativt til julepynten. Jeg har har brugt små og større brocher til at pynte med. Herunder er det rhinstensbrocherne, som spiller så fint sammen med de blå strikkede juletræer.

Du kan også bruge de strikkede juletræer som underlag for brocher eller øreringe, hvis det skal være en gave ved juletid.

Du skal være opmærksom på, at det bedste underlag for klipsøreringe er strik, der involverer hulmønstre. Hvorimod ørestikkere er bedst til tæt strik.

Juletræerne med medaljoner er i tæt strik, og jeg har her brugt ørestikkerne på to træer. Det er juleklokkerne fra Avon, som jeg har sat nederst ved overgangen imellem grenene og stammen.

Gode til restegarn er de strikkede juletræer

Nøj, hvor har jeg meget restegarn, blev jeg klar over, da jeg fik ryddet op i sommerferien. Om det også var medvirkende til, at jeg strikkede nogle flere juletræer, skal jeg ikke kunne sige.

Der går ikke så meget garn til de strikkede juletræer, ca. 3 til 4 gram per træ inkluderet stamme afhængigt af designet.

Men som ihærdige strikkere ved, så handler det meget om garnfarver, og derfor er det nyttigt med et stort garnudvalg, og det må jeg så nok også tilstå, at jeg har.

I det følgende kan du blive klogere på det strikkeniveau, de strikkede juletræer kræver i Petranelleopskriften.

Du kan også se, om det er noget for dig ifht. om du vil hygge dig med overkommeligt julestrik eller om du måske er på at opgradere dine strikkeskills.

Adventsstrik med de strikkede juletræer

Er du til adventstrik, så kunne det måske være en ide at kaste sig over nogle strikkede juletræer?

Petranelle, som opskriften hedder, indeholder 5 forskellige designs på juletræer, du kan strikke, så det passer med et nyt design til hver søndag i advent og så er der også til en tyvstart!

Du har også lov til at strikkebinge, det er gudskelov stadig et frit land, og tak for det.

3 strikdesigns har snoninger, et juletræ er med bølger, og det sidste af de strikkede juletræer er med drejet ret.

Vil du vinde en opskrift efter eget valg 1.søndag i advent?

Jeg udlodder tre opskrifter efter eget valg blandt jer, som er nyhedsbrevsmodtagere, 1. søndag i advent, d. 30.november 2025.

Så er du nyhedsbrevsmodtager, er du med i lodtrækningen.

Interesseret i at vinde en opskrift 1. søndag i advent! Så skriv dig op til Alfiens nyhedsbrev!

Vindere får direkte besked per mail.

Husk at svare tilbage senest tre dage efter modtagelsen af mailen, da jeg ellers glæder en anden.

Du kan se i strikkataloget, hvad der ellers findes af strikopskrifter. Strikkataloget…

Opskriftens strikkeniveau/strikkeskills

Strikkeniveauet for Petranelleopskriften læner sig ind i niveau 3 på en strikkeskala, der går fra 1 til 3. Hvor niveau 1 er en begynder i strikkens verden, niveau 2 er en let øvet strikker og niveau 3 på skalaen er en rutineret strikker.

Niveauet ligger der, fordi jeg strikker med små pinde 2.5 mm og tyndt garn. Ligeledes er der forskellige strikkede snoninger samt udtagninger, hvor du skal være i stand til at tage en maske ud i en eksisterende maske, ved at strikke i begge maskeled/lænker.

Strikketeknisk kaldes sådan en udtagning nogle gange for rfb, udtagning ret for og bag.

Du kan se i videoen herunder, hvordan jeg bærer mig ad med at strikke i hhv. forreste og bagerste maskeled/lænke på et af juletræerne.

Jeg selv bruger forkortelsen: 1mu: Tag en maske ud i den næste maske ved hhv. at strikke i forreste og bagerste lænke.

Der er ikke den samme harmonisering for de danske strikkeforkortelser, som den engelsksprogede verden har. Det skyldes sikkert, at dansk er så lille et sprogområde. Derfor kan den samme strikketeknik kaldes for lidt af hvert. Men så længe der er en forklaring på, hvordan masken skal strikkes, så er det til at leve med.

I videoens titel er angivet den engelske forkortelse, som kan være kf&b, knit front and back eller k1f&b, knit one front and back.

Opskriften på de strikkede juletræer kan købes på Ravelry

På Ravelry kan du købe opskriften på de strikkede juletræer, og der er instant download. Opskriften koster $5.49, hvilket svarer til omkring DKK 36 alt afhængig af dollarkursen.

Link til Ravelry: Petranelle på Ravelry

Er opskriften med de strikkede juletræer noget for dig?

Måske du mangler noget overkommeligt strik til den mørke tid, som kommer snart eller en adventskalender med julestrik?

Eller

Måske du er på udkig efter noget særligt strikpynt, som du kan være kreativ med, når det er færdigstrikket. Så du kan pynte det efter alle kunstens regler?

Eller

Er du til at strikke lidt mere avancerede snoninger på små strikemner?

Eller

Du gerne vil blive bedre til at strikke snoninger på et strikemne, som også kan bruges til noget bagefter modsat det kedelige prøvestrik?

Eller

Du er blevet mere strikketeknisk dygtig og har nu fået mod på at kaste dig ud i et overskueligt strikemne, hvor du skal strikke med små pinde og tyndt garn?

I det næste får du nogle ideer til hvordan du kan bruge de strikkede juletræer – enten som pynt eller som gaver.

Pynt op med de strikkede juletræer

Du kan bruge de strikkede juletræer forskellige steder rundt om i dit hjem eller som gaver. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Du kan hænge dem på et trappeløb, hvis du har en førstesal.

Du kan sætte dem på kunstige lys, grangrene og juletræer, dukkekommoder, tallerkenrækker for bare at komme med et par forslag.

De strikkede juletræer – gavepynt eller værtindegave

Sidst men ikke mindst kan du give et eller flere af de strikkede juletræer som en værtindegave til en, som ikke kan strikke selv eller kan strikke på dit niveau

Du kan strikke flere forskellige designs, pynte dem fint og lægge dem i en pose eller en fin æske. Du kan også bruge juletræerne som gavepynt, hvis du nænner det.

Det næste er stadigvæk om jul, nemlig den gammeldags julekalender med låger.

En gammeldags julekalender med låger er et must

En gammeldags julekalender hører der til i december, syntes jeg. Derfor har jeg brugt en del af november for at finde lige netop den kalender, der skulle købes i år.

I år faldt mit valg på en julekalender, der er udformet som en snekugle. Den er blevet foreviget i min lyseblå gang, og når vi nærmer os første søndag i advent og helst gerne før, kommer den op i stuen.

Gør Alfien glad – del indlægget om de strikkede juletræer…

Del endelig hvis du kender andre, der er på udkig efter noget overkommeligt strikket julepynt, der kan pyntes med perler og andet og som kan bruges på utallige måder i hjemmet og/eller til værtindegaver.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook og / eller Pinterest, i fald du gider det.

The post De strikkede juletræer pyntes med perler, knapper eller brocher appeared first on Vintage Alfien.

En lang strikpause må jeg sige, men årsagen er, at jeg simpelthen ikke har haft overskud til at strikke.

Jeg har set det før, nemlig i sommeren 2024. Da var det indlægget om de små strikcapes til Barbiedukker, der også først blev postet et godt stykke ind i sommerferien. Du kan se indlægget her: Strikcapes til Barbie…

Jeg har også den alder, hvor jeg undgår at lave noget, jeg ikke har lyst til. Det har jeg gjort så rigeligt af, og jeg tror absolut ikke, det er sundt. I stedet har jeg læst en masse bøger og været meget i haven, hvilket også er dejligt, og så har jeg ellers bare ventet på, at nu vendte det nok snart med den manglende strikkelyst.

Kreativitet skal der altså være både tid og overskud til, hvis det skal udmønte sig i strikkelyst hos mig.

En ubændig strikkelyst vågnede jeg med

Så efter en små 14 dages tid med sommerferie, vågnede jeg med en ubændig strikkelyst, og da vi også skulle i sommerhus, var det altså også en dag, hvor der var rig lejlighed til at strikke.

Noget med snoninger skulle det være, nåede jeg hurtigt frem til. Snoninger giver en utrolig flot 3D-effekt på et strikket emne, og kan strikkes i utallige versioner og kombinationer og jeg er vild med dem.

Du kan se eksempler på strikkede snoninger på forskellige strikemner i indlæggene: Små raglansweaters, De små, de store og de falske… og Kabelstrik eller snoninger…

Det skulle også være et overskueligt strikkeemne, og jeg gad slet ikke at kaste mig over at færdiggøre en eller flere af mine desværre mange UFO’s. De må vente lidt længere…

Nej, det skulle være friskt og nyt, skulle det efter næsten et halvt års strikkepause.

Fingerhandskestrik skulle stille min strikkelyst

Så valget faldt, og måske ikke så overraskende, på at strikke et par fingerhandsker.

Mønstret havde jeg bestemt fra morgenstunden, det skulle være Berthinemønstret.

Sidst jeg strikkede et par fingerhandsker i det mønster, var da jeg i august sidste sommer strikkede et par handsker til min tidligere nabo i hendes yndlingsfarve, som er blå. Ribkanten er i øvrigt strikket i drejet ret for maksimal klassisk effekt.

Lige Berthinemønstret har det absolut nemmeste hulmønster, du kan kaste dig over, der samtidig ser ud af noget.

Interesseret i at se hvad der ellers er af mønstre? Så kan du kigge i strikkekataloget…

Strikkelyst og strikkekurv

En strikkekurv blev pakket med garn og andre fornødenheder. Med fornødenheder menes pinde, pindemåler, kuglepen osv.

Da jeg på det tidspunkt, hvor jeg pakkede strikkekurven ikke rigtigt havde afklaret med mig selv, hvorvidt jeg skulle starte med at strikke et par fingerhandsker til en veninde eller til mig selv, havde jeg egnede garnnøgler med i tre forskellige farver.

Det lyserøde garn er i øvrigt restegarn men i samme indfarvning, hvor heldig kan man være?

Jeg havde længe haft en plan om at sætte en pelskant i en eller anden lyserød nuance på et par lyserøde strikhandsker.

I skrivende stund har jeg således tre nuancer af lyserød pels i spil. Farverne på pelsen spænder fra pink over til helt lyserød og derfor endte jeg således med at kaste mig over noget lyserødt strik.

Du kan se mere om, hvorfor jeg har to strikkekurve i indlægget: Min strikkekurv…

I det næste kan du se, hvordan du kan strikke snoninger uden en hjælpepind, også kaldet en snoningspind.

Snoninger uden brug af snoningspind

Jeg har faktisk i et stykke tid klaret mig uden snoningspinde.

Snoningspinde er lidt irriterende at have med at gøre, og så har de det også tit med at stikke af. Forstået på den måde at de få masker, der skal snos, ikke er i stand til at holde på snoningspinden.

Med andre ord er det forventeligt at komme til at tabe en strikkepind i ny og næ. Sidder du på en haveterrasse, hvor der er store sprækker imellem brædderne, kan du let blive et par eller flere strikkepinde fattigere på en sommerhusbesøg, hvis du er uheldig.

Vil du undgå tab af pinde kan du lægge tæpper ud på terrassen eller hovedsageligt holde strikketøjet henover et bord, mens der strikkes.

Hvordan jeg bærer mig ad med at strikke snoninger uden brug af snoningspind, kan du læse om i det følgende.

Kontrolleret tab af masker

Berthinemønstret har to snoninger på hver fire masker, der flankerer hulmønstret, og det er disse snoninger, som strikkes uden brug af hjælpepind/snoningspind.

Kort fortalt lader jeg maskerne glide kontrolleret af pinden, og samler dem op igen i den rækkefølge, de skal strikkes i.

Hvis du syntes, det minder voldsomt meget om at tabe masker, har du helt ret. Forskellen består i at tabe maskerne kontrolleret og være i stand til at samle dem op igen i den rigtige rækkefølge.

Det er normalt at bruge store pinde og tykt garn i videoer, der viser strikketeknik, simpelthen fordi det så er nemmere at se, hvad der foregår.

Men skal et par strikkede fingerhandsker være lækre, ja – så er det efter min mening svært at komme uden om de små pinde og det tynde garn til handskerne.

Lidt længere nede kan du se de to videoer, der viser, hvordan jeg snor hhv. 2 masker foran og to masker bagved uden brug af en snoningspind på strikhandskerne.

Videoer optaget i slowmotion

For at du kan se, hvad der foregår, når der strikkes med små pinde og tyndt garn, er mine videoer i slowmotion.

Lad os starte med den nemmeste snoning først, og det er at sno to masker foran, fordi du her kun lader to masker glide af pinden. To masker snoet foran giver en venstre lænende snoning.

Video med to masker snoet foran

Det er noget sværere at sno to masker bagved, da alle fire masker skal glide af pinden på en gang. To masker snoet bagved giver en højre lænende snoning.

Video med to masker snoet bagved

Hvad der skal til af strikke-skills for at strikke snoninger uden brug af snoningspind, kan du blive klogere på i det næste.

Strikke-skills og strikkeniveau

Det handler om øvelse og mere øvelse, og især handler det om at være god til at samle masker op. Det gør det, fordi det er let at komme til at “hive” for meget i den/de første maske(r) du samler op, med det til følge at de andre masker løber.

Derfor skal dit strikkeniveau nok ligge omkring en 4 – 5 strikkepinde, før du får succes med at strikke snoninger uden brug af snoningspind/hjælpepind.

Du kan se mere om strikke-skills og strikkeniveau i indlægget: Strikkepindene sladrer…

Som du også tydeligt kan se, foretager jeg masser af småkorrektioner undervejs, mens jeg strikker.

Hvilke småkorrektioner taler vi om?

Disse småkorrektioner er de samme, som alle andre der strikker også udfører under strikkeprocessen.

Uanset hvad årsagen er til korrektionen, fikser jeg det, og det kan tage kortere eller længere tid afhængigt af problematikken, og så strikker jeg ellers videre.

Du får et par eksempler herunder på småkorrektioner:

Måske løftes masken ikke korrekt af, så du kun får strikket nogle af maskens tråde? Her piller jeg den delvist strikkede maske op, flytter masken retur til venstre pind og strikker masken igen.

Eller

Måske kommer du ikke ordentligt ind under masken med strikkepinden, så du ikke kan strikke masken? Jeg prøver igen og nu med en bedre styring af højre strikkepind, og jeg hjælper også gerne lidt til med venstre hånds tommelfinger.

Hvis det for hyppigt sker, at jeg ikke let kan komme ind under masken og strikke den i det samme strikketøj,, skifter jeg til andre strikkepinde, der er mindre afrundede.

Ordentligt udstyr/værktøj letter arbejdet og øger strikkelysten. Det højner ikke min strikkelyst at strikke med mindre egnede strikkepinde til opgaven eller med dårligt garn for den sags skyld.

Om snoningen bliver pænere uden brug af snoningspind er, hvad det næste handler om.

Forskel på snoningen ved de to metoder?

Der er ikke den store forskel at se på den strikkede snoning, om jeg bruger en snoningspind eller ej, er min oplevelse.

Den tid det tager mig at bruge en snoningspind versus at strikke en snoning uden, er også meget den samme.

Jeg gør det altså hovedsageligt for at undgå at tabe pinde. Ligeledes er det en fordel på små strikemner, fordi der ikke er så meget plads at bevæge sig på.

Sidst men ikke mindst bliver jeg også strikketeknisk bedre og bedre, så jeg gør det også, fordi jeg kan.

Også strikkelyst til at færdiggøre UFO’s

Nu hvor strikkelysten er genetableret og årets første strikhandsker er færdigstrikket, er jeg også gået i gang med at samle op på mine UFO’s.

Det er juletræerne fra 2023, jeg har kastet mig over at færdiggøre, herunder også at strikke lidt flere i andre farver.

Der er også snoninger på dem, og der er ikke den store plads, jo tættere jeg kommer på træets top. Du kan se mere i indlægget: Jul i juli…

Træerne skal også have strikket stammer på og hæftet ender. Endelig skal opskriften færdiggøres og oversættes til engelsk, så den forhåbentlig kan komme til salg her i efteråret 2025.

Det har du kunne læse om i indlægget: Strikkelyst

I dette indlæg har du kunne læse om, at strikkelyst ikke er noget, der kan eller skal forceres.

Du har også kunne blive klogere på, hvordan du kan strikke snoninger uden brug af en snoningspind/hjælpepind.

Endelig har du fået et kig ind i, hvad der forhåbentligt kommer af julestrik til i efteråret. Jeg krydser fingre for, at min strikkelyst fortsat holder.

Gør Alfien glad – del indlægget om at strikkelyst…

Del endelig hvis du kender andre, der indimellem også kæmper med manglende strikkelyst eller skulle de have mod på lidt strikketekniske udfordringer på snoningsfronten.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook og / eller Pinterest, i fald du gider det.

The post Strikkelyst kræver overskud appeared first on Vintage Alfien.

Det første strikkerelateret jeg foretog mig i det nye år, helt præcist nytårsdag, var at tage mig af et par tilskadekommende strikkede fingerhandsker.

Jeg havde fået dem fremvist nytårsaftens dag på årets sidste gåtur rundt om mosen. Her kunne jeg på skaderne se, at strikkedoktoren måtte i gang.

I dette indlæg kan du således læse om, hvordan der blev udøvet førstehjælp på datterbarnets strikhandsker og hvorfor handskerne kunne få et makeover, så de nu fremstår som næsten nye.

Strikkede fingerhandsker er til promenade

Datterbarnet havde fået et par blå strikhandsker med hulmønster tilbage i 2018. Handskerne er i vintagestil og mønstret hedder Berthine.

Da hun fik dem, var det med strenge pålæg om kun at bruge dem til gåture. Ikke noget med at cykle med dem, bære tunge ting etc.

Gør man det, ja så holder sådan et par handsker ganske kort, og især hvis de er strikket i et delikat garn.

Strikketid for et par strikhandsker er +10 timer

Selvom jeg hygger mig med at strikke fingerhandsker, så tager det +10 timer at strikke et par i damestørrelse alt efter, hvor kompliceret mønstret på håndryggen er.

Til sammenligning var de under pinde, saks og nål mindre end en halv time.

Rent tidsmæssigt var det langt det hurtigste og tilfredsstillelsen var cirka det samme som at færdiggøre et par nye strikhandsker. En ren win-win situation.

Jeg går voldsomt ind for at reparere og genbruge tøj, strik og andre effekter. Jeg tror, det er en følgeskade af at være blevet ældre. Du kan se mere omkring det i indlægget: Strikgave og genbrugspynt…

Interesseret i at se hvad der ellers er af opskrifter? Så kan du tage et kig i Strikkataloget…

Derfor skulle strikhandskerne til strikkedoktoren

Nu var handskerne så omkring fem år gamle og have fået huller to steder.

Hhv. på oversiden af venstre hånds ringfinger og på højre hånd på ribkanten, tæt på hvor mønstret starter.

Hvorvidt strikhandskerne havde hængt i et eller flere steder eller om trådene bare var bristet, var ikke til at afgøre. Slid tror jeg ikke det var, grundet hullernes placering.

Det næste handler om, hvorfor en righoldig garnbank aka restegarn er en fordel, når der skal udbedres huller i strik.

Strikkedoktoren og garnbanken

Jeg var så heldig, at der blev garn til overs, da jeg strikkede handskerne og at jeg ikke havde brugt garnet til et restegarnsprojekt.

Strikhandskerne kunne derfor opereres på med kompatibelt garn og denne gang med invisible mending.

Skulle det ske, at du ikke har restegarn i den rigtige farve og/eller indfarvning, så kan du i stedet gøre en dyd ud af en nødvendighed og gå til visible mending.

Det kan du se mere om i indlægget: Visible mending…

Men lad os starte med at se på venstre handske først og hullet på ringfingeren.

Processen hos strikkedoktoren – 3 trin

Jeg havde afstemt med barnet, at hvis jeg ikke havde et kompatibelt garn eller nok af det, så måtte det blive visible mending.

• Finde garn – Det første jeg gjorde var, at finde garnet frem fra min righoldige garnbank. Heldig var jeg, at der var en lille garnrest tilovers.
• Amputere finger – Dernæst amputerede jeg handskens ringfinger med en saks. Det er langt hurtigere end at trevle op, og uanset hvad skal du godt forbi hullet. Årsagen er, at hvis garnet er lidt slidt eller på anden måde er svagt i det område, så opstår problemet bare igen samme sted inden for kort tid.

• Samle masker op og strikke den nye finger. Jeg vidste, at jeg havde strikket handskerne på pind 2.75 mm, fordi barnet har en bredere hånd. Det at gå op eller ned i pindestørrelse gør, at du nemt kan strikke efter den samme opskrift til en større eller mindre hånd. Du kan se mere her om strikkefasthed og handskebredde…

Det næste handler om fingerlængden, som når du strikker fingerhandsker til andre, kan være en udfordring at få rigtig.

Strik til andre og fingerlængde

Her havde jeg også den højre handske, så jeg målte selvfølgelig ringfingerens længde på den højre handske op i mod den, jeg var ved at strikke op på venstre hånd.

Du skal måle fra, hvor fingrene starter og huske at tage højde for, at du tager ind for at danne fingertippens top.

Better save than sorry!

Derudover undlod jeg at hæfte den sidste ende på ringfingeren. Ligeledes efterlod jeg også rigeligt med garn for det tilfælde, at ringfingeren skulle strikkes lidt længere.

Lige det sidste er belært af ærgerlige erfaringer. Det er nemmere at pille op, når enderne ikke er hæftede. Har du kun ganske lidt garn tilbage, så er det også bedre at være på den sikre side.

Fingerlængde på strik kan være en udfordring, derfor kan du finde nogle gennemsnitsmål i det følgende afsnit.

Strikkelængder på fingre – damer og børn 10 – 5 år

Strikker du handsker til andre fra scratch, kan du bede om at få tegnet deres hånd af, hvis strikhandskerne altså ikke er en overraskelse.

Er det en strikgave, kan du anvende nedenstående gennemsnits-strikkelængder for fingre for hhv. damer og børn 10 – 5 år.

Fingerlængderne er researchet med både litteraturstudier og fieldtrips, du kan se mere i indlægget: Prinsessestrik…

Så er vi nået til hullet på højre hånd, som det næste handler om

Brug en hæklenål til bortløbne masker

På højre handske var der både et hul i den strikkede ribkant, handskens manchet, og en maske var løbet i ribben. En bortløben maske er gerne en følgeskade, hvis der brister en tråd eller flere.

På mine strikhandsker strikker jeg altid ribkanten i enkelt rib, 1 ret og 1 vrang. Her var det retmasken, der var løbet.

Før jeg begyndte at stoppe hullet, samlede jeg den løbne maske op. Det kalder man også at maske op. Det gør jeg for at få det pæneste resultat og have mindst muligt at stoppe.

Normalt bruger jeg aldrig en hæklenål til at samle tabte masker op med, når jeg strikker. Jeg masker bare de tabte masker op med en af de strikkepinde, jeg strikker rundt med.

Men der er forskel på at have et strikketøj, hvor der kan skabes plads til at operere på, for at blive i terminologien, fremfor et færdigt strikemne.

Du skaber plads i et strikketøj til opsamling af en maske ved at dele strikketøjet, der hvor masken skal samles op. Pladsen kommer fra mellemrummet imellem de to strikkepinde, hvor den tabte maske eller masker befinder sig.

Et færdigt strikemne er anderledes ufleksibelt, fordi begge ender er lukket af.
Det var så her, at hæklenålen viste sig nyttig.

Tilbage var kun at udføre en ganske lille stopning, og fingerhandskerne er nu igen klar til promenadeture omkring mosen.

Hvad er musthaves til strik?

Du kan få alverdens udstyr inden for kategorien strik, herunder også en lille dims til at samle masker op med. Dimsen ligner en hæklenål i miniformat, hvis du ikke kender den.

Min erfaring er desværre, at de fleste af disse dimser er unødvendige. Hvilket ikke er det samme som, at jeg ikke en gang imellem lader mig friste og erhverver en ny eller flere strikkegadgets.

Jeg fortryder det tit, men det kan jo være at 2024 bliver året, hvor jeg holder op med at købe unyttige strikkedimser.

Du kan se mere i indlægget om strikkeudstyr, hvad jeg syntes er must – haves til strik

Koldt vejr kræver strikhandsker

I det vejr vi har nu, kan man ikke gå uden strikhandsker, så fra strikhandskesamlingen fik datteren et nyt par med hjem, denne gang i Cassandramønstret.

Handskerne deltog i KAL i 2022, og er strikket i håndfarvet garn fra Madeline Tosh.

Vil du læse om KAL’en, så kan du se mere i indlægget: KAL…

Det har du kunne læse om i indlægget Strikkedoktoren…

I dette indlæg har du bl.a kunne læse om:

• Hvordan du restaurerer et par strikkede fingerhandsker med huller
• Hvordan du nemmest masker op i et færdigt strikemne
• Hvorfor det er klogt at undlade at hæfte fingertippens ender, når du strikker til andre
• Gennemsnitslængde på strikkede fingre for damer og børn i alderen 10 – 5 år

Gør Alfien glad – del indlægget om Strikkedoktoren…

Kender du nogle, som også har en bibeskæftigelse som strikkedoktor og syntes, det er vigtigt at reparere fremfor at smide væk? Så del endelig eller læg en kommentar.

Du kan også følge Vintagealfien på Facebook og Pinterest, i fald du gider det.

The post Strikkedoktoren og garnbanken appeared first on Vintage Alfien.

Men tøver fordi de fejlagtigt tror, at man nærmest skal have en OL – guldmedalje i strikning for at komme i mål med det projekt.

Jeg har den holdning at det handler meget mere om, hvordan strikkeopskriften er udarbejdet end ret meget andet.

Derfor kan du i dette indlæg få et indblik i, hvordan jeg udformer mine strikkeopskrifter, så mange flere kan være med.

I indlægget er vist et udvalg af mine handskemønstre i vintagestil. Er du interesseret i at se, hvilke andre strikopskrifter jeg har til salg, kan du se mere i strikkataloget.

Langt indlæg – brug indholdsfortegnelsen

Indlægget om at strikke fingerhandsker er langt. Derfor er der indsat en indholdsfortegnelse, så du nemt kan springe til det, som interesserer dig mest.

Indholdsfortegnelse til at strikke fingerhandsker…

1.#Strikkefasthed

2.#Anbefalet-garnforbrug

3.#Pindestørrelsen

4.#Mønsterrapporten

5.#Længde-på-håndryggen

6.#Forkortelser

7.#Det-sjove-fingerhandskerne

8.#Håndryggens-udsmykning

9.#Tommelfingeren

10.#Den-anden-handske

11.#Fingrene-strikkes

12.#Fingerlængde

13.#Hæft-ender

14.#Teststrikkede-opskrifter

Der er givet visse oplysninger i alle strikkeopskrifter, som bare skal med. Det er uanset om du skal strikke fingerhandsker, en sweater eller en karklud.

Lad os se på hvad disse standardoplysninger går ud på, og hvorfor de er med.

Først i opskriften angives den anbefalede strikkefasthed, garnforbrug og pindestørrelse.

Strikkefastheden er vigtig, når du strikker fingerhandsker

Strikkefastheden er vigtig, for hvis du ikke rammer den så nogenlunde præcist, ja – så ender du enten med en alt for lille handske eller en handske som er alt for stor. Begge dele er ret utilfredsstillende.

Jeg opgiver altid strikkefastheden sådan her:

Termen egnet garn, henfører til et garn, som på labellen angiver, at du kan bruge det til opskrifter som passer til pinde 2,5 – 3 mm.

Jeg strikker helst i ren uld eller en blanding af uld og lidt nylon for styrken. Det sidstnævnte garn kaldes populært for et strømpegarn.

Anbefalet garnforbrug til et par strikkede handsker

Ligeledes er det ganske rart at vide, hvad garnforbruget er sådan cirka.

Skal du købe et eller to nøgler?

Lige det kommer an på garnets løbelængde, altså hvor mange meter garn er der i et nøgle.

Som tommelfingerregel kan du regne med, at et garnnøgle, der har en løbelængde på omkring 210m er nok til et par fingerhandsker med et 6 cm langt skaft til en kvindehånd.

Strikker du fingerhandsker til pigebørn i alderen 5 – 11 år er garnforbruget i sagens natur mindre. Store garnrester egner sig derfor fint til det.
Har du et nøgle med omkring 40 gram tilbage, skulle det række, er min erfaring.

Derfor er pindestørrelsen angivet

Siger man strikkefasthed, er man også nødt til at komme ind på den anbefalede pindestørrelse.

Udover tykkelsen på garnet, bruges pindestørrelsen til at regulere strikkefastheden med. Jeg har pinde i kvarte størrelser. Altså i 2,75 mm, 2,5 mm og i 2,25 mm.

Strikkefastheden kan du endvidere bruge til at sikre en optimal pasform. Du kan læse mere om strikkefasthed her i indlægget: Strikkefasthed og handskebredde

Strikker du fingerhandsker på små pinde så vil et spring på 0,5 mm fra 2,5 mm til 3 mm være ganske voldsomt.

I Danmark gør vi ikke ærgerligt nok ikke så meget i de kvarte størrelser. Helt anderledes ser det ud i England, måske er grunden, at de har en anden tradition for hulstrik?

Jeg har prøvet at gå fra pinde 2,5 mm til 3 mm i Berthinemønstret og fik et par handsker, som blev ret voldsomme. De endte så med at gøre en veninde glad, da de var cirka to numre for store til mig.

Hvor mange pinde er mønsterrapporten?

Det er interessant at vide, hvor mange pinde/omgange selve mønstret går over. Her taler vi altså den del af mønstret, som udsmykker håndryggen.

Det varierer selvfølgelig alt efter, hvordan mønsterrapporten er sat sammen.

Nogle mønstre har en lang mønsterrapport, som måske strækker sig over 16 pinde og andre opskrifter har en mønsterrapport, som kun går over fire pinde eller mindre.

Du kan få en ide om længden af mønsterrapporten, og dermed kompleksiteten af mønstret ved at se, hvor mange gange mønstret er gentaget på håndryggen.

Jo flere gentagelser, jo simplere mønster.

Så lang skal du strikke håndryggen på dine fingerhandsker

I alle strikkeopskrifter angives mønsterrapporten kun én gang. Og derefter gentages denne indtil passende længde på håndryggen.

Det er ikke noget problem, når du strikker til sig selv, fordi så tager du bare handsken på og måle længden. Du skal strikke håndryggen så lang, at den når op til, hvor fingrene starter.

Men strikker du til andre og især hvis det er en gave, så kan det være lidt mere tricky.

Jeg angiver dog altid i hver enkel opskrift, hvor langt jeg selv strikker til. Jeg har erfaring for at mine handsker, hvad håndryggens længde angår, passer til andre som ligger i skostørrelse fra 38 til ca. 40,5.

Hvorfor jeg blander størrelsen på fødder ind i det at strikke handsker til andre, kan du læse mere om i indlægget: Vintagemønstre og strikketeknik

Strikkeopskrifter betjener sig af forkortelser

Da en strikkeopskrift er som en kode, anvendes der forkortelser.

Nogle forkortelser i strikkeopskrifter er almen kendte:

Atter andre er måske ikke helt set før og derfor er der en liste over, hvilke forkortelser, der bruges i den pågældende opskrift.

Den kan fx se sådan her ud:

B: Boble: strik fem masker i en, ved hhv. at strikke i forreste og bagerste lænke. Vend arbejdet og strik derefter tre pinde startende med en vrang pind. Flyt over på højre pind og træk den anden maske over den første og derefter de resterende en ad gangen henover den første maske, sluttende med masken længst til højre. Vær opmærksom på at masken der strikkes i ikke bliver for lang, således at der kommer huller i det strikkede.

Slo: Slå garnet om pinden.

Sno: Sæt 2 m på en hjælpepind og læg dem foran arbejdet, strik dernæst 2r på de almindelige pinde, derefter strikkes de 2r på hjælpepinden.

2r sm: Strik 2 ret sammen

2r dr sm: Strik 2 ret drejet sammen

2vr sm: Strik to vrang sammen

Nu starter for alvor det at strikke fingerhandsker

Så begynder handskestrikningen for alvor

Nu har vi været igennem alt det indledende og så starter det sjove. Nemlig selve arbejdet med at strikke handsken op.

Da en handske kan opdeles i tre delelementer, nemlig skaft, selve hånden og fingrene, er mine strikkeopskrifter ligeledes opdelt i disse tre processer.

Du kan se mere om det at nedbryde strikhandsker i delprocesser i 7 tips til at blive bedre til at strikke.

Skaftet/manchetten strikkes i rib

Fingerhandskens skaft eller manchet, som den også nogle gange kaldes, strikker jeg i enkelt rib. Du kan også vælge at strikke dobbeltrib, 2r og 2vr.

Personligt syntes jeg at enkelt rib er pænest, når der tales strikhandsker i vintagestil, men det må siges at være en smagssag.

Nogle vælger i enkeltribben at strikke drejet ret, for at få defineret retmaskerne mere. Jeg syntes det ser rigtigt flot ud, men jeg gør det ikke selv.

Årsagen er selvfølgelig at det tager længere tid, og man vrider mere i håndleddene under processen. Det er ikke sagen, hvis du, som jeg, har let ved at få strikkeskader.

Endelig ved jeg heller aldrig, om jeg vil sætte pels eller anden udsmykning på fingerhandskens manchet. Skulle jeg beslutte mig for det, kan man ikke rigtigt se det alligevel.

Håndryggens mønster

Nu er vi kommet til mønstret, som udgør håndryggens udsmykning.

Jeg elsker at strikke selve hånden, for mig er ribben bare optakten og fingrene, ja de skal bare overståes.

Selve hånden består af en håndryg, hvor mønstret befinder sig og håndfladen, som strikkes i glatstrik.

Årsagen til at håndfladen er i glatstrik, er at det er mest behageligt.
Der er ikke tryk på håndryggen fra cykelstyr, taskehanke eller hvis du holder hånd med en.
Men det vil der til gengæld være på håndfladen, og derfor er denne uden udsmykning og strikket i glatstrik.

Mønstret er neddelt i pinde

Mønstret er neddelt i pinde, hvor hver pind svarer til en omgang.
Typisk vil mønstret starte med en eller to pinde, som ikke er en del af mønsterrapporten.

Du går jo lige fra en ribkant til fx et hulmønster med snoninger. Så derfor er der skudt én eller flere pinde/omgange ind som starter mønstret op, så det ser pænt ud.

Ønsker du at starte ud med et nemt mønster, som samtidig ser ud af noget, anbefaler jeg Berthinemønstret. Du kan læse mere i ABC til handskestrik om mønstret.

Tommelfingeren skal der også tages hensyn til

Da jeg strikker med tommelfingerkile for maksimal komfort, er der udover opstart af mønstret fra første pind efter ribkanten også udtagningerne til tommelfingeren at tage hensyn til.

Jeg tager ud på hver tredje pind til tommelfingerens kile. For at styre det nemt udspecificerer jeg i mine strikkeopskrifter, hvor det foregår helt præcist.

Du kan se et typisk eksempel, hvor jeg også bruger et mønsterelement, såsom fx en bue eller snoning, sammen med mønsterpindens nummer, så der ikke hersker tvivl om, hvornår der skal tages ud.

På den måde er det langt lettere at holde øje med og dermed sikre, at udtagningerne sker på de rette pinde/omgange.

Strikkekoden er også angivet for den anden handske

Ligeledes angiver jeg også strikkekoden for den anden handske. Det gør jeg, fordi det handler om placeringen af tommelfingeren.

Mange strikkeopskrifter har følgende ordlyd, når den ene handske/vante er færdigstrikket:

Det er jo så sandt, men i praksis kan det vise sig at være ret så vanskeligt og især, når der er tale om tommelfingerkiler.

Du skal ikke være verdensmester i strikning

Som yngre strikkede jeg en del par af de norske vanter, dem som hedder Selbuvotter. Jeg strikkede dem altid i det samme mønster, nemlig det med de to fugle, Hugin og Munin, Thors ravne.

Jeg har tit siddet og bandet over ikke at kunne få vantens tommelfinger til at passe. Tommelfingerkilen var endt et sted på vanten, hvor jeg i hvert fald ikke havde min tommelfinger placeret.

Eneste løsning var at pille mønsterdelen op og starte forfra, fordi jeg havde talt forkert.

Mens jeg tænkte, om de ikke bare kunne have brugt lidt mere plads på forklaring, så jeg ikke skulle blive så frustreret.

Så da jeg selv kastede mig over at strikke fingerhandsker og udarbejde strikkeopskrifter, tænkte jeg, at det måtte da kunne gøres væsentligt mere pædagogisk.

Det kræver så mere forklaring, under de enkelte afsnit, hvilket gør at strikkeopskrifterne så bliver længere. Til gengæld kan mange flere strikkepersoner være med og nyde glæden ved at strikke noget så nyttigt som et par fingerhandsker.

Man skal nemlig ikke være verdensmester i strikning for at kunne strikke et par handsker.

Fingrene strikkes

Fingrene bliver typisk betragtet som skurken, når der tales om at strikke fingerhandsker. Det er derfor gerne disse fingre, som afholder mange fra at strikke fingerhandsker, hører jeg fra bloggens læsere.

Modsat vanter hvor der kun er tommelfingeren, ja – så har fingervanter i sagens natur fire andre fingre, der skal strikkes også.

Fingre er nu ikke svære som sådan at strikke, de er bare mere besværlige. Kender du til at strikke strømper eller sokker, hvor hælen bliver anset for den mere besværlige del?

Billeder letter det at strikke fingrene

For at gøre strikningen af fingrene nemmere, er der fotos i opskrifterne, som viser fordelingen af de masker, du skal have for at strikke fingrenes første pind, for pege, lang, ring og lillefinger.

Det gør, at du kan sammenligne det, du har på dine strikkepinde til fx pegefingerens første pind, med det som opskriften siger, du skal have.

Årsagen til at det er særligt interessant er, at fingrenes første pind strikkes i mønster, hvorefter de efterfølgende pinde er i glatstrik.

Du får også at vide, hvor mange masker du hhv. skal slå op og/eller samle op og hvor.

Sådan undgår du huller

Du kan undgå unødige huller i det strikkede ved at følge tommelfingerregel nr.4.

Skulle du alligevel få huller i det strikkede, efter opsamling af masker, så lukker du dem, når du hæfter enderne.

Fingrene skal have den rigtige længde på fingerhandskerne

Sidst men ikke mindst skal fingrene have den rigtige længde, det er utåleligt at have et par handsker på med for korte fingre.

Strikker du, til du netop kan ane fingerspidsen på den pågældende finger, kommer længden på de enkelte fingre til at passe.

Som ved længden på håndryggen er det bedre at strikke lidt for langt end for kort.

Monteringsvejledning – Hæft ender

Til sidst skal der hæftes ender på de strikkede fingerhandsker, og hvis du har lyst, kan der pyntes med en pompom i samme, matchende eller en helt anden farve. Eller du kan sætte en pelskant på. Du kan se i indlægget påsyning af pels på fingervanter, hvordan du gør

Alle handskeopskrifter er teststrikket

For at undgå unødige fejl i tekst og strikkekode er alle mine handskemønstre teststrikket.

Jeg er så heldig at have faste teststrikkere tilknyttet, som kvalitetssikrer mine opskrifter. Først var det Lina, og i 2020 tog Tina så over.

Hvilken holdning Tina og Lina har til brug af fotos, når de skal strikke fingerhandsker, kan du læse mere om i indlægget: Er billeder i en strikkeopskrift nyttige?

Det er så uendelig nemt at lave fejl, og jeg ser dem ikke selv, da jeg ved, hvordan strikkekoden og teksten skal være.

Opskrifter uden fejl er jo sjovt nok også nemmere at strikke efter.

Gør Alfien glad – del indlægget: At strikke fingerhandsker…

Kender du nogle, som også gerne vil strikke fingerhandsker, selvom de ikke er verdensmestre i strikning? Så del endelig.

Du kan også følge Alfien på Facebook.

The post Drømmer du også om at kunne strikke fingerhandsker? appeared first on Vintage Alfien.

Med andre ord ville jeg simpelthen stryge de billeder som viser, hvordan fingrene skal strikkes i de forskellige handskemønstre.

Der var flere grunde til denne overvejelse.

• Det er besværligt at tage billeder til fingrene. Jeg skal befinde mig hjemme, så billederne kan tages. Det kræver også hele fotoudstyret med telt sat op, klar med blitz og hvad ved jeg. Ligeledes opleves det, som om jeg hele tiden må afbryde strikkeriet af fingrene, hvilket jeg jo også er nødt til, hvis billederne skal tages.

• Dernæst er det tidskrævende at tage billederne, redigere dem, påsætte copyright, sætte dem ind i opskrifterne osv.
• Sidst men ikke mindst, husfotografen hader det. Når vi kommer til den del af strikkeprocessen, benævner han konsekvent billederne af fingrene med ét ord, der starter med f og ender på uckfingre. Det er netop til sådanne fotosessioner, at Alfien gerne lokker med æblekage.

Så derfor havde jeg så småt tænkt på måske at fase dem ud af de nye opskrifter.

En strikkeopskrift skal være nem at forstå

Det er alfa og omega, at en strikkeopskrift er læsbar og det du ønsker at strikke er strikbart ud fra opskriften.

Hvis det ikke er opfyldt, hvad skal man så med en opskrift?

Lige fra starten af handskestrikkeriet ønskede jeg at gøre det nemmere for flere at strikke fingerhandsker.

Jeg syntes det var ærgerligt, at mange måske ville undlade at strikke fingerhandsker, bare fordi strikopskrifterne var for indforståede eller uklare.

Handskestrik: Skal du strikke dine første par handsker?

Er man rutineret udi at strikke handsker, behøves der ikke ret megen forklaring, hverken i tekst eller billeder. Men skal man derimod strikke sine første par handsker, så stiller det sig lidt anderledes.

Det er klart, at fingerhandsker ikke er det første, man kaster sig over som nybegynder i strikkens verden. Men kan man strikke på sokke/strømpeniveau, så er strik af fingerhandsker ikke videre svært.

Du kan læse mere om sokke/strømpestrik versus strikkede fingerhandsker her og her.

Glæden ved at strikke noget nyttigt og smukt

Der er også en stor glæde og tilfredsstillelse i at kunne kreere noget, der både er smukt og nyttigt, hvilket fingerhandsker er.

Strikkede fingerhandsker er ligeledes strik med både mening og historie.

Der er også brug for kvalitet fremfor kvantitet i verden. Det være sig i det vi omgiver os med, det tøj vi går med, den mad vi spiser, de tanker vi tænker etc.

Desuden behandler du også et par fingerhandsker, du har brugt timer på at strikke, anderledes end et par maskinstrikkede købt i HM eller hvor sådanne nu kan erhverves.

Hvorfor egentlige have billeder med i en strikkeopskrift?

Om du opfatter noget som nemt eller svært at strikke afhænger typisk af to ting.

• De forudsætninger du har rent strikke-wise. Yderpunkterne er her begynder eller rutineret strikker.
• Dernæst hvordan det du skal strikke, bliver forklaret. Altså udformningen af selve opskriften.

Derfor mente jeg, at det nok var en nyttig ting med billeder, som kunne illustrere især fingrenes første mønsterpind.

To strikkepersoner –Tina og Lina, blev kontaktet

Inden jeg besluttede mig helt, tænkte jeg, at jeg da lige ville spørge to strikkepersoner ad, nemlig Lina og Tina, for at høre deres mening.

Det var ikke nogle helt tilfældige strikkepersoner, jeg udvalgte.

En strikkeopskrift skal kvalitetssikres

Lina har frem til 2019 teststrikket og dermed kvalitetssikret mine opskrifter på fingerhandsker.

Tina tog over efter Lina, og har nu siden starten af 2020 fortsat arbejdet med at kvalitetssikre de strikkeopskrifter, der er udarbejdet siden.

Så jeg mente, at de nok både havde en kvalificeret holdning til det forslag samt rig erfaring med at strikke handsker op efter konceptet.

Nu tænker du måske, hvor svært det kan være for nogle, der er teststrikkere af fingerhandsker at strikke fingerhandsker?

Så der er altså en reel fare for at blive hooked på handskestrik, kan man godt sige.

Derfor spurgte jeg dem ad, om de syntes, at billederne i handskemønstrene kunne skrottes?

Til husfotografens store sorg faldt den lille brugerundersøgelse, nu ikke ud som han nok gerne havde set.

Lina og Tina om brugen af billeder i en strikkeopskrift

Ang. billeder vil jeg sige, at jeg brugte dem en del og syntes, de var gode at bruge som støtte.

Lina

Jeg synes billederne er dejlige som supplement…

Men jeg er også meget visuel. Jeg bruger dem selvfølgelig ikke så meget mere, men havde nok ikke kommet så langt med de første mønstre, uden billederne.

Tina

Din mening om fingerbillederne

Det var så bare en lille hurtig brugerundersøgelse med to deltagere.

Har du prøvet at strikke efter en af Alfiens handskemønstre, så giv gerne dit besyv med om du fandt det nyttigt med billederne eller ej.

Konklusionen på brugerundersøgelsen:

Gør Alfien glad – del indlægget om det nyttige med billeder i en strikkeopskrift

Kunne du lide det, du læste? Så del endelig.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook

The post Er billeder i en strikkeopskrift nyttige? Ja eller nej? appeared first on Vintage Alfien.

Dette indlæg er langt og har derfor en indholdsfortegnelse, så du kan hoppe til de afsnit, du ønsker at læse.

Indholdsfortegnelse:

1. #Introduktion
2. #Små-projekter
3. #Strikkefasthed
4. #Begynderstrik-forslag
5. #De-basale-strikmasker
6. #Brug-You-tube
7. #Cheat-sheet
8. #Strik-noget-nyttigt
9. #Nemmere-end-du-tror
10. #Få-overblikket
11. #Det-kræver-handskestrik
12. #Spørg-om-sværhedsgrad

Det som jeg tit hører, når jeg viser nogle af mine strikkreationer frem her og der, er variationer over følgende kommentarer:

• Jeg er aldrig kommet længere end til det at strikke halstørklæder
• At strikke sokker er min smertegrænse
• Hvordan gør du? Jeg kommer aldrig til at strikke noget, som er så indviklet

Alt er jo svært indtil man kan det.

Bedre til at strikke – tre kategorier

Det at blive bedre til at strikke, kan dække over flere ting. Alt afhængig af dine strikkefærdigheder, drejer det sig typisk om at blive bedre til at:

1. Kunne strikke med en ensartet strikkefasthed
2. Blive hurtigere til at strikke
3. Strikke mere avancerede og måske også større projekter

Det er klart at de tre ting hænger sammen. En ensartet strikkefasthed gør, at det færdige strikemne ser pænere ud, og når man bliver hurtigere til at strikke, så kommer lysten også til at ville strikke noget mere avanceret end fx et halstørklæde.

1. Start med at strikke et lille projekt

Er du forholdsvis ny indenfor strikkens verden, så start ud i det små. Det vil sige små overskuelige projekter, du kan komme i mål med, så du får en succes.

Dengang jeg kastede mig over patchwork

På et tidspunkt kastede jeg mig over patchwork. Det var farverne i stofferne, der trak. Jeg kunne ikke styre mig, når jeg sad og kiggede på alt det lækre patchwork stof, der kunne erhverves.

Som du nok kan gætte, er den jo aldrig blevet færdig. Her havde en pude eller en dækkeserviet nok været et væsentligt klogere valg!

Men jeg har stof nok til en halv patchwork-butik, skulle jeg have lyst til at genoptage den hobby.

Jeg har dog længe tænkt, at jeg vil bruge noget af det stof til kanterne på strikkede babytæpper af uld. Endnu et projekt som jeg har i støbeskeen.

Den lige kant er eftertragtet, når der strikkes

Der er noget, der hedder strikkefasthed, og kan du ikke strikke med en jævn trådspænding, ja – så bliver kanten ikke lige.

Den vil bølge frem og tilbage, fordi du henholdsvis strikker for stramt og for løst. Dermed kommer der altså ikke den eftertragtede snorlige kant på dit strikketøj.

Det er selvfølgelig ikke særligt pænt og slet ikke, hvis det fx er på et halstørklæde.

Identificer problemet – så du kan løse det!

Skal man blive bedre til noget, man har svært ved, skal man finde ud af, hvad det er, man skal ændre.

Det som gerne giver problemer med strikkefastheden, er at retmaskerne er strikket for løst og vrangmaskerne for stramt.

Årsagen til det er, at retmaskerne er nemmere at strikke, mens vrangmaskerne er mere besværlige. Derfor er der en tendens til at strikke netop vrangmaskerne strammere, fordi de er sværere.

Er dine masker lige høje?

Ser du på dit strikketøj, kan du let se, om dine strikkede masker er lige høje.

Er der forskel i højden af de strikkede masker enten på den samme strikkede omgang/pind eller når du sammenligner to strikkede pinde/omgange er din strikkefasthed ujævn.

Det kræver øvelse og omhyggelighed at kunne strikke med den samme strikkefasthed igennem et helt projekt.

Så imens du øver dig, er der herunder tre forslag til, hvordan du kan skjule en kant, som ikke er helt lige.

Strik noget der kan sys sammen

Prøv at strikker noget, som skal sys sammen, da man så ikke kan se det

1. Et bud kunne være scrunchies. Her kan du vælge at strikke dem i retstrik.
2. Strikkede bøjlebetræk skal også sys sammen og kunne være et andet bud på et strikkeprojekt, som er overkommeligt.
3. Et tredje bud er de filtede futter, som strikkes i retstrik og på pind 5.

Karklude er godt begynderstrik

Skal du have styr på strikkefastheden, så er karklude også et rigtigt godt forslag til små overkommelige projekter, som du kan få succes med.

Der er masser af varianter, du kan strikke indenfor karklude, fra det mest basale til det ret så avancerede.

Skal du lære at strikke med en jævn strikkefasthed, så start med de mest enkelte mønstre, der kun indeholder simpel ret, eller ret og vrang.

Skulle kanten ikke blive lige på de første du strikker, så er det bare en karklud, og dens funktion er ikke afhængig af en lige kant.

Det er også uden de helt store investeringer, fordi bomuldsgarn er så billigt, du kan få et nøgle til en 10’er.

Karklude er også nyttige, du kan bruge dem selv eller give dem væk som værtindegaver.

Som du kan se lidt længere nede, så syntes jeg, at man skal strikke noget, som er nyttigt.

2. Lær at strikke de basale masker

At kunne strikke med en jævn strikkefasthed og det at blive hurtigere til at strikke, hænger ret tæt sammen. Derfor gælder det om at få lært og øvet, hvordan de basale masker strikkes, så de sidder på rygraden. At strikke lidt hver dag er derfor godt.

De basale masker indenfor strik er:

Så er der variationerne over de to slags masker. At strikke drejet ret er et eksempel, et andet er at strikke to ret sammen, eller to vrang sammen.

Du kan komme utroligt langt med bare ret og vrang og kombinationer heraf, er min erfaring.

3. Brug You-tube til både simpelt og avanceret strikketeknik

Jeg bruger You-tube, når jeg skal sætte mig ind i noget nyt strikketeknik.

You-tube er genialt, fordi du kan få vist, hvordan de fleste simple og avancerede strikketeknikker gribes an. Du kan sætte videoen på pause, mens du øver dig og du kan gentage det igen og igen, indtil du kan det.

Uanset om du er absolut nybegynder eller du kan strikke til et vist niveau, er det overkommeligt at lære og implementere nye strikkefærdigheder via You-tube.

Vælg strikkevideoer der varer 5 minutter eller under

Jeg går efter de strikkevideoer, der ligger på 5 min eller under og har flest views. Årsagen er at der er et gyldent cut i fht., hvor længe man gider at se på en video. Det cut ligger på 5 min.

Dernæst er det også sådan, at kan man ikke skære til benet og på 5 min eller mindre forklare det man skal, ja – så vil du i langt de fleste tilfælde være bedre tjent med at se en anden video.

Vær i et fællesskab med andre strikkepersoner

Vil du blive bedre til at læse og forstå opskrifter og mønsterdiagrammer?

Så er det en god ide at have et fællesskab med andre, som også strikker.

Du kan fx blive medlem af en af de mange strikkegrupper på FB.

Her kan du få hjælp af andre strikkere og efter det, jeg har set i disse grupper, så er medlemmerne ualmindelige hjælpsomme og deler meget gerne ud af deres viden.

Jeg har veninder, som også strikker ligesom jeg og det er superhyggeligt.

Når vi er ude at gå tur, så falder snakken tit på strik. Vi følger lidt med i hinandens projekter, og giver hinanden gode strikketips om et eller andet, som man måske går og tænker over.

Her sidst faldt snakken på sweaters med raglanærmer. Emnet var om raglanærmer kun kan strikkes oppe fra og ned eller om man også kan strikke dem nedefra og op?

Både You-tube og strikfællesskaber vil gøre, at du får opgraderet dine strikkefærdigheder og dermed kan vælge mellem flere og mere avancerede strikopskrifter og mønstre.

Næste råd handler om at have et cheat-sheet.

4. Brug et cheat sheet – snydeark, når du skal strikke

Et cheat-sheet er en anden måde at hjælpe sig selv på, så man bliver bedre og hurtigere til at strikke.

Et cheat sheet er én side eller flere, hvor det er forklaret eller du kan se, hvordan de mere avancerede masker skal strikkes samt deres forkortelser i den opskrift, du strikker på.

Jeg bruger sådan et cheat sheet, når jeg hækler. Jeg kan typisk ikke huske, hvordan de lidt mere avancerede hæklemasker skal hækles eller deres forkortelser.

Så jeg har et cheat sheet liggende ved siden af den hækleopskrift, jeg følger, så jeg hurtigt kan se, hvordan jeg skal gøre.

Du kan gøre det samme med de strikmasker og forkortelser, du skal bruge i den opskrift, du strikker på.

Det består et cheat-sheet af

I de fleste strikopskrifter er der angivet, hvad de forskellige forkortelser betyder, altså strikkelingoen, som anvendes i den pågældende opskrift og i mange nyere strikkebøger er begge dele med.

Et cheat sheet består af to dele, som er vist ved siden af hinanden:

• Den ene er forkortelsen, selve strikkekoden og hvad den står for.
• Den anden del forklarer, hvordan du gør. Det kan være tekst, en illustration eller måske begge dele. Min erfaring er, at det er bedst, hvis der også er illustrationer med. Disse kan være enten som tegninger eller billeder.

Sådan udarbejder du dit eget cheat-sheet til din opskrift

• Er der i din opskrift angivet forkortelser og hvad de står for, så har du allerede fået halvdelen af dit cheat sheet.

• Den anden halvdel er så at finde illustrationer eller tekst, der viser/forklarer, hvordan man fx strikker en maske drejet ret eller hvad det nu måtte være.

• Så mangler du bare at sætte de to dele op ved siden af hinanden, så du kan sammenholde forkortelsen og hvad den står for med illustrationen eller forklaringen. Du kan tage billeder, scanne samt tage screen-dumps eller fotokopiere og klippe/klistre, når du skal sætte delene sammen.

Jeg har i øvrigt fundet en god strikkeordbog her, som også har de engelske forkortelser. Desværre er der ikke illustrationer med, så dem må du så søge efter på nettet eller i dine strikkebøger, hvis du har sådan nogle.

5. At strikke noget nyttigt

Jeg syntes, det man strikker skal være nyttigt. I hvert fald skal det være nyttigt i ens egen optik.

Strik skal være noget, du kan bruge og glæde dig over. Så er chancen for, at det bliver færdiggjort også meget større.

Og nej, miniaturestrik er ikke nyttigt på samme skala, som fx et par fingerhandsker eller en hue er.

Miniaturestrik er for sjov, det er til pynt og jeg er vild med det. Det gør det nyttigt for mig.

Hvilket strik er nyttigt for dig?

6. Det ser tit sværere ud end det er

Lige netop miniaturestrik har udløst nogle af de her, nej, hvor er det avanceret!

Men sandheden er, at det ser sværere ud, end det er.

Faktisk er det sådan, at det er nemmere at strikke noget småt end noget stort. I hvert fald så længe du bare strikker med færre masker og ikke på tyndere pinde.

Dernæst er det også langt hurtigere.

Du kan selv gøre forsøget, prøv fx at strikke de små vanter, men i stedet for at strikke dem på pind 2,5 mm, som jeg har gjort, så brug pind 3 eller 3,5 mm eller endnu større pinde, hvis du syntes.

Du får så et par vanter, som er væsentligt større, men ideen er at se, at det ikke er umuligt. Reelt er de jo bare nedskaleret og jo mindre pind du strikker dem på, jo mere nuttede fremstår de små vanter.

7. Få overblikket ved at opdele i delprocesser

Har du prøvet at skære dig i en finger, er du bekendt med fænomenet. Der er blod over det hele og det ser voldsomt ud, og meget værre end det egentligt er. Årsagen er, at du mangler overblikket.

Sådan er det også med strik, det kan se besværligt ud, når man ser det færdige projekt.

Det gør det, fordi du ikke har overblikket over, hvad de enkelte delprocesser består af og kræver af strikketeknik.

Mit yndlingseksempel er at strikke sokker versus det at strikke fingerhandsker.

Det er ikke sværere, det er bare mere besværligt at strikke handsker end sokker/strømper, hvilket skyldes fingrene.

Del et strikketøj op

Deler du en strikhandske op i dens forskellige bestanddele som er:

så er der tre delprocesser, der kræver forskellige strikketeknikker.

Deler du en strikket sok op, så har du derimod fire delprocesser:

som kræver forskellige teknikker.

Det kræver en strikhandske af strikkefærdigheder

Strikke manchetten

Manchetten på en strikhandske er oftest rib i en eller anden form.

• Her skal du altså kunne strikke ret og vrang.

Strikke hånd og tommelfingerkilen

Hånden og håndryggen er den næste del. Her er tommelfingerkilen og mønstret placeret, hvis der er et.

• Tommelfingerkilen kræver, at du kan strikke ret og vrang samt tage masker ud.

Hvad angår mønstret, kan du vælge at strikke kun ret, så du har glatstrik på håndflade og håndryg. Er det for kedeligt, kan du strikke et mønster, hvor der kun er ret og vrang, her er fx Amelia et godt valg.

• Ved hånden skal du altså kunne strikke ret og vrang, tage masker ud samt slå masker op.

Strikke fingre

Fingrene strikker jeg altid i glatstrik, undtagen den første pind.

• Så det du skal beherske, når der strikkes fingre, er igen ret og vrang, samle masker op og slå masker op samt endelig at strikke retmasker sammen, når fingrene skal lukkes af.

Virker for alle strikprojekter

Tricket er at nedbryde til delprocesser, og derved få et overblik og en indsigt i, hvad det kræver af strikketekniske færdigheder.

Du kan gøre det samme for en sweater, en hue, sokker/strømper eller hvilket strikprojekt du nu går og drømmer om at strikke.

Spørg ind før du køber den opskrift, du vil strikke

Man har også lov at forhøre sig om, hvor svær en opskrift er, før man køber den.

Jeg er flere gange blevet spurgt i forbindelse med salg af handskemønstre, om der er forskel på sværhedsgraden af to specifikke mønstre.

Det kan være, at det kræver lidt mailkorrespondance frem og tilbage at finde ud af, hvad der er svært for den pågældende strikkeperson. Men typisk er det afklaret meget hurtigt.

Er du indenfor eller udenfor din comfort zone?

Når du nedbryder til mindre dele, får du altså et overblik over, hvad det er, du skal kunne i hver delproces rent strikke-wise.

Det gør også, at du så ved, om det ligger inden for dine nuværende færdigheder, det som også kaldes ens comfort zone.

Ligger det udenfor dine strikketekniske færdigheder, så kan du vælge at lære noget nyt, måske må du binge lidt You-tube strikkevideoer, for at sætte dig ind i mere avanceret strikketeknik.

Eller du må udsøge dig et andet strikkeprojekt, som passer bedre ind i, hvad du kan.

Du kan se mere her om det at strikke strømper versus at strikke handsker i ABC til handskestrik

Sidst men ikke mindst – husk at strikke lidt hver dag

Øvelse går mester, og skal du blive bedre til at strikke, så er det som før nævnt en god ide at strikke lidt hver dag. Bare 15 minutter brugt hver dag på at strikke vil hæve din strikkehastighed i løbet af forholdsvis kort tid.

Måske kan du også få færdiggjort nogle UFO’s, store som små, som bare har ligget og ventet på, at du gav dem lidt opmærksomhed.

Har du nogle gode strikketips?

Har du et rigtigt godt tip til, hvordan man kan blive bedre til at strikke, så er du meget velkommen til at skrive det i kommentarfeltet herunder.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “7 tips til dig som vil blive bedre til at strikke” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram, Bloglovin samt Pinterest, i fald du gider det.

Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.

The post 7 tips til dig som vil blive bedre til at strikke appeared first on Vintage Alfien.

Der er faktisk sket en hel del.

Køligere pastelfarver til Prinsesse O er det seneste fra strikkefronten

Jeg er fortsat meget i det pastelfarvede hjørne, men har nu, måske grundet efteråret, skiftet lidt over til de køligere farver, såsom grøn og blå.

Her passer de smukke vintagebrocher af porcelæn igen så fint på de strikkede handsker, fordi de rammer stilen så perfekt.

Der er kommet et par nye blomsterbrocher til siden sidst, må jeg erkende.

For tiden er jeg ved at strikke Prinsesse O op, og fik en ubændig lyst til at strikke med noget blåt eller grønt garn.

Det gjorde jeg så, som det ses.

Et nyt mønster med blade på vej

Så fandt jeg faktisk også et par grønne handsker i skabet, som jeg strikkede for et par år siden.

De har den smukkeste grønne farve og med et bladmønster, som løber op ad håndryggen.

Men jeg fik aldrig udarbejdet en opskrift til dem, så det er jeg i gang med.

Et navn har mønstret også fået, nemlig Josefine.

Efterår og strikketid

Tror måske nok jeg bliver nødt til at strikke dem op en gang til.

Da jeg ikke helt kan huske, hvad jeg egentlig gjorde.

Men hvad, efteråret er jo som skabt til at bruge store mængder strikketid, i hvert fald i Alfieboet.

Strikkekompendiet er færdiggjort

Ligeledes har jeg haft travlt med at færdiggøre kompendiet til strikkekurset, der manglede lige det sidste.

Udover at skrive selve teksten, skulle der også tages instruktionsbilleder en masse til kompendiet.

Derfor har jeg haft travlt med at opstrikke Berthinemønstret i den lækre lyse gammelrosa farve.

Instruktionsbilleder anvender jeg, fordi det er langt nemmere at forklare noget ned i detaljen, når der samtidig kan henvises til et billede.

Det er blevet et ganske digert værk, hele 19 sider, fyldt med tekst og billeder.

Kvalitetssikring af kompendiet

Lina, Alfiens faste teststrikker, har jeg fået til at kvalitetssikre kompendiet.

Det er blevet gennemlæst, kommenteret samt rettet til og er nu klar til salg.

Kursisten, som udløste strikkekurset og herunder det tilhørende kompendium, er også meget positivt stemt.

Der er blevet strikket et godt stykke videre på handskerne siden den spæde start, og begge handsker er nu strikket op til fingrene.

Kompendie med strikopskrift sælges

Kompendiet sælges sammen med en handskeopskrift efter eget valg, prisen er DKK 199.

Er du ny ud i handskesstrik, er Berthinemønstret et godt mønster at kaste sig over, fordi hulmønstret er så simpelt.

Nye handskeopskrifter til pigebørn

Af andet nyt fra strikkefronten er de seneste færdige opskrifter til pigebørn

Lina har teststrikket Prinsesse K, og er netop i sidste uge gået i gang med at teststrikke Prinsesse T, og den store størrelse er allerede færdigstrikket .

Prinsesse T

Det smukke klokkeblomstmønster, som Prinsesse T har, er et mønster som jeg er ret vild med.

Skulle du have lyst, er der således nu meget snart mulighed for at strikke handsker til både voksne og pigebørn i dette mønster.

Nyt mønster i pipelinen, farven er babygul

Som det absolut seneste fra strikkefronten har jeg netop fået købt den smukkeste babygule farve, også fra Sandnes garn.

Det er lidt sjovt med farver, denne her er den gammeldags babygule.

Jeg kalder den også vatgul efter de pastelfarvede vatkugler, man kunne købe i 7o’erne.

Hvis du er fra den tid, så ved du lige, hvilken farve jeg mener.

Men på ekspedienten kunne jeg forstå, at der nu er kommet en ny nuance gul, som har fået betegnelsen babygul.

Men den farve syntes jeg ikke, jeg ville bruge til dette projekt.

Jeg syntes den var for fersk.

Prinsesse A er næste projekt

Farven skal bruges til mit næste projekt, som er Prinsesse A.

Det strikkeprojekt er jeg selvfølgelig allerede er startet på.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Seneste nyt fra strikkefronten – køligere farver på vej” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram samt Pinterest, i fald du gider det.

The post Seneste nyt fra strikkefronten – køligere farver på vej appeared first on Vintage Alfien.

Egentlig syntes jeg det ikke, det er bare et mere omstændeligt stykke strikketøj end fx. en hue eller et halstørklæde.

Det er dog en gængs opfattelse, at det er svært og det er nok især strikningen af selve fingrene, som bidrager til den opfattelse.

Det, at strikke fingrene, bliver set som kompliceret, besværligt, næsten uladsiggørligt og så videre derudaf.

Handskestrik kræver rettidig omhu

Men udøves der rettidig omhu under strikkeprocessen, og du samtidig er i stand til at strikke til et vist niveau, som ikke er skræmmende højt, er det muligt.

Nu er niveau jo relativt.

Men det niveau jeg taler om er:

Du kan:

• Strikke ret og vrang
• Samle masker op
• Slå masker op
• Strikke retmasker sammen, almindelig og drejet
• Læse en opskrift

Behersker du det?

Ja, så kan du også strikke handsker

Det som er interessant her er, at det er meget de samme strikkemæssige færdigheder, man må mestre for at kunne strikke strømper og sokker.

Hvad strømper og fingerhandsker har tilfælles

Strømper og fingerhandsker har især det tilfælles, at de begge har en strikket del, som er sværere at strikke end resten af strømpen eller handsken.

For strømper er det hælen, mens det for handsker er fingrene

Hælen når der strikkes strømper

Nu er det godt nok meget længe siden jeg har strikket strømper, mere end 45 år, hvis det kan gøre det.

Dog kan jeg godt huske, at jeg syntes det var væsentligt sværere at strikke hælen end skaftet til strømpen.

Jeg har et helt tydeligt billede på nethinden af i fjerde klasse at spørge min dansklærer ad, der også underviste i håndarbejde, om hvordan jeg skulle gøre med den hæl.

Strikkeprocesserne i handskestrik

I handskestrik er der flere strikkeprocesser.

Nedenunder ses de forskellige trin, fra opslåning af maskerne til ribben over til hæftning af enderne.

Det at nedbryde strikkeprocessen til mindre bidder, gør at den blive mere overskuelig og dermed nemmere at gå til.

Strik i vintagestil og hulmønstre hører sammen

Hulmønstre er flittigt brugt til at udsmykke håndryggen på strikhandsker i vintagestil.

Det er netop, efter min mening, anvendelsen af hulmønstre, som gør at handskerne fremstår så delikate.

Vælg et nemt mønster til start

Skal man lære at strikke fingrene, er der ingen grund til også at slås med et hulmønster, som er svært at pille op.

Et nemt hulmønster er derfor at foretrække, så man ikke også bliver udfordret der.

Her er Berthinemønstret et godt valg, fordi det har et meget enkelt hulmønster.

Hulmønstret består af retmasker i forskellige afskygninger.

Blomsterbrocherne af porcelæn

De fine porcelænsbrocher i dette blogindlæg kommer i øvrigt fra Ulla, som har en gruppe på FB, hvor hun sælger slige smukke sager.

Der handler jeg en del, må jeg nok erkende.

Ulla har superfine smykker og er, efter min mening, yderst rimelig i sit prisniveau.

Alle brocherne er håndplukket og købt hjem til netop dette shoot.

Det sarte udtryk disse blomsterbrocher i porcelæn har, syntes jeg passer perfekt ind i handskernes stil.

Alle strikker forkert og må pille op

Tro ikke, at fordi man er rutineret i at strikke fingerhandsker, så laver man ingen fejl.

Nej, før eller siden strikker man uvægerligt forkert, er min erfaring.

Selv piller jeg tit op, og også mere end jeg en gang imellem syntes er sjovt.

De typiske fejl jeg laver er:

• Taber en maske, fordi maskerne sidder for yderligt på pinden
• Tror jeg kan huske, hvordan omgangen skal strikkes
• Strikker for lange eller for korte fingre i opskrifterne til pigebørn

Faktisk er det meget sjældent, at jeg har strikket en hel handske uden at have lavet en eller flere fejl undervejs, jeg har måtte rette.

Senest har jeg strikket Prinsesse T til pigebørn op, og jeg har ikke tal på de gange, jeg har måtte pille op.

Men:

En fejl der er rettet, er ikke længere en fejl

Kan du svømme på én meter vand?

Som med alt andet gælder det også ved strikning af handsker at få lært det basale. Dernæst er det øvelse for resten.

Jeg plejer at sammenligne det med at kunne svømme.

Har man lært at svømme, er det lige meget om man svømmer i den lave ende på én meter vand eller i den dybe ende af bassinet, hvor der er fire meter til bunden.

Så kan du strikke ét par handsker, kan du også strikke et par til med det samme eller et andet og måske mere avanceret mønster på håndryggen.

Forespørgelse fra en læser

Alfiens strikhandsker var blevet spottet i cyberspace.

Dette affødte en forespørgelse på bloggen om, jeg ikke kunne forstille mig at afholde et kursus i handskestrik.

Kursus i handskestrik?

Det havde jeg nu umiddelbart ikke lige i tankerne.

Men jeg havde startet på en blogpost tilbage i februar i år, nemlig den du læser nu, omkring det som volder kvaler, når der skal strikkes et par fingerhandsker for første gang.

Så man kan sige, at jeg allerede var sporet lidt ind på opgaven.

At jeg så var blevet sidetracket af dit og dat sidenhen, er jo meget sådan livet er.

Frimærker og kræmmerhuse

Især har jeg haft travlt med frimærkedecoupage og mine kræmmerhuse, ikke mindst.

Selvom der stadig er et godt stykke tid til jul, får du lige et sneak peak af kræmmerhusene.

De kommer til salg på hjemmesiden om ikke så længe og meldingen fra veninder og andre væsener er, at de er lækre.

Jeg tænkte lidt og så lidt mere

Jeg tænkte lidt over forslaget omkring at udbyde og afholde et strikkekursus.

Det jeg nåede frem til var, at hvis man får lyst til at strikke handsker, så må man kunne strikke i hvert fald bare lidt og sikkert også mere end det.

Dette bunder i, at jeg aldrig i livet selv ville kaste mig over strik på små pinde med et mere eller mindre delikat mønster, uden at jeg havde en vis strikkerutine.

Næeh, som nybegynder ville jeg starte med strikke noget simpelt som fx. et bøjlebetræk, et halstørklæde eller en hue, og allerhelst på store pinde.

Måske lidt vejledning ville være tilstrækkeligt?

Derfor skrev jeg tilbage og spurgte ad, om det måske ikke bare var lidt hjælp og vejledning, der var brug for og ikke et decideret kursus?

Men et kursus var at foretrække.

Igen gik jeg i tænkeboks, der var flere ting at overveje.

Såsom hvordan skal det afvikles, hvilken pris skal det udbydes til for bare at nævne nogle af emnerne.

Og endelig kunne der måske også være flere blandt bloggens læsere, der ville være interesseret i et kursus i handskestrik.

Strikkekurset er i sin spæde start

Det korte af det lange blev, ikke overraskende, at jeg sagde ja til at afholde et strikkekursus.

Sådan er det tit her i livet, at der sker et eller andet, som gør at ting udvikler sig langt hurtigere end man først havde tænkt sig.

Kurset er i sin spæde opstartsfase og det bliver spændende at se, hvordan det kommer at forløbe.

Interesseret i et kursus i handskestrik?

Jeg overvejer nu at afholde et virtuelt strikkekursus til i handskestrik til efteråret. Her bliver kursusformen holdundervisning.

Prisen er ikke fastsat endnu, men jeg er ved at forhøre mig rundt i mit strikkenetværk om priser.

Kunne du eventuelt være interesseret i et sådan kursus, hører jeg meget gerne fra dig.

Bare skriv i kommentarfeltet eller på mail: alfienatvintagedotdk, hvis et kursus kunne have din interesse. Bemærk at emailadressen er skrevet ud for at undgå spam.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget ” ABC til handskestrik og et strikkekursus” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram samt Pinterest, i fald du gider det.

The post ABC til handskestrik og et strikkekursus appeared first on Vintage Alfien.

Prinsessedrømme har Alfien haft mange af både som barn og ung.

Dengang som nu elsker jeg alt, hvad der er smukt og fint, og som barn ville jeg have elsket at have et par lyserøde fingerhandsker med et klassisk hulmønster og et par guldsko.

Det var egentlig hovedårsagen til, at jeg fandt på at udarbejde en opskrift på fingerhandsker til børn med udgangspunkt i det smukke mønster Margrethe.

Du får lige et sneak-peak af, hvordan Prinsesse M, som jeg kalder mønstret, ser ud.

Søstre – tøj og farvevalg

Havde min to år ældre søster haft fingerhandsker og sko magen til, så ville det ikke kunne blive meget bedre.

Men ak, en storesøster syntes ikke altid det er videre sjovt, at lillesøsteren har det samme tøj i den samme farve og slet ikke, jo ældre man er.

Den problematik forstår man jo slet ikke, når man er lillesøster.

Man er bare ens klædt og det er pragtfuldt.

Hos os blev problemet løst ved, at jeg valgte først, når vi skulle have tøj til fint brug, har min søster siden fortalt mig.

Så med søskendeproblematikken in-mente, kiggede jeg efter forskellige nuancer af lyserødt garn.

Som du kan se nedenunder, er der lidt at vælge imellem til et par fingerhandsker værdige til to eller flere prinsesser.

Prinsessefarverne til Prinsesse M: Lyserød og guld

Guld og nuancer af lyserød, står for Alfien som de ultimative prinsessefarver, og jeg gik derfor all-in for noget tid siden, da jeg var ude at købe garn og andre effekter ind til Prinsesse M projektet.

Jeg havde shoppet lidt lyserødt garn på forhånd fra Filcolana og Mayflower i garnbutikken, der ligger lige ved mit arbejde.

Og i garnbutikken Sommerfuglen, fandt jeg yderligere to slags lyserødt garn, det ene fra CaMarose, og det andet er et håndfarvet garn fra Hedgehog i farven Whisper.

Det sidstnævnte er et yderst lækkert garn med kun 10% nylon og også ret så dyrt, DKK 225 for et 100 grams fed.

Vintagesmykkerne vist i indlægget er fra min sædvanlige leverandør af den slags, Kathe.

Er lyserødt garn for voksne kvinder?

Da jeg samtidig have været inde i en del tøjbutikker, på min vej nedad Strøget, og set at lyserød er voldsom fremme som farve i efteråret, ja, så overvejede jeg kraftigt, at det håndfarvede lyserøde garn, lige kunne passe til mig.

I garnbutikken faldt jeg dog i snak med en anden kunde, som mente at lyserødt ikke var for voksne kvinder.

Lige da hun havde sagt det, blev jeg helt overbevist om, at det garn da lige var mig.

Hvem gider dog at lade sit farvevalg begrænse af noget så latterligt som alder? Ikke Alfien i hvert fald.

Hver sin smag, tænkte jeg og kan ikke huske en barndom fyldt med lyserødt tøj eller guldsko, hverken for mig selv eller for mange af mine jævnaldrende.

Måske har jeg simpelthen et underskud af prinsessefarven lyserød, hvem ved?

Hvorom alting er, kan du se underneden hvordan det changerende lyserøde garn fra Hedgehog ser ud, når det er strikket op.

Handskerne har jeg strikket på pinde 2,75 mm, da jeg syntes garnet var ret tyndt.

Det viste sig at være et klogt valg, de passer perfekt. Skaftet har jeg strikket lidt længere end jeg plejer, syv cm i stedet for seks.

Dette for at give bedre plads til pynt, her er anvendt en rød blomsterbroche.

Prinsesse M er udarbejdet til børn fra fem til 10 år

Opskriften dækker størrelserne fra cirka fem til 10 år.

Ønsker du at strikke et par fingerhandsker til et lidt yngre barn fx. fire år eller til et lidt ældre barn fx. 11 år? Så kan du se her, hvordan du nemt regulerer bredden af en handske uden at skulle ændre i mønstret.

Ligeledes har Alfien fundet ud af på sin jagt efter brugbare børnehænder i lokalområdet, at man sagtens kan være ti år og have hænder samt fødder som er hhv. meget større eller mindre end gennemsnittets.

Derfor er de skemaer, man kan finde over sammenhængen imellem fingerlængde og alder ikke ret meget bevendt til andet end en gennemsnitlig længde.

Pigers hænder stopper i øvrigt med at vokse i de tidlige teenageår, omkring 13-14 års alderen.

Det er modsat drenge, hvor væksten stopper langt senere, omkring de 20 år.

Prinsesse M eller Margrethe opskriften?

Skal du strikke til et barn i aldersgruppen 12 – 13 år og er du i tvivl, om du skal bruge opskriften til voksne, Margrethe eller opskriften til børn, Prinsesse M, så se hvilken skostørrelse dit barn bruger.

Små hænder og små fødder følges gerne ad og ligeledes gør lidt større hænder og fødder. Som tommelfingerregel vil jeg sige, at medmindre der er tale om et særligt lille spinkelt væsen, ville jeg vælge opskriften til voksne.

Du kan se mere om sammenhængen imellem fingerhandsker og skostørrelse her.

Opskriften til de voksne

Fingerhandskeopskrifterne til de voksne kvinder passer ca. fra en størrelse 36-37 i sko og opefter.

Årsagen til dette er, at voksne kvinders hænder varierer meget lidt i omkreds, modsat hvad der gør sig gældende for pigebørn indtil teenagealderen.

Opskrifterne til voksne er således tænkt som værende onesize i bredden og så regulerer man hhv. længden på håndryggen og fingrene, når man strikker handskerne.

Perfekt pasform og handskebredde hører sammen

For at opnå en perfekt pasform kan der dog være et behov for en lidt større handskebredde.

Dette er for det første for, at handskerne sidder som de skal og ikke klemmer.

Men også for at mønstret ikke bliver spændt for voldsomt ud, hvilket ikke er videre pænt.

Du kan læse, hvordan du gør her, hvis du ikke allerede har læst indlægget.

Strikkeskader og tørstrikning indtrådte under Prinsesse M

Årets første strikkeskade meldte sig under opstrikningen af de mange fingerhandsker til Prinsesse M.

Ubelejligt er det som altid og ondt gør det også.

Strikkeskader er også kendt under navnet seneskedehindebetændelse.

Jeg får det cirka en gang om året, og gerne når årstiderne skifter, har jeg lagt mærke til.

Husfotografen anfører at jeg nok havde strikket væsentlig mere end jeg plejede. Ikke overraskende, var jeg ikke  helt enig i den betragtning.

Øvelser mod strikkeskader

Øvelser mod strikkeskader laver jeg flittigt, når det står på, og da jeg er disciplineret med at udføre dem, går det ret hurtigt i sig selv igen.

Øvelserne lærte jeg at kende gennem yoga, og de virker upåklageligt. Derudover undlader jeg at strikke, indtil det er væk.

Ligeledes starter jeg strikkeriet forsigtigt op, når jeg går i gang igen. Jeg skal nok på et senere tidspunkt poste et indlæg med øvelserne.

De er yderst nyttige at have ved hånden, når skaden rammer.

Tørstrikning – hvad er det?

Uanset årsagen til ondet kunne jeg ikke strikke.

Efterhånden som dagene med strikkekarantænen gik, begyndte det så småt at irritere mig for alvor.

Så kom jeg i tanke om, hvordan mine børn, dengang de skulle lære at svømme, lå på land og lavede svømmetag, tørsvømning kunne man kalde det.

Måske tænkte jeg, at jeg kunne hygge mig med lidt tørstrikning indtil det gik over.

Og ligesom mine børn aldrig fik svømmet én meter på land, har jeg heller ikke fået strikket én eneste maske i perioden med tørstrikning.

Betegnelsen tørstrikning dækker fx. over følgende strikkerelaterede gøremål:

• Sortere og ordne alle mine korte strikkepinde til fingerhandskerne. De blev lagt i  et meget lækkert lille læderpenalhus i guld, jeg netop havde købt på en tur til staden forleden.
• Vinde det lyserøde garn fra Hedgehog op fra feddet. Det kan man godt, fordi det er langt større bevægelser. Derfor vrider man ikke i håndleddene på samme måde, som når man strikker
• Sidde og tælle masker på Prinsesse M handskerne og finde ud af, hvordan de skulle fordeles til fingrene. Det skulle jeg gøre alligevel, og det var nok det, som kom nærmest det at strikke, vil jeg sige.
• Udarbejde opskrifter, herunder oversætte dem til engelsk. Igen en aktivitet, hvor man indimellem har et strikket emne i hænderne.

Undgå at sno ribkanten på handsken

Har du problemer med at ribkanten snor sig, når du strikker skaftet på fingerhandskerne?

Så kan du gøre som jeg.

Når jeg strikker ribkanten til fingerhandsker, slår jeg altid maskerne op på pind 3 mm.

Derefter strikker jeg første pind på en almindelig strikkepind.

Først derefter tager jeg mine korte pinde i brug. De er 12 cm, og dermed kortere end strømpepinde, som ligger på 15 cm.

Pille op gider jeg ikke mere end højst nødvendigt og det her virker upåklageligt for mig.

Du kan se på første og andet billede hvordan de små pinde hænger som guirlander.

På tredje billede lukker jeg ribkanten og sørger for at alle pinde har “fletningen” udad på kanten.

Den såkaldte “fletning” viser, at dette er retsiden af arbejdet.

På det fjerde billede har jeg strikket et par omgange mere, og her kan du se “fletningen” på kanten tydeligt.

Retsiden har en meget pænere kant end vrangsiden, og selvfølgelig ønsker man at den pæneste kant vender udad.

Opslåningsenden kan man ikke slippe for at hæfte

Uanset hvad slipper man ikke for at hæfte opslåningsenden.

Den bruger jeg til at sy det lille stykke i ribkanten, der gaber, sammen med. Hullet i ribkanten ses tydeligt på billedet underneden.

Handskepinde på hhv. 10 og 12 cm

Længden på de 12 cm, syntes jeg er en behagelig længde at strikke ribkanten samt selve hånden med.

Til fingrene har jeg endnu kortere pinde på 10 cm. De letter især strikningen af fingrenes første omgange betydeligt, hvor der ikke er meget plads at arbejde på.

Det er i hvert fald min erfaring og også hvad jeg hører fra andre.

Er du ny ud i disciplinen fingerhandsker, så klar dig med strømpepindene til det første par.

Bliver du bidt af fingerhandskestrik, og det kan sagtens ske, hører jeg fra flere, kan du altid købe de korte pinde.

Prinsesse M er sendt til teststrikning

Opskriften er sendt til teststrikning, så Prinsesse M kan meget snart købes her på siden. Fik i dag følgende kommentar fra teststrikkeren, som gjorde mig rigtig glad:  “Enhver kan strikke de handsker til børn”

Da opskriften også findes til voksne, er der mulighed for at prinsesseglade væsener i alle aldre, kan få opfyldt deres prinsessedrømme.

Sådan handler du

Du kan enten skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til alfienatvintagealfiendotdk, betaling er via Mobilepay eller bankoverførsel.

Har du en Paypal konto, men er ikke medlem af Ravelry, kan du ligeledes købe opskriften Prinsesse M her, og opskriften til Margrethe her 

Årsagen til at priserne er dyrere via Paypal er grundet den afgift, der skal betales for håndteringen af det digitale salg.

Gør Alfien glad og del indlægget om Prinsesse M

Kunne du lide det, du læste? Så gør Alfien endnu gladere og del blogindlægget med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook og Instagram, ifald du gider det: Vintagealfien på Instagram og Vintagealfien på FB 

The post Prinsesse M: Fingerhandsker og prinsessedrømme appeared first on Vintage Alfien.

Når gaven er strikhandsker

Når gaven til et kært væsen involverer strikhandsker, kigger jeg især efter dette hos modtageren:

• Håndens bredde
• Fingrenes og håndryggens længde

Årsagen til at jeg er særligt opmærksom på dette er, at handskerne selvfølgelig skal passe, ikke bare i bredden, men også i længden.

Fingerhandsker som ikke passer, er lidt som strømpebukser, hvor benene er for korte, simpelthen utålelige at have på.

Derfor er handskebredde og længde på håndryg/fingre så vigtige at have styr på.

Men jeg kigger også efter andre ting som fx:

• Gavemodtagerens personlige stil og yndlingsfarve
• Hvordan huden på håndryggen ser ud

Udover den tid det tager at strikke handskerne eller hvad det nu måtte være, kan de fleste strikkere nok nikke genkendende til, at en strikgave er en gave, hvor der er lagt kærlighed i hver én maske.

Og når en gave vækker glæde hos modtageren, så bliver man også selv glad.

Det skal være et par strikhandsker, de har gået og sukket efter, simpelthen.

Handskebredde – sådan regulerer du den

Hvis du strikker fingerhandsker eller strømper for den sags skyld, kan du let regulere bredden uden at ændre i opskriftens antal masker.

Det gør du ved enten at gå ned i strikkefasthed, arbejdet bliver nu større eller gå op i strikkefasthed, det bliver mindre.

Strikkefasthed hvad er det?

Strikopskrifter indeholder altid eller bør indeholde en anbefalet strikkefasthed.

Strikkefastheden er en retningslinje, så man er sikker på, at det færdige arbejde passer i størrelsen.

Strikkefasthed angiver hhv. hvor mange masker og pinde, der er på 10 x 10 cm og i hvilket mønster, det er strikket i.

På billedet ovenover er jeg i gang med at måle strikkefastheden i bredden til mit seneste projekt “Prinsessedrømme”.

Unøjagtigheden ganges op

Jo flere masker der er på pindene, jo vigtigere er det at overholde strikkefastheden, da unøjagtigheden bliver ganget op.

Det betyder at en striktrøje let kan ende med at blive 10 cm eller mere for stor eller for lille i forhold til de ønskede mål, hvis strikkefastheden er skredet.

På små strikemner, som fingerhandsker eller strømper, er det stadig vigtigt at overholde strikkefastheden, men det har ikke den samme katastrofale effekt som på en trøje, hvis det ikke passer helt præcist.

To måder at regulere strikkefastheden på

Ændringen af strikkefastheden kan gøres på to måder.

Den ene er ved at vælge et andet garn, tyndere eller tykkere garn, og den anden måde er at skifte til en anden pindestørrelse, hhv. mindre eller større pinde.

På den måde kan du let regulere en strikhandske én eller to størrelser op eller ned, hvilket er forholdsvist meget.

Når der skiftes pindestørrelse

Mine hænder er til den mere benede side, så handsker til mig selv, strikker jeg hovedsageligt på pind 2,5 mm.

De røde handsker på billedet er strikket på pind 2,5 og jeg har  sat en pelskant på for at løfte stilen. Du kan læse mere om, hvordan du gør i indlægget: Påsyning af pels på fingervanter

Strikker jeg med et meget tyndt garn eller har jeg erfaring med at mønstret er uden den store ribeffekt, går jeg op til 2,75 mm.

Når jeg strikker til andre med en lidt bredere hånd, strikker jeg typisk på pind 2,75 mm.

Så har jeg taget højde for, at modtageren af de strikkede fingerhandsker har en lidt bredere hånd end min egen.

De grønne handsker til barndomsveninden

Underneden kan du se de grønne handsker til en barndomsveninde, strikket her i august 18 på pind 2,75 mm i mønstret Nelly.

Det er et mønster med en god ribeffekt, hvilket gør at handsken tilpasser sig håndens bredde rigtig godt.

En særlig blå farve til datterbarnet

Datterbarnet havde forelsket sig i netop én særlig farve, som kun kunne fås fra et bestemt mærke.

Da hun ikke er meget til pynt, faktisk som i slet ikke, var moderen selvfølgelig all-in på at opfylde hendes ønske.

Det lod jo så kun pindestørrelsen tilbage, når garnvalget lå fast og det gjorde det.

Det skulle være den blå farve og dermed basta.

Hun havde prøvet handskemønstret Berthine, når det var strikket på pinde 2,5 mm og mønstret blev simpelthen spændt for voldsomt ud, hvilket ikke er videre pænt.

En for lille handskebredde simpelthen.

Ligeledes var omkredsen på fingrene også for små, så fingerhandsken klemte.

De blev derfor strikket op på pinde 2,75 mm og med lidt længere fingre.

Modellen på billedet er jeg, og du kan se, at handskerne sidder pænt på mine hænder også. Det skyldes den store elasticitet, der er i mønstret.

En striktrøje med 40 år på bagen

Er du i øvrigt til vintagestriktrøjer, så tag et nærmere kig på den trøje, jeg bærer på billedet.

Den har oprindeligt været min mands, strikket til ham af hans mormor, da han var en 11-12 år.

Jeg fik den af min svigermor for nogle år siden, da hun ryddede op i gemmerne.

Desværre var ærmerne lidt for korte, men jeg vaskede trøjen og derefter trak jeg forsigtigt i ærmerne, til de havde givet sig de få centimeter, der manglede.

Det er et trick, der kan bruges, når det er ganske lidt, der mangler for at en ærmelængde passer.

Når der skiftes garn

Jo glattere garnet er, jo mindre fylder det.

Ved at anvende en garntype, der er mere lodden kan der fås en lidt større handskebredde.

Fx. er Drops Alpaca et mere loddent garn end fx. arwetta fra Filcolana.

Det gør at strikkefastheden bliver mindre, så de samme masker nu fylder mere.

Årsagen er, at et glat garn “pakker” bedre. Det har ikke små fibre, der stritter til alle sider og strikkefastheden bliver derfor større.

Forskellen i strikkefasthed giver 6% i handskebredde

Jeg opgiver altid strikkefastheden i glatstrik i mine handskeopskrifter.

Min strikkefasthed på pinde 2,5 mm fra garnet arwetta fra Filcolana, ligger på 35 masker og 47 pinde på 10 x 10 cm i glatstrik.

Hvis du syntes, det er mange masker på 10 cm er årsagen at jeg strikker forholdsvist stramt, og derfor får en stor strikkefasthed.

Strikker jeg i Drops Alpaca er min strikkefasthed i glatstrik på pind 2,5 faldet til 33 masker og 44 pinde på 10 x 10 cm i glatstrik.

Det svarer til, at handsken nu er blevet ca. 6 % større i bredden i runde tal.

Både skift i pindestørrelse og garn

Går man både op i pindestørrelse og vælger et garn med en mindre strikkefasthed, ja så kan man faktisk strikke et par handsker, der er ca. to numre større end original opskriften angiver.

Det er vel at mærke, uden at de strikkede handsker ser kiksede ud.

Fx. strikkede jeg et par i Drops Alpaca på pinde 3, i mønstret Berthine. De var, syntes jeg, voldsomt store til mig.

Dem gik jeg og kiggede lidt på, og overvejede om jeg skulle trevle op, og så strikke noget andet i stedet af det koksgrå garn.

Men de endte som en gave til en af mine veninder sammen med et par matchende ørestikker i grå Burberry i efteråret 17.

Hun er fantastisk smuk i grå farver og passer handskerne perfekt, fordi hendes hånd er langt større end min.

Ribkanten

Jeg strikker altid ribkanten til mine handsker på pinde 2,5 mm, uanset om jeg anvender pinde 2,75 mm eller 3 mm til resten.

Så det justerer jeg altså ikke på.

Nu har jeg endnu ikke prøvet at gå den anden vej, altså bruge mindre pinde fx. 2,25 mm eller 2 mm.

Men det er oplagt, hvis man strikker børnehandsker og vil længere ned i størrelse end opskriften angiver.

Her ville jeg vælge at strikke ribkanten på samme størrelse pind som resten.

Køb af strikkeremedier – garn og pinde

Alfien køber strikkeremedier mange steder fra både i nærområdets garnbutikker, men også på nettet.

Det handler jo om, hvad man er på udkig efter, og da jeg er ret specifik især hvad angår farver, medfører det tit en større eftersøgning hhv. i garnbutikker og på nettet, for at få det jeg er ude efter.

Du kan læse mere om, hvad jeg bruger af strikkegrej i indlægget: Strikkeudstyr

Hvor købes pindene henne i størrelserne 2,25 og 2,75?

Strikkepinde i Danmark springer med 0,5 mm, dvs. 2,5 til 3,0 til 3,5 mm osv.

Men i England og USA kan man købe strikkepinde, hvor intervallerne er 0,25 mm, dvs 2,25, 2,50 til 2,75 mm osv.

Hvorfor det er sådan, må hænge sammen med den strikketradition de enkelte lande har.

I hvert fald gør et mindre spring i pindestørrelse, at det er langt nemmere at foretage en lille justering i strikkefastheden.

Da de således ikke nemt kan erhverves i Danmark, køber jeg dem fra England.

Det går smertefrit, jeg har i lang tid købt pinde af mærket Brittany, de er fremstillet af birk.

Men dem har jeg ikke kunne få her senest.

Derfor har jeg forsøgt mig med et nyt mærke i bambus, jeg aldrig har hørt om det før, Bobbin hedder de.

Dem har jeg netop købt, men jeg har ikke nået at afprøve dem endnu. Du kan se mere her.

Lyse pinde giver en større kontrast

Jeg kan bedst lide at strikke med lyse pinde, fordi det gør det nemmere at se maskerne.

Det er den eneste årsag til, at jeg ikke er så vild med de farvede korte pinde fra KnitPro.

Mørkt garn og farvede pinde, giver ikke megen kontrast og gør det svært at se, hvad der foregår.

Især om aftenen oplever jeg tydeligt, hvor meget dårligere jeg er blevet til at strikke med mørkt garn på mørke pinde.

Længde på fingre og håndryg

Taler vi længde, er der både længden af håndryggen, men selvfølgelig også fingrenes længde.

Jeg ved, at mine egne hænder ligger i normalområdet. Jeg har måske en lidt lang håndryg, men mine fingre er, bortset fra tommelfingeren, meget gennemsnitlige i længde.

Veninder og andre væsener prøver løs af de strikkede effekter jeg udarbejder. Derfor har jeg et meget godt billede af, i hvilket område rent størrelsesmæssigt det jeg strikker og selv kan passe, ligger.

Handskestørrelse og skonummer følges gerne ad

Handskestørrelser har vi ikke længere styr på.

Men til gengæld ved man gerne, jeg gør i hvert fald, noget om hvilken skostørrelse andre bruger.

Det er meget let at se, om det er en lille damesko eller en stor.

Derfor ved jeg, at de handsker, der strikkes i Alfieboet til Alfien, også passer væsener med hænder, og dermed sko, fra en lille størrelse 38 i sko til ca 40,5.

Da jeg endvidere har strikket så tilpas mange fingerhandsker efterhånden, som enten er blevet foræret væk eller andre har prøvet, er jeg ret rolig på hånden, når jeg udarbejder opskrifter og strikker til andre.

Ingen regler uden undtagelser

Undtagelsen er selvfølgelig, hvis der er tale om meget lange fingre eller meget korte.

Her benytter jeg mig af at få tegnet hånden op, hvis det er muligt. Tegningen gør det nemt at se, hvor stor forskellen er i forhold til mine egne fingre.

Her kommer viden om det enkelte garns strikkefasthed også ind.

På pind 2,5 mm skal der cirka fire omgange til at få omkring én cm, hvilket gør det overkommeligt at skalere enten ned eller op i størrelse.

Du kan læse mere om, hvordan jeg løste udfordringen med venindens lange fingre i indlægget: Kunsten at strikke fingerhandsker til andre – som passer

Vil du læse mere om sammenhængen imellem handskestørrelse og skostørrelse samt om pasform i vintagemønstre er det i indlægget: Hvorfor har vintagemønstre så god pasform?

Personlig stil og yndlingsfarve

Når jeg giver en strikgave til andre, og jeg strikker yderst sjældent til salg, da det er for besværligt, har jeg selvfølgelig også en formodning om, hvor feminint mønstret skal være.

Da tidsforbruget cirka er det samme, uanset hvad jeg strikker af fingerhandskemønstre, gælder det om at få ramt rigtigt i kategorierne farve og stil.

Hulmønstre er feminine

Mønstre der indholder hulmønster er feminine.

Jo mere feminin en stil personen har, jo mere skal mønstret matche den stil.

Blomstermønstret Klokkeblomst er yderst feminint og det samme gør sig gældende for mønstret Margrethe.

I den anden ende af skalaen er mønstret Kamilla, som med sine små snoninger bare er ren vintage.

På billedet ovenover kan du se stilforskellen imellem de to mønstre, Klokkeblomst og Kamilla.

Huden på håndryggen

Håndryggens hud er tit et lidt ømfindeligt emne hos midaldrende og ældre kvinder.

Jeg har selv min del af brune pigmentpletter, de kaldes også for leverpletter i folkemunde.

Især på min venstre hånd er der en særlig stor brun plet, som du kan se.

Det er klart, at hvis man ikke har lyst til at flashe det, skal man ikke gå efter et åbent mønster som Klokkeblomst.

Ikke overraskende er min holdning, at det er et tegn på et levet liv. Derfor bruger jeg åbne mønstre uden at skænke pigmentpletter og andet en tanke.

Strikker jeg til andre og ved jeg, at de helst vil have at huden på håndryggen ikke ses, vælger jeg et lukket mønster.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien endnu gladere og del blogindlægget med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook: Vintagealfien på FB 

Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager:

The post Strikkefasthed og handskebredde appeared first on Vintage Alfien.