Strikkeopskrift: Bøjlebetræk med blomst samt karklud
Alfien har brugt store dele af sommerferien på at strikke bøjlebetræk og hækle matchende blomster. Bøjlebetræk pynter, er nemme at strikke og skåner tøj fremstillet af sarte materialer såsom silke eller lignende.
Bøjlebetrækkene kan strikkes i fire forskellige mønstre, retstrik, glatstrik, vrangsiden anvendes for strukturen, perlestrik samt dobbelt perlestrik.
Ud af ét nøgle bomuldsgarn, 50 gram, kan du strikke et bøjlebetræk, hækle en blomst og strikke en karklud. I opskriften er fortrinsvist anvendt garn fra Klara Klarbæk, men alle mærker af bomuldsgarn kan selvfølgelig anvendes, det er også en oplagt mulighed for at få anvendt rester af bomuldsgarn.
Opskriften på bøjlebetræk, hæklet blomst og karklud henvender sig både til nybegynderen og den rutinerede strikker, og er udførlig beskrevet og med billeder. Opskriften sendes som pdf-fil og koster DKK 33.