Alfiens Bønnesalat med sennepsdressing

Alfiens bønnesalat til fire personer:

Base:

  • 2 dl kidney bønner
  • 2 dl hvide bønner
  • 1 dl kikærter
  • 1 dl ris eller kartofler i tern
  • 1 spsk frisk hakkede krydderurter: Persille, dild, basilikum og mynte eller hvad du har

Dressing

  • 0,5 dl olivenolie
  • 2 spsk Dijonsennep
  • lidt citron
  • evt. sukker, kan udelades
  • salt, peber

Fyld:

Det tørre:

  • 1 dl haricot verts
  • 3 radiser
  • 0.5 dl små ærter (Petit pois)
  • 4 friske grønne asparges

Det våde:

  • 1 avocado
  • 0,5 agurk
  • 10 cherrytomater halverede

Sådan gør du:

  • Sæt bælgfrugterne i blød dagen før, se nederst i dokumentet for kogetider etc. for bælgfrugter.
  • Basen fremstilles ved at blande alle ingredienser sammen.
  • Dressingen røres til den bliver tyk, er den for længe om at tykke op, dvs. du rører og rører  ingenting sker, tilsættes mere sennep er den omvendt for tyk, mere olie. Pas på med mængden af citron, det er kun nogle få dråber. Kaldet q.s i kemiker sprog og står for qantum satis, tilfredsstillende mængde og i slang, quantum skvat.
  • Basen kan holdes sig to til tre dage mindst og du kan hver aften/morgen blande nyt fyld i en mindre del af portionen, hvis du kun laver mad til dig selv eller skal have det med på arbejde.
  • Fyldet skæres i tern, små stykker/skiver eller halveres alt efter fyldets art, vend det forsigtigt ned i basen, så sarte grøntsager såsom avocado og tomater ikke bliver smattede.
  • Lad retten trække i køleskab mindst 0,5 time, men gerne op til 3 timer eller mere, så smagen sætter sig.
  • Det er kun fantasien, som sætter begrænsning på fyldet eller hvilke bælgfrugter, du vil bruge til basen.

Andre forslag til fyld:

Edamame bønner, rosiner, soltørrede tomater, rosiner, peberfrugt i tern, fennikel i tern osv.

Er du til bønnedip og/eller humus, så kan du finde Alfiens opskrift her:Bønnedip

Fælles for alle bælgfrugter

Udblødning af bælgfrugter

Udblødes i 10 – 12 timer i hver sin beholder.

Skyl dem godt før og efter iblødsætning og kasserer udblødningsvandet

Kogning af bælgfrugter

Kom de udblødte bønner i en god stor gryde med rigeligt vand, hver slags for sig, tilsæt salt, læg låg på og bring i kog.

Kidneybønner:

Koges 10 min for høj varme, derefter skrues ned så bønnerne simrer ca. 50 – 55 min. Smag på dem, de skal være bløde, men med lidt bid

Kikærter:

Simrer minimum 1,5 time

Hvide bønner:

Simrer ca. 45 – 50 min, hvide bønner har tendens til at koge ud, så kig til dem efter 40 min.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *