Hovedbeklædning i pels og strikhuer med pompom

Alfien eeeeelsker hovedbeklædning og har et mere end varieret udvalg af hatte og anden hovedbeklædning. Det medfører så også køb af hatte, der siden viste sig ikke at være noget alligevel eller som egentlig var for små.

Størrelse på hovedbeklædning

Hovedstørrelse for Alfien er 56 cm, hvilket er gennemsnitlig hovedstørrelse for kvinder. Er hatten altfor lille strammer den om panden, hvilket er uudholdeligt har jeg måtte sande. Er den derimod lidt for stor går det bedre, især hvis man har langt hår, som man så bare kan sætte op for at give ekstra volumen til hovedet.

Opskrifter på strikkede huer

Jeg har også designet opskrifter på  strikhuer med pelspompom, da jeg tilfældigvis så Hovedbeklædningprisen på, hvad sådanne koster fra det italienske firma Inverni.

Er du interesseret i at købe opskrifter til huerne vist her til højre og underneden, så giv mig besked. Prisen er DKK 25 for opskrifter og er udviklet til hhv. 54-55 cm samt 56-57 cm. Huerne til højre er strikket i dobbelt perlestrik og med uldgarn fra Marianne Isager, men så længe strikkefastheden overholdes kan alle garnmærker selvfølgelig anvendes.

Huen underneden har jeg netop strikket i januar 17, den er med krøllet kant og med vrangsiden af glatstrik, for at skabe effekt. Den er strikket i Rowans felted tweed, som er et meleret blandings garn med uld, alpaca og viscose. Her gælder selvfølgelig også at alle garnmærker kan anvendes så længe strikkefastheden overholdes.

Som det ses på billederne kan pompomerne udskiftes, da de er monteret med tryklås, det åbner op for flere interessante muligheder, hvad angår farvekombinationer imellem hue og pompom og letter vask betragteligt.

HovedbeklædningHovedbeklædning

Jeg bruger 10 timer på at strikke en hue i perlestrik, det ved jeg helt præcist, da jeg har strikket de første otte stykker, hvoraf de to til har været til mig selv!

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

One Response to Hovedbeklædning i pels og strikhuer med pompom

  1. Ditte says:

    Hej!
    Jeg vil gerne købe opskriften på huen. Er det over mobilepay?
    Hilsen Ditte

Leave a Reply

Your email address will not be published.