Hvordan kan du selv hjælpe din mave til at få det bedre?

I det følgende kan du læse om nogle af de ting jeg gør for at hjælpe min mave, så den fungerer bedre.

Det dækker hele paletten, kost, motion, massage og spiritualitet.

Det har medført at min mave nu fungerer rigtig godt, hvilket den ikke gjorde, da jeg var ung og som en sidegevinst har jeg næsten om ingen mommy tummy mere.

Synderne

Fordøjelse er noget som helst bare skal virke, det er ikke rart når maven er udspilet og oppustet eller hvis man har besvær med at komme på toilettet.

Nogle af de store syndere indenfor ovenstående er mejeriprodukter, brød samt et for lille indtag af grøntsager.

Det er typisk proteinerne som laver ballade i kroppen. I mælkeprodukter hedder proteinet kasein, og i brød, gluten.

Alle er unikke, så hvad der gælder for mig, gælder ikke nødvendigvis for dig.

Mælkeprodukter

Alfien har førstehånds kendskab indenfor det at have oppustet mave.

Som ung kunne jeg simpelthen ikke forstå det, jeg var så slank alle andre steder end på maven.

Men jeg tænkte aldrig over, at jeg nok skulle have undladt eller skåret ned på forbruget af mejeriprodukter.

Det var bare det sundeste, man kunne spise, blev vi tudet ørerne fulde med.

Hvad jeg har sat til livs af mælk, ymer, yoghurt og ost er ikke småting, i øvrigt ligesom alle de andre som voksede op i 60’erne og 70’erne.

Det var først, da jeg skar drastisk ned på forbruget af mejeriprodukter i starten af nullerne, at min mave faldt noget til ro og blev fladere.

Jeg har ikke drukket mælk i mange år nu og jeg savner det ikke.

Fedtindhold i mejeriprodukter

Jo større fedtindholdet er, jo bedre tåler jeg det, så jeg tillader mig selv at spise flødeskum en gang imellem, og ghee, som er smørolie, mavehar jeg ingen problemer med overhovedet.

I ghee er vand og mælkeproteinet kasein fjernet, ved kogning.

Jeg fremstiller det selv, og det er ikke svært.

Ghee er i øvrigt et mere end fuldgyldigt alternativ til smør, finder jeg, med en meget delikat smag.

Ost spiser jeg også i ny og næ, jeg kan simpelthen lide det for godt, og hvis jeg ellers behersker mig, så går det også fint.

DIY ghee

Brød

En anden ting som jeg også har fjernet fra kosten på daglig basis er brød og hvidt brød spiser jeg yderst sjældent.

Hvede indeholder proteinet gluten, og især hvedegluten er ikke godt for min mave, de andre glutenformer går det bedre med, såsom fx det som er i havre.

Hvidt brød blev i øvrigt i gamle dage brugt til at stoppe diarre.

Så har du problemer med træg mave også, kunne det være en løsning at skære ned på brødmængden og måske undgå hvidt brød helt i en periode.

Grøntsager og frugt

Grøntsager i alle former rå, kogt, stegt, braicheret og hvad der ellers er af muligheder for tilberedning, er på bordet hver dag til hvert måltid, også om morgenen, i Alfieboet.

Grøntsagerne har et højt indhold af fibre, der skaber et volumen i tarmen og letter passagen igennem tarmkanalen, ulig bedre og sundere på langt sigt end at indtage produkter som fx fiberproduktet HUSK.

Frugt og bær i alle afskygninger spiser jeg rigtigt meget af.

Det er til enhver tid bedre at spise etmave æble eller en banan fremfor en pose slik.

Det mest fedende du kan have i dit køkken er hvidt sukker og særligt slemt er produkter som indeholder HFCS, high fructose corn sirup, som findes i fx cola.

Dadler er jeg også rigtig glade for og sammen med mandler, nødder og lidt chokolade udgør det mit fredagsslik.

Det eneste sukker jeg får kommer altså fra chokolade og mit hjemmelavede syltetøj.

Som dip til grøntsager og frugt og til dressing bruger jeg bønnedip eller humus, du kan se en opskrift på det her:Bønnedip

Kød

Den store kødspiser er jeg ikke, jeg kan bare bedre lide grøntsager.

Men jeg får animalsk protein hver dag, og det har faktisk været medvirkende til at regulere mit blodsukker, så det nu er hvad jeg vil betegne som normalt.

Dvs. jeg skal ikke mere spise hver anden eller tredje time i løbet af dagen, men kan faktisk nøjes med tre måltider.

Har du et ustabilt blodsukker så læs mere her:

Følsomt blodsukker

Motion, massage og spiritualitet

Motion

Det er rigtig godt for peristaltikken at røre sig hver dag.

Jeg er så privilegeret, at jeg bor i cykleafstand til mit arbejde, så jeg cykler uanset vejret.

En lang tur går jeg også hver dag på mindst fem km om det regner eller sner.

Jeg sidder ikke så længe ned ad gangen, når jeg er på job, men har du stillesiddende arbejde, så prøv at rette dig op og sidde med ret ryg, så meget som muligt.

Herved giver du din mave og dermed dine tarme den plads, de har brug for.

Er du interesseret kan du læse mere om her, hvordan energien skal løbe i kroppen.

Kroppens energi forløb

Mavemassage

Min mave masserer jeg hver dag, inden jeg står op og det har jeg gjort de sidste 20 år mindst i en eller anden form.

De sidste mange år har jeg gjort således, at jeg starter med at massere med uret fra navlen og ud i stadig større cirkler, og når jeg rammer brystkassen, masserer jeg mod uret i stadig mindre cirkler, indtil jeg er inde ved navlen igen. Det gentager jeg en tre til fem gange, sådan cirka.

Spiritualitet – smil til din mave hver dag

Smil til din mave og tarmkanal, når du ligger i din seng om aftenen og tak for det store arbejde, den gør hver dag for dig, 24 – 7.

Uanset hvad du hælder ned i maven, så gør den alt hvad den kan for at fordøje det.

Det er nok en tak værd.

Endelig handler det også om, hvor godt istand du er til at fordøje oplevelser, tanker og følelser. Jo mere afstresset og afslappet du er, desto bedre virker fordøjelsen og jo fladere er maven er min personlige erfaring.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem