Æblekage med crumble på en sensommer dag

Æblekage – hvem elsker ikke det?

Det er næsten et helt år siden jeg sidst har bagt en æblekage, men i går skulle det være. Der kom gæster og hvad passer så bedre end æblekage til eftermiddagshygge på en næsten sommerdag i slut september?Æblekage

Jeg har skåret ned på sukkermængden i crumblen, man kan give den lidt grill, hvis den ikke er brun nok på overfladen. Det er i øvrigt noget jeg praktiserer meget, det at skære ned på sukkerforbruget. Gør du det i opskrifter, der indeholder frugt, vil du opleve, hvor meget frugtsmagen træder frem.

Ingredienser til æblekage m. crumble:

Crumble:

  • 125 g smør, 2 dl hvedemel, 1 dl sukker

Fyld:

  • 3/4 kg æbler skrællede og i skiver
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/2 dl sukker
  • 1 dl rosiner

Sådan gør du:Æblekage

  • Sæt ovnen på 180 grader
  • Skær smørret i små terninger og smuldr det med melet til en dej, hæld derefter sukker i og bland godt.
  • Ordn æblerne, læg dem i en smurt tærteform, bland sukker og kanel, drys over og hæld rosinerne på.
  • Læg dejen i et tyndt lag udover æblerne som et låg. Er dejen blevet for blød, så den brækker, kan du dyppe fingrene i koldt vand, det gør det nemmere at forme dejen.
  • Bages ca. 45 min i midten af ovnen eller til den er gyldenbrun.

Æblekagen serveres med flødeskum

Server med pisket flødeskum og stødt vanilje,og måske lidt friske bær, jeg plukkede de sidste brombær og lagde på.Æblekage

Selvfølgelig kan cremefraiche eller 10% yoghurt erstatte flødeskummet. Du kan også erstatte halvdelen af melet med mandelmel, hvis du ønsker at nedbringe mængden af hvedegluten.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem