Strikgaver – Det kan du lige nå at strikke inden jul

Julen nærmer sig med hastige skridt og skal du nå at strikke en eller flere strikgaver, er det ved at være sidste udkald.

Strikgaver plejer at vække lykke og især hos ikke-strikkende væsener og dem er der jo en del af.

Men hvad kan man nå at strikke inden jul?

Det skal nok være et mindre strikprojekt, hvis det skal ligge færdigstrikket under træet næste mandag.

Strikgaver

Overskuelige projekter

Alfien har strikket sin del af kjoler, trøjer og sweaters og nyder nu de overskuelige projekter såsom strikhandsker, sutsko og huer.

Strikkeprojekter omkring de 15 timer passer mig så godt, fordi de er overskuelige at klemme ind imellem alt det andet, man også skal.

Endelig tiltager det mit resultatorienterede gen umådeligt at færdiggøre dem.

Ekstra trækning 4. søndag i advent

Alfien har grundet den store interesse for bloggen indført en ekstra trækning den sidste søndag i advent.

Du kan nok ikke nå at få det strikket færdigt inden juleaften, men så er der lidt til dagene imellem jul og nytår, og det er heller ikke så ringe, vel?

Du kan se mere her, hvordan du deltager.

Alfiens strikprojekt inden året rinder ud

Alfien fik sig en ny kilt her forleden, vintage og fra Burberry selvfølgelig. Jeg har ladet mig fortælle, at mønstret hedder Black tartan, det skal jeg dog lige have tjekket ud ved lejlighed.

Men jeg mangler et par strikhandsker i den rigtige grønne farve til kilten, jeg tror faktisk farven hedder racinggreen.

Jeg kunne selvfølgelig vælge en kongeblå, men som du kan læse lidt længere nede er der også pels indblandet.

Jeg har heller ikke lagt mig helt fast på handskemønstret endnu, men det kommer.

Garn fra Sommerfuglen og Burberry kilt

I går gik jagten derfor ind på den perfekte grønne farve, da jeg alligevel var i staden for at se filmen A star is born. Den kan i øvrigt anbefales, hvis du ikke allerede har set den.

Farver er svære at huske korrekt

Som mange nok har erfaret er farver svære at huske korrekt. Derfor er man nødt til at medbringe det tøj, garnet skal passe til.

Jeg har før prøvet at købe noget, som jeg troede passede i farven, bare for at finde ud af da jeg kom hjem, at farverne nærmest skreg til hinanden.

En stofprøve er at foretrække

Da jeg ikke havde en stofprøve iførte jeg mig således kilten.

Selv om det var koldt at rende op og ned ad Strøget, var det dog et langt bedre alternativ end at have den i en pose.

Tråden lagt op mod kilten

I garnbutikken, Sommerfuglen, fandt jeg så blandt en del andre grønne farver, en som duede, så glad var jeg.

På billedet ovenover kan du se, hvor tæt farven er på det grønne i kilten.

Farven Chartreuse

Jeg havde ligeledes været heldig at få fingre i noget chartreusefarvet pels. Bare ordet chartreuse alene kan gøre mig helt høj.

Det havde jeg tænkt mig at sætte på handskerne når jeg altså får strikket dem.

Har du lyst kan du her se, hvordan du let sætter pels på et par strikhandsker. Pelsresten er i øvrigt fra Samarkand, København.

Accessories som ingen andre har

Jeg er lidt til advanced style, og gider ikke at have noget som alle andre har.

Kan man strikke er der således rig mulighed for at fremstille og pynte sig med anderledes accessories, hvilket tiltaler mig umådeligt.

Følelsen af at være unik

Ja, i 2018 er det fortsat topmoderne at føle sig unik og mon ikke det holder i 2019 også? Det tror Alfien på.

Carnival pearls i alle afskygninger

Vintagesmykker er jeg glad for og især den slags, som kaldes for carnival pearls.

Min farmor havde sådan en halskæde og jeg kan huske, at jeg kaldte dem for olieperler.

Det var fordi olie ser sådan ud, når det er spildt på asfalt og solen rammer dråberne.

Jeg har efterhånden en hel kollektion af disse perler. Små og store klipsøreringe, brocher og en del kæder.

Kæderne har perler i forskellige længder og former samt med og uden forløb.

Du kan se hvor smukt smykkerne spiller op mod pelsen. Carnivalsmykker, handsker og kilten passer yderst fint sammen.

Masser af nye projekter i 2019

Alfien har masser af nye projekter i 2019, hhv. på strikkefronten og inden for livsstil, men de er indtil videre lidt tys-tys.

Alfien har hemmeligheder

Glædelig jul og godt nytår

Det var det sidste fra Alfien i år. Alle bloggens læsere ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

Gør Alfien glad

Kunne du lide det, du læste?

Så gør Alfien endnu gladere og del blogindlægget om Strikgaver – Det kan du lige nå at strikke inden jul – med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.

Ligeledes kan du også følge med på Facebook og Instagram, ifald du gider det: Vintagealfien på Instagram og Vintagealfien på FB 

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Fingerhandsker, Strik, strikhue, Vintagestil and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Strikgaver – Det kan du lige nå at strikke inden jul

  1. Jenni Frantzen says:

    hvor finder jeg strikkeopskrifterne på handskerne????? jeg har ledt og ledt på bloggen – der er SÅ mange flotte mønstre og jeg vil vildt gerne strikke nogle smukke handsker til mit barnebarn på 4 år – og til mig selv for den sags skyld

    mvh
    Jenni

    • Alfien says:

      Kære Jenni,
      Tak for sød besked og det glæder mig at handskemønstrene falder i din smag.
      Du kan enten købe opskrifterne her på siden ved at sende mig en mail eller PB på Facebook, pris DKK 35. Du kan se her i strikkataloget, hvilke mønstre der pt er til salg:
      Strikkatalog over Alfiens opskrifter
      Endelig kan du også købe en del af dem på Ravelry:Ravelry: Vintagealfien
      Jeg har sendt dig en mail med yderligere info, kan du ikke finde den er den røget i spam.

      Velsignet solbeskinnet søndag til dig
      Dbh.
      Alfien AKA Birgitte

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *