Nu er efteråret godt i gang, og Alfien havde længe tænkt at strikkede græskar, da lige måtte være noget.
Græskar er jo noget, der forbindes med efterår, varm suppe, hygge indendøre og halloween ikke mindst.
Men en kold søndag i senaugust blev græskarstrikketrangen simpelthen for voldsom.
Så Alfien gik fluks i gang med finde ud af, hvordan de strikkede græskar skulle se ud.
De strikkede græskar er ikke en fotografisk gengivelse
Ikke at det skulle være en fotografisk gengivelse, men man må gerne kunne se, at det her altså er et græskar.
Godt nok et strikket et af slagsen, men stadig et græskar.
All-in gik jeg som altid, hvilket nær havde medført en strikkeskade. Det er også derfor, at indlægget har været lidt længe undervejs.
Stil de strikkede græskarret på bordet
Du kan bruge de strikkede græskar på flere måder, alt efter hvad du er til.
Jeg syntes fx de er særligt fine som pynt på bordet her i efteråret. Og så har jeg små piedestaler til dem eller bruger glas på stilk, hvilket fremhæver dem endnu mere.
Du kan også samle dem allesammen på et fad eller en bakke. Det er en udsmykning, som let lader efterårets pynt glide over i julepynten. Det er jo også et spørgsmål om de farver, du vælger at strikke dem i.
Halskæder med hvide perler er der også mulighed at finde anvendelse for. Man kan jo ikke rende med dem allesammen hele tiden alligevel. Jeg har her brugt to kæder til at indramme de strikkede græskar.
Hæng dem på en gren
Men du kan også hænge dem på en gren, som min kusineveninde foreslog. Det kræver bare, at de får en snor i og at du har en passende gren.
Fordele ved de strikkede græskar
De er nemme at strikke
Nemme at strikke er de, disse små græskar
Derfor er de også velegnet som socialstrik eller fjernsynsstrik.
Ikke helt så enkelt som at strikke fingre, men tæt på.
De kan pyntes og styles
Du kan pynte dem på den fineste vis.
Dresse dem op og ned, hvis du er til styling altså, hvilket jeg er i udpræget grad.
Jeg har altid lidt brocher, løsdele fra ødelagte smykker etc., som der nu kan findes god anvendelse for.
Hjælp fra Ulla
Desuden fik jeg lidt hjælp fra Ulla, som jo har en smykkegruppe på FB.
Det skulle være lidt eventyrligt som i:
Det jeg manglede var små skinnende genstande. Øreringe hvor makkeren var væk etc.
Det var Ulla fuldt ud leveringsdygtig i.
Eller hvad med at give dem en lille fjer på?
Jeg har her brugt strudsepels i en gammelrosa nuance.
Strikkede græskar er gode som værtinde eller venindegave
Er du ferm til at strikke, så giv din overflod af strikpynt væk.
Pak de strikkede græskar fint ind i cellofan og:
Eller måske du har en veninde, som ikke kan eller har tid til at strikke selv?
Jeg tjekker altid op med veninder og andre væsener omkring, hvad de syntes om det seneste påhit i Alfieboet.
Det giver et meget godt fingerpeg af, hvordan ting bliver modtaget.
Ligeledes ved jeg så også på forhånd, om jeg skal komme anstigende med en kreation.
Lige her med de strikkede græskar har jeg fået tilkendegivelser fra flere veninder, at de meget gerne vil have et. Så er de afsat og tak for det.
Børn kan også deltage
Det er også muligt at involvere børn i opgaven. Fx. når der skal findes egnet stilkemateriale i form af grene i naturen.
Gode til at forbruge restegarn
Fordi de strikkede græskar ikke er store, er de eminente til at forbruge restegarn.
Lige netop garnrester har jeg ret så meget af, og især uldgarn i forskellige farver og brands.
Resterne stammer jo især fra fingerhandskerne, men også fra de strikkede scrunchies samt alt det andet jeg går og strikker lidt eller meget på.
Pifter op og bind farverne sammen
For at pifte græskarrene lidt op har jeg strikket med dobbelt tråd.
Som følgetråd har jeg anvendt Månestråle fra CaMaRose.
Det gjorde jeg, fordi garnet indeholder en sølvtråd udover garnets farve. Desuden har garnet en let fnugget overflade, som jeg syntes passer til efterår og vinter.
Lige de to detaljer syntes jeg giver græskarrene et ekstra pift samtidig med at det binder de forskellige garntyper og farver sammen.
Jeg havde en rest Månestråle, men selvfølgelig ikke nok og kun i én farvevariant.
Så som altid, er jeg lige ved at sige:
Er du en ihærdig strikker, så kender du det sikkert godt.
Garnforbrug til et græskar
Garnforbruget til et græskar, afhængigt af størrelsen, ligger i øvrigt i området 6 – 27 gram.
Græskar har nogle kendetegn
Alt afhængig af sorten, kan græskar falde ret så forskellige ud. Men lad os se på et typisk græskar.
Formen på et typisk græskar
Et af de kendetegn som de fleste forbinder med et græskar, er formen.
Det er typisk rundt eller ovalt. Det stammer jo fra alle de græskar, der ses til halloween. Men de kan også være aflange. Det hele afhænger som før nævnt af sorten.
Græskarkinder skulle de have
Ligeledes har græskar også det:
Andre er mindre poetiske og kalder det græskardeller. Nogle græskar har meget udtalte kinder og andre græskar har ingen.
Jeg syntes det buttede udtryk er yderst nuttet, og derfor skulle mine strikkede græskar være til den runde side og med kinder.
Så derfor valgte jeg også et mønster, der har lidt struktur. Ved selve monteringen sørger jeg også for, at græskarkinderne kommer rigtig frem.
Farverne jeg valgte
Men det skulle ikke være i de orange farver, som mange forbinder med et typisk græskar.
Ikke er der er noget i vejen med farven orange.
Den er fin, men den hører bare ikke til blandt mine yndlingsfarver.
Desuden er jeg ikke til at pynte op til halloween med udskårne græskar og spindelvæv, hverken ude eller inde.
Næeh, mine strikkede græskar skulle fortrinsvist være holdt i støvede, douce farver og
Men vi lever da gudskelov stadig i et frit land, så de kan jo strikkes i alle farver.
Strikkede græskar i halloween farver
I 2023 fik jeg lyst til at strikkede græskar i såkaldte halloween farver, som sort, lilla og orange. Årsagen var at de strikkede græskar skulle passe til et heksetema.
De strikkede græskar blev pyntet med heksehatte og tutus og indgik som borddekoration.
Interesseret i at læse mere om oppyntning til halloween?
Så kan du se mere i indlægget om vampyrstrik eller heksestrik: Vampyrstrik til halloween fra 2022 og heksestrik til halloween fra 2023
Opskriften på strikkede græskar
Størrelser og mål
Der er strikket i fire størrelser: x-small, small, medium og large – XS, S, M og L.
Diameteren på de fire græskar, med de valgte garner, er hhv. ca 5 (6,5) 9 (12) cm.
Højden er ca. 4 (5) 6,5 (8)cm.
Vær opmærksom på at jo fladere du gør græskarret, desto større bliver din diameter. Det er en måde at få lidt variation på inden for den samme størrelse, skulle du ønske det.
Jeg kan bedst lide, at græskarrene ikke er for flade.
Materialer til de strikkede græskar:
Garn: arwetta, Filcolana og Månestråle, CaMaRose. Derudover brugte jeg, hvad jeg ellers havde af forskelligt uldgarn beregnet for pinde 2,5 til 3 mm
Nål: Stoppenål eller uldnål.
En mindre nål til at sy sammen med og en stor nål, når kinderne skal formes.
Fyld:
Fyld – jeg bruger fyldevat til at udstoppe med. Det første græskar jeg gjorde færdigt:
Det var, hvad jeg havde ved hånden, den søndag eftermiddag.
Jeg var så spændt på at se, hvordan resultatet ville blive, at jeg ikke kunne vente på at få de rette remedier hjem.
Jeg prøvede også med skumvaskeklude. Men fyldevat giver et langt bedre og pænere resultat og er desuden lettere at arbejde med. Årsagerne til det er flere.
- For det første er det langt nemmere at få græskarret pænt i formen, fordi vattet er lettere at forme.
- Dernæst er det pokkers svært at skabe kinderne, fordi nålen skal stikkes igennem græskarrets center. Og jeg kan af bitter erfaring fortælle, at skumvaskeklude ikke er eftergivende og bløde som fyldevat er. Faktisk fik jeg rigtig ondt i min arm.
Garnforbrug, pinde og strikkefasthed
Garnforbrug er i alt ca 6, (11) 16 (27) g arwetta og Månestråle
Strikkefasthed for dobbelt tråd, pinde 3 mm
Strikkefasthed er 27 masker og 44 pinde til 10 x 10 cm på pind 3 mm.
Bemærk at strikkefastheden er angivet for dobbelttråd. Dobbelttråden bestod af arwetta, Filcolana som er et strømpegarn og Månestråle, CaMaRose.
Bruger du andet garn, så vær opmærksom på at strikkefastheden kan ændre sig enten op eller ned.
Jeg syntes ikke det gør så meget, at størrelsen varierer lidt inden for den samme størrelse græskar. Naturen er jo også fuld af variationer.
Ligeledes havde jeg endvidere de første fire forskellige garnbrands, hvor farverne var til min liking og som jeg ønskede at anvende til projektet.
Selve strikkeopskriften til de strikkede græskar
Slå 29 (41) 53 (73) masker op på pind 3 med det valgte garn
Første pind: Strik alle masker vrang
Herefter starter det egentlige mønster som udgøres af anden og tredje pind.
Anden pind: 1vr, *1 maske løs af, 1vr, 1r, 1vr* gentag fra * til * i alt 7 (10) 13 (18)gange
Tredje pind: 1vr, *1r, 3vr* gentag fra * til * i alt 7 (10) 13 (18)gange
Strik til stykket måler ca 8 (10) 12 (15) cm
Luk af og hæft ender:
Luk af på den pind som svarer til anden pind i mønstret. Der lukkes af i mønster, men i stedet for at tage en maske løs af, strikkes den ret.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Montering:
Brug opslåningsenderne til at sy græskarret sammen med i siden, så du får et rør.
Græskarrets bund syr du sammen med enkelt tråd.
Jeg lader tråden gå igennem opslåningsmaskerne. Derefter trækkes garnet til, lidt ligesom en pose, så hullet bliver så lille om muligt. Derefter hæftes enderne. Se billedcollagen her under.
Nu skal du sørge for, at dit græskar får græskarkinder.
Græskarkinderne
Jeg har fire, seks eller otte græskinder på de fire størrelser.
Antallet af kinder er efter devisen:
På nogle af græskarrene, er der også brugt mørkere eller lysere farver, for at understrege kinderne.
Put fyldevat i og stop det mere eller mindre fast. Jo mere fyld du putter i, jo større og fastere bliver græskarret også.
Saml nu toppen af græskarret som ved bunden, men undlad at stramme hullet helt til.
Dette for at du har mulighed for at efterfylde med mere fyld og ligeledes skal du også have plads til stilken.
Hvis du vil pynte med ørestikkere med lås, skal de sættes på, inden du lukker toppen helt.
Sådan gør du – græskarkinder
Græskarkinder opnår du ved at at sy med dobbelt tråd op igennem bund og top og lade tråden gå ned om siderne, for på den måde at forme kinderne.
Start med at dele det strikkede græskar i én halv med tråden, som nu udgør cirklens diameter.
Dvs. du skal altså lade den dobbelte tråd først gå ned om den ene side og op igen, igennem bund og top. Derefter ned ad den anden side og op igen, to steder, som er lige overfor hinanden.
Jeg deler over diameteren hele tiden for de hhv. fire, seks eller otte græskarkinder.
Det er sværest at give de strikkede græskar seks kinder. Det skyldes, at du ikke bare kan halvere mere, som du kan for de fire og de otte kinder.
- For fire kinder deles hver halvdel én gang mere.
- Græskar som har seks kinder, fås ved at hver halvdel underinddeles to gange mere, så hver halvdel nu er delt i tre.
- Ønsker du et græskar med otte kinder, deler du først i fire kinder. Del nu igen de fire kinder en gang mere hver, til i alt otte kinder.
Det kan godt drille lidt at få græskarkinderne lige store. Bliver delene ikke lige store, kan man jo altid trøste sig med, at naturen heller ikke er fuldstændig symmetrisk.
Sy eventuelt en snor i, så de kan komme op at hænge.
Stilken til de strikkede græskar
Stilken laver jeg af træ fra haven eller hvad jeg finder, når jeg er ude at gå tur.
Det er en hyggelig beskæftigelse at rende rundt og finde passende materiale, og også noget børn syntes er sjovt at være med til.
Har du ikke en have, kan du bruge nedfaldsgrene fra skoven. Der skal ikke ret mange centimeter gren til de strikkede græskar.
Længde og tykkelse på stilk
En passende længde på en stilk er ca fra en 2,5 cm til 5,5 cm, og tykkelsen på stilken er ca 0,5 til 1 cm afhængig af dit græskars størrelse.
Vær opmærksom på at proportionerne passer sammen, så stilken hverken er for kort, lang, for tynd eller for tyk.
Sætter du en pelskrave på dine strikkede græskar, skal stilken være forholdsvis længere for at undgå, at den drukner i kraven.
Det skal du bruge
Decoupage lak eller lim såsom fx Danalim, herudover glitter i sølv og/eller guld. Pensel til påsmøring og en lille grensaks, så du kan korte for lange stykker ned.
Sådan sætter du stilken fast
Skal de strikkede græskar stå på et bord, kan du bare stikke stilken ned i toppen og eventuelt sy toppen til om stilken, hvis hullet er for stort .
En anden måde er at lave det, man kalder et anker.
Et anker er en rund skive med hul, hvor stilken sættes igennem. Det er gerne nødvendigt, at snitte lidt i enden af stilken, så den kan passe ned i hullet i græskarrets top.
Ankeret sættes nu ned i hullet og holder stilken fast. Er hullet for stort i græskarrets top, sys det lidt til, så ankeret ikke falder ud og fyldet ikke ses.
Lime med en limpistol har jeg ikke prøvet, men det er sikkert også en mulighed.
Skal de strikkede græskar op at hænge – ja, så er det en nødvendighed, at stilken ikke falder af.
Pynt dine strikkede græskar
Du kan sy perler på, pynte med brocher, øreringe, knapper og pels.
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan det skal være.
Små græskar ser derfor bedst ud med små skinnende ting på. Mens store græskar kan bære større brocher eller flere små elementer, uden at det ser overlæsset ud.
Men der er ingen regler uden undtagelser.
Så prøv dig frem og se, hvad der passer til dine strikkede græskar.
Sådan sætter jeg pynten på de strikkede græskar
Brocher giver sig selv, hvis låsen er velfungerende. Ellers kan de sys på.
Ørestikker sætter jeg på, inden jeg lukker græskarret helt for oven. Ørestikkerne holdes fast med låsen, som nu sidder på græskarrets vrangside.
Igen handler det også om græskarret skal stå eller hænge.
Skal det stå på et bord og er selve stikken lang nok, venter jeg med at sætte på til græskarret er helt færdigmonteret.
Der er ikke så langt for ørestikkeren at falde, så risikoen for udslåede sten er ikke stor. Men fra en gren derimod, ser det anderledes ud.
Øreklips og øreskruer, her stikker jeg klipsen/skruen igennem strikken, hvis det er muligt. Det er nemmest før toppen er lukket helt til, men det kan nu sagtens lade sig gøre efter også. Ellers kan de sys på.
Perler og knapper sys på med matchende tråd.
Pels, jeg bruger her strudsefjer, som er påsyet stof. Det benævnes faktisk pels.
Du kan lime det på stilken eller du kan sætte det om stilken og så ned i hullet i græskarrets top. Skal græskarrene bare stå er det en meget nem løsning.
Men ikke overraskende syntes jeg, det er ualmindeligt fint.
Gæt et klassisk eventyr
Kan du dine klassikere, så ved du lige præcis hvad det eventyr hedder, som involverer en tabt sko og et græskar.
Har du lyst, kan du tage en quiz om eventyret. Jeg røber da gerne, at husfotografen dumpede med et brag.
Lige det eventyr illustrerer i øvrigt ganske glimrende:
Det kan være en meget god replik at have i baghånden, når du måske har købt endnu et par sko, som du egentlig ikke har noget at bruge til.
Gør Alfien glad – del indlægget om de strikkede græskar
Kender du nogle som er til strikkede græskar? Så del endelig
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Tak for et godt indlæg. Restgarn har vi massere liggende her hjemme. De skal bruges til en masse sjove projekter.
Mange tak for dejlig kommentar.
Ja, restegarn får man hurtigt meget af, hvis man strikker bare lidt, men de strikkede græskar kan i hvert fald forbruge lidt af
det.
Dbh.
Alfien AKA Birgitte
NØJ, hvor er de fine! 😀 Tak for opskriften.
Tak, Sanne og god strikkelyst🤗
Dbh.
Alfien aka Birgitte