KAL, knit along, med Alfien

Jeg har længe gerne ville afholde en KAL og d.14. januar 2022 kl. 16, gik starten så endelig til en handskestrik-KAL.

KAL med Alfien

Jeg har glædet mig voldsomt til at prøve socialstrik i en KAL-kontekst, indrømmer jeg gerne. Det er jo en hel anden form for socialstrik, end jeg er vant til.

Kunne du også tænke dig at være med i en KAL?

Eller bare vide noget mere om, hvad de går ud på?

Så læs endelig videre.

KAL’s er ikke strikkekurser

I det følgende kan du få information omkring de KAL’s, som forventes afholdt i Alfiens regi.

Der er også generel information om, hvad en KAL er og ikke er, hvordan de typisk afvikles etc.

Vær opmærksom på at:

KAL’s er IKKE strikkekurser, men en mulighed for at deltage i socialstrik i et online forum, med andre strikkepersoner!

Tjek derfor dit strikkeniveau ud og spørg gerne.

Skriv eventuelt i kommentarfeltet, hvis du er i tvivl om, hvilket strikkeniveau der forventes for at kunne strikke opskriften til den pågældende KAL, du er interesseret i.

Ligeledes kan du også se mere om de fire strikkeniveauer, jeg inddeler strikkepersoner i.

Er du interesseret i et decideret kursus i handskestrik, så kan du læse mere om det i indlægget strikkekursus i handskestrik.

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

Hvad går en KAL ud på?

En KAL er en form for socialstrik, hvor deltagerne enten er samlet fysisk eller, som her, mødes i det virtuelle rum.

Alle deltagere strikker efter den samme opskrift, en del af gangen!

På en fast ugedag gøres næste del af opskriften tilgængelig, mail eller download, hvilket gør, at der er god mulighed for, at deltagerne kan følges ad.

Handskemønstret Cassandra som der strikkes efter i KAL’en

Socialstrik handler om at være social

Det at se hinandens farvevalg, hvordan de forskellige deltageres projekter går, herunder måske også udfordringer såsom tabte masker, optrevling etc. er en del af en KAL.

Så deltagerne uploader billeder af deres strikkeprojekter, efterhånden som strikkeriet skrider frem.

Da KAL er socialstrik, handler det om at være social og kunne lege pænt!

Det er således velset at like, give hjerter og kommentere på hinandens arbejde, herunder at bidrage med tips og tricks.

Derfor foregår en KAL også i et lukket forum. Det kan være i en lukket gruppe på FB eller Ravelry, hvor en eller flere moderatorer og facilitatorer er tilknyttet gruppen.

Moderatorerne sikrer en ordentlig tone under forløbet. Mens facilitatoren bidrager til fremdriften, introducerer næste del i KAL’en osv.

Antal deltagere i en KAL og e-socialisering

Der kan være mange eller få deltagere til en KAL.

Det er klart at jo mindre gruppen er, jo større er muligheden for at komme til at lære hinanden at kende.

Det at opbygge sociale relationer i det virtuelle rum, kaldes e-socialisering!

Hvis det gøres på en hensigtsmæssig måde, ja – så kommer det tæt på det, du oplever i den fysiske verden.

I denne første KAL er vi en lille gruppe deltagere, hvilket jeg er godt tilfreds med, fordi det gør det nemmere at skabe de sociale relationer.

Jeg interesserer mig levende for mennesker og ser frem til at lære nye at kende samt, ikke mindst, at deltage i et strikfællesskab i et virtuelt rum.

KAL’s i 2022 hos Vintagealfien

Der er planlagt med to KAL’s i 2022.

En med fingerhandskestrik og en adventskalender.

Du kan læse mere under de enkelte KAL’s, herunder det strikkeniveau du anbefales at have.

Første KAL i 2022 er en KAL med handskestrik

Det er Cassandramønstret, som ikke har været udbudt til salg endnu, der er udvalgt til årets første KAL.

Handskemønstret Cassandra er valgt som den opskrift der strikkes efter til denne KAL i januar, 2022
Cassandramønstret og den åbne vintagehandskeholder med lyserød sten

Varighed af KAL med handskestrik

KAL’en startede fredag d.14. januar og afsluttes officielt fredag d. 11 februar, alt i alt forventes det at KAL’en tager en små fem uger.

Strikketiden per sektion

KAL’en er opdelt i fire dele, og du skal påregne et sted i mellem to og tre timer per del.

Dette er selvfølgeligt afhængig af, hvor hurtigt du strikker og den enkelte dels omfang.

Der er tilstræbt en fordeling i KAL’en, som både er naturlig i en strikkehandskeproces og som opdeler opskriften i hensigtsmæssige sektioner. Du kan se mere i indlægget om 7 tips til dig som vil blive bedre til at strikke.

Foregår på FB med moderator og facilitator

KAL’en afvikles via den lukkede gruppe på FB: KAL med Alfien – Cassandramønstret.

Gruppen er synlig for alle, hvilket betyder at du kan finde gruppen ved at trykke på linket. Men det er dog kun betalende medlemmer af gruppen, som kan se opslag og deltagere.

Deltagere i KAL’en sender en anmodning om optagelse i den lukkede gruppe, når betalingen er registreret. Gruppen åbner for deltagere i KAL’en fredag d. 7. januar.

Skulle du af den ene eller anden grund ikke ønske at være på FB, men vil gerne deltage i KAL’en alligevel, så lad mig det vide.

Udover at være facilitator for KAL’en, er jeg moderator sammen med Tina, der har teststrikket mønstret.

Tina og jeg strikker også begge med!

Fingerhandsker kan man nemlig ikke få for mange af, og ellers så kan de altid bruges som gaver.

Strikkede fingerhandsker kan man ikke få for mange af

Niveau: øvede og habile strikkere

Tommelfingerreglen for niveauet er her, at kan du strikke sokker/strømper, ja – så kan du også strikke fingerhandsker. Det er altså ikke et krav for at deltage, at du har strikket fingerhandsker før.

Du kan se mere i indlæggene om forskellen på handskestrik og sokke/strømpestrik: ABC til handskestrik og Drømmer du også om at kunne strikke fingerhandsker?

Det skal du have af strikkefærdigheder:

  • Du kan strikke med tyndt garn og små pinde 2,5 mm til 2,75 mm
  • Du kan også strikke rundt med fire og fem pinde
  • Snoninger og et simpelt hulmønster behersker du også
  • Ligeledes kan du slå masker op og samle masker op

Sådan deltager du samt prisen

Vil du også gerne deltage i denne KAL med handskestrik?

Så læg en kommentar i kommentarfeltet nederst på siden eller send en mail til alfienatvintagealfien.dk.

Bemærk at mailadressen er stavet helt ud for at undgå spam.

Tilmeldingsfrist til KAL’en er torsdag d. 13. januar

Prisen for deltagelse er opskriftens pris, DKK 35, og er du nyhedsbrevsmodtager, får du 10% på prisen.

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

Handskemønstret Cassandra er den opskrift, som der strikkes efter til denne KAL i januar, 2022
Cassandramønstret og handskeholderen fra 1950’erne

Er KAL’s ikke noget for dig, men du er interesseret i at strikke fingerhandsker, så kan du se, om der er noget i Alfiens strikkatalog, som frister.

En advents-KAL med start d. 27.november, 2022

Denne har jeg desværre måtte aflyse, i stedet har jeg sammensat en adventskalender, med 7 opskrifter + en goodie-opskrift. Det kan du læse mere om i indlægget om årets adventskalender

Ikke overraskende er det julepynt, der er på programmet for KAL’en!

Af gode grunde bliver der ikke vist billeder af, hvad de fire låger i adventskalenderen kommer til at indeholde.

Men jeg kan godt løfte sløret for, at der planlægges med fire forskellige strikemner i kategorien miniaturestrik.

Minaturestrik, det lille juletræ bruges som holder for et par juleørestikker
Et eksempel på miniaturestrik fra indlægget om det lille juletræ

Mere præcist hvilke strikemner har jeg ikke besluttet endnu, og det skal jo også være en overraskelse, hvad der skal strikkes de fire søndage i advent, 2022.

Anbefalede strikke-skills for advents- KALén ligger i den højere ende af let øvede samt øvede strikkere.

Du kan se min opdeling af strikke-skills i indlægget: Strikke-skills – hvor mange strikkepinde har du?

Informationen opdateres løbende, som der kommer mere på plads.

V

Niveau: Den højere ende af let øvede samt øvede strikkere

Tidsforbrug per adventssøndag:

Afhænger af strikemnet, men ved miniaturestrik vil man typisk strikke mere end et emne af samme slags. Der planlægges med to til tre timers strik per gang.

Et foreløbigt bud på hvilke strikkefærdigheder der er nødvendige:

  • Du kan strikke med fire pinde
  • Du kan strikke med tyndt garn på små pinde – størrelse 2,5 mm til 2,75 mm
  • Snoninger samt simple hulmønstre behersker du også.
  • Du kan samle masker op
  • Strikke med flere farver garn på samme omgang, har du også prøvet en enkelt gang eller mere før

Gør Alfien glad – del indlægget om KAL’s

Kender du nogle, som også kunne have lyst til at deltage i en KAL? Så del endelig.

Når det ikke bare er personen, som er vintage!
Alfien iført vintageaccessories – strikhue, broche, øreringe og perlekæde, februar 2021

Ligeledes kan du også følge VintagealfienFacebook og Pinterest, i fald du gider det.

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

2 Responses to KAL, knit along, med Alfien

  1. Vibeke Willumsen says:

    Jeg vil gerne deltage i KAL i morgen eftermiddag

    • Alfien says:

      Godmorgen Vibeke,

      Tak for besked omkring deltagelsei KAL🤗
      Jeg har netop sendt en mail til dig omkring betalingsinfo

      Vi ses senere i dag i den lukkede FB-gruppe😊

      Dbh.

      Alfien aka Birgitte

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *