Her kan du læse om Alfien, der står bag bloggen Vintagealfien, og hvorfor strikkede fingerhandsker i vintagestil kan være et emne, der kan skrives så meget om.
Bag Alfien står jeg, som tæller år i overståede vintre, født 1963, i modsætningen til Alfien, der tæller dem i oplevede somre.
Alfien er mit alter ego og giver mulighed for at skabe og udfolde et frirum, hvor alt det som ikke passer med min naturvidenskabelige baggrund kan være.
En livstilsblog- inspiration og kreativitet
Bloggen Vintagealfien er en livstilsblog. Derfor finder noget af det, som jeg bliver inspireret af på min vej i gennem livet gerne vej til bloggen i en eller anden form.
Et godt eksempel på netop det er strikkede fingerhandsker i vintagestil.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
At strikke er jeg vild med
At strikke er en livslang kærlighedshistorie, og jeg har derfor givet mig i kast med at udarbejde strikopskrifter, som er lette at følge. Det er især strikhandsker i vintagestil, der har min bevågenhed.
Simpelthen fordi:
- Strikhandsker med mønster er flotte, de passer typisk også til et hvilken som helst outfit og er lækre at have på.
- Hjemmestrikkede handsker er også en rigtig god gaveide til fødselsdage og til jul
- Endelig er handskerne overkommelige at strikke. Det tager cirka 10 til 15 timer for et par alt afhængig af mønstret og hvor gode strikke-skills du har.
At strikke handsker: En færdighed som er ved at blive glemt
Det at strikke fingerhandsker er i øvrigt en færdighed, som er ved at gå i glemmebogen. Hvilket jeg syntes er meget ærgerligt.
En af årsagerne til det er også, at mange strikopskrifter ikke er tilpas udførlige og dermed pædagogiske nok.
Så drømmer du også om at strikke fingerhandsker, så læs endelig videre.
I indlægget om at strikke fingerhandsker, kan du fx se, hvordan mine strikkeopskrifter er udarbejdet, så man ikke skal være OL – guldmedaljevinder for at kunne strikke et par.
Mest solgte opskrift
Den mest solgte opskrift er fortsat fingerhandskerne i mormormønstret Margrethe.
Den er i øvrigt stadig et af mine favoritmønstre.
Vil du se, hvad der ellers er til salg af strikopskrifter på hjemmesiden, så kan du kigge i Strikkatalog over Alfiens opskrifter
Opskrifter som er læsbare og strikbare
At udarbejde opskrifter er i øvrigt en måde, hvorpå jeg overfører min faglighed indenfor det at udarbejde opgaver til studerende over til at skrive en letforståelig strikopskrift.
En strikopskrift skal både være læsbar og strikbar, hvis den skal opfylde sit formål.
Vil du læse mere om, hvad det betyder for dem, som strikker efter mine opskrifter, kan du se mere her i indlægget: Er billeder i en strikkeopskrift nyttige?
Ros fra en håndarbejdsentusiast
På bloggen Helle4Hanne, H4H, blev en af mine strikopskrifter nævnt i rosende vendinger.
Det var yderst værdsat og varmede Alfiens hjerte umådeligt. En håndarbejdsentusiast, som var så tilfreds med en af mine opskrifter og samtidig også tog sig tid til at linke fra sin blog til opskriften. Det blev jeg meget taknemmelig for og det lyste godt op i en mørk december. Du kan se indlægget her: Alfiens opskrift på H4Hs blog
I tvivl om du kan strikke fingerhandsker?
Er du i tvivl, om du kan finde ud af at strikke fingerhandsker, er den gyldne regel, at:
Du kan se mere om det emne i ABC til handskestrik og et strikkekursus.
Det er også muligt at købe et kursus i handskestrik, skulle du ønske det.
KAL´s, knit alongs, nyt i 2022
Som noget nyt i 2022 afholder jeg også KAL´s.
Det er noget, som jeg har ønsket at afprøve i lang tid, og nu blev det så til virkelighed.
Den første KAL blev skudt i gang d. 14. januar og var med handskestrik.
Du kan læse mere om KAL’s i indlægget: KAL med Alfien
Sådan handler du eller kontakter Alfien
Ønsker du at købe en strikopskrift, kan du købe på Ravelry, hvor der er instant download.
Er du i tvivl om, hvilken sværhedsgrad de forskellige handskeopskrifter har, så er du altid velkommen til at spørge ad, før du beslutter dig endeligt for et mønster.
Du kan kontakte Alfien via en formular på denne side: Kontakt Alfien
Du kan også læse mere om niveau etc. her i: 7 tips til dig som vil bedre til at strikke, se under få overblikket i indholdsfortegnelsen. Eller i indlægget om strikkeskills
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Alfien og samarbejde med andre ligesindede væsner
Alfien er altid på udkig efter nye muligheder, skyldes et ret aktivt entreprenant gen. Har du, efter at have kigget dig lidt omkring på hjemmesiden, fået lyst til et samarbejde med Alfien kan du læse mere om det her Samarbejde med ligesindede
Fotografier på hjemmesiden
Fotografierne er typisk taget af husfotografen, kan kendes ved at de er professionelle, et af dem kan ses her.
Alfien står for de fleste andre, herunder også dem, hvor der er skrevet tekst.
Opskrivning til nyhedsbrev
Alfien spammer ikke, i snit udsendes omkring fire nyhedsbreve om året fra VintageAlfien.
Du kan skrive dig op til nyhedsbrevet her under:
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Bruger du fotografier fra bloggen?
Skulle du have lyst til at anvende fotografier fra min hjemmeside, KREDITER da venligst Vintagealfien.
Jeg ser flere og flere af mine billeder brugt på andre blogs uden henvisning.
Hej,
Jeg vil meget gerne købe opskriften på fingerhandskerne i mormormønstret Margrethe 🙂
Hej,
Tak for besked omkring køb af opskrift, jeg har netop sendt dig mail omkring betalingsbetingelserne.
Dbh.
Birgitte
Hej. Smukke smukke handsker og præcis som min farmor strikkede dem tilbage i 1960-rene. Hvad er forskellen på Margrethe og Bethine?
Og hvordan køber jeg et mønster af dig .
Mvh Catrin
Kære Catrin,
Tusinde tak, det glæder mig at du kan lide handskerne.
Der er ikke den store forskel i strikkekoden på de to mønstre, så du må vælge hvilken en du bedst kan lide.
Ang. køb af mønster kan du betale via mobilpay, jeg sender en mail lige om lidt du kan svare tilbage på, eller du kan gå til Ravelry:https://www.ravelry.com/patterns/sources/vintagealfien/patterns
hvor du kan købe via paypal
Dbh.
Birgitte
Hej
Jeg er lidt interesseret i at høre hvad str pind din perlestrik hue er strikket på.
Kunne nemlig godt være interesseret i opskriften, hvis den passer til mit udvalgte garn.
Hej Stine,
Tak for din forespørgelse omkring pindestørrelse.
Huen i perlestrik er strikket på pind 4.
Dbh.
Birgitte
Jeg vil gerne købe alle dine opskrifter på dine strikket vintage handsker.
Hilsen fra Lina
Hej Lina,
Har netop sendt en mail til dig, hvis du ikke kan se den, ligger den måske i spam.
Mange hilsner
Alfien AKA Birgitte
Jeg vil gerne købe opskrift på mormorvanter.
Sender lige en mail, så vi kan aftale nærmere.
Alfien
Hejsa
Jeg vil gerne købe opskriften på den perlestrikkede hue.
Vh. Birgitte Larsen
Hej,
Sender dig en mail med betalingsinfo Alfien
Halløj
Jeg vil gerne købe din opskrift på de fine mormorvanter☀️
Sender dig en mail med betalingsinfo
Alfien