Se mere under de respektive kategorier i menuen Alfiens Shop
VINTAGE PELSHATTE
1. Pelshat i blåræv
Total vidunderlig pelshat i blåræv, som desværre er for lille til mig, den måler 54 cm. Fremstår som fuldstændig ny, hvilket den dog ikke er og kommer fra Pelshuset, København. Pris DKK 500.
2. Pelshat i rødræv
Pelshat i rødræv, målt til str. 55. Jeg passer den dog fint, sikkert noget med måden den skal sidde på. Rødræv klæder mig desværre ikke, må jeg sande, da jeg har et typisk nordisk udseende. Men til en person med mørkt eller rødt hår, vil det være en helt anden sag.
Hatten er oprindelig fra Pigalle i København, made in Danmark by Levinsky, jeg gætter på at den er fra start 70’erne, da den ligner noget som Karla fra Huset på Christianshavn render med, sammen med sin sorte skindfrakke og lange støvler.
Standen er fin brugt, svedremmen er uden pletter, det går jeg en del op i, da jeg har det lidt svært med andres hårfedt. Foran er den hvælvet, hvilket giver et meget fin kig til ansigtet, se første billede. Pris DKK 300.
3. Baret i sælskind med hvid kvast
Sort sælskindsbaret med kvast af kanin, gætter jeg på, kvasten måler ca. 6 cm og str. er 56. Meget fin stand, ser ud som om den aldrig er blevet brugt, selv har jeg heller ikke forsøgt mig. Syntes bare at den var god til at lade gå! Hvornår den er fra og hvem der har fremstillet den vides ikke, da der intet mærke er i. Pris DKK 150.
KUNST
1. Huse
Tre små billeder af Bente Gammelgård malet i 2010 på bomuldslærred opsat på kraftigt karton, størrelse 15 x 15 cm, sælges samlet for DKK 150 eller hver for sig for DKK 75.
2. Hornbæk konkylier
Sødt sommerbillede til sommerhuset udført på lærred, malet i 2009, kunstner ukendt, størrelse 20x 20 cm, sælges for DKK 100.