De lilla fingerhandsker blev endelig færdige
Alfien har haft travlt med at færdiggøre strikprojekter her i august.
Du husker måske de lilla fingerhandsker, som havde lidt så krank en skæbne? Hvis ikke, kan du se mere om det her, i fald du gider det.
Men jeg fik købt det lilla garn i maj, og her forleden tænkte jeg, at nu skulle de altså være færdige.
Jeg skulle også bruge de korte pinde til et andet par handsker, hvilket nok var den absolut mest drivende kraft bag beslutningen.
Den gule nederdel, handskerne er foreviget på, måtte jeg bare eje.
Farver bliver jeg gladere og gladere for, og jo ældre jeg bliver, jo mere kan jeg mærke, at min stil trækker i retningen af advanced style.
Livet er for kort til at gå med kedeligt tøj, og lige netop en gul nederdel, gør mig bare glad.
Masker som sidder i længere tid på pinden
De fleste som strikker ved, at har man haft et ufærdigt arbejde liggende i længere tid, med pindene siddende i, så er maskerne på pinden blevet udvidet.
Det gør at hvis man strikker videre, som intet er hændt, kan det ses.
Strikkefastheden har simpelthen ændret sig og man ender med en omgang, der er for løst strikket i forhold til resten.
Det kan ses og især, hvis der er tale om glatstrik.
Løsningen er at pille en omgang op, således at man har friske masker på pinden så at sige, og derefter strikke videre.
Eller man kan sætte over på maskeholdere, som har en mindre diameter, inden man lægger arbejdet til side, hvis man ved, at der kommer en længere pause i strikkeriet.
Diameteren på en typisk maskeholder er 2,25 mm, hvilket er nok til at maskerne ikke giver sig.
Så jeg måtte pille en omgang op, inden jeg kunne få den sidste handske strikket færdigt.
Bare ved tanken om at strikke ringfingeren færdig og så maskerne havde givet sig, det magtede jeg ikke, så var de fingerhandsker nok aldrig blevet færdige.
Garnet var jeg heller ikke sikker på havde samme indfarvning, jeg havde smidt banderolen væk.
Dog syntes jeg ikke, at jeg kan se en nuanceforskel på de færdige fingerhandsker. Jeg har måske været heldig?
Lilla er nok heller ikke den farve, der bliver solgt allermest af i strømpegarn.
Vej dit garn inden du tager det i brug
Det som jeg lærte af oplevelsen med de lilla fingerhandsker er, at veje garnet inden jeg tager det i brug, og især hvis det er et mærke, jeg ikke er vant til at strikke i.
Det er lidt ærgerligt at mangle under to gram for at kunne færdiggøre et projekt.
Havde jeg vidst det havde jeg leveret garnet retur og bedt om et andet nøgle, inden jeg gik i gang.
Dog var jeg heldig, at det enten var samme indfarvning eller i hvert fald så tæt på, at jeg ikke kan se forskel, så heldig er man desværre ikke altid.
Løsningen kunne være en lommevægt
Jeg har vejet fingerhandskerne efter de er færdigstrikkede, inden hæftning, og kan konstatere, at de kun vejer 47 gram.
Dvs. seks procent for lidt.
Jeg spurgte lidt ind til i forretningen, hvor stor en margen i procent, garnfabrikanter kan tillade sig at have på et 50 grams nøgle. Men det var der ikke noget klart svar på.
Husfotografen har foreslået, at jeg har en lille lommevægt med, når jeg køber garn.
Sådan en vægt har vi selvfølgelig, det er en vægt, som ligner noget en pusher anvender til lidt gadesalg.
Nåeh, jeg overlever det nok, og har nu en meeeeeget stor rest lilla garn tilbage, som jeg skal bruge til et eller andet nyttigt ved lejlighed.
Måske kan der strikkes handsker til et barn af det?
Lilla sidestilles tit med sort til formal wear
De to par handsker er anbragt på et lilla tylskørt, som jeg render med engang imellem.
Jeg kan godt lide lilla, fra den mørklilla over til den sarte lavendelfarvede. 
København og nærmeste omegn bruges mørklilla tit i stedet for sort til formal wear.
Mens det mange andre steder i landet kun er sort, der kommer i betragtning til den slags lejligheder.
Mørklilla er ikke så hårdt mod ansigtet som sort, og ellers kan man bruge et tørklæde op til ansigtet, hvis man ikke syntes at lilla klæder ens ansigtstone, ved bukser eller nederdele er der i sagens natur ikke den slags udfordringer.
Fingerhandsker til en barndomsveninde
De grønne fingerhandsker blev også færdige i august.
De havde hovedrollen i indlægget om Maskepolitiet, som du kan læse om her, hvis du har lyst.
Det var dem, jeg skulle bruge pindene til som sad i den ene lilla handske.
De er en fødselsdagsgave til en barndomsveninde, som bliver 55 år her i september, og jeg ved, hun elsker flaskegrøn. 
Så jeg tænker, at de nok falder i god jord, når hun får dem her på søndag.
Væsener som ikke er strikkepersoner, er generelt yderst begejstret for strikkede gaver, er min erfaring.
Det gør det også nemmere for en selv at komme op med en unik gave, hvis man altså har tiden til at strikke den.
Tidsforbruget fra jeg slår maskerne op, til alle ender er hæftet er ca. 10-15 timer, alt efter hvor kompliceret mønstret er.
Er du interesseret kan du se en oversigt over de strikopskrifter fra Alfiens hånd, der sælges her.
Hvor kommer smykkerne fra?
Brocherne vist på siden er fra min sædvanlige leverandør af den slags, Kathe, mens vintageviften er fra Kirsten Kytner på Instagram.
Vintagecarnivalperlerne er fra Tina, scarletscurtain også Instagram. Perlerne er sat på udskiftelige kroge, så de bliver løftet lidt i stilen.
Det er i øvrigt en rigtig god investering med sådanne nogle ørekroge, hvor der kan skiftes vedhæng.
Jeg sætter alskens vedhæng på, billigt som dyrt, og har derfor altid øreringe, som matcher tøjet og tit til en meget billig penge.
Dogmekludene fik også hæftet ender alle som én
Ligeledes fik jeg også hæftet alle enderne på sommerens projekt, Dogmekludene.
Det tog en rum tid indrømmer jeg gerne, cirka hele august er gået med det, sideløbende med de andre strikkeprojekter. 
Men jeg var ihærdig og færdiggjorde en klud af gangen, så der ikke ligger noget og roder.
Hvis du er interesseret i at se mere om dogmeklude og måske erhverve opskriften, der er for nyhedsbrevsmodtagere er det her.
Gør Alfien glad
Kunne du lide det, du læste?
Så gør Alfien endnu gladere og del blogindlægget med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.
Ligeledes kan du også følge med på Facebook og Instagram, ifald du gider det: Vintagealfien på Instagram og Vintagealfien på FB
