Columbine: Ternet strik og små snoninger

Tern kan jeg lide og ternet strik er ingen undtagelse.

Ternet strik og columbinemønstret

Jeg faldt over et vintagemønster med strikkede tern for et par måneder siden, som jeg simpelthen ikke kunne stå for.

Men grundet knit alongen måtte det vente lidt med at blive strikket op.

Det er der dog blevet rådet bod på nu.

Ternet strik – et Harlekinmønster

Mønstret kaldes på dansk for et Harlekinmønster og på engelsk hedder det diamond stitch.

Derfor kunne handskemønstret jo ikke kaldes for andet end Columbine!


Mønstret som danner ternene eller ruderne fremkommer ved hjælp af små snoninger, der flyttes henover håndryggen.

Der er to masker i spil til hver snoning, men der bruges dog ikke en snoningspind til at flytte maskerne.

Det er rigtigt smart, da du så ikke skal bruge en ekstra pind for at strikke mønstret.

Interesseret i at se mere om snoninger, så kan du se mere i indlæggene: Kabelstrik eller snoninger samt De små, de store og de falske snoninger

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

Den manglende snoningspind

Men hvordan gør man så, når der ikke bruges en snoningspind?

Lige netop denne detalje vakte en del hovedbrud, da mønstret skulle strikkes op.

Video i slow mo til hjælp for Columbineopskriften

Derfor besluttede jeg at udarbejde nogle videoer i slow mo, til at understøtte den skrevne forklaring i opskriften.

Videoen viser, hvordan du bærer dig ad med flytte maskerne til hhv. højre eller venstre

Som altid siger billeder mere end 1000 ord, og i videoen kan du se, hvordan maskerne flyttes til hhv. højre og venstre.

I videoen strikker jeg på barnestørrelsen i Columbinemønstret, og bruger derfor tyndt garn og små pinde.

Egentlig ville jeg have anvendt tykt garn og store pinde, som beskrevet i indlægget om de sladrende strikkepinde, men jeg havde ikke tid til at strikke en prøve op.

Når ti-øren er faldet

Når først ti-øren er faldet omkring, hvordan maskerne skal flyttes, er Columbinemønstret både sjovt og hurtigt at strikke.

Få vintagestilen med ternet strik

Sidder du og kigger lidt på gamle strikmønstre, så dukker strik med tern gerne op.

Enten som her i form af snoninger eller som blokke af ret og vrang. Det ses typisk på mønstre fra 1940’erne til op i 1960’erne.

Ternet strik - Columbinemønstret set fra siden
Columbinemønstret set fra siden – bemærk hvordan ternene fremhæves

Effekten den ternede strik giver på håndryggen er bare objektiv lækker!

Er du til vintagestil, så sætter et par strikkede fingerhandsker med tern prikken over i’et.

Columbinemønstret er nu salgsklart på Ravelry: Columbineopskrift

Er du interesseret i at se flere handskemønstre? Så kan du tage et kig i Alfiens strikkatalog.

Columbinemønstret i to størrelser

Handskemønstret kommer i to størrelser, nemlig dame og barn 5-7 år.

Dermed er der mulighed for, at mor og lillepigen kan få et par strikhandsker hver med samme mønster, men i hver sin størrelse.

Ternet strik i lilla og en matchende ring fra SC, Magic ice 1976

Handskerne er næsten færdigstrikket, og Tina har kvalitetstjekket mønstret.

Det kunne også være et muligt handskemønster til den næste KAL i handskestrik. Det har jeg dog ikke helt bestemt mig for endnu.

Er du interesseret i at vide mere om KAL’s, så kan du læse mere her i indlægget: KAL med Alfien

Gør Alfien glad – del indlægget om ternet strik

Kender du nogle, som er interesseret i ternet strik skabt ved små snoninger? Så del endelig.

Ternet strik i toget til Solrød strand
Barnestørrelsen i Columbinemønstret strikkes der på i toget til Solrød strand

Du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

Ligeledes kan du også følge VintagealfienFacebook

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Klassisk mønster, Strik, Vintage strikmønstre and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *