Nyt i sen august – Fødder, vantedesigns og oprydning

Alfien har hygget sig i denne ferie, og kan lide at tempoet går ned alle vegne i ferietiden. Det mærkes tydeligt, når man bevæger sig rundt i byen, der er stadig puls, men busserne er næsten tomme og på gaderne er der ikke meget trafik, i hvert fald ikke hvor Alfien bor.

Sommer og bare fødder

Hos Alfien er der også fokus på fødder i denne sommer.Fødder Alfien elsker at gå barfodet og især i sand. En sommerdag ved stranden skal inkludere lange gåture i strandkanten med bare fødder for at være hel optimal. I sommers var det strækningen ved Hornbæk strand, som muliggjorde et særligt godt billede af Alfiens tæer på højre fod.

Ligeledes kan du på bloggen læse om, hvordan man står rigtigt på fødderne, og er du i tvivl om du står rigtigt, så kast et blik på dine skohæle og se, om de er slidt lige meget, på inderside og yderside og på højre og venstre sko. Se mere her: Stå rigtigt

Alfien har fået en zoneterapeut til at gæsteblogge hos Alfien og er du til DIY indenfor helse, er der nyttig viden lige ved hånden. Det er Lone Lykke Larsen med egen klinik i Brønshøj, som deler ud af sin viden omkring akupressur punkter i de næste par nyhedsbreve. Første gang er det mindskelse af smerter i ryggen og næste gang er det lindring af gener i overgangsalderen.

Hvordan rygsmerter kan mindskes ved hjælp af zoneterapi kan du således læse mere om denne gang. Fremgangsmåden er også illustreret med billeder, hvis du ønsker at foretage en gør-det-selv-behandling. Da Lone har flere års erfaring med behandling af ryg- og nakkesmerter, er du i gode hænder.

Alfien er i øvrigt i gang med lidt DIY zoneterapi for ryggen på billedet til højre, men har i øvrigt også selv gået regelmæssigt hos forskellige zoneterapeuter især tilbage i 90erne, og kan kun anbefale det. Læs mere her:DIY zoneterapi for ryggen

Lones hjemmeside

Vantestrikning flere nye mønstre

Bortset fra oprydningen er der fortsat travlt med vante-strikkeriet, og det 12. design er nu rundet. Stilen og designet er selvfølgelig stadig vintage. Det sjoveste er at finde på, hvordan mønstret på håndryggen skal se ud, er Alfiens holdning. Der bliver ledt flittigt på nettet, og især Pinterest leverer god inspiration til nye mønstre og design. Se mere om de nye mønstre her: Nye mønstre i vintagestil

I øvrigt har en strikkefe, sådanne væsener findes, fortalt Alfien at hvis man er allergisk overfor uld, kan minkgarn være en løsning på det problem. Det er et emne, der skal udforskes ved lejlighed.

Havde Alfien en lille fysisk butik, ville vanterne nok blive præsenteret som vist på billedet ovenover. Rullet sammen så kun mønstrene ses, det ser indbydende ud, syntes Alfien. Men ak, Alfien har kun internettet og er derfor nu også at finde på Ravelry, det engelsksprogede community for strikkere. Her kan en del af Alfiens opskrifter ligeledes købes.

Vintagealfien på Ravelry

Alfien har i øvrigt skrevet lidt om nyttige tips og tricks, når der strikkes fingervanter. Måske er der noget du kan bruge, når du selv strikker?

Du kan læse mere om tips og tricks til vantestrikning, her: Tips til fingervantestrikning

Oprydning og effekter som kom til ære og værdighed igen

Ferie i år i Alfieboet inkluderer downsizing, der er blevet ryddet op og ud, der har været udstedt en fatwa på kælderen i Alfieboet de sidste par år, og denne sommer blev der så gjort noget ved det. Helt utrolige mængder er blevet smidt ud, givet væk eller solgt og der er blevet fundet ting frem, som troede sig fuldstændig glemt og havde indstillet sig på et liv i mørke, men frelsen kom til manges store overraskelse.

Alfien har en faible for gammelt blåt porcelæn, det er samlet over en årrække, men har været forvist til kælderen grundet pladsmanglen. Men det er nu blev placeret i den ny istandsatte tallerkenrække. Den tallerkenrække ved i øvrigt, hvad det vil sige at være halvglemt, den lå 10 år eller mere i kælderen efter den blev reddet af en modig containerarkæolog fra den visse død. Der skulle opsættes et nyt køkken i en ejendom, så ud røg den, den stakkel. Slebet, spartlet og malet er den blevet og er igen kommet til ære og værdighed.

Overordnet er Alfien tilfreds med eksekveringen af oprydningen, suk, der er blevet smidt ud, men som Alfien ser det, er der jo så plads til noget nyt! Hvilket er et lyspunkt for en samler.

Bedste loppefund siden sidst

Som det anes i tallerkenrækken yderst i venstre hjørne, er der en blå tallerken med blomster mønster. Alfien faldt over den plus dens søster i en loppeshop i Herlev, Alfien kommer i den loppeshop et par gange om året, og den skuffer aldrig. Se mere her:Blå tallerkner

Brombær plukning i Alfieboet

Alfien har et brombærkrat af en gammel sort, den udmærker sig ved at give kæmpestore bær, fantastiske til snacks men også til grød. Planten er også den mest stikkende plante i hele haven, og overgår langt roserne.

I år skete det som ikke måtte ske, Alfien faldt ned fra den ustabile havestol og fik de største blå mærker i årtier, men dog ingen brækkede lemmer. Derfor er der nu indført en ny teknik når der plukkes brombær. Det kan du læse mere om, ligeledes er der opskrift på brombærgrød en rigtig delikatesse, som ofte serveres når der er gæstebud. Læs mere her: Brombær, krat og grød

Nye vintageeffekter sat til salg

Derudover er der sat nye vintageeffekter til salg. Herunder flere kjoler såsom en LBD og en maxikjole. Ligeledes en minkcape, en skindnederdel fra Line Mo, flere bælter osv.

Se mere under de enkelte kategorier her Vintageeffekter

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Er du interesseret i at læse om Alfiens gøren og laden, er der et sign-up for nyhedsbrev i øverste højre hjørne.

 

 

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Helse, Strik, Sund kost and tagged , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *