Strikket julepynt: Til dig selv eller som gave

Mangler du noget at pynte op med til jul eller et par unikke gaveideer? Så er strikket julepynt billigt, nemt og som oftest hurtigt at strikke også.

Strikket julepynt pynter smukt på trappen til første sal

Der er mange slags gaver at give i december. Der er julegaver, værtindegaver, venindegaver, kalendergaver og adventsgaver for bare at nævne nogle af de gavekategorier som eksisterer.

Så lad os se nogle eksempler på strikket julepynt enten til dig selv eller til gaver

Strikket julepynt som er perfekt til en værtindegave

En værtindegave som ikke tager alt for lang tid at strikke, er de små nuttede vanter.

De er færdige på en god times tid og er nemme at pynte med hvor som helst i boligen. De pynter på en tallerkenrække, på en trappe eller de kan hænges på træet.

Vanterne forbruger cirka 2- 3 gram garn, så der er mulighed for at bruge selv de små garnrester.

Du kan strikke dem i de typiske julefarver, rød eller grøn. Eller du kan vælge, som jeg har gjort her, at strikke dem i en kølig pastelfarve.

Små nuttede vanter er strikket julepynt, alle bliver glade for
De små blå vanter er pyntet med ørestikkere

Pynt dem med et par billige ørestikkere for ekstra bling, læg dem i en cellofanpose og værtindegaven er klar.

Du kan se opskriften her på de strikkede vanter.

Sæt et juletræ på dine lækkerier

Strik et lille juletræ og sæt det på et glas med lækkerier.

Enten til dig selv eller på en værtindegave.

Pynt et glas med lækkerier

Træet er hurtigt at strikke, og har mange anvendelsesmuligheder fordi det er så småt.

Se her for opskriften på det lille juletræ.

Strikkede sommerfugle eller sløjfer

Strikkede sommerfugle er ikke kun til at sætte på et par strikhandsker.

Nej, du kan også bruge dem til at pynte et lille juletræ med eller en gren.

Her hænger den strikkede julepynt fint på træet sammen med et udvalg af fine vintagebrocher.

De strikkede sløjfer i julefarver pynter træet sammen med vintagebrocherne
De strikkede sløjfer i julefarver pynter træet sammen med vintagebrocherne

Du kan se opskriften på strikkede sommerfugle her.

En strikket sweater med snoninger er anderledes julepynt

Er du til lidt anderledes julepynt, kan du kaste dig ud i at strikke en sweater.

Jeg er mest til afdæmpet julepynt, fordi det passer til, hvordan mit hjem ser ud!

Jeg har holdt de strikkede små sweaters i afdæmpede farver og pyntet dem med minibrocher eller ørestikkere, hvor makkeren var gået tabt.

Strikkede sweaters som kan bruges som julepynt
Tre strikkede sweaters som kan bruges som julepynt

Sæt en guldsnor i og sweateren er klar til at pynte på en trappe. Du kan også hænge den på juletræet, på en gren eller på en tallerkenrække, hvis du har sådan en.

Giveaway – strikkeopskrift på miniaturestrik

Traditionen tro udlodder jeg til nyhedsbrevsmodtagerne en udvalgt strikkeopskrift på de fire søndage i advent.

Dette år er det opskriften på miniaturestrik, jeg har udvalgt til julelodtrækningerne.

Første lodtrækning bliver således søndag d. 28. november, 1.søndag i advent.

Ønsker du at deltage i lodtrækningen?

For at deltage i lodtrækningen skal du bare være modtager af Alfiens nyhedsbrev. Opskrivningsfeltet finder du i højre side af skærmen eller her under.

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

Vinderen får som altid, ved Alfiens giveaways, direkte besked på mail.

Er du den heldige vinder, så husk at vende tilbage inden tre dage, da jeg ellers glæder en anden nyhedsbrevsmodtager med en opskrift.

Strikkede græskar er en anden form for julepynt

Hvis du er til strikket julepynt, som ikke ligner det alle andre har, så kan du strikke græskar.

Strik dem i de farver, du kan lide og pynt med julebrocher eller andet flitterstads.

Strikket græskar pyntet med et vintage juletræ
Strikket græskar pyntet med et vintage juletræ

De er også gode som små gaver til en veninde eller som værtindegaver.

Er din veninde eller værtinde til bijouteri, så er et strikket græskar også perfekt til at stikke en broche i eller et par øreringe.

Se her for opskriften på de strikkede græskar.

Guirlander med strikket julepynt

Julepynt, som er sat på en guirlande, giver et smukt udtryk.

Her er det små strikkede vanter, mamelukker og en enkelt hue, der er sat på guirlanden og pynter trappen op til førstesalen.

Det tager ikke så lang tid igen at strikke de små emner op, så guirlanden er et overkommeligt projekt og rigtigt godt til at nedbringe mængden af restegarn.

Strikket julepynt sat på en guirlande
Strikket julepynt sat på en guirlande

De strikkede huse kan du også bruge på en guirlande

De små strikkede huse kan du brodere bogstaver på og også bruge på en guirlande.

Små strikkede huse
Alle de små huse jeg strikkede i det tidlige efterår

Her er jeg i gang med J’et.

Men det behøves jo ikke kun at være det danske ord for jul.

Strikket julepynt du kan brodere bogstaver og tal på
Begyndelsen på en juleguirlande med det første bogstav J

Det franske Noel eller X-mas, forkortelsen for jul i de engelsksprogede lande, er også interessante at bruge, fordi det er korte ord.

Eller du kan brodere tal på de små huse!

,

Bruger du dem som adventskalender, så har du kun brug for fire huse eller du kan gå all-in og strikke 24 små huse, så du har til en hel julekalender.

Mønstre til broderede bogstaver og tal kan du finde hos Lord Libidan. Jeg har valgt en font, der er 10 sting i højden.

Opskriften på de små strikkede huse er i øvrigt gratis for nyhedsbrevsmodtagere.

Er du interesseret i at se, hvad der ellers findes af opskrifter, så kig i Alfiens strikkatalog.

Gør Alfien glad – del indlægget om strikket julepynt

Kender du nogle, som mangler ideer til strikket julepynt? Så del endelig.

En strikkeengel som både er vinterlig og julet
En strikkeengel som både er vinterlig og julet

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev !

Du kan også følge Alfien på Facebook.

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in DIY, Miniaturestrik, Strik, Strikket julepynt, Værtindegave and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Strikket julepynt: Til dig selv eller som gave

  1. Sanne says:

    Åhr altså, de der mini-sweatre! De er bare SÅ nuttede, men jeg har ikke lært at strikke snoninger endnu, så det kommer nok ikke til at ske. Men tak for opskriften på mini-vanterne, de er også skønne, og jeg er totalt til rød og grøn jul. 🙂

    • Alfien says:

      🙏🏻🙏🏻🙏🏻 for sød kommentar, Sanne.

      Ja, jeg kan blive helt grebet af sådan noget miniaturestrik, og jeg måtte lægge en dæmper på mig selv og kun strikke tre sweaters😉

      Tænker nu at jeg vil udarbejde lidt flere sweaters-designs,når jeg får lidt tid tilovers🙇‍♀️, så der er nogle flere at vælge imellem.

      God rød og grøn jul til dig🎄🎄🎄
      Dbh.
      Birgitte

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *