En vintageelskende sjæl i december

Er du, som jeg, også er en vintageelskende sjæl? Så kan du i dette juleindlæg læse om, hvilken indflydelse det har på december måned for mig.

Decembermåned og den søde juletid giver hos mig rig anledning til at hive ting og sager frem fra skuffer og skabe, og måske også købe lidt nyt?

Jeg indrømmer gerne, at for mit vedkommende kan jeg godt starte før 1.søndag i advent med den aktivitet.

Hvad pynter en vintageelskende sjæl op med?

Jeg køber ind i mellem lidt nyt julepynt, dog ikke så tit eller så meget som man umiddelbart skulle tro.

I år faldt jeg dog for de små juletræer på klips, dem kunne jeg absolut ikke stå for. De er en repro fra 1950’erne og 60’ernes bottlebrush trees.

Jeg har fx sat en af juletræerne på min servietholder, som når det er december, selvfølgelig holder på juleservietterne.

De er også fine på glasfade og små skåle til julesmykker og hårpynt. De kan nok også pynte fint på andre fade og tallerkener med kager og slik, det har jeg dog ikke øvet mig på endnu.

I det næste kan du læse om juleudsmykning både den deciderede julepynt og den mere permanente.

Julepynt og udsmykning for os vintageelskende

Jeg har egentlig mest de samme gamle kendinge on display, og nogle er faktisk fremme hele året.

Et eksempel på hvad jeg har hængende hele året, er den grønne scooter med pakken bagpå.

Den hænger på trappeløbet op til førstesal. På tredje år syntes jeg fortsat, at den er så sjov, og jeg bliver glad hver gang, jeg går forbi den.

Filtnisserne, som du kan læse om i det følgende, er et eksempel på højtidsbestemt pynt.

Filtnisser

Filtnisserne, som er købt secondhand, har jeg oppe hvert eneste år. Jeg har fem filtnisser, to nissedrenge og tre nissepiger.

Jeg har haft dem i mange år efterhånden, nok en 15 stykker. De kommer op og hænge første søndag i advent, og bliver taget ned den sidste dag i året.

Jeg syntes, nissepigerne er de sødeste, hvilket nok især skyldes deres kjoler, som er langt mere farverige end nissedrengenes tøj.

Ingen jul uden en julekalender, men det skal være en lågekalender, og det kan du læse om i det næste.

Vintageelskende væsner må have en gammeldags julekalender med låger

En julekalender syntes jeg også er hyggelig at have, og igen i år har jeg været heldig at kunne købe en, som passer til mit vintageelskende julehjerte.

Julekalenderen har form som en krans med et julelandskab bestående af en kirke og store og små huse jævnt fordelt rundtom.

Kransen er også dekoreret med glitter, hvilket ser rigtigt pænt ud, men har det med at falde af, hvis kransen bliver flyttet for meget på. Det udløste da også en mindre krise under fotoshootet af julekalenderen i november.

Du kan se en anden blogpost med 24 julespørgsmål her: 24 julespørgsmål…

Julebrocher er svære at komme uden om, hvis man er vintageelskende. I det følgende kan du derfor læse om, hvordan det er spændt af her i december 2024.

Julesmykker som passer til en vintageelskende sjæl

Julemåneden er jo der, hvor julesmykkerne skal bæres. Det er især juletræerne, jeg er vild med.

I år har jeg en julebroche-challenge kørende med mig selv. Den challenge går ud på at gå med en ny julebroche hver dag.

Hvis du, som jeg, er lidt øm over dine brocher, kan du se hvordan du undgår at tabe en broche eller måske flere i indlægget: Undgå at tabe en broche…

Det er ikke gået helt som planlagt, men der er stadig en del af december tilbage, og der er derfor heldigvis tid til, at flere julebrocher kommer på og bliver luftet.

Husfotografen strøede dog lidt salt i såret med kommentaren:

Decembermåned skal være dobbelt så lang, hvis du skal have brugt dem allesammen!

Rensdyr og en englebroche

Englebrochen fra JJ og Rudolf med den røde tud fra Mylu fik jeg ikke brugt så meget sidste år. De er derfor lagt frem, og skal på som nogle af de første julebrocher i år, har jeg bestemt.

Med englen gik det fint, som du kan læse om længere nede.

Men brochen med rensdyret Rudolf blev først sluppet ud af sin æske her den 20. december til en julefrokost med arbejdet.

Rudolf måler lidt over 7 cm og er således ikke sådan at overse, og slet ikke når den, som her, er placeret lige midt for på kroppen.

Normalt plejer en anden broche at have vundet hævd på den plads, som Rudolf fik på striktrøjen i år. Hvad det er for en broche, kan du se mere om i indlægget om de ternede nederdele: Ternet nederdel…

Du kan se mere om andre julesmykker her i indlæggene: Vintage julesmykker… og Jul i juli…

Nu er det blevet tid at fokusere på englebrochen, og hvordan det er gået med at få brugt den her i december.

Englebrochen er også noget for vintageelskere

Englebrochen fra JJ, satte jeg på den hvide tresserhue den første december, og den har siddet der lige siden.

Stor og flot er brochen. Den måler 10 cm fra tåspids til englehorn og er besat med glitrende sten, der illuderer stjerner.

Først syntes jeg måske, at brochen var lidt for stor på huen. Men da jeg havde haft huen med brochen på nogle gange, havde jeg vænnet mig til det.

Som med alt andet handler det om vaner!

Hvis du vænner dig til at gå med tøj og accessories, som ikke ligner lige det alle andre har, ja så tænker du til sidst ikke over, at det er anderledes. Det bliver bare en del af din personlige stil.

De store brocher læner sig en del ind i stilen advanced style, og det kan du læse mere om i indlægget: Advanced style…

Nu skal vi over til noget helt andet – nemlig strikketøj, som passer til en vintageelskende strikkeperson. Jeg har, som du kan læse i det næste, kastet mig over at strikke en trøje.

Striktrøje til en vintageelskende strikkeperson

Strikkeriet har jeg holdt en pause fra de sidste to måneder eller mere, og i stedet har jeg læst en voldsom masse bøger. Super godt for mine håndled og det miniaturestrik, jeg havde gang i til julen 2024, må så skubbes til 2025. Er du interesseret kan du se, hvad jeg har af strikkeopskrifter til salg her: Strikkatalog…

Men jeg købte bogen: “Ett år med kofter” af Kristin Wiola Ødegård. Flot fotograferet er bogen og med mange opskrifter på mønsterstrikkede trøjer.

Trøjen der hedder mørk Agnes, fik jeg en voldsom lyst til at strikke. Trøjen er en opgradering af de gamle striktrøjer fra Norge. Den har fx velourknapper, hæklet kant, en masse farver på bærestykket og lapper på albuen.

For mig var det en uimodståelig kombination. Er du vintageelskende som jeg, tænker jeg, at du nok har den samme holdning.

Jeg husker, at jeg strikkede en traditionel norsk striktrøje tilbage i startfirserne. Den var i hvid og mørkegrøn og med tinknapper. Trøjen har min mor haft en små 40 år, indtil hun kom på plejehjem for et par år siden.

Men sådan en trøje skal jo klippes op. Lige det med opklipning af strik har jeg et lettere anstrengt forhold til, som du kan læse mere om i indlægget, strikkepindene som sladrer. Strikkepindene…

Men en veninde har en symaskine, der dur, og som jeg sagde til mig selv, jeg har jo gjort det flere gange før med lidt hjælp. Let at overtale var jeg i hvert fald, og veninden lokkede også kun ganske lidt, skal det siges til hendes ros.

Det næste omhandler tanker og handling omkring strikkefasthed i glatstrik og mønsterstrik.

Strikkefasthed i glatstrik versus i mønsterstrik

Garn fik jeg således købt i november en gang, strikkepinde og andet nyttigt til strik har jeg et righoldigt udvalg af, så det bekymrede jeg mig ikke om at erhverve nyt af. Du kan se mere om strikkeudstyr her i indlægget: Strikkeudstyr og must-haves…

Her forleden gik jeg så i gang med en strikkeprøve. Dog ikke i mønsterstrik, som angivet i opskriften, men i glatstrik. Bare for at se hvor jeg lå henne.

Jeg er blevet en lille bandit her, når det kommer til strikkeprøver, og strikker faktisk kun en 6 cm i højden. På den måde kan jeg måle på 5 x 5 cm, i stedet for 10 x 10 cm.

Klart at man her skal være opmærksom på, at jo længere man er fra den opgivne strikkefasthed, jo værre bliver det i et stort strikkeprojekt.

I de gamle engelske opskrifter er strikkefastheden tit bare angivet i én inch, som jo er 2,5 cm.

Min erfaring med strikkefasthed er i øvrigt, at det afslører sig ret hurtigt, hvis jeg er helt off. Unødigt strikkeri gider jeg ikke, selvom jeg er glad for at strikke.

Du kan se mere her om strikkefasthed i indlægget: Strikkefasthed…

Forskelle i trådspændingen giver ujævnt strik

Strikkefastheden ramte jeg ret præcist i glatstrik, og så gav jeg mig til tænke lidt. Skulle jeg også kaste mig over at strikke en strikkeprøve i mønsterstrik?

Det med en strikprøve i mønsterstrik havde jeg ved nærmere eftertanke ikke set før, og der var mange spørgsmål, jeg hurtigt kunne komme i tanke om at stille mig selv.

Disse var fx: Hvad plejer jeg egentligt at gøre? Hvad gør andre? Afviger min strikkefasthed i glatstrik, fra den jeg har i mønsterstrik osv.

Jeg kunne også se på nettet, at man ikke let kunne strikke en strikkeprøve på to pinde, hvis det var meningen, at arbejdet skulle være strikket rundt.

Årsagen til dette med at strikke rundt til en strikkeprøve er, at mange har en forskel i trådspændingen, når de strikker retmasker versus, når de strikker vrangmasker.

Så blev det rigtigt indviklet, kunne jeg se i eksemplet. Der var lange tråde bag på arbejdet, for at undgå at skulle klippe strikkeprøven op.

Lykken ved at tilhøre den såkaldte boomergenerationen ifht. det at kunne strikke, kommer jeg ind på herunder.

En boomers strikkekarriere

Ikke overraskende tænkte jeg tilbage på min strikkekarriere, og mente nok at jeg strikker så tilpas jævnt, at en strikkeprøve i glatstrik og i mønsterstrik ikke afviger ret meget fra hinanden – som i overhovedet.

Så hvorfor opgive en strikkefasthed i mønsterstrik? Mit bud er, at rutinerede strikkere har tæt på den samme strikkefasthed ved glatstrik som ved mønsterstrik, men det tager tid, som i lang tid, at blive rutineret.

Jeg tilhører boomergenerationen og har strikket i maaange år. Men er man forholdsvis ny indenfor strikkens verden, kan der godt være en ret stor forskel på strikkefastheden, alt efter om der strikkes på to pinde eller rundt for slet ikke at tale om mønsterstrik.

Således opløftet og taknemmelig gik jeg i gang med at slå maskerne op til halsens rib, trøjen strikkes oppefra og ned, og jeg tænker, at hvis det går helt galt, ja, så må jeg pille op og skifte pindestørrelse.

Løgplanter kan jeg lide, og særligt når de er coatede, som det følgende skal handle om.

Løgplanter – når man er vintageelskende med et twist

Blomster hører også julen til, og jeg kan godt lide løgplanterne. Især de løgplanter der har et stort løg, falder i min smag.

Her er det, man finder amaryllis, også kendt som de fire verdenshjørner og hyancinterne.

Hyancinter giver jeg væk som gaver eller har kun udenfor. Hyacinter i blomst har en stærk duft, og det får jeg på en dårlig dag faktisk hovedpine af.

Flere blomsterhandlere sælger de glimmercoatede løgplanter. Og igen i år har jeg købt flere forskellige slags.

Her senest har jeg købt to amaryllis coated med lyserød/pink voks og glimmer samt en lille hyacint med en rød coatning og selvfølgelig glimmer.

Løgene er også lidt nytårsagtige, syntes jeg, og særligt, hvis de som her, er med glitter på. Nytårsaften er det jo også lige om lidt.

Velsignet jul og godt nytår

Skulle indlægget om en vintageelskende sjæl blive det sidste på bloggen i 2024, hvilket meget godt kunne tyde på, så ønskes du og dine en velsignet jul samt et lykkebringende nytår.

Gør Alfien glad – del indlægget om en vintageelskende sjæl

Del endelig og/eller kommenter hvis du syntes at indlægget: En vintageelskende sjæl… fik dig i julestemning eller du kender en vintageelskende sjæl, som ville blive glad for at læse om ligesindede.

Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook og / eller Pinterest, i fald du gider det