Flere små strikkede huse af restegarn

Godt inde i september er vi, og det sidste stykke tid har jeg været voldsomt optaget af at producere en masse af de små strikkede huse.

Alle de små strikkede huse

Dog i lidt mere vinterlige farver end i sommers, hvor det var strandhuse.

De små huse er således hoppet af pindene i et væk, og lige pludselig havde jeg strikket ret så mange, opdagede jeg.

Hvorfor jeg blev så grebet af at strikke dem, kommer der en forklaring på her.

Det startede med en oprydning

Jeg brugte en del af min sommerferie til at rydde op på mit kontor.

Under den oprydning fandt jeg ting, jeg ikke vidste, jeg havde!

Ligeledes opdagede jeg, hvor meget strikkegarn der faktisk var i skuffer og andre gemmer.

Garn cakes - en del af det ubrugte uldgarn jeg strikkede huse med
En del af det ubrugte uldgarn til de små strikkede huse

Til min store overraskelse fandt jeg også meget uldgarn i de såkaldte cakes. Mange af dem var med skam at melde ikke taget i brug.

Så noget måtte der gøres!

Tryllebundet af farverne

Jo mere jeg kiggede på farverne, jo mere betaget blev jeg af dem. Da jeg først gik i gang med at strikke huse, var det egentligt kun for at strikke et par stykker eller måske fem.

Men det greb om sig, som det ses. Og som det sker nogle gange indtræder nysgerrigheden, der handler om:

Gad vide hvordan det næste hus kommer til at se ud!

Mange af garnfarverne er melerede eller i melange, som det også kaldes.

De små strikkede huse i lilla, blå, grønne og røde nuancer
De små strikkede huse i lilla, blå, grønne og røde nuancer

Den effekt er jeg faktisk ret vild med. Så jeg køber tit meleret garn, dog desværre uden helt at få brugt det nok.

Men nu skulle det bruges, skulle det.

De små strikkede huse har masser af uhæftede ender

Første skridt er at få hæftet alle enderne på de små huse. Jeg tænker, at jeg bare tager et lille strikket hus om dagen.

Lidt samme måde jeg anvendte til at komme i mål med at hæfte ender på alle de strikkede fingerhandsker.

De små strikkede huse linet op på rad og række
Ender at hæfte er der nok af på de små strikkede huse

Hvad de små strikkede huse skal bruges til, har jeg gået og tænkt lidt eller meget over.


Det skal de små strikkede huse bruges til

Jeg er endt på noget:

Der starter med J og ender på UL!

Jul med andre ord, selv om det er lidt vel tidligt her i september at tænke på den højtid.

De strikkede huse arrangeret som omridset af et juletræ
De strikkede huse giver omridset af et juletræ

Men så kan jeg hygge mig med at gøre dem klar her i efteråret.

Fx kan man jo også brodere på dem, og de kan som alt andet miniaturestrik også blive sat på guirlander. Mulighederne er mange.

Brug dit restegarn

Har du også restegarn, du ikke ved, hvad du skal bruge til? Så er opskriften på de små strikkede huse gratis for dig, som er nyhedsbrevsmodtager.

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

Det bruger jeg også de strikkede huse til

Fordi jeg strikkede så mange små huse, er det lige som at have et farvekort.

Det er lidt smart, hvis man skal holde de forskellige farver op imod hinanden for at vurdere, hvor godt de passer sammen.

Jeg har siddet en del aftener og rykket rundt på de små huse, så de blev arrangeret i andre farveforløb.

Farvekort - De små strikkede huse i Jewel tones
Farvekort – De små strikkede huse i Jewel tones

Nu har de små strikkede huse jo ikke forbrugt alverdens garn, så jeg er stadig lidt i tænkeboks med, hvad jeg ellers kan bruge alt det garn til.

Jeg tænker, at jeg nok kommer op med noget – efteråret er jo lige begyndt.

Sådan går det på broderifronten

Jeg har faktisk broderet flittigt, blandt alt det andet jeg også foretager mig.

Blomster skulle det være og nu har jeg solhat i haven, og dem har jeg så øvet mig en del på at brodere.

En broderet solhat i bomuld på en gammel damaskserviet
En broderet solhat i bomuld på en gammel damaskserviet

Derfor er jeg så også nogenlunde nået frem til hvilken udsmykning, der skal være på de strikkede fingerhandsker.

Det har taget tid, og jeg har tøvet samt ventet, indtil jeg kunne mærke at:

Ja, det skal da være solhatte, der især skal pryde handskens overhånd!

Forskel på stof og strik

Der er en del forskel på at brodere med bomuld og stof, fremfor på uld og med uldtråd, må jeg igen sande.

Så jeg har broderet et forlæg for at undgå at skulle pille alt for meget op, når jeg kommer til selve handskerne. Først har jeg derfor broderet på stof med bomuldsgarn, og så på min handskedummy med uldgarn.h

Handskedummy og stofserviet begge med broderede solhatte
Handskedummy og stofserviet begge med broderede solhatte

Om ikke så længe regner jeg derfor med, at jeg kaster mig ud i at brodere på damestørrelsen.

Gør Alfien glad – del indlægget om de strikkede huse…

Kender du nogle, som også har uanede mængder restegarn? Så del endelig.

Garn cakes i melerede farver - brugt til de små strikkede huse
Melerede farver, jeg er vild med den effekt meleret garn har

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Efterårsstrik, Garnrester, Miniaturestrik, Strik, Strikket julepynt, Strikpynt and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *