Strikket turban i kinarød
Endelig blev Alfien færdig med sin røde strikkede turban, ikke at det var svært, der kom bare så mange andre ting ind fra højre hele tiden.
Det er noget som mange kreative mennesker kender til.
Så kunne man også og hvad med at gøre sådan? Og så videre derudaf.
Matchende fingerhandsker
Derfor måtte jeg også lige strikke et par matchende handsker i samme vintage mønster som turbanen, så out-fittet blev rundet af. Indenfor de sidste par uger er der således hoppet flere nye emner af strikkepindene.
Samtidig med strikkeriet har der også været udarbejdelsen af opskrifterne på hhv. turban og strikhandsker for slet ikke at tale om fotoshoots, så der har været lidt travlt i Alfieboet.
Strikhandskerne hedder i øvrigt Victoria. I Alfiens strikkatalog kan du se, hvad der ellers er af opskrifter til salg.
Den kinarøde farve turbanen er strikket i
Alfien er helt pjattet med den røde farve. Garnet er fra Mayflower, og hedder 1. class, farvekoden er 2014, med 75% uld og 25% nylon.
Tre gode grunde til at strikke en turban
- Den er ikke videre svær at strikke, hvilket gør at projektet egner sig godt til socialstrik eller som nybegynderstrik
- En turban kan dresses op og ned med brocher og måske også pels, hvis du er modig. Netop denne transformation er det, som fascinerer mig mest ved en turban
- Har du en bad hairday eller har du grundet sygdom tabt dit hår, kan en turban være en god løsning.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Brocher og pels som pynt
Det som absolut kan ændre et outfit mest, er smykker.
Som Irish Apfel, amerikansk stilikon, siger så rammende:
Det har hun så evigt ret i.
Som du kan se på billederne, bruger jeg pels som underlag for brocherne.
Pels har et eksklusivt udtryk og den pink farve passede perfekt til sommerfuglebrochen og det kinarøde garn.
Pelsen behøver ikke at være perfekt
Som det ses på billedcollagen under neden, skal du bare bruge et lille stykke pels som underlag for brochen.
Pelsen behøver endvidere heller ikke være perfekt. Du kan se, hvordan hårretningen kun går den ene vej på det første billede øverst til venstre i billedcollagen.
Jeg spreder derfor pelsens hår til alle sider og placerer derefter brochen ovenpå.
Hvad kan du bruge som pynt til din turban?
Mulighederne er mange, når det handler om at pynte en turban.
Her har jeg brugt en sommerfuglebroche i røde nuancer til at sætte under knuden.
Jeg var endvidere heldig og fandt øreclips i en matchende lyserød farve. Øreclipsene er i øvrigt fra Coro og årtiet er 50’erne.
Turban pyntet med broche i fjerform
Brocher med en fjerform er ligeledes yderste klædelige til en turban, se billedet til venstre i billedcollagen her under.
Brochen er en af de få jeg har, som ikke er vintage, den er fundet i en blomsterbutik, da jeg var i Berlin sidste år op til jul. Jeg placerer den på turbanens side, da den er ret så stor.
Inspiration til din turban
Har du lyst til at få lidt mere inspiration til, hvordan du kan bruge dine brocher mere, kan du læse her:Brocher – brug dem mere
Gør Alfien glad – del indlægget om den strikkede turban
Kender du nogle, der er til strikkede turbans, så del endelig
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Jeg kan ikke finde et mønster på den røde turban som der er på nedenstående link.
http://vintagealfien.dk/strikket-turban-matchende-fingerhandsker/
Det eneste mønster jeg kan finde på en turban er pandebåndet med sløjfe.
Er den røde et mønster der skal købes, eller er det pandebånds- turbanen der er foldet på en anden måde?
Hej Christinna,
Tak for besked.
Ja, mønstret til den røde turban skal købes, pris er DKK 29.
Du spørger ad om opskriften er den samme, svaret er at strikmønstret/koden er det samme.
Håber det besvarede dit spm. ellers vender du bare tilbage.
Alfien AKA Birgitte
Hejza Birgitte.
Forstår ikke den del med at strikkemønstret/koden er den samme.
Vil gerne vide hvordan jeg kan få fat i mønstret, da den er super flot?
Mvh Christinna.
Hej igen,
Det jeg mente var at ribmønstret,strikkes ens på hhv. pandebåndet og turbanen.
Jeg sender dig en mail omkring betalingsbetingelser, så hvis du fortsat er interesseret i at erhverve opskriften, så kan du overføre Dkk 26 på mobilepay.
du er jo nyhedsbrevsmodtager, så der er lige 10% i rabat til dig.
Tak for at du syntes at looket er flot, det gjorde en lidt øv-dag til en meget bedre dag.
Ps. jeg sender en mail til dig nu, så kan du ikke finde den så er den måske i spamfiltret.
B
B
Mange tak. Har overført.
God aften 🙂
Tak🙏🏻
B