Små strikkede baretter til Barbie

De små strikkede baretter til Barbiedukker er også noget, jeg har arbejdet på siden foråret 24.

De ligner lidt macaroons, de små strikkede baretter
De små strikkede baretter ligner lidt macaroons

Ideen til de små strikkede baretter opstod, fordi de Barbiedukker jeg har er preloved.

En dårlig hårdag kan reddes med de strikkede baretter

Flere af dukkerne er blevet skamklippet eller er på anden måde kommet lidt eller meget galt afsted med hårpragten.

Hvilket nok også er en del af grunden til, at de er havnet i genbrugsen.

Strikkede baretter kan gøre redde de skamklippede Barbier for en dårlig hårdag
En skamklippet Barbie bliver fin igen med en strikket baret

En skamklippet Barbie har jo ikke kun en dårlig hårdag en gang imellem. Nej, det må nærmere siges at være en permanent uheldig hårsituation, dukken befinder sig i.

Livet på et barneværelse kan være hårdt

En yndet beskæftigelse for børn er at klippe hår af dukker eller små trolde. Det er simpelthen et vilkår for et legetøj med hår på hovedet.

Hvis du kender tegnefilmen Toy Story fra 1995? Ja, så ved du godt, at der også kan blive udført dobbelt hjertetransplantation og andre onde ting på sagesløst legetøj.

Livet på et barneværelse er hårdt for legetøj med hår på hovedet

Set i det lys hører frisøraktiviteterne til i den mildere afdeling.

De strikkede baretter passer til de små strikcapes

Da jeg samtidig havde gang i de små strikcapes, passede de strikkede baretter fint ind i den lidt mere vinterlig påklædning.

De strikkede baretter styles til foto-shoot - strudsefjerene skal sidde rigtigt
Styling til foto-shoot – strudsefjerene skal sidde rigtigt

Du kan se mere om de små strikkede capes i indlægget: En strikcape med snoninger til Barbie

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

God til restegarn

Sådan en strikket baret er god til restegarn, og især der hvor du måske kun har fået små mængder tilovers.

Jeg har fortsat voldsomt meget restegarn, trods det at jeg længe har styret mig og undladt at købe garn.

Der går ikke meget garn til de små strikkede baretter – små fire gram

Der går omkring små fire gram til en strikket baret og som altid når jeg går i gang med sådan noget småt strik, ja, så må jeg altså lige strikke en baret til, og atter en.

Interesseret i at se flere strikkecitater, så kan du se mere her i blogindlægget: Strikkecitater…

Opskriften på de små strikkede baretter hedder Susie – baretter

Opskriften med de strikkede baretter, som hedder Susie – baretter, indeholder fire designs.

Disse fire designs er: En strikket baret med falske snoninger, en med forskudt drejet ret, en med falske snoninger og retstolper, og endelig en med en knudesnoning. Du kan se eksempler på de fire designs rundt om i indlægget.

Close-up af en af de strikkede baretter i en dejlig pink farve.
Strikket baret med retstolpe og falske snoninger i en lækker pink farve

Jeg har holdt mig til vintagestilen for de strikkede baretter. De passer derfor fint til de små strikcapes, og kan mikses på kryds og tværs.

En måde at binde et outfit sammen på er også at holde strikcape og baret i den samme farve.

En af de strikkede baretter som med sin falske snoning passer perfekt til en strikcape
Strikbaret med falske snoninger strikket i samme blå farve som capeen

De små baretter har været til teststrik

Tina har været i gang med at teststrikke baretterne, og det var ikke mange fejl i opskriften, der var at finde.

Det skyldes nok, at jeg har strikket en masse af disse små baretter, og så finder jeg typisk, men dog ikke altid, de allerfleste fejl efterhånden som jeg strikker flere i samme mønster.

De små baretter er strikket rundt på pinde 2,5 mm med tyndt uldgarn og niveauet er en stor toer på en skala fra et til tre.

Strikkede baretter - denne med en knudesnoning foran
Strikkede baretter – denne med en knudesnoning foran

Jeg tænker at opskriften på de strikkede baretter forhåbentligt kommer til salg på Ravelry en gang her i september. Jeg skal også lige have den oversat til engelsk, og ting tager jo bare tid.

Om der kommer mere nyt strik til Barbie, ved jeg ikke. Men for nu holder jeg nok en pause med at strikke Barbietøj.

Er du interesseret i at se, hvad der ellers er af strikopskrifter, kan du tage et kig i strikkataloget.

Hvad jeg ellers foretager mig på strikkefronten

Jeg har været i gang i august med at strikke et par fingerhandsker til min forhenværende nabo. Strikhandskerne er strikket i mønstret Berthine, og har sådan en vintagevibe over sig.

På videoen herunder kan du se, hvor flot det forholdsvis enkle mønster præsenterer sig.

De strikkede fingerhandsker til min tidligere nabo i Berthinemønstret

Berthinemønstret er i øvrigt det mønster, jeg anbefaler at man kaster sig over, hvis du er nybegynder indenfor handskestrik, fordi mønstret er så forholdsvist simpelt. Du kan se mere i indlægget: ABC til…

Juletræer fast på repertoiret næsten året rundt hos mig

Derudover strikker jeg på juletræer. Lige strikkede juletræer kan jeg også blive ret så optaget af. Det skyldes at inden jeg får set mig om, ja – så det er det blevet midtnovember.

Det er de store juletræer, jeg er på igen i år, og der er kommer et nyt design til her i startaugust.

De strikkede juletræer fra jul i juli, 23

Du kan se mere om de forskellige strikkede juletræer i de forskellige blogindlæg: Jul i juli …, ingen jul uden… og endelig indlægget hvor du også kan se opskriften til et lille juletræ: Et lille juletræ…

Gør Alfien glad – del indlægget om de strikkede baretter

Strikbaret med forskudt ret og en strikcape med honeycomb snoning foran
Strikbaret med forskudt ret og en strikcape med honeycomb snoning foran

Kender du nogle, som også kunne tænke sig at gøre en dårlig hårdag til en bedre dag for en Barbiedukke? Så del endelig indlægget om de strikkede baretter eller læg en kommentar.

Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!

Du kan også følge VintagealfienFacebook og Pinterest, i fald du gider det.

About Alfien

Alfien, alter ego samt nickname hjemme som i cyberspace, står bag bloggen Vintagealfien. Her blogger jeg omkring alt det, jeg er passioneret omkring. Emner er især strik, vintagestil, DIY samt helse.
This entry was posted in Miniaturestrik, Restegarn, Strik, Strik i vintagestil, Strik til Barbie and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *