Godt inde i september er vi, og det sidste stykke tid har jeg været voldsomt optaget af at producere en masse af de små strikkede huse.
Dog i lidt mere vinterlige farver end i sommers, hvor det var strandhuse.
De små huse er således hoppet af pindene i et væk, og lige pludselig havde jeg strikket ret så mange, opdagede jeg.
Hvorfor jeg blev så grebet af at strikke dem, kommer der en forklaring på her.
Det startede med en oprydning
Jeg brugte en del af min sommerferie til at rydde op på mit kontor.
Ligeledes opdagede jeg, hvor meget strikkegarn der faktisk var i skuffer og andre gemmer.
Til min store overraskelse fandt jeg også meget uldgarn i de såkaldte cakes. Mange af dem var med skam at melde ikke taget i brug.
Så noget måtte der gøres!
Tryllebundet af farverne
Jo mere jeg kiggede på farverne, jo mere betaget blev jeg af dem. Da jeg først gik i gang med at strikke huse, var det egentligt kun for at strikke et par stykker eller måske fem.
Men det greb om sig, som det ses. Og som det sker nogle gange indtræder nysgerrigheden, der handler om:
Mange af garnfarverne er melerede eller i melange, som det også kaldes.
Den effekt er jeg faktisk ret vild med. Så jeg køber tit meleret garn, dog desværre uden helt at få brugt det nok.
Men nu skulle det bruges, skulle det.
De små strikkede huse har masser af uhæftede ender
Første skridt er at få hæftet alle enderne på de små huse. Jeg tænker, at jeg bare tager et lille strikket hus om dagen.
Lidt samme måde jeg anvendte til at komme i mål med at hæfte ender på alle de strikkede fingerhandsker.
Hvad de små strikkede huse skal bruges til, har jeg gået og tænkt lidt eller meget over.
Det skal de små strikkede huse bruges til
Jeg er endt på noget:
Jul med andre ord, selv om det er lidt vel tidligt her i september at tænke på den højtid.
Men så kan jeg hygge mig med at gøre dem klar her i efteråret.
Fx kan man jo også brodere på dem, og de kan som alt andet miniaturestrik også blive sat på guirlander. Mulighederne er mange når det kommer til strikket julepynt.
Brug dit restegarn
Har du også restegarn, du ikke ved, hvad du skal bruge til? Så er opskriften på de små strikkede huse gratis for dig, som er nyhedsbrevsmodtager.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Det bruger jeg også de strikkede huse til
Fordi jeg strikkede så mange små huse, er det lige som at have et farvekort.
Det er lidt smart, hvis man skal holde de forskellige farver op imod hinanden for at vurdere, hvor godt de passer sammen.
Jeg har siddet en del aftener og rykket rundt på de små huse, så de blev arrangeret i andre farveforløb.
Nu har de små strikkede huse jo ikke forbrugt alverdens garn, så jeg er stadig lidt i tænkeboks med, hvad jeg ellers kan bruge alt det garn til.
Jeg tænker, at jeg nok kommer op med noget – efteråret er jo lige begyndt.
Sådan går det på broderifronten
Jeg har faktisk broderet flittigt, blandt alt det andet jeg også foretager mig.
Blomster skulle det være og nu har jeg solhat i haven, og dem har jeg så øvet mig en del på at brodere.
Derfor er jeg så også nogenlunde nået frem til hvilken udsmykning, der skal være på de strikkede fingerhandsker.
Det har taget tid, og jeg har tøvet samt ventet, indtil jeg kunne mærke at:
Forskel på stof og strik
Der er en del forskel på at brodere med bomuld og stof, fremfor på uld og med uldtråd, må jeg igen sande.
Så jeg har broderet et forlæg for at undgå at skulle pille alt for meget op, når jeg kommer til selve handskerne. Først har jeg derfor broderet på stof med bomuldsgarn, og så på min handskedummy med uldgarn.
Om ikke så længe regner jeg derfor med, at jeg kaster mig ud i at brodere på damestørrelsen.
Gør Alfien glad – del indlægget om de strikkede huse…
Kender du nogle, som også har uanede mængder restegarn? Så del endelig.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Hvorfor bliver de ikke solgt til fordel for danske børn der ikke har råd til at holde sommerferie og jul ❤️❤️❤️❤️
Sikken en god ide👏👏👏, og jeg har før haft overvejelser🧐 om der kunne være interesse for Pro Bono strik🧶
Så har du, Nikita, eller andre af bloggens læsere kendskab til, hvordan det kunne gøres, så skriv endelig.
Du kan enten gøre det her eller du kan bruge kontaktformularen til Alfien, som du finder her: Kontakt Alfien!
Dbh.
Alfien aka Birgitte