Jeg har haft gang i strikkepindene en stor del af sommeren til alle former for småt strik, sweaters, baretter og minsandten her senest også en lille strikket tutu.
En lille tutu fint pyntet med en ørestikker
En tutu er nok på dansk bedre kendt som en balletdragt.
Denne lille strikkede sag, er da også komplet med dragt og skørt samt lidt udsmykning foran.
Mere end sød er den, den lille tutu, jeg fristes næsten til at kalde den yndig, hvilket ikke er et ord, jeg bruger så tit igen.
Tutuen er sukkersød og forbløffende nem at strikke
Derudover er tutuen også forbløffende nem og hurtig at strikke. Det er en parameter, som er interessant, når vi taler miniaturestrik, fordi det tit er netop mængden, der gør det.
Du kan bruge den som julepynt, enten alene eller på en guirlande sammen med andet småt strik.
I blogindlægget om miniaturestrik, kan du se mere om, hvordan du kan bruge det: Miniaturestrik….
Du kan selvfølgelig også give den lille tutu væk til nogen, du kan lide, hvis du altså nænner det!
Maskemarkører og den lille tutu
Som altid gik jeg all-in på at strikke tutuer og jeg har vel strikket en 12 – 15 stykker alt i alt.
Nogle af de små tutus er helt færdige, mens andre stadig mangler skørt og/eller stropper.
En samling af de små tutus jeg har strikket indtil nu
Jeg skulle for det første lige finde det optimale fit på tutuen, og dernæst kunne jeg simpelthen ikke lade være med lige at strikke en til.
Jeg måtte lige strikke én tutu til!
Maskemarkører holder styr på omgangene
For at holde styr på antal omgange på sådan en tutu, er det en god ide at bruge maskemarkører, fandt jeg ret hurtigt ud af.
Nu har jeg et lettere anstrengt forhold til maskemarkører, som du kan læse om i indlægget om de fire grundmodeller til minisweaters: Minisweaters…
Men disse maskemarkører faldt jeg over, og måtte bare eje.
Er de ikke bare nuttede?
Maskemarkører med hjerteform er sat på en hel stak tutuer
I hvert fald kunne jeg ikke stå for de små hjerter, foruden at jeg godt kan lide, at de kan sættes fast i strikketøjet.
Nu er jeg også nem at begejstre, indrømmer jeg uden blusel.
Tutuen opstod da jeg strikkede forkert
Den lille tutu opstod faktisk, fordi jeg strikkede forkert.
Jeg var godt i gang med et par små bukser, som jeg ville strikke til en skøjtenederdel, men fik ved en fejl, vendt strikketøjet forkert.
Sådan kan det jo gå, at noget som egentligt skulle være en ting, ender med at blive noget helt andet og meget bedre.
Nogle små tutus som er helt færdige
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Hæng din tutu på en strikguirlande
Er der noget, jeg syntes er sødt, så er det småt strik sat på en strikguirlande.
Småt strik er sødt på en strikguirlande!
Alt efter farvevalg kan sådan en guirlande sagtens være fremme fra midten af efteråret og ind i det tidlige forår.
Jeg er, som det ses, gået efter det hvide look, netop for at strikguirlanden skal være så brugbar som muligt. Det er jo også ret skandinavisk at bruge lyse farver i indretningen.
Guirlande med strikket julepynt holdt i lyse farver
Skørtet på den lille tutu er strikket med et fluffy garn
Skørtet har jeg strikket af et fluffy garn, og som altid måtte jeg ud og erhverve nyt garn. Dette trods mit ret store garnrestelager.
En tutu hviler på et garnnøgle af fluffy garn
Men ak, jeg gik efter specielle farver og dem havde jeg selvfølgelig ikke.
For de af os som strikker eller hækler, lyder det nok bekendt.
Min plan er at fabrikere en hel guirlande med de små tutuer. De skal have forskellige farvede skørter, i det jeg kalder sukkerfarver. Så det går min strikketid med i øjeblikket.
Vil du også strikke en tutu?
Har du fået lyst til at strikke noget småt strik, heriblandt den lille tutu?
Så har jeg udarbejdet to forskellige opskrifter til strikguirlander med noget af det småstrik, der har været vist på bloggen siden maj i år.
Hver opskrift indeholder fire små strikemner, nemlig en sweater med raglanærmer og mønster på fronten, en baret eller alpehue, en lille tutu i to størrelser samt et par bittesmå vanter.
I hver opskrift varierer mønstret på sweaterens front, mens de andre strikemner er de samme.
To små tutu’s hænger fint sammen med det andet småstrik på en guirlande
Strikketiden er omkring 10 timer for de fire strikemner.
Du kan købe dem på Ravelry, hvor der er instant download. Normalprisen er $5,99, men de er på tilbud til $4,49 frem til søndag d. 25. september.
Min strikkekurv er dårlig til at holde på hemmeligheder for nu at sige det mildt.
Min lille strikkekurv med indhold af strik, garn og andet nyttigt
Derfor er du som læser også inviteret til at se, hvad jeg har i min lille strikkekurv.
Mere end en strikkekurv
Mange strikkere har en strikkekurv og mange, herunder mig selv, har faktisk mere end èn.
Årsagen til at jeg har to strikkekurve, er den enkle, at den ene er ret stationær, hvorimod den anden strikkekurv er sådan en lille nem flytbar sag.
Den lille strikkekurv, tager jeg med rundt i huset, ud på terrassen, ned på plænen eller hvor der nu skal strikkes.
Mens den anden kurv står mere eller mindre permanent på mit kontor.
Den lille strikkekurv er den interessante af de to, og det er den, fordi den ikke kun indeholder garn.
Nej, den strikkekurv indeholder alskens gode ting og afslører, hvad jeg er optaget af at strikke for tiden.
Det er derfor også den, du kan læse om i det følgende!
Hvad min strikkekurv indeholder
I min strikkekurv har jeg først og fremmest garn samt det strik, jeg arbejder på for tiden.
Den seneste tid har det været miniaturestrik i alle mulige designs, der optager mig.
Som oftest strikker jeg løs på et overordnet design i forholdsvis lang tid, og så skifter jeg til noget nyt.
Det skete fx med de små raglansweaters
Jeg lagde de strikkede minisweaters ned i strikkekurven, efterhånden som de blev færdige.
Så jeg havde en samling af små sweaters i kurven, så jeg kunne sammenligne, måle etc. og der lå de, indtil jeg rykkede videre til det næste, jeg blev grebet af at strikke på.
En stak små raglansweaters alle med forskelligt mønster på fronten
Opbevaring af færdigt ministrik – En gammel skåret glasskuffe
Når jeg er færdigt med et design, så flytter jeg de strikkede emner over i andet egnet opbevaring.
En af de ting jeg har brugt senest til opbevaring af færdigt miniaturestrik, er en skåret glasskuffe fra køkkenskabet.
Jeg havde fundet en ny skuffe uden skår i en loppeshop tæt ved mit arbejde, og dermed var der blevet en glasskuffe tilovers.
Skuffen er gammel, skåret og har helt den rette mængde patina efter min mening!
Da køkkenskabet er husets originale fra 1931, ja, så er glasskuffen nok fra cirka samme periode, og har dermed en små 100 år på bagen.
Glasskuffen gør sig også godt på fotos, med samlingen af det småstrik jeg har strikket henover sommeren.
Den gamle skårede glasskuffe fyldt med miniaturestrik
Opskrifter ligger der også i min strikkekurv
I strikkekurven ligger også de tilhørende opskrifter, her på det seneste er jeg begyndt at hæfte strikemnet fast på opskriften.
Jeg lægger strikemnet ned i en lille plastpose og fæstner det med en hæfteklamme til opskriften.
Jeg printer nu ikke mere ud end højst nødvendigt!
Det er typisk kun strikkekoden, jeg er interesseret i og måske også listen over forkortelser og hvad de står for i den pågældende opskrift. Billeder, intro osv er ikke nødvendigt.
En stak baretter eller alpehuer i forskellige design og størrelser
Når jeg strikker mange af et specifikt design, er det en fordel let at kunne se, at det her er opskriften til en baret, et juletræ eller hvad jeg nu strikker på for tiden.
Sådan er det jo med miniaturestrik, det er mængden, der gør det.
Er du interesseret i en adventskalender med småt strik, så kan du se mere i indlægget: Adventskalender…
Strikkegrej
Udover garn og småstrik har jeg også et lille guldpenalhus i læder i min strikkekurv. Penalhuset rummer maskeholdere og wirer, hæklenål, forskellige strikkepinde i størrelse 2,50 til 2,75 mm, saks og kuglepen.
Penalhuset med alt det nødvendige strikkegrej
Der er også, tro det eller ej, maskemarkører at finde i penalhuset.
Lige maskemarkører havde jeg nu ellers forvist brugen af til en fjern fremtid!
Dette skete efter min oplevelse med den første lille raglansweater, jeg strikkede.
Men så skulle jeg alligevel strikke noget miniaturestrik, der krævede markering af en omgang, nemlig den lille tutu. Den lille tutu kan du læse mere om her: En lille tutu
Maskemarkører kan se ud på forskellige måder, jeg har denne gang brugt dem, som kan låses.
De er mere til at have med at gøre end dem, der kun kan sættes fast på pinden, er min erfaring.
Håndfarvet garn finder jeg i øjeblikket ret så interessant .
Vintagesmykker i farver der matcher det håndfarvede garn
Årsagen til denne interesse er selvfølgelig farverne, som håndfarvet garn kan fås i.
Lidt usædvanligt er jeg for tiden også blevet rigtig glad for de gule og orange toner, har jeg bemærket.
Derfor faldt jeg pladask for vintagesættet i emalje, trods det at jeg generelt ikke er voldsomt til smykkesæt, vintage eller ej.
Da jeg samtidigt netop havde erhvervet en ny indfarving af garnet Texas Tulips, som har lidt mere knald på farverne og dermed passer perfekt som underlag for sættet, gav opstillingen næsten sig selv.
Hvem vil have det, alle andre har?
Uden at tage munden alt for fuld er det tæt på, at en hel ny verden har åbnet sig op for mig med alle de muligheder, der er i et mangefarvet garn.
Er du, som jeg lidt farveglad, kan der således matches imellem forskellige brands, så der opstår noget helt unikt.
Det er jo det, som er sjovt.
Hvem vil i øvrigt også have det alle andre har?
Det tager så lidt ekstra tid at omdanne garnfeddene til garnnøgler, men efter jeg fandt en gammel garnvinde i Espergærde, går det rimeligt tjept.
Håndfarvet garn fra Sysleriget
Er du i tvivl om, hvordan du vinder garn op fra fed til nøgler, kan du se mere i indlægget: Min gamle garnvinde
Miniaturestrik i lyse farver
Lyse farver giver et let udtryk, og de egner sig også godt til småt strik, som miniaturestrik jo er.
Miniaturestrik kan bruges til mange ting uanset årstid. Er der en guirlande på strikkelisten, der fx skal bruges til en babyshower, så er de lyse farver utroligt anvendelige, fordi de kan bruges året rundt.
Er det til oppyntning ved vintertide, lyser sådan en farvesætning op og leder tanken hen på et snedækket vinterlandskab.
Derfor var jeg altså på jagt efter håndfarvet garn i lyse pasteller, og som altid tager det jo lidt tid at lede det op, jeg gerne vil have. Men det er for mig også en del af legen.
Håndfarvet garn fra tre brands
De tre nøgler, du ser på billedet herunder, er fra tre forskellige brands.
De to øverste kom i garnfed og er til venstre Mad Tosh, Texas Tulips i en mere afdæmpet indfarvning, og fra Sysleriget, Vintage Daybed, til højre.
Håndfarvet garn i lyse farver. Garnet er fra tre forskellige brands
Den nederste på billedet er en håndfarvet arwetta fra Filcolana. Det var den lokale garnbutik, som selv havde håndfarvet garnet og indfarvningen havde ikke et navn.
Arwettaen var dyr – 149 kr for 50 gram, hvilket jeg nok vil betegne som relativt dyrt, men så kom det også i et opvundet nøgle, så jeg slap for selv at vinde det op.
Farvesammensætningen var dog lige i øjet, et råhvidt garn med små pastelfarvede stykker.
Med andre ord et yderst nuttet garn!
Kontrasten imellem de håndfarvede garner
Noget jeg syntes er lidt fint er kontrasten imellem to håndfarvede garner.
Jeg var dog ikke ude efter en farvelade.
Nej, farverne skulle være afstemte i forhold til hinanden!
Derfor havde jeg brug for et lyst garn, hvor der var meget hvidt i og med små farveklatter af pasteller. På den måde kunne jeg bruge et lidt mere farverigt garn til kanterne og så arwettaen til resten.
Minisweater med to slags håndfarvet garnsamt effektgarn
Her er det farven Texas Tulips, Mad Tosh, som er brugt til ribkanterne og det håndfarvede garn fra arwetta, Filcolana er anvendt til resten af den lille sweater.
Effektgarnet syntes jeg lige giver det sidste finish, selvom det er et lidt besværligt garn at arbejde med.
Miniaturestrik i håndfarvet garn
Som det ses, er jeg altså fortsat voldsomt optaget af miniaturestrik. Det er især mine minisweaters, som jeg strikker lystigt løs på ved enhver lejlighed.
Sweaterne med raglan syntes jeg særlig godt om, og det varer øjensynligt et stykke tid, inden jeg bliver træt af den model.
Lidt nye vantedesigns er det også blevet til.
Minisweaters en masse og lidt vanter alt strikket i håndfarvet garn
Vanter er altid brugbare på en guirlande, en tallerkenrække eller som anderledes pynt til en mor og barn blomsterbuket.
Interesse for jul og julestrik starter jo tidligere og tidligere, kan jeg se.
Et af de mest læste indlæg her i forsommeren og sommer 2022 har været indlægget om det lille strikkede juletræ. Indlægget om juletræet er fra maj til nu her i juli vist en små 1400 gange.
Således sporet ind på jul faldt jeg tilfældigvis over en helt fantastisk rød farve fra det amerikanske mærke Madeline Tosh, da jeg sad og ledte efter noget andet garn.
Den røde farve, som vel nærmest kan betegnes som blodrød, tænkte jeg ville være helt fantastisk til en lille julesweater.
I gang gik jeg så med en sweaters i julerød på en sommervarm dag i juli.
Alt imens strikkepindene skælvede ved tanken om at falde igennem den nylagte terrasses mellemrum!
Minisweater med snoning i den blodrøde farve
Jeg ved af erfaring, at jeg uværgerligt taber en strikkepind eller to med jævne mellemrum, når jeg strikker. Er der som her tale om både løkkeopslag og snoninger og dermed brug af en snoningspind, sker det endnu oftere.
Så for at undgå at miste for mange strikkepinde på den konto, endte det med at alt strikkeri blev henlagt til sommerhusets plæne eller indendørs.
En anden løsning ville være at lægge et tæppe ud under bord og stol til at opfange vildfarne strikkepinde.
Teststrik og knit-along
Opskrifterne er ved at være udarbejdede, og er klar til at komme til teststrik hos Tina.
Nogle designs skal bruges til almindelige opskrifter og andre til advents-knit-alongen. Du kan se mere om advents-knit-alongen her i indlægget: Knit along
En Barbiedukke venter på at blive brugt som strikmodel
Interesseret i at se hvad der ellers er af strikopskrifter? Så kan du se mere i Alfiens strikkatalog: Strikkatalog
Pooling kan være et uønsket fænomen
En af de ting jeg opdagede, da jeg undersøgte lidt mere om håndfarvet garn, er begrebet pooling.
Pooling er når den samme farve samler sig på et bestemt på det strikkede emne. Jeg kan nu godt lide den effekt, men skulle du have en anden holdning til det fænomen, så er der også råd for det.
Sådan kan du undgå pooling
Du undgår pooling ved at have to garnnøgler, du skifter imellem.
Har du et stort strikkeprojekt som en trøje eller en sweater, så kan du arbejde med garnnøgler fra to fed.
Har du et lille strikkeprojekt som fx fingerhandsker, der kræver under ét fed garn, arbejder du med to nøgler fra det samme fed.
Skift efter hver omgang imellem de to nøgler, hvis du strikker rundt eller på hver anden pind, hvis du strikker frem og tilbage.
Gør Alfien glad– del indlægget om håndfarvet garn…
Kender du nogle, som også er vilde med håndfarvet garn og de muligheder, det giver? Så del endelig.
Vintagebrochen er i centrum på det håndfarvede garn
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook ogPinterest, i fald du gider det.
Et lille udvalg af de strikkede minisweaters, her med raglanærmer
De sidste ret så mange uger har jeg derfor strikket en del forskellige modeller af disse små sweaters.
Hvordan det spændte af med de udfordringer og problemer, der meldte sig under opstrikningen af dem, kan du læse om i det følgende.
Tre grunde til atjeg strikker minisweaters
Der er tre grunde til, at jeg kastede mig ud i at strikke minisweaters
Jeg har længe haft lyst til at strikke disse små sweaters, fordi de, som før nævnt, er sjove at strikke. Men jeg har grundet så meget andet ikke haft tid. Men lige pludselig lysnede det lidt i, hvad jeg ellers render og foretager mig og så gik jeg i gang.
Dernæst ville jeg gerne lære at strikke raglanærmer. Den største forskel på at strikke sweaters til levende væsener og så minisweaters er jo størrelsen. Derfor er miniaturestrik rigtigt godt, hvis du gerne vil lære en ny strikketeknik eller et nyt mønsterelement, fordi det er et meget overskueligt projekt at kaste sig ud i.
Raglanærmer og snoninger på fronten
Sidst men ikke mindst er jeg også småt ved at få de emner på plads, der skal være med i advents-knit-alongen i år, som er med miniaturestrik. Uden at komme med for mange spoiler alerts, så tænker jeg, at der hører en minisweater til i KAL’en.
Hvis du er interesseret i at deltage i en advents-knit-along, kan du se mere i indlægget KAL, knit along med Alfien.
Taler vi minisweaters, er der fire basismodeller, jeg finder interessante.
Disse fire basismodeller er:
Minisweaters med påsatte ærmer, hvor ærmerne danner en 90 grader vinkel. Sådan nogle strikkede jeg sidste vinter, og de ser sådan her ud.
Minisweaters med påsatte ærmer, der danner en 90 grader vinkel med kroppen
De næste tre modeller af minisweaters har ærmer, som ikke er vinkelrette på kroppen.
Det at ærmerne er under en vinkel gør, at de falder pænt. I manges øjne får sweateren dermed en pænere silhouet.
Minisweaters med påsatte ærmer, hvor ærmer og ærmegab har graduerede indtagninger. De graduerede indtagninger gør, at ærmerne nu ikke længere er vinkelrette på kroppen.
Minisweater med graduerede indtagninger på ærmer og krop
Minisweaters hvor ærmer og bol strikkes sammen. Det er en teknik, som der især kan ses i islandsk strik. Her opnås det samme som for sweateren med de graduerede indtagninger, ærmerne falder pænere.
Endelig minisweateren med raglanærmer, som er strikket oppefra og ned. Igen er ærmerne ikke vinkelrette.
Det har jeg prøvet at strikke før
Som altid er det nemmere at lave noget, man har prøvet før.
At strikke en sweater, hvor ærmerne og ærmegab har graduerede indtagninger eller hvor ærmerne sættes på bolen, har jeg prøvet før.
Bare ikke i miniaturestrik!
Når der skal nedskaleres, er det altid lige lidt sværere end man egentlig skulle tro. Det gælder for strikhandsker og også for sweaters, har jeg måtte sande.
Du kan læse mere om, hvordan en nedskalering af en damehandske med hulmønster til en barnestørrelse foregår i indlægget om Prinsessestrik
Minisweatersala den islandske model
Den første model jeg kastede mig over var en minisweater ala den islandske model.
Islandske sweaters har ærmer og bol strikket sammen. Det gør for det første at ærmerne falder pænere og dernæst at monteringsarbejdet er meget mindre.
Det du skal være opmærksom på her, er forholdet imellem bolens masker og maskeantallet på ærmerne.
Den første sweater jeg strikkede, havde det forkerte forhold!
Den var også for stor på alle leder og kanter, ærmerne havde fx forkerte proportioner ifht. til bolen etc. Med andre ord var der meget i vejen med denne prototype.
Version 2.0 af en islandsk minisweater ser du til højre
Men deraf lærte jeg et par småting, og fik justeret minisweateren ind, så næste version, minisweater 2.0, blev voldsomt meget bedre.
Pynt med borter på bærestykket og ved ribkant
Ligeledes er der mulighed for at pynte med borter og andet på minisweateren. Det kan være ved ribkanten og selve bærestykket, der hvor ærmer og bol mødes og strikkes sammen.
På bærestykket kan der igen være en udfordring med at få indtagningerne til at passe med et eventuelt mønster.
Så længe vi taler ensfarvet strik, kan du slippe afsted med ret meget, men er der et mønster indblandet på bærestykket, er det en hel anden snak.
Helt færdig med at udvikle på den model er jeg altså ikke endnu. Den er blevet udnævnt til et passende sommerferieprojekt.
Tilfreds med min lille første succes, kastede jeg mig således over den næste udfordring – en minisweater med raglanærmer.
Minisweaters medraglanærmer
Første udfordring var her, at jeg aldrig før havde prøvet at strikke raglanærmer. Ligeledes havde jeg heller aldrig prøvet at strikke en sweater oppefra og ned.
Jeg tænkte dog, at så svært kunne det der raglan vel heller ikke være og efter lidt informationssøgning, fandt jeg da også en forklaring på, hvad raglanærmer gik ud på.
Kortærmet minisweater med raglanærmer
Så kastede jeg mig ud i det, udstyret med maskemarkører, strikkepinde, garn samt pen og papir.
Raglanstolpen var min største udfordring
Første forsøg blev nu ikke så kønt igen.
Min største bekymring var raglanstolpen, som jeg syntes så både sjusket og tilfældig ud.
Raglanstolpen er, skulle du ikke vide det, den eller de masker som udtagningerne til ærmer og krop foregår på begge sider af.
Raglanstolpen kan strikkes på mange måder, den kan have snoninger, hulmønster osv.
Jeg var nu efter den model, hvor raglanstolpen er fremhævet og efter lidt mere infosøgning på nettet, fandt jeg en ny måde at tage masker ud på.
Her ses to minisweaters med raglanærmer. Den gule har fremhævet raglanstople
Ønsker du en markeret raglanstolpe, så handler det om at bruge løkkeopslag, hvor løkkens garn er hhv. foran og bagved løkken, når du tager ud.
Jeg er blevet helt grebet af at strikke raglan, og jeg har vel strikket 10 forskellige minisweaters med raglanærmer indtil nu.
Det er mange gode ting at sige om raglanmodellen, og måske er den allerbedste, at du kan strikke én sweater på en aften. Endelig er monteringsarbejdet også til at overse.
Maskemarkører er bare ikke mig
Maskemarkørerne var desværre til større besvær end egentlig gavn.
De røg af ustandselig, og havnede selvfølgelig det mest besværlige sted – nemlig under sofaens hynder.
De bliver vist aldrig et musthave til strik hos mig, er jeg ret overbevist om. Så jeg strikkede kun én sweater, hvor jeg brugte dem til at markere udtagningerne til raglanstolpen.
Men man skal jo aldrig sige aldrig, og lige pludselig har jeg fået brug for maskemarkører. Det kan du læse om i indlægget om den lille tutu: En tutu til ballerinaens tørresnor
I gang gik jeg så med at få gjort noget ved den tredje model, som er en minisweater med graduerede indtagninger.
Minisweaters med graduerede indtagninger
Jeg havde ventet med denne model til sidst, da jeg tænkte, at den nok ikke var så svær igen.
Grunden til denne optimisme var, at jeg har strikket ret så mange sweaters i stor skala igennem tiderne. Derfor var jeg også forholdsvis klar på, hvad der kan volde kvaler med denne model.
Minisweater med graduerede indtagninger
Det er nødvendigt at ærmegabets indtagninger og indtagningerne på ærmerne passer sammen. Det skal der tages hånd om under udarbejdelsen af selve opskriften, hvis det skal blive pænt.
Efter lidt regnearbejde med indtagningerne ramte jeg faktisk plet i første omgang.
Påsætning af ærmer
Til gengæld lavede jeg en dum fejl under monteringen. Jeg fik sat et ærme forkert på.
Det skulle man jo ikke tro var muligt, men det skete altså!
Det du skal være opmærksom på er, at du har kroppens vrang mod ærmernes vrang. Og ikke kroppens vrang mod ærmernes retside!
På billedecollagen her under kan du se forskellen.
Til venstre er ærmet isat forkert, til højre er ærmet isat rigtigt
Brug knappenåle
En god plan er også at sætte knappenåle i, inden du begynder at sy ærmerne på kroppen.
På den måde undgår du, at ærmer og krop forskubber sig under sammensyningen, så ærmerne ender med at sidde skævt.
Jeg starter med at nåle top og bund sammen og derefter de to sider. Fire knappenåle er nok til en minisweater, er min erfaring
Pindestørrelseog garn til minisweaters
Mine minisweaters er alle indtil videre strikket på pind 2,5 mm. Det er selvfølgelig forholdsvis små pinde, men jo finere pinde der strikkes med, jo flottere bliver minisweateren.
Barren for pindestørrelse er sat ved 2 mm!
Mindre pinde gider jeg nok ikke at strikke på i denne omgang, i løbet af sommeren har jeg tænkt mig, at jeg lige skal prøve at strikke et par stykker på pind 2,25 mm og 2 mm.
Garnforbruget er fra små seks til ti gram, så der er også rig mulighed for at få brugt noget restegarn.
Jeg ender nu gerne med at købe nyt garn hjem, trods righoldige mængder af garnrester.
Det håndfarvede garn er jeg vild med
Det jeg især har kastet min kærlighed på, er håndfarvet garn.
Håndfarvet garn er jo en af de lidt dyrere fornøjelser. Men jeg syntes, at farverne er ualmindelige delikate, og så må det så koste lidt mere.
Håndfarvet garn klar til at blive strikket med
Der er mange nuancer i håndfarvet garn, så jeg bruger ofte fra flere forskellige brands til hver enkelt minisweater for at få den rigtige farvesammensætning. Vil du se mere om, hvordan jeg bruger håndfarvet garn til småt strik, finder du det i indlægget: Håndfarvet garn
Ligeledes er brugen af effektgarn i guld eller sølv ved ribben, noget jeg gør ofte. Det giver så lidt flere ender at hæfte, men jeg syntes, det hæver sådan en minisweaters udtryk gevaldigt.
Vil du i kontakt med Alfien?
Er du interesseret i at kontakte Alfien? Så tager dette link dig direkte til en side med en kontaktformular: Kontakt Alfien
Gør Alfien glad– del indlægget om minisweaters …
Kender du nogle, som også er vilde med minisweaters og småt strik? Så del endelig.
Et lille ærme til minisweateren med graduerede indtagninger
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook ogPinterest, i fald du gider det.
Jeg er til loppemarkeder og genbrug, indrømmer jeg blankt.
Lidt fund fra et loppemarked
De loppemarkeder jeg allerbedst kan lide, er dem man finder om sommeren rundt om på villavejene.
Uden at overdrive ret meget er det en af mine helt store fornøjelser!
Når jeg spotter, at nu er der et eller flere loppemarkeder i farvandet i mit distrikt inden for den nærmeste fremtid. Ja – så skriver jeg det ned, så jeg ikke glemmer det oven i alt det andet, jeg også skal.
Jeg lokker også husfotografen med, han er gerne modvillig, men ender altid med et fund, han ikke kunne leve uden.
Loppemarked fordelt på tre veje
Her i sidste weekend var tre veje gået sammen om at holde loppemarked lige rundt om hjørnet, hvor jeg bor.
Loppemarkedsskilt som annoncerer, at det er her det sker
Loppemarkedet blev annonceret en 14 dages tid før, og jeg gik og glædede mig ret så voldsomt.
Loppemarkeder og de bedste fund
Hvad kan man så finde på loppemarkeder?
Det ved man jo aldrig, hvilket vel nok er den største charme ved et loppemarked.
Det bedste er selvfølgelig at finde noget, som jeg faktisk mangler!
Næstbedst er det så at finde noget, som jeg ikke vidste, at jeg manglede. Jeg har let ved at blive inspireret og begejstret, og især hvis en effekt er både smuk og fin.
Det hører også med til et godt loppemarked
Loppemarkeder er også en social ting.
Den lille snak der er mulighed for med bodernes ejere, store som små, omkring deres effekter og alt andet imellem himmel og jord, det hører med til et godt loppemarked.
Jeg køber som oftest også noget fra loppemarkedsboder, som drives af børn.
Det at få lov at sælge noget til en voksen, det er børn svært glade for, er min erfaring.
Effekterne fra loppemarkederne bruges i fotoshoot
Mange af de effekter jeg køber, bruger jeg i stylingsøjemed, når der skal tages billeder enten til mine strikopskrifter eller til bloggen.
Ting og tøj med år på bagen, altså vintageeffekter, har derfor særlig min bevågenhed, når jeg bevæger mig rundt på diverse loppemarkeder.
Gammelt kasseapparat i plast der kan sige katjiin
Får jeg gjort et fejlkøb, og det sker selvfølgelig, så er det ikke værre, end at det kan blive givet væk til andre.
Der er også mange genbrugsforretninger, hvor ting kan afleveres i, der hvor jeg bor.
Et skuffedarium til dukketøj
Her sidst var jeg heldig, at der var en, der solgte gamle dukkemøbler.
Jeg havde længe været på udkig efter et lille skuffedarium til fotoshoots. Sådanne små kommoder er ikke helt nemme at opdrive, da jeg ellers ville have haft en forlængst.
Den nu tidligere ejer havde arvet den af sine større søskende, kunne hun fortælle. Kommoden er også blevet godt brugt, og har efter min mening lige den rette mængde patina.
Denne her er til lidt større dukketøj, hvilket gør kommoden perfekt til det, jeg skal bruge den til.
Vintage dukkemøbel i kategorien skuffedariumpyntet med miniaturestrik
Ligeledes er den også helt perfekt til mit miniaturestrik, enten placeret ovenpå, som vist her, eller stakket nede i en skuffe.
Lige miniaturestrik er jeg ret optaget af for tiden. Disse små strikkede ting kan jeg simpelthen ikke lade være med at strikke. Det kommer der nok et nyt indlæg om inden længe.
Lige den rette mængde patinapå den blå dukkekommode
Desuden leder jeg for tiden også efter Barbiedukker.
Ingen Barbiedukker i denne omgang
Der var dog ingen Barbiedukker at opdrive, trods de mange boder med børnelegetøj. Tøjdyr og andre dukker var der masser af, men altså ingen Barbiedukker.
Barbierne vil jeg bruge som modeller til at vise mit miniaturestrik frem på.
I mangel af bedre har jeg for tiden en croquismodel til låns.
Et ternet vintageregnsæt til Barbie
I dukkemøblet lå også et ternet vintageregnsæt, bestående af jakke og sydvest, til Barbie.
Indenunder regnsættet bærer croquismodellen en lille striktrøje, jeg netop har strikket.
I mangel af en Barbiedukke anvendes en croquismodel i træ til Barbies regntøj
Lidt sjovt er det, at husfotografen havde et sæt næsten magen til, bare med blå tern, tilbage i slut-tresserne.
Min svigermor havde gemt det ternede regnsæt, som er komplet med regnjakke, bukser og sydvest.
Min søn er fotograferet i det i midt-halvfemserne en regnfuld dag, da han var et par år.
I sit fars regnsæt. Sættet er fra slut60’erne og brugt igen i midt-halvfemserne
Planterfra folks haver kan du også finde på et loppemarked
Tit er der også små planter at købe fra folks egne haver.
Jeg fik en gul solhat for en flad 10’er!
Den og andre blev solgt, fordi de havde fået imperialistiske tendenser og var ved at fylde hele haven hos sælgeren.
Ganske modstandsdygtig skulle den gule solhat også være mod snegle.
Den gule solhat venter tålmodigt på en udplantning
Det samme kan jeg desværre ikke sige om de to solhatte, i pink og lyserød, som blev flyttet fra mit lyserøde bed, fordi de stod for skyggefyldt.
Dem har sneglene mæsket sig i, trods det at jeg har været over planterne både tidligt og silde.
På loppemarkeder kan du finde vintagetasker og tøj
En vintage guldtaske faldt jeg også over.
Sådan en taske kom jeg i tanke om, at jeg da vist manglede, da den lå der – flot præsenteret sammen med nogle gamle kraver i en af boderne.
Ikke bare til styling af strik vil guldtasken være fin, men til vintagestilen generelt.
Vintage guldtaske, krave og den gamle dukkekommode i baggrunden
Blondekraven bliver nok up-cycled til et andet projekt, jeg forestiller mig noget med jul! Men indtil det sker, er kraven yderst fin som underlag for strik og andet.
Gør Alfien glad– del indlægget om loppemarkeder…
Kender du nogle, som også er vilde med loppemarkeder og de fund, man kan gøre sådan et sted? Så del endelig.
Ternet vintageregnsæt i rødttil Barbie, bemærk de små tryklåse
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook ogPinterest, i fald du gider det.
Mangler du en ide til en sød værtindegave i vintagestil? Så kunne en ide være hjemmesylt pyntet med flakoner!
Nu er vi på vej ind i sommeren, og det er jo en tid, hvor der traditionelt er mange sociale arrangementer.
Mange steder bruges det at give en værtindegave til sådan et arrangement. En værtindegave kan være blomster, chokolade eller noget helt tredje.
Jeg er gerne på kategorien noget helt tredje. Det er der mange grunde til, en af dem er, at det er en måde at få afløb for lidt kreativitet på.
Alt efter hvad jeg lige er optaget af og hvad der er tilgængeligt af frugt i haven, så er et glas hjemmesylt en værtindegave, som både er dejlig at give og få.
Sommerstrik i haven
Interesseret i at se hvad der er af strikkeopskrifter? Så kan du kigge i Alfiens strikkatalog.
Når en værtindegave er personlig
Hjemmelavet syltetøj er en personlig gave, som også har taget tid at fremstille.
Så jeg har gerne i baghovedet, om den jeg skal besøge nu også er interesseret i, hvad jeg kommer anstigende med.
Typisk ved jeg, hvad værtinden er til og hvis ikke, køber jeg en smuk blomst.
Jeg har et meget enkelt princip, hvad angår gaver.
Jeg køber aldrig noget til gave, som jeg ikke vil have selv!
Medmindre selvfølgelig at det er et helt specifikt ønske.
Men skal jeg free-style, går jeg efter det, jeg selv vil have.
Flakoner, lyseduge, mellemlægsservietter eller doilies
Kært barn har mange navne.
Det er i hvert fald sandt for flakoner, som alt efter behag og brug kaldes lidt af hver. Her under lyseduge, mellemlægsservietter og doilies.
Et lille udvalg af mine flakoner og satinbåndsrullen, vintage selvfølgelig
Flakoner fås hæklede, strikkede eller kniplede og jeg har en Guds velsignelse af dem. De kan typisk købes i enhver genbrug, for en billig penge.
For et par år siden fandt jeg også nogle flakoner i kniplingestrik i den lokale genbrugs. Kniplingestrik falder man ikke over hver dag, og de er da også særligt fine.
Gammelt kniplingestrik fra genbrugen, pyntet med hjerter
Dem brugte jeg faktisk også til et fotoshoot, jeg syntes, de passede så fint til resten.
Men ellers er de fleste af dem, jeg har, dog nogle jeg har fået foræret.
Du kan også lave flakoner selv, der er masser af hækleopskrifter at finde på nettet, kan jeg se.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Brug flakoner som pynt på et låg
Men hvad kan man så bruge dem til? Der er mange muligheder og en af dem er som pynt på syltetøjslåg.
Glassene med syltetøj bliver så fine med flakoner og bånd
Det er mormoragtigt på den fine måde og passer godt ind i sommerhus eller kolonihavestilen.
De kan også bruges til visible mending, et projekt som jeg også hygger mig lidt med indimellem.
Genbrug glas og låg
Jeg genbruger glas og låg fra syltetøj, nøddecreme osv.
Genbrug af glas har vi efterhånden gjort i mange år, og det har erstattet alt Tupperware og alle de andre plastbeholdere, vi ellers brugte.
Dog undlader jeg at genbruge glas og låg fra survarer, som fx syltede rødbeder.
Årsagen er den, at det er svært at få lugten af rødbede ud af glas og låg trods opvask i maskine. Nu har jeg også en lugtesans som en sporhund, så det gider jeg ikke bøvle med.
Desuden har jeg også masser af store glas fra mit nøddecreme, og der kommer hele tiden nye til.
Få vintagestilen med flakoner
Sådan gør du
Det skal du bruge
Syltetøjsglas med indhold, jeg har kogt lidt rabarber/jordbær-syltetøj. Du kan også bruge kompot. Jeg har brugt et glas, hvor lågets diameter er otte cm.
Flakoner som passer i størrelsen. Din flakon skal kunne gå ned over låget og et par cm eller lidt mere, så der er plads til båndet. Til et otte cm låg har jeg brugt en flakon på 16,5 cm i diameter.
Bånd til låget. Låget på otte cm i diameter, kræver et bånd på ca 75 cm. Det lyder umiddelbart af ret meget, men der skal også bindes en sløjfe.
Vintageflakon og bånd. Båndet er trukket igennem hullerne
Min erfaring med båndlængde er:
Klip hellere for langt et bånd end et der er for kort
Du kan altid klippe lidt af, skulle båndet være for langt.
Vintagesatinbåndet i den yndige gammelrosa farve stammer fra en nedlagt trikotageforretning.
Gør Alfien glad– del indlægget om flakoner og hjemmesylt
Kender du nogle, som er til den søde vintagestil eller mangler en god ide til en værtindegave? Så del endelig.
Fint pyntede glas lige klar til at give væk, hvis du nænner det!
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook ogPinterest, i fald du gider det.
Fra midten af januar til midten af februar i år hostede jeg en knit along med handskestrik.
Det var allerførste gang, jeg prøvede at afholde en knit along.
Derfor havde jeg aftalt med mig selv, at uanset hvad der skete, så var det at få stablet en knit along på benene og få nogle betalende deltagere til at tilmelde sig en succes i sig selv.
Det gik nu over al forventning, og mange af deltagerne gav udtryk for, at de gerne vil deltage i den næste knit along med handskestrik.
I det følgende kan du blive klogere på, hvordan jeg gjorde, hvad jeg især lærte og hvorfor.
Derfor har en knit along min interesse
Årsagen til at knit alongs har min interesse er muligheden for socialstrik, lære andre strikkere at kende og det at være en del af et interessefællesskab.
Ligeledes har jeg planer om at afholde flere knit alongs!
Jeg forventer, som det ser ud nu, at næste gang bliver det en advents knit along.
Højre hånd strikket op til fingrene, 3. uge i KAL`en.
Øvelse gør forhåbentligt mester
Skal man blive god til noget, er man nødt til at øve sig.
Med andre ord gælder det om at få noget erfaring!
Så jeg kastede mig ud i det at afholde en knit along.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Det havde jeg gjort, før knit alongen startede
Jeg havde på forhånd udarbejdet alt materialet, og inddelt opskriften i fire dele.
Tekst fra opskriften til deltagerne
Så det eneste jeg skulle gøre, var at sende næste del afsted med mail, når dagen oprandt.
En knit along kræver aktivitet for at blive til socialstrik
En knit along som afholdes virtuelt bliver sjovere og mere engagerende, når deltagerne uploader fotos af deres fremskridt for hver uge.
Derfor havde jeg under hver strikkedel også givet forslag til ugens motiver.
Jeg havde også udarbejdet forskellige meningsmålinger, de såkaldte polls, til FB-gruppen.
Den første poll kan du se her under. Dens opgave var at agere icebreaker, så deltagerne kunne blive lidt klogere på, hvem de strikkede sammen med.
Knit alongens deltagere varrutinerede strikkere
Det var et sæt garvede strikkere, der havde tilmeldt sig min knit along i handskestrik.
Icebreaker poll – strikkeerfaring
Så de ni deltagere der var med i den lukkede gruppe på FB, havde tilsammen mere end 375 års strikkeerfaring. Det må jo siges at være en del!
Andre polls gik fx på om ribkanten var strikket færdig, om deltagerne skulle strikke i den kommende weekend etc.
Tina, som havde teststrikket Cassandramønstret, var med som moderator og uploadede flittigt billeder og var også samtalestarter i FB-gruppen. Stor tak igen til Tina.
Når strikkere freestyler
En strikkeopskrift er jo bare et forlæg!
Derfor er der mulighed for at sætte sit eget præg på strikkeprojektet, hvilket også skete her.
Ribkanten med den drejede ret
En del af deltagerne valgte at strikke drejet rib til manchetten.
Har man et klassisk mønster, som snoninger og mønsterstrik jo er, er det et valg som harmonerer yderst fint med håndryggens mønsterdel.
Jeg gør det nu ikke selv ret ofte, fordi det tager længere tid, men flot ser det ud.
Ringfingerenudsmykkes med en strikket ring
En anden deltager valgte at gå all-in og strikke en ring på den ene hånds ringfinger og derefter brodere med palietter. Ligeledes fik langfingeren snoningen ført med op.
Inger valgte at strikke en ring på højre hånds ringfinger og føre snoningen op
Sjov ide med ringen og det er noget, som er let at kopiere på dine egne handsker.
Sådan strikker du en ring
Strik to til tre omgange eller mere med en kontrastfarve på en udvalgt finger, alt efter hvor bred du ønsker ringen skal være.
Har du lyst, kan du pynte yderligere med palietter. Påsy seks palietter eller flere i en farve og med en tråd som matcher ringens farve.
Nyttige tips fra deltagerne
Når du deltager i socialstrik, er du en del af et interessefællesskab eller som det også benævnes, et praksisfællesskab.
Det gør, at der typisk bliver delt tips og tricks, hvilket også var tilfældet her.
Vent med at hæfte enderne på fingrenes afslutning
Et tip var at undlade at hæfte ender på fingrenes afslutninger, hvis handskerne skulle gives som gave.
Godt tip at have i baghovedet, hvis man ikke har viden om modtagerens fingerlængde.
Mine færdigt strikkede handsker med uhæftede ender
Jeg har i februar givet et par fingerhandsker til min svigerdatter som gave, og her havde jeg hæftet enderne.
Men jeg kunne se, da hun tog dem på, at især tommelfingeren var for lang. Så aftalen er, at når handskesæsonen er over nu her, så piller jeg op og strikker om.
Udtagningerne til tommelfingeren på én pind
Et andet tip var at have selve mønsterdelen samlet på én pind og udtagningerne til tommelfingeren på en anden pind i stedet for at dele op på to pinde.
Vil du gøre sådan, skal du strikke med pinde på 15 cm.
Jeg strikker typisk med 12 cm pinde, og der ryger maskerne af, hvis jeg samler mønsterdelen til en damehandske på en pind.
Men hvorfor er denne opdeling smart?
Det er det, fordi du får opdelt maskerne på en for dig mere overskuelig måde.
Herved kan det give dig et bedre og hurtigere overblik over mønsterdelen og tommelfingerens masker.
Feedback på knit alongen
For at blive klogere på hvad der kunne forbedres, skrev jeg både ud i FB-gruppen og sendte også en mail til deltagerne.
Ordlyden på mail var sådan her:
Ordlyd til feedback-mailen
Jeg fik faktisk svar tilbage fra næsten alle, hvilket jeg er yderst taknemmelig for.
Det lærte jeg især af min knit along
Der hvor forskellen i svarerne var størst, omhandlede længden af knit alongen. Nogle var tilfredse med varigheden, mens andre syntes, at den skulle være en uge kortere.
Årsagen var, at mange af deltagerne strikkede de to ribmanchetter til den første gang.
Det havde jeg slet ikke tænkt over, fordi jeg aldrig gør sådan selv, når jeg strikker handsker.
Så i stedet for fire dele, skal der kun være tre i den næste knit along!
Er der nemlig kun tre dele i en knit along med handskestrik, så kan deltagerne nemmere følges ad.
Interesse for en ny knit along med handskestrik i 2023?
Et af de mønstre som kunne være interessante til den næste knit along med handskestrik, er Columbinemønstret med de strikkede tern.
Kunne du være interesseret i at deltage i en knit along med Columbinemønstret i januar 2023, kan du stemme her under:
Du kan også kontakte Alfien og give din mening til kende og/eller blive skrevet op til den næste knit along med handskestrik, via kontaktformen: Kontakt Alfien!
Gør Alfien glad– del indlægget om at hoste en knit along
Kender du nogle, som er interesseret i knit alongs og socialstrik på distancen ? Så del endelig.
Inden fjerde og sidste del af knit alongen, hvor fingrene skal strikkes
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook ogPinterest, i fald du gider det.
Jeg har været så overmåde heldig at finde en gammel garnvinde i en loppeshop i påsken 2021.
Nu er jeg en særdeles flittig bruger af loppemarkeder og loppeshops.
Endvidere er jeg også autodidakt containerærkæolog, det sidste gør sig især gældende ved storskraldstide.
En gammel garnvinde er svær at finde
Dog er det første gang, jeg er stødt på en gammel garnvinde.
Så de originale må være svære at finde, da jeg ellers ville have haft en forlængst.
En garnvinde er en gammel opfindelse og efter hvad jeg har kunne læse mig til, stammer de typisk fra perioden 1850 til 1900.
Om min er helt så gammel vides dog ikke.
Det bruges en garnvinde til
I dag handles meget garn i nøgler, men det var ikke normalt før i tiden.
Der blev garn solgt i fed og sådan et fed garn skal først vindes op i nøgler, før det kan bruges til strikke med.
Så er der serveret: Garn i fed pyntet med blomsterbrocher, vintage selvfølgelig
Det er her, at en garnvinde kommer ind i billedet, så garnet kan spændes ud, mens opvindingen foregår.
Jeg har dog indtil nu klaret mig med stolerygge, knæ og mere eller mindre velvillige garnholdere uden de store problemer.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Er en garnvinde need to have or love to have?
En garnvinde er for mig, med det behov jeg har, et strikketilbehør, som hører til i kategorien:
Love to have!
Skulle jeg derfor have en garnvinde skulle det være en gammel en af slagsen, har jeg stået fast på.
De nye er ikke lige så charmerende og da alting også skal opbevares, har jeg bare gået og ventet på, at jeg fandt en.
Skulle du være på udkig efter sådan en gammel garnvinde, så har jeg her i november 23, set en hos Moster Anne: Garnvinde sælges
Garn i fed er blevet populært
Det er igen blevet mere almindeligt med garn i fed.
Texas tulips hedder farven og jeg er vild med den!
Der er meget håndfarvet garn i handlen, og det er i sagens natur nødt til at være i fed.
Det er nemligt ikke muligt at sikre en ordentlig gennemfarvning af garnet, hvis det er vundet op i nøgler under farvningen.
Ligeledes er det at farve garn selv også blevet ret så populært!
Jeg har dog ikke kastet mig ud i den leg endnu, men min danske veninde i USA som forhandler garn også i sin quiltebutiki Florida, gør det.
Så måske får jeg lyst til det en dag, hvem ved?
Garnfed – dengang og nu
Før i tiden var et fed garn delt i to portioner af 50 gram, men sådan er det typisk ikke længere, efter hvad jeg har erfaret.
Garnfeddene er altså ikke længere opdelt, så du let kan opdele feddet i to og dermed nøjes med at vinde de første 50 gram op og så vente med resten.
Nej, nogle af de garnfed jeg har været ude for de sidste par år har tre steder på feddet tynde snore, som forhindrer garnet i at vikle sig ind i hinanden.
Disse snore skal alle klippes over, før opvindingen kan begynde.
Texas tulips er klar til opspænding på garnvinden
Endelig er der den tykkere snor, som angiver, hvor opvindingen skal starte. Den tykkere snor er bundet rundt om et af feddets tråde.
Da jeg fik et mandagsgarnfed
Jeg havde uheldigvis en oplevelse med et mandagsgarnfed her i januar.
Dyrt var garnet og jeg havde glædet mig til at vinde det op!
Desværre tog det mig stive 2,5 timer at vinde lidt under halvdelen af feddet op. Da havde jeg fået godt ondt i skulderne samt nakken og var også blevet ret så gnaven.
Mens alt endnu var fryd og gammen
En garnkrise var altså under opsejling
Tanken om simpelthen at smide resten af garnet ud var på det tidspunkt ikke særlig fjern.
Dog ved jeg af bitter erfaring, at der mindst skal 200 meter til et par fingerhandsker i min størrelse.
Så jeg ville ikke have nok til at strikke fingerhandskerne, da der var under 400 meter i det 100 grams fed, jeg havde købt.
Husfotografen forbarmede sig dog og brugte nu yderligere to timer eller mere på at vinde resten af garnet op.
Garnkrisen blev dermed heldigvis afværget.
Måske jeg havde gjort noget forkert?
Først tænkte jeg, at jeg måske havde gjort noget forkert, da jeg stod med det sammenkludrede garn.
Fx klippet nogle tråde i den forkerte rækkefølge?
Spændt garnet forkert op? Eller noget helt tredje?
Derfor spurgte jeg ind forleden, da jeg var i en garnbutik, for at få præciseret, hvordan jeg skulle gøre.
Klargøring af feddet til min garnvinde
Forklaringen jeg fik, er som beskrevet i det følgende:
Banderolen tages af og garnfeddet foldes ud.
Dernæst spændes garnet op på garnvinden eller placeres på stoleryggen eller hjælperens arme
De tynde tråde klippes over i det opspændte fed på garnvinden
Nu klippes alle de tynde tråde over.
Derefter klippes den tykke tråd, der markerer tråden, hvor opvindingen af garnet skal startes.
Til allersidst klippes denne tråd også over, og du er nu klar til at transformere garnfeddet til garnnøgler.
Ikke overraskende havde jeg gjort præcist sådan!
Men mandagsgarnfed findes ligesom mandagsgarnnøgler, også selvom ekspedienten aldrig har oplevet det! Du kan læse mere om mandagsnøgler i indlæggene: Kabelstrik og mandagsnøgler og banditgarn.
Fra klipning af den sidste snor til to garnnøgler
Det tog mig i øvrigt 15 minutter at vinde garnfeddet op.
Sådan vinder jeg garn op i nøgler
Der er mange måder at vinde garn op i nøgler på. Du kan gøre det i hånden eller ved brug af en device.
Den tykke grønne snor markerer, hvor opvindingen skal starte
Der kan købes apparater til den slags, og de hedder på dansk krydsnøgleapparater.
Sådan et apparat har jeg dog aldrig haft.
Jeg har altid bare vundet det op, ved at vikle garnet om fingrene til at begynde med.
Efterhånden som nøglet får mere og mere volumen, vikles om garnnøglet, til jeg ender med et mere eller mindre rundt nøgle garn.
Du kan se, hvordan jeg gør i billedcollagen herunder.
Opvinding af garn, bemærk hvordan jeg lader det gå rundt om fingrene øverst th.
Garnet må ikke opvindes for stramt
Det du skal være opmærksom på, er at garnet ikke vindes for stramt op.
Et for stramt opvundet garnnøgle, strækker garnets fibre!
Du får derfor en anden trådspænding, som nu ikke længere passer med den angivne strikkefasthed på banderolen. Eller hvad der er endnu værre, med det strikkeprojekt du arbejder på.
Så når jeg vinder garn op i hånden, lader jeg derfor garnet løbe henover mine fingre for at sikre, at opvindingen bliver tilstrækkelig løs.
Du kan også bruge det, som hedder en nøstepind, hvis du er helt old-school. Det er endnu en af de gadgets, du kan investere i, skulle du have lyst til det.,
Hvad skal der strikkes ud af det lækre garn?
Uha, jeg har haft mange planer med det garn, herunder både at strikke en trøje og en vest.
Ribkanterne er ved at være strikket
Men så skal jeg selvfølgelig have købt mere garn hjem af farven “Texanske tulipaner”, fordi 100 gram er jo slet ikke nok hverken til en trøje eller en vest.
Derfor lægger jeg ikke overraskende ud med noget kendt, nemlig noget til hænderne!
Jeg arbejder også lidt på et nyt mønster, det driller dog lidt.
Skulle du have lyst til at se, hvad der ellers findes af opskrifter? Så kan du kigge i Alfiens strikkatalog.
Gør Alfien glad – del indlægget om en garnvinde….
Kender du nogle, som er interesseret i opvinding af garnfed? Så del endelig.
Det håndfarvede gule garn hjemtaget fra USA
Du kan også blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.
Men hvordan gør man så, når der ikke bruges en snoningspind?
Lige netop denne detalje vakte en del hovedbrud, da mønstret skulle strikkes op.
Video i slow mo til hjælp for Columbineopskriften
Derfor besluttede jeg at udarbejde nogle videoer i slow mo, til at understøtte den skrevne forklaring i opskriften.
Videoen viser, hvordan du bærer dig ad med flytte maskerne til hhv. højre eller venstre
Som altid siger billeder mere end 1000 ord, og i videoen kan du se, hvordan maskerne flyttes til hhv. højre og venstre.
I videoen strikker jeg på barnestørrelsen i Columbinemønstret, og bruger derfor tyndt garn og små pinde.
Egentlig ville jeg have anvendt tykt garn og store pinde, som beskrevet i indlægget om de sladrende strikkepinde, men jeg havde ikke tid til at strikke en prøve op.
Når ti-øren er faldet
Når først ti-øren er faldet omkring, hvordan maskerne skal flyttes, er Columbinemønstret både sjovt og hurtigt at strikke.
Få vintagestilen med ternet strik
Sidder du og kigger lidt på gamle strikmønstre, så dukker strik med tern gerne op.
Enten som her i form af snoninger eller som blokke af ret og vrang. Det ses typisk på mønstre fra 1940’erne til op i 1960’erne.
Columbinemønstret set fra siden – bemærk hvordan ternene fremhæves
Effekten den ternede strik giver på håndryggen er bare objektiv lækker!
Er du til vintagestil, så sætter et par strikkede fingerhandsker med tern prikken over i’et.
Hvem kender ikke det? Der er gået hul på de dejlige tykke strikkede ragsokker!
Så noget måtte gøres, og hvorfor ikke prøve at stoppe ragsokkerne?
Det gjorde jeg så, og derfor kan du i det følgende læse om, hvad jeg lærte af at stoppe et par ragsokker.
Jeg har brugt visible mending, men teknikken er dog den samme, hvis du vil gøre det mindre synligt.
Ragsokkerne er tykke og de enkelte masker er nemme at se, hvilket gør, at det er lettere at se, hvad man foretager sig.
Det er ligesom med strik, hvor begyndere strikker med store pinde og tykt garn. Du kan se mere i indlægget: Dine strikkepinde sladrer…
Ragsokker med hul i
Tykke sokker bruger jeg om vinteren som hjemmesko, for at komme så tæt på at gå barfodet som muligt.
Jeg havde købt et par ragsokker, som absolut ikke var billigere, både til at have på i mine vinterstøvler og som sutsko.
Desværre blev de slidt så hurtigt, at jeg dårligt troede, det var sandt. Den ene sok fik i løbet af ingen tid et hul på hælen, og den anden er lige ved at være gennemslidt også.
Det store hul ses tydeligt på hælen til venstre og de tyndslidte masker på hælen til højre
Først tænkte jeg på at smide dem ud, men så lod jeg alligevel sokkerne ligge i skuffen. Måske kunne jeg bruge dem til et eller andet nyttigt.
Ragsokkerne får nu lov til at være med i et visible mending projekt!
Derfor køber jeg second hand tøj
Det som måske irriterer mig mest er, at jeg ikke havde brugt ragsokkerne ret meget. Kvaliteten af tøj er generelt gået betragteligt ned, er min erfaring.
Det er også en af grundene til, at jeg oftest køber tøj second hand.
45 år siden jeg sidst har stoppet sokker
Som mange andre børn født i 1960’erne har jeg stoppet sokker og strømper.
Pænt blev det nu desværre aldrig og ubehageligt var det også at have på.
Hvilket nok skyldes en kombination af brugen af det forkerte garn til at stoppe med og dårlig instruktion, hvilket ikke gav et særligt godt resultat.
Hvorom alting er, er det vel en 45 år siden eller mere, jeg har stoppet strømper.
Derfor tænkte jeg, at det nok var nyttigt at få lidt viden om, hvordan man gør!
Visible mending – to teknikker til strik
Interesserer du dig lidt for visible mending af strik, er du sikkert faldet over de to forskellige stoppemetoder, der gerne nævnes på engelsksprogede blogs og andre sites.
Swiss darning versus Scottish darning
På dansk er stopning af strikemner typisk foretaget med en form for væveteknik. Det er denne teknik som, på engelsksprogede sites, benævnes Scottish darning.
Swiss darning derimod er med brug af maskesting. Maskesting bruges typisk til at forstærke slidte masker med.
Alt efter hvor god man er og hvor meget man har øvet sig, kan man også stoppe store huller med maskesting.
Det kræver dog, at man skaber hjælpetråde over hullet, som maskestingene kan sys på. Hvis jeg får øvet mig tilstrækkelig, kan det være, at du også får det at se på bloggen.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Begge teknikker blev anvendt til ragsokkerne
Da hver ragsok havde sit eget stadie af forfald, brugte jeg til det store hul – væveteknikken, Scottish darning, og til det lille hul – maskesting, Swiss darning.
Jeg har endvidere valgt at stoppe det store hul fra ragsokkens vrangside, og stopningen får derved en mere organisk form.
Endelig tænkte jeg også, at det var nemmere at få til at se pænt ud.
Sådan stopper du ragsokker
Det skal du bruge af remedier:
Hullede sokker – her er det tykke ragsokker
Stoppesvamp af træ og de hullede ragsokker
Stoppesvamp så du kan spænde hullet ud
Nål – jeg har købt en særlig lang stoppenål, men du kan også klare dig med en almindelig nål til sammensyning af strik.
Stoppegarn – her har jeg brugt noget forholdsvist tykt lyserødt uldgarn, som man også kan strikke tykke sokker af.
Det garn du stopper med, skal helst have samme tykkelse og være af det samme materiale som det garn, der er blevet brugt til det hullede strikemne. Som altid handler det om strikkefasthed og forligelighed.
Er et hul med løse tråde etc. kan du trimme det, før du begynder at stoppe. Hullet på mine ragsokker vurderede jeg til at være i en stand, så jeg bare kunne gå i gang med at udbrede skaderne.
Først etableres trenden
Vrangvend ragsokken og nu starter du med at etablere trenden. Trenden er fagtermen i vævning for det sæt tråde, der danner grundlaget for, at man kan væve.
Der startes hvor sokkens strik er “sund”
Du starter ude, hvor strikken er “sund” i en valgt omgang, og indsætter nålen hhv. over og under hver anden maske.
Jeg efterlader et “lille øre” for enden af hver omgang, når jeg vender, og stikker nu nålen ned i masken ved siden af. Igen indsætter jeg nålen hhv. over og under hver anden maske.
Der fortsættes til hullet er dækket
Sådan fortsættes til hele hullet er dækket og du er kommet over på den anden side, hvor der igen er sund strik.
Undrer du dig over, hvad de små ører er til for? Ørerne giver lidt slack, skulle den valgte stoppetråd krympe i vask.
Trenden set fra retsiden
Her er jeg næsten færdig med at sætte trenden op. På billedet ses, hvor fint det ser ud fra retsiden. Alt det som foregår i det sunde strik samt de små ører er skjult.
Ragsokkens hæl set fra retsiden – trenden er næsten færdigetableret
Jeg mangler lige den sidste del af hullet mod højre side samt det sunde strik.
Væv medskudtråden
Nu er trenden etableret, og hullet er dækket af en række lodrette tråde.
Disse lodrette tråde, altså trenden, går du hhv. over og under med nålen, ligesom når man væver.
Væv over og under trenden med skudtråden
Tråden der bruges på trenden og danner det vævede, hedder skudtråden.
Hvor strikken er mere eller mindre sund, er det forholdsvist nemt at få skudtråden til at ligge pænt.
Anderledes forholder det sig, når du kommer til det hullede område.
Skudtrådene er ikke presset tæt nok sammen i det hullede område
Her skal du være opmærksom og presse skudtrådene ned, så der ikke kommer huller i det vævede.
Du kan se på billedet oven over, at det har jeg ikke været nok opmærksom på.
Ragsokkens færdigstoppede hæl
Ragsokken med det lille hul
Det lille hul blev repareret med maskesting med blå tråd.
Det jeg godt kan lide ved maskesting er, at det ligner strikkede glatmasker. Og man kan derfor med lidt snilde få det reparerede område til at ligne intarsia-strik.
Altså som om sokken har været født med den farvede reparation!
Du kan se mere her om brugen af maskesting i indlægget om slidt strik.
De stoppede ragsokker
De færdigreparerede ragsokker endte med at se sådan ud.
Blå hæl er forstærket med maskesting, mens den lyserød hæl er stoppet
Den blå hæl er forstærket med maskesting og den lyserøde hæl er stoppet.
Ragsokkerne er gode at have på, og jeg mærker ikke de to reparationer, der er foretaget på ragsokkernes hæle.
Det var i hvert fald første succesparameter, der blev opfyldt.
Så af et førstegangs forsøg at være, er jeg faktisk ret så tilfreds med resultatet.
KAL’en med Cassandramønstret er nu afsluttet
KAL’en med Cassandramønstret er færdig og der kommer mere om KAL’en i et særskilt indlæg senere på bloggen.
De færdigstrikkede fingerhandsker i Cassandramønstret
Der har dog været lidt sygdom på matriklen, så derfor manglede enderne på fingerhandskerne at blive hæftet.
Hvis du er interesseret i at følge med i Alfiens meritter, gøren og laden, indenfor emner såsom strik og vintagestil bare for at nævne lidt af det, der skrives om på bloggen, så få nyhedsbrevet fra Alfieboet.
Nyhedsbrevsmodtagere får altid 10% på de strikopskrifter, som kan købes via hjemmesiden.
Som nyhedsbrevmodtager deltager du også automatisk i Alfiens giveaways.
Husk at tjekke dit spamfilter, jeg hører fra flere at mails kan havne der, suk!
Alfien spammer ikke, så omkring en små fire nyhedsbreve plejer der at blive udsendt på et år.
