En lille prinsesse var ventet, så der skulle gives en mor og barn blomsterbuket i barselsgave.
Den buket skulle selvfølgelig pyntes med et par lyserøde vanter i miniaturestrik, derfor var der planlagt et foto-shoot på en lørdag i Alfie-boet.
Koldt var det den dag og sneede gjorde det også, så pynten med de strikkede vanter passede heldigvis stadig til vejret.
Der manglede en baby
Da jeg skrev indlægget om miniaturestrik tilbage i januar, kunne jeg sagtens se ideen med at pynte en mor og barn blomsterbuket med et par strikkede miniaturevanter.
Lyserøde vanter til en lille prinsesse og lyseblå til en lille prins!
Desværre kendte jeg ikke nogle, som stod for lige at skulle have en baby. Så jeg nøjedes med at give ideen videre i indlægget.
Svigermor kom forbi
Men så kom min svigermor forbi, og hun havde til gengæld nogle i sin omgangskreds, der ventede et lille barnebarn i marts.
Lyserøde miniaturevanter pyntet med hjerteørestikker og små roser i knop
Kønnet på babyen var også kendt, det var en lille prinsesse.
Så aftalen blev, at jeg sponsorede de små strikkede lyserøde vanter til at pynte den mor og barn blomsterbuket med, som hun ville give i barselsgave.
Husfotografen blev booket til at forevige det hele og alt var således klar.
Opskriften på de små vanter kan du finde her, skulle du have lyst til at strikke et par magen til.
Foto-shootet af en mor og barn blomsterbuket
Dagen oprandt hvor der skulle tages billeder, og da det var en lørdag eftermiddag og der desuden var en gæst, skulle der også være lidt lækkert til eftermiddagshyggen.
Så ud i køkkenet gik jeg og lavede en æblekage. Dem har vi faktisk spist en del af her de sidste par måneder, selvom jeg egentligt mest syntes, det er en kage, der hører sensommer og efterår til.
Det er i øvrigt også en af husfotografens absolut favoritkager, vi har dog en stående diskussion om, hvorvidt creme-fraiche eller flødeskum egner sig bedst til. Denne gang endte vi så med at have begge dele, hvilket faldt ud til alles tilfredshed.
For tiden erstatter jeg en del af hvedemelet med havregryn og hasselnøddemel, det er en kombo, jeg klart kan anbefale.
Æblekage med crumble er en favorit året rundt
To om at style billederne
Vi var således to hunkønsvæsener til at style billederne, hvilket på et tidspunkt fik husfotografen til at udbryde:
Der er for mange kokke!
Det tog vi nu ikke så tungt og faktisk var vi ret enige om, hvordan det skulle se ud.
Skiltet i mor og barn buketten
Hvorfor ikke også sætte et skilt i buketten!
Til skiltet blev der brugt et par små vanter i en anden nuance af lyserød, da de passede bedre med skiltets farve. De viste miniaturevanter stammer fra indlægget om det pastelfarvede garn.
Close-up af buketten med skiltet og de matchende små vanter
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Det kan man også bruge en strikkepind til
Først prøvede vi at få skiltet til at balancere i buketten. Det viste sig dog hurtigt ikke at være en holdbar ide.
Nej, der skulle en pind til.
Det eneste jeg faktisk havde lige ved hånden, var en metalstrikkepind. Så den blev fastgjort med tape og brugt som blomsterpind.
Strikkepinden som blev anvendt til at holde skiltet
Et kort med mor og barn blomsterbuketten
Da vi har alskens tekniske gadgets på matriklen, blev der også lige printet et kort med et billede af herligheden.
Kortet til den nybagte mor og den lille ny
Sådanne printede kort bruger jeg selv tit til fødselsdage eller andre festlige lejligheder.
Jeg udsøger et motiv af en kreation, der passer til lejligheden, får kortet printet og skriver en hilsen bagpå. Det er et sødt og personligt kort at give.
Andre mor og barn gaver
Er du til de lidt mere holdbare mor og barn gaver, er et billede med to hjerter, et stort og et lille, også absolut et hit.
To lyserøde hjerter til mor og datter
Jeg har benyttet decoupage og gamle frimærker. Du kan se mere her.
Gør Alfien glad – del indlægget om buketten med de små vanter
Kunne du lide det, du læste og kender du måske en, som kunne bruge lidt inspiration til en barselsgave? Så del endelig.
Mor og barn buketten pyntet med de strikkede små vanter
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook
Hos Alfien har det været pastelfarvet garn, der har været på strikkeprogrammet et laaangt stykke tid.
Pastelfarver lover lysere tider og med påsken lige rundt om hjørnet i slutningen af marts, så er foråret da på vej, kan man mærke.
Pasteller hører til blandt mine yndlingsfarver
Lige så længe jeg kan huske, har jeg altid været glad for pastelfarver. Det er især de lyserøde samt de blå og grønne nuancer, jeg er vild med.
Det er ikke kun i strik, jeg bruger pastelfarver – nej, hjemme i Alfieboet, er der også malet med pastelfarver. Så her bor jeg med grønne og blå vægge og nyder farverne hver dag.
Den pastelblå væg giver en meget smuk baggrund for de blå tallerkener
Nogle finder det overraskende med grønne vægge, fordi de er så vant til hvidt. Hvide vægge er også praktiske, når det kommer til indretning, men grønne vægge kan noget som baggrund for malerier.
Det kan du især se på museer. Et rigtigt godt eksempel er her Rungsted Lund, Karen Blixen museet, hvor der er en grøn stue. Har du ikke været der, skal du unde dig selv et besøg.
Anastasiamønstret– strikket i pastelfarvet garn
Et klassisk stykke mormorstrik med store snoninger er nu endelig ved at være færdiggjort.
Farven på handskerne er lys syren, også en pastel, og den er bare øøøndig, den farve.
Anastasiamønstret med de store snoninger er næsten salgsklart
Hvad jeg har måtte pille op og strikke om på disse handsker, er helt utroligt.
Det skyldes jo ikke, at selve mønstret med de store snoninger er svært!
Nej, jeg fik bare ikke tænkt mig godt nok om. Kort fortalt handler det om symmetrien og snoningen på langfingeren. Det kan du læse mere om her.
Så jeg måtte til min store fortrydelse pille op, hvilket jeg så gjorde her for en 14 dages tid siden.
Styr på opskriften havde jeg fået en gang lige før jul sidste år. Så alt burde således køre på skinner.
Desværre fik jeg så den ide at strikke med det optrevlede garn. Men der var gået for lang tid siden, jeg havde strikket fingrene. Det var jo trods alt sidste forår.
Derfor var garnet blevet for krøllet, så det strikkede blev ujævnt.
Så for anden gang den dag, endte jeg med at pille en pegefinger op!
Anastasiamønstret har således været undervejs i lidt mere end et år nu, men nu er de altså næsten færdige i alle tre størrelser.
Mod på handskestrik?
Tænker du måske, at handskestrik er for svært for dig?
Så kan du læse om, hvordan jeg skaber overblik over en strikhandskes delelementer, her.
Når en handskeopskrift er opdelt på den måde, er det let at se, hvilken strikketeknik du skal beherske ved strik af ribben, hånden og fingrene.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Til teststrik hos Tina
Til teststrik hos Tina er de også sendt, og som altid kastede Tina sig over opgaven med at strikke mønstret op i de tre størrelser.
Derfor varer det ikke længe før mønstret kommer til salg, både her på hjemmesiden og på Ravelry. Hvis du har lyst til at se hvad der ellers er af opskrifter/mønstre kan du se mere i Alfiens strikkatalog.
Pastelfarvet garn i lyserøde nuancer
Lyserøde nuancer bruger jeg til tøj og strik, og som du kan se, er det fortsat miniaturestrik som hitter. Der har dog også sneget sig en barnehandske ind strikket i Anastasiamønstret samt en påskekanin.
Nuancer af lyserød – garn og miniaturestrik
Den kaninbroche kunne jeg ikke stå for, selvom den er af plast!
Den har det sødeste ansigtsudtryk, og farverne på brochen – ja, du har jo nok gættet det, er selvfølgelig pastelfarver. Så den fik lov at komme med hjem og blive brugt i et foto-shoot.
Kaninbrochen er i øvrigt fra Hallmark, 1983, hvis det skulle have din interesse.
Lyserøde miniaturevanter
Ligesom der er skilte med skriften “Little prince” findes disse skilte selvfølgelig også til små prinsesser.
Jeg havde købt skiltene for lang tid siden, flere år mindst. Men der har ikke været en lejlighed til at bruge dem før nu.
Til en baby shower, små lyserøde vanter og en porcelænskanin
Sødt syntes jeg, det ser ud med de små miniaturevanter og porcelænskaninen.
Pastelfarvet garn købte jeg en masse hjem af
Jeg købte en masse pastelfarvet garn hjem for et stykke tid siden. Det har jeg brugt til at strikke miniaturestrik med.
Pastelfarvet uldgarn hjemkøbt til miniaturestrik
Jeg strikkede især de små baretter og vanter. En del mamelukker fik jeg dog også strikket i pigefarverne, lyserød, orange og gul.
Egentlig var min plan, at fremstille guirlander bestående af vanter, huer og baretter i hhv. pige og drengefarver.
Hver aften strikkede jeg løs, der skal trods alt en del af dette ministrik til en guirlande.
Vanter og baretter alle strikket i pastelfarver
En dogmeregel for miniaturestrik
Jeg havde lavet sådan en dogmeregel bare for sjov, at jeg strikkede hvert emne i alle farverne, inden jeg bevægede mig videre til den næste opskrift.
Først var det alle baretterne i hver sin farve, dernæst alle vanterne. Så startede jeg op på at strikke mamelukkerne, her nåede jeg alle pigefarverne.
Så gik jeg lidt i tænkeboks. Måske passer mamelukker i drengefarver ikke? Det skal måske være blebukser i stedet? Det funderer jeg stadig lidt over.
I stedet for lod jeg mig så optage af at få strikket fingerhandskerne færdige i Anastasiamønstret og få oversat opskriften.
Gør Alfien glad og del indlægget om pastelfarvet garn…
Kunne du lide det, du læste?
Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Pastelfarvet garn til forår og påske” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.
Den frække kanin og de lyserøde farver
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook
Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.
Advanced style bæres typisk af kvinder over de 50 år, og her er gråt hår og rynker faktisk kun et ekstra plus.
Det er jo herligt, når man som jeg er så velsignet med begge dele.
Hvorfor mon det er sådan, kan man spørge sig selv.
Svaret ligger i, at der skal personlighed til at bære tøj og accessories, såsom smykker, der ikke er stangvarer, hvilket er hvad advanced style er.
Her har modne kvinder noget helt andet at byde ind med, det som endnu ikke kan ses så tydeligt i et ungt ansigt med glat hud.
Livserfaring er optjent
Personlighed bliver kultiveret af din livserfaring.
Du har optjent den og den er tilstede i alle dine rynker, linjer og furer og viser et levet liv.
Alfien en decemberdag iført pelshue, 2019
Det gør, at du nu kan bære noget helt andet tøj og andre smykker end før og se fantastisk ud. Derfor markedsføres en bog om stilen også med ordene – Older and wiser.
Det er der selvfølgelige også andre grunde til, blandet andet har det grå guld penge og udgør i den vestlige verden et ret så stort segment.
Er advanced style opgør mod en ungdomsfikseret kultur eller?
Men det er også et lille opgør mod den ungdomsfikserede kultur, vi har og bidrager til et mere nuanceret billede af hvad mode er, og hvordan livet også kan være for kvinder som er +50 år.
Årsagen til at jeg skriver et lille opgør er, at mange af de modeller, som hitter indenfor advanced style, har en silhouet som en ung kvinde, det er ikke de mere generøse rent vægt-wise, der flashes ret tit.
Så indenfor denne stil hersker der altså også, hvad jeg vil kalde, kropsfacisme.
Der er et liv, efter du er fyldt 50!
Jeg tænkte over det forleden, da jeg var ude at gå en tur, og nåede frem til følgende konklusion.
For det første er det positivt, at kvinder ikke behøver at være usynlige efter de 50 år.
Dernæst viser modellerne, at sjælen ingen alder har, de er med andre ord unge af sind i en mere eller mindre ældet krop.
Bottom line er, at der er et liv efter de 50 år, hvilket mange kvinder stadig betvivler!
Stilarter indenfor Advanced style
Der er flere stilarter indenfor advanced style og de kan groft deles op i tre:
Det elegante. Her finder du designertøjet som er klassisk og dyrt, typisk indgår farverne sort, hvid og rød her
Bukser med svaj og en vintagedesigner overdel fra min svigermors veninde, februar 2021
Det farverige. Her er ren farveglæde, især pangfarver, men også fint afstemte farver som passer sammen og komplementerer hinanden i outfittet
Det specielle. Specielt design finder du her. Det kan være designertøj, der ikke ligner noget, man ser ret ofte. De store smykker – ægte som uægte og særligt udformede hatte, herunder turbans, og brillestel.
Close-up af vintage blomsterbrochen, Flattery 1968 fra Sarah Coventry, februar 2021
Jeg ved ikke med dig, men det glæder i hvert fald mit udklædningsgen meget.
Hvilken type er du?
Advanced style er endnu en af de midaldrende kvinders lyksaligheder. Spørgsmålet er om du har lyst og vil tage imod gaven?
Jeg har leget lidt med stilen og har gjort mig forskellige observationer, som typisk fordeler sig i tre meget forskellige kategorier.
Kategori 1
Dem som føler sig provokeret af, at der findes disse farverige ældre kvinder, som tydeligvis nægter at gå i et med tapetet. Både mænd som kvinder findes i denne kategori.
Jeg var på Louisiana for et par år siden og her var der en kvinde på +70, som var gået all-in på advanced style. Hun var iklædt sort læder i form af skindjakke og kort nederdel, havde store særlige smykker på, højhælede støvler og stålgråt hår.
Jeg var meget betaget af hende og syntes, at hun nok var den mest interessante klædte person, jeg havde set på det museum den dag.
Det var så ikke alle, der havde den mening.
Kategori 1 kommentarer
Jeg hørte lavmælte kommentarer fra andre kvinder som: Sådan kan man da ikke se ud/klæde sig og gammel er hun også, og så videre derudaf.
Interessant oplevelse, som nok mest handler om ens egen opfattelse af, hvordan det er at blive ældre. Herunder ikke mindst hvad man har lov til som en ældre kvinde. Ligger du i denne kategori, er det nok en god ide at kigge på din holdning til det at blive ældre.
Kategori 2
Dem som syntes, det er en flot stil.
De går allerede klædt mere eller mindre sådan og har måske gjort det i årevis.
I denne kategori er der også dem, som gerne vil gerne klæde sig på lignende måde selv. Men de er usikre, mangler modet og syntes ikke, de har looket til at bære sådan noget. Tilhører du de sidstnævnte, så vil du den dag, du har modet også føle, at du har looket.
Perlekæder på en kinesisk vintagesilke-sag hjemtaget af min svigerfar tilbage i 1960’erne
Kategori 3
Dem som har fundet deres egen stil. De bruger måske lidt stilelementer fra den eller måske ikke, men de bliver ikke pikeret af stilen.
Hvordan får du stilen – Advanced style?
Har du mod på og lyst til at eksperimentere lidt med advanced style i påklædningen, kan du starte langsomt ud med at føje lidt mere til din daglige påklædning.
Kig efter følgende:
Accessories
Accessories – Se hvad du har i gemmerne, måske har du nogle smykker, ringe, brocher samt halskæder, der er lidt særlige, noget som ikke alle har. Uægte eller ægte spiller ingen rolle her.
Smykkeskrin fyldt med uægte vintagesmykker. Bemærk cocktailringen yderst til højre
Interesseret i at se vintage julesmykker og hvilke brands jeg særligt kan lide? Så kan du læse mere i indlægget: Vintage julesmykker…
Er du som de fleste andre lidt øm over dine brocher? Så kan du se en nem og billig løsning på det problem, så du undgår at tabe dine brocher: Tabe en broche…
Du kan også begynde med at bruge flere halskæder på en gang, gå med hat eller bruge fingerhandsker i en mindre afdæmpet farve end du plejer. Eller du kan pynte dine hatte og handsker med pels og smykker.
De lilla fingerhandsker i Alexandrinemønstret pyntet med matchende lilla pels
Har du en særlig taske eller et par sko, som du måske har købt til festligt brug og har brugt tre gange på fem år? Så tag det i brug,
Døden er demokratisk, så du kan ikke tage det med dig alligevel
Tøj
Igen se hvad du har skabet, måske har du nogle særlige bukser, det kan fx være berberbukser eller måske med et stort svaj.
Sorte berberbukser med den hvide stramtsiddende overdel til, februar 2021
Tylnederdele og cardigans i andre farver end grå og sort er også godt. Bennetton har i øvrigt et godt udvalg af cardigans i alle regnbuens farver til en overkommelig pris.
Når DK åbner igen, så kan du gå lidt på jagt i den lokale genbrug eller second-hand shop. Her kan man tit finde tøj i et særligt design, som ikke er brugt videre meget.
Måske netop fordi det var for særligt for den, som købte det i sin tid.
Sidst men ikke mindst tag imod tøj fra dem, som er i gang med at rydde ud. Jeg har fået det mest fantastiske tøj fra min svigermor og nogle af hendes veninder. Jeg render i det til hverdag og har det på til festlige lejligheder.
At larme visuelt kræver tilvænning
Det tager lidt tid at vænne sig til at larme mere rent visuelt, regn med ca. 14 dage. Andre vil kigge på dig, og måske også kommentere dit outfit. Det er ligesom at gå med hat.
En blå hat i kosakstil
Den blå hat herunder har en høj puld, hvilket udover farven var den medvirkende årsag til, at jeg købte den for en tre år siden. Den høje puld gør, at det er muligt at have opsat hår og hat på samtidig.
En blå pelshat i rexkanin, hattens form illuderer en kosaks hat, 2019
Prøv outfittet af i det offentlige rum
Som du læste ovenover er det desværre ikke alle, heller ikke medsøstre, der syntes at midaldrende kvinder skal få alternative ideer, såsom fx at klæde sig som de har lyst til.
En god ide kan derfor være at prøve outfittet af i det offentlige rum. Her i disse Covid19-tider er det offentlige rum jo begrænset til parker og andre grønne områder. Men når det bliver andre tider igen, så afprøv cafeer, museer etc.
Vælg steder hvor andre ikke kender dig. På den måde kan du også bedre fornemme, hvordan stilen føles og endelig skal der alt andet lige mere til at sige noget negativt direkte til fremmede end til nogen man kender.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Advanced style – Turbans
Jeg er fascineret af turbans, det være sig strikket eller bare bundet af et tørklæde.
Et silketørklæde 2,5 m langt i en af mine absolutte yndlingsfarver, nemlig turkis, er her brugt til turbanen. Håret har jeg bare bunket op på hovedet og lige samlet med en elastik og et par spænder, så det ikke stritter for meget i alle retninger. Tørklædets ender lader jeg hænge løst, det giver et fint og let udtryk kombineret med at håret ikke er fuldstændigt tildækket.
Orientalsk stil – Tusinde og en nats eventyr, april 2018
Orientalsk stil
Jeg er gået efter en orientalsk inspireret stil. Hårspændet i midten, Carnival pearls smykkerne samt den grønne kjole med påsat udsmykning giver en illusion om et Tusinde og en nats eventyr.
Hvem har ikke læst den bog som barn eller set Disneys Aladdin?
Make-up-wise er jeg på less is more, jeg er mest til noget, der er nemt på den front. Du kan læse mere her om min minimalistiske holdning til make-up:Make-up: Less is more
Favorit perler – Carnival pearls
Mine favorit perler indenfor vintagesmykker er den slags, som kaldes for carnival pearls.
Min farmor havde sådan en halskæde og jeg kan huske, at jeg kaldte dem for olieperler. Det var fordi olie ser sådan ud, når det er spildt på asfalt og solen rammer dråberne.
Carnival pearls på et underlag af chartreusefarvet pels
Jeg har efterhånden en hel kollektion af disse perler. Små og store klipsøreringe, brocher og en del perlekæder. Kæderne har perler i forskellige længder og former samt med og uden forløb.
Desværre tabte jeg min favoritkæde for nogle år siden på vej til arbejde. Men heldigvis var en medcyklist så venlig at gøre mig opmærksom på, at perlekæden hang på den ene pedal. Jeg fik samlet de fleste af perlerne op, men mangler fortsat at få dem trukket på en ny snor.
En strikket turban passer perfekt til advanced style
Den røde turban med matchende strikhandsker og røde perlekæder, marts 2018
Strikkede turbans er jeg også ret vilde med. Håret er her helt gemt væk under turbanen. Det gør, at den egner sig godt til en dårlig hårdag, skulle man have sådan en.
Jeg har endvidere pyntet den med pels i en kontrastfarve og vintagesmykker for et maksimalt udtryk. Ligeledes har jeg strikket fingerhandsker til i samme farve og mønster og pyntet dem med to ens brocher samt pels.
Det er i øvrigt et godt tip at bruge samme farve pels til at binde forskellige accessories sammen med.
Det kigger jeg efter, når jeg erhverver nyt tøj
Nu køber jeg stort set ikke meget tøj mere, som er helt nyt. Så jeg bevæger mig mest der, hvor der er salg af second-hand varer.
Ligeledes får jeg også meget tøj forærende, som andre ikke kan passe mere eller ikke gider at bruge længere. Derfor giver jeg også selv meget tøj væk til andre, som jeg af den ene eller anden grund ikke bruger.
Tommelfingerregel nr 1
Kan jeg passe det og falder det i min smag, kan jeg som udgangspunkt også bruge det, er min første tommelfingerregel.
Der kan være tøj, som ved første øjekast falder i den kategori, som min søn så diplomatisk kalder for ungt!
Dvs. korte nederdele og kjole, blondetoppe, ærmeløse toppe osv.
Her handler det om, hvordan du bruger det tøj, herunder hvad du sætter det sammen med.
Sorte blonderi lagpå min sølvbryllupsdag, 2018
Ærmeløse toppe og mormorarme
Taler vi ærmeløse toppe, hvor mange midaldrende kvinders bekymring er mormorarme, så er der tre muligheder.
Du kan vælge at:
Være ligeglad, fordi hvem lægger egentligt mærke til det udover dig selv?
Dække armene til. Enten ved at have en cardigan eller et sjal udover toppen eller at have noget indenunder.
Gøre noget ved det. Du kan træne lidt eller meget og spise bedre. Endelig kan du få fjernet for meget løs hud kirurgisk.
Selv gør jeg lidt af hvert, afhængig af hvad jeg har lyst til, dog holder jeg mig meget langt væk fra plastikkirurgi, fordi det er et irreversibelt indgreb.
Korte nederdeleog kjoler
Er det korte nederdele, over knæet, bruger jeg strømpebukser til. Jeg er mest til tykke strømpebukser af uld og så flade sko eller langskaftede støvler med lav hæl.
De korte kjoler bruger jeg til bukser med svaj. På den måde bliver en for kort kjole forvandlet til en buksedragts overdel.
Tommelfingerregel nr. 2
Tøjet skal sidde ordentligt er min tommelfingerregel nr. 2. Det må for alt i himlens skyld ikke være for stramt, hvis jeg skal have det på.
For det første tåler jeg ikke noget der snærer, strammer eller på anden måde ikke er behageligt at have på.
Dernæst er det også en fordel at kunne have en tynd bluse på inden under en ærmeløs kjole, så tøjet kan bruges mere. Sidder tøjet for stramt afskæres jeg fra den mulighed.
Tommelfingerregel nr. 3
Min sidste tommelfingerregel jeg har er, at tøjet skal passe til det udtryk, jeg vil have og den opfattelse jeg har af mig selv.
Jeg går efter lange linjer og ligner jeg en fladmast champignon, fordi snittet er forkert til min krops proportioner, ja så kommer det bare ikke med hjem.
Ønsker du tøj, der sidder bedre og klæder dig bedre?
Måden at få tøj der sidder bedre og dermed også er mere klædeligt, handler om at blive klogere på, hvad der klæder en.
Det er samspillet imellem din krops proportioner og tøjets snit, som er den afgørende faktor
Du kan fx tage en god veninde med ud at shoppe. Vælg en veninde, som vil dig det bedste, og som har forstand på at klæde sig. Om hun har din stil eller ej er ikke interessant, fordi ved hun noget om tøj, så kan hun sagtens se, hvad der klæder dig bedst af det tøj, du prøver.
Der er også bøger om emnet, der er kurser man kan komme på, og i mange tøjbutikker er personalet også uddannet til at vejlede deres kunder om netop det.
Er du til vintagetøj kender du måske Stylistuniverset, som min næsten nabo, Pia, har? Butikken sælger udover vintagetøj, også repro og Pia ved, som uddannet stylist, noget om netop snit og kroppens proportioner.
De dele af advanced style jeg bruger
Jeg er ikke all-in på stilen, men plukker det ud, som jeg syntes er flot og som klæder mig.
Det handler også om humør og energiniveau, så nogle gange er jeg derfor mere avanceret påklædt end andre.
Blå hæklet vintagetaske og vintage cocktailring fra 60’erne samt strikhandsker i Isabellemønstret
Tøjet
Tøjet skal kunne bruges og helst også i hverdagen.
Hverdage er der flest af i et menneskeliv, og for mig er det lige sådan. Her er tricket at kunne tone tøjet op og ned, så det bliver brugt.
Til festlige lejligheder hvor det forventes, at gæsterne har gjort lidt ud af påklædningen, der forholder det sig lidt anderledes og man kan sprælle lidt mere på tøjfronten.
Det var i øvrigt også ved en sådan festlig lejlighed, jeg fik følgende kommentar af en mand:
Du har nok klædt dig ud, hva!!!!!
Typisk kategori 1 kommentar og selv syntes jeg nu ikke, at jeg var særligt udklædt.
Vi taler om en tyl-nederdel og en cardigan – naturligvis farvekoordineret. Endvidere havde jeg faktisk været iklædt det samme outfit på arbejdet ugen før uden at modtage nogle kommentarer.
Så venter jeg i øvrigt stadig på en lejlighed til at bære det helt store skrud af en kjole, som jeg fik foræret sidste forår.
Det kræver et bryllup eller anden lignende stor fest at få brugt den kjole. Hellang og midnatsblå er den, med perlebesætning og stofbetrukne knapper.
Accessories
Smykker og andre accessories såsom hatte, handskerog tasker forholder det sig helt anderledes med, fordi de er langt nemmere at bruge i hverdagen. Så alt smykkevæsen, tasker, huer og hvad der ellers er, bruger jeg hele tiden.
Hvid uldhue fra 60’erne og vintagesmykker i form af perlekæde, øreringe og broche, februar 2021
Coronafest med advanced style mod fest-abstinenser
Under den seneste lock-down har jeg også afholdt Coronafest alene i dagtimerne et par gange for at imødegå de værste fest-abstinenser.
Fint klædt på med tøj og smykker sad jeg der alene.
Det er ikke helt det samme, skulle jeg hilse og sige. Sådan en tørfest minder faktisk en del om tørstrikning.
Men påklædningsdelen, det at hygge sig med at vælge tøjet osv. ud, det levede fuldt op til mine forventninger.
Interesseret i at vide mere om advanced style?
Er du interesseret i at vide mere om advanced style, kan du kigge ind på bloggenaf samme navn.
Gør Alfien glad og del indlægget om advanced style
Kunne du lide det, du læste?
Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Advanced style – tøjstil for kvinder +50” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.
Corona-hår i februar 2021
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram, Bloglovin samtPinterest, i fald du gider det.
Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.
Det som jeg tit hører, når jeg viser nogle af mine strikkreationer frem her og der, er variationer over følgende kommentarer:
Jeg er aldrig kommet længere end til det at strikke halstørklæder
At strikke sokker er min smertegrænse
Hvordan gør du? Jeg kommer aldrig til at strikke noget, som er så indviklet
Alt er jo svært indtil man kan det.
Bedre til at strikke – tre kategorier
Det at blive bedre til at strikke, kan dække over flere ting. Alt afhængig af dine strikkefærdigheder, drejer det sig typisk om at blive bedre til at:
Kunne strikke med en ensartet strikkefasthed
Blive hurtigere til at strikke
Strikke mere avancerede og måske også større projekter
Det er klart at de tre ting hænger sammen. En ensartet strikkefasthed gør, at det færdige strikemne ser pænere ud, og når man bliver hurtigere til at strikke, så kommer lysten også til at ville strikke noget mere avanceret end fx et halstørklæde.
Islandsk inspireret strikkjole, strikket i 2014
1. Start med at strikke et lille projekt
Er du forholdsvis ny indenfor strikkens verden, så start ud i det små. Det vil sige små overskuelige projekter, du kan komme i mål med, så du får en succes.
Dengang jeg kastede mig over patchwork
På et tidspunkt kastede jeg mig over patchwork. Det var farverne i stofferne, der trak. Jeg kunne ikke styre mig, når jeg sad og kiggede på alt det lækre patchwork stof, der kunne erhverves.
Så jeg lagde ud med en quilt!
Som du nok kan gætte, er den jo aldrig blevet færdig. Her havde en pude eller en dækkeserviet nok været et væsentligt klogere valg!
Men jeg har stof nok til en halv patchwork-butik, skulle jeg have lyst til at genoptage den hobby.
Jeg har dog længe tænkt, at jeg vil bruge noget af det stof til kanterne på strikkede babytæpper af uld. Endnu et projekt som jeg har i støbeskeen.
Den lige kant er eftertragtet, når der strikkes
Der er noget, der hedder strikkefasthed, og kan du ikke strikke med en jævn trådspænding, ja – så bliver kanten ikke lige.
Den vil bølge frem og tilbage, fordi du henholdsvis strikker for stramt og for løst. Dermed kommer der altså ikke den eftertragtede snorlige kant på dit strikketøj.
Det er selvfølgelig ikke særligt pænt og slet ikke, hvis det fx er på et halstørklæde.
Identificer problemet– så du kan løse det!
Skal man blive bedre til noget, man har svært ved, skal man finde ud af, hvad det er, man skal ændre.
Det som gerne giver problemer med strikkefastheden, er at retmaskerne er strikket for løst og vrangmaskerne for stramt.
Årsagen til det er, at retmaskerne er nemmere at strikke, mens vrangmaskerne er mere besværlige. Derfor er der en tendens til at strikke netop vrangmaskerne strammere, fordi de er sværere.
Miniature-mamelukker, du kan se hvordan alle maskerne i glatstrikningen er lige høje
Er dine masker lige høje?
Ser du på dit strikketøj, kan du let se, om dine strikkede masker er lige høje.
Er der forskel i højden af de strikkede masker enten på den samme strikkede omgang/pind eller når du sammenligner to strikkede pinde/omgange er din strikkefasthed ujævn.
Det kræver øvelse og omhyggelighed at kunne strikke med den samme strikkefasthed igennem et helt projekt.
Så imens du øver dig, er der herunder tre forslag til, hvordan du kan skjule en kant, som ikke er helt lige.
Strik noget der kan sys sammen
Prøv at strikker noget, som skal sys sammen, da man så ikke kan se det
En scrunchie strikket på to pinde og kun i ret
Et bud kunne værescrunchies. Her kan du vælge at strikke dem i retstrik.
Strikkedebøjlebetræk skal også sys sammen og kunne være et andet bud på et strikkeprojekt, som er overkommeligt.
Et tredje bud er de filtede futter, som strikkes i retstrik og på pind 5.
Karklude er godt begynderstrik
Skal du have styr på strikkefastheden, så er karklude også et rigtigt godt forslag til små overkommelige projekter, som du kan få succes med.
Der er masser af varianter, du kan strikke indenfor karklude, fra det mest basale til det ret så avancerede.
Skal du lære at strikke med en jævn strikkefasthed, så start med de mest enkelte mønstre, der kun indeholder simpel ret, eller ret og vrang.
Skulle kanten ikke blive lige på de første du strikker, så er det bare en karklud, og dens funktion er ikke afhængig af en lige kant.
Det er også uden de helt store investeringer, fordi bomuldsgarn er så billigt, du kan få et nøgle til en 10’er.
Karklude er også nyttige, du kan bruge dem selv eller give dem væk som værtindegaver.
Som du kan se lidt længere nede, så syntes jeg, at man skal strikke noget, som er nyttigt.
2. Lær at strikke de basale masker
At kunne strikke med en jævn strikkefasthed og det at blive hurtigere til at strikke, hænger ret tæt sammen. Derfor gælder det om at få lært og øvet, hvordan de basale masker strikkes, så de sidder på rygraden. At strikke lidt hver dag er derfor godt.
De basale masker indenfor strik er:
Ret og vrangmasker
Så er der variationerne over de to slags masker. At strikke drejet ret er et eksempel, et andet er at strikke to ret sammen, eller to vrang sammen.
Du kan komme utroligt langt med bare ret og vrang og kombinationer heraf, er min erfaring.
3. Brug You-tube til både simpelt og avanceret strikketeknik
Jeg bruger You-tube, når jeg skal sætte mig ind i noget nyt strikketeknik.
You-tube er genialt, fordi du kan få vist, hvordan de fleste simple og avancerede strikketeknikker gribes an. Du kan sætte videoen på pause, mens du øver dig og du kan gentage det igen og igen, indtil du kan det.
Uanset om du er absolut nybegynder eller du kan strikke til et vist niveau, er det overkommeligt at lære og implementere nye strikkefærdigheder via You-tube.
Vælg strikkevideoer der varer 5 minutter eller under
Jeg går efter de strikkevideoer, der ligger på 5 min eller under og har flest views. Årsagen er at der er et gyldent cut i fht., hvor længe man gider at se på en video. Det cut ligger på 5 min.
Dernæst er det også sådan, at kan man ikke skære til benet og på 5 min eller mindre forklare det man skal, ja – så vil du i langt de fleste tilfælde være bedre tjent med at se en anden video.
Vær i et fællesskab med andre strikkepersoner
Vil du blive bedre til at læse og forstå opskrifter og mønsterdiagrammer?
Så er det en god ide at have et fællesskab med andre, som også strikker.
Close-up af vinterbrocherne der pynter kjolens bærestykke
Du kan fx blive medlem af en af de mange strikkegrupper på FB.
Her kan du få hjælp af andre strikkere og efter det, jeg har set i disse grupper, så er medlemmerne ualmindelige hjælpsomme og deler meget gerne ud af deres viden.
Jeg har veninder, som også strikker ligesom jeg og det er superhyggeligt.
Når vi er ude at gå tur, så falder snakken tit på strik. Vi følger lidt med i hinandens projekter, og giver hinanden gode strikketips om et eller andet, som man måske går og tænker over.
Her sidst faldt snakken på sweaters med raglanærmer. Emnet var om raglanærmer kun kan strikkes oppe fra og ned eller om man også kan strikke dem nedefra og op?
Både You-tube og strikfællesskaber vil gøre, at du får opgraderet dine strikkefærdigheder og dermed kan vælge mellem flere og mere avancerede strikopskrifter og mønstre.
Næste råd handler om at have et cheat-sheet.
4.Brug et cheat sheet – snydeark, når du skal strikke
Et cheat-sheet er en anden måde at hjælpe sig selv på, så man bliver bedre og hurtigere til at strikke.
Et cheat sheet er én side eller flere, hvor det er forklaret eller du kan se, hvordan de mere avancerede masker skal strikkes samt deres forkortelser i den opskrift, du strikker på.
Jeg bruger sådan et cheat sheet, når jeg hækler. Jeg kan typisk ikke huske, hvordan de lidt mere avancerede hæklemasker skal hækles eller deres forkortelser.
Så jeg har et cheat sheet liggende ved siden af den hækleopskrift, jeg følger, så jeg hurtigt kan se, hvordan jeg skal gøre.
Hæklede blomster til at sætte på strikkede eller hæklede bøjler
Du kan gøre det samme med de strikmasker og forkortelser, du skal bruge i den opskrift, du strikker på.
Det består et cheat-sheet af
I de fleste strikopskrifter er der angivet, hvad de forskellige forkortelser betyder, altså strikkelingoen, som anvendes i den pågældende opskrift og i mange nyere strikkebøger er begge dele med.
Et cheat sheet består af to dele, som er vist ved siden af hinanden:
Den ene er forkortelsen, selve strikkekoden og hvad den står for.
Den anden del forklarer, hvordan du gør. Det kan være tekst, en illustration eller måske begge dele. Min erfaring er, at det er bedst, hvis der også er illustrationer med. Disse kan være enten som tegninger eller billeder.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Sådan udarbejder du dit eget cheat-sheet til din opskrift
Er der i din opskrift angivet forkortelser og hvad de står for, så har du allerede fået halvdelen af dit cheat sheet.
Den anden halvdel er så at finde illustrationer eller tekst, der viser/forklarer, hvordan man fx strikker en maske drejet ret eller hvad det nu måtte være.
Så mangler du bare at sætte de to dele op ved siden af hinanden, så du kan sammenholde forkortelsen og hvad den står for med illustrationen eller forklaringen. Du kan tage billeder, scanne samt tage screen-dumps eller fotokopiere og klippe/klistre, når du skal sætte delene sammen.
Jeg har i øvrigt fundet en god strikkeordbog her, som også har de engelske forkortelser. Desværre er der ikke illustrationer med, så dem må du så søge efter på nettet eller i dine strikkebøger, hvis du har sådan nogle.
5. At strikke noget nyttigt
Jeg syntes, det man strikker skal være nyttigt. I hvert fald skal det være nyttigt i ens egen optik.
Strik skal være noget, du kan bruge og glæde dig over. Så er chancen for, at det bliver færdiggjort også meget større.
Nu tænker du måske, hvor nyttigt er miniaturestrik så lige?
Og nej, miniaturestrik er ikke nyttigt på samme skala, som fx et par fingerhandsker eller en hue er.
Miniaturestrik er for sjov, det er til pynt og jeg er vild med det. Det gør det nyttigt for mig.
Guirlande med blandet miniaturestrik
Hvilket strik er nyttigt for dig?
6. Det ser tit sværere ud end det er
Lige netop miniaturestrik har udløst nogle af de her, nej, hvor er det avanceret!
Men sandheden er, at det ser sværere ud, end det er.
Faktisk er det sådan, at det er nemmere at strikke noget småt end noget stort. I hvert fald så længe du bare strikker med færre masker og ikke på tyndere pinde.
Dernæst er det også langt hurtigere.
Et par vanter er strikket på en times tid, en sweater på en aften!
Du kan selv gøre forsøget, prøv fx at strikke de små vanter, men i stedet for at strikke dem på pind 2,5 mm, som jeg har gjort, så brug pind 3 eller 3,5 mm eller endnu større pinde, hvis du syntes.
Du får så et par vanter, som er væsentligt større, men ideen er at se, at det ikke er umuligt. Reelt er de jo bare nedskaleret og jo mindre pind du strikker dem på, jo mere nuttede fremstår de små vanter.
Små strikkede vanter på sat på snor
7.Få overblikket ved at opdele i delprocesser
Har du prøvet at skære dig i en finger, er du bekendt med fænomenet. Der er blod over det hele og det ser voldsomt ud, og meget værre end det egentligt er. Årsagen er, at du mangler overblikket.
Sådan er det også med strik, det kan se besværligt ud, når man ser det færdige projekt.
Det gør det, fordi du ikke har overblikket over, hvad de enkelte delprocesser består af og kræver af strikketeknik.
Mit yndlingseksempel er at strikke sokker versus det at strikke fingerhandsker.
Det er ikke sværere, det er bare mere besværligt at strikke handsker end sokker/strømper, hvilket skyldes fingrene.
Margrethemønstret strikket i garnet fra Hedgehog
Del et strikketøj op
Deler du en strikhandske op i dens forskellige bestanddele som er:
Manchet/skaft, hånd og fingre
så er der tre delprocesser, der kræver forskellige strikketeknikker.
Deler du en strikket sok op, så har du derimod fire delprocesser:
Skaft, hæl, fod og tå
som kræver forskellige teknikker.
Det kræver en strikhandske af strikkefærdigheder
Strikkemanchetten
Manchetten på en strikhandske er oftest rib i en eller anden form.
Her skal du altså kunne strikke ret og vrang.
Strikke håndog tommelfingerkilen
Hånden og håndryggen er den næste del. Her er tommelfingerkilen og mønstret placeret, hvis der er et.
Tommelfingerkilen kræver, at du kan strikke ret og vrang samt tage masker ud.
Hvad angår mønstret, kan du vælge at strikke kun ret, så du har glatstrik på håndflade og håndryg. Er det for kedeligt, kan du strikke et mønster, hvor der kun er ret og vrang, her er fx Amelia et godt valg.
Strikkede fingerhandsker til en lille pige i Amaliamønstret
Ved hånden skal du altså kunne strikke ret og vrang, tage masker ud samt slå masker op.
Strikkefingre
Fingrene strikker jeg altid i glatstrik, undtagen den første pind.
Så det du skal beherske, når der strikkes fingre, er igen ret og vrang, samle masker op og slå masker op samt endelig at strikke retmasker sammen, når fingrene skal lukkes af.
Virker for alle strikprojekter
Tricket er at nedbryde til delprocesser, og derved få et overblik og en indsigt i, hvad det kræver af strikketekniske færdigheder.
Du kan gøre det samme for en sweater, en hue, sokker/strømper eller hvilket strikprojekt du nu går og drømmer om at strikke.
Spørg ind før du køber den opskrift, du vil strikke
Man har også lov at forhøre sig om, hvor svær en opskrift er, før man køber den.
Jeg er flere gange blevet spurgt i forbindelse med salg af handskemønstre, om der er forskel på sværhedsgraden af to specifikke mønstre.
Det kan være, at det kræver lidt mailkorrespondance frem og tilbage at finde ud af, hvad der er svært for den pågældende strikkeperson. Men typisk er det afklaret meget hurtigt.
Er du indenfor eller udenfor din comfort zone?
Når du nedbryder til mindre dele, får du altså et overblik over, hvad det er, du skal kunne i hver delproces rent strikke-wise.
Det gør også, at du så ved, om det ligger inden for dine nuværende færdigheder, det som også kaldes ens comfort zone.
Ligger det udenfor dine strikketekniske færdigheder, så kan du vælge at lære noget nyt, måske må du binge lidt You-tube strikkevideoer, for at sætte dig ind i mere avanceret strikketeknik.
Eller du må udsøge dig et andet strikkeprojekt, som passer bedre ind i, hvad du kan.
Du kan se mere her om det at strikke strømper versus at strikke handsker i ABC til handskestrik
Sidst men ikke mindst – husk at strikke lidt hver dag
Øvelse går mester, og skal du blive bedre til at strikke, så er det som før nævnt en god ide at strikke lidt hver dag. Bare 15 minutter brugt hver dag på at strikke vil hæve din strikkehastighed i løbet af forholdsvis kort tid.
Måske kan du også få færdiggjort nogle UFO’s, store som små, som bare har ligget og ventet på, at du gav dem lidt opmærksomhed.
Har du nogle gode strikketips?
Har du et rigtigt godt tip til, hvordan man kan blive bedre til at strikke, så er du meget velkommen til at skrive det i kommentarfeltet herunder.
Gør Alfien glad
Kunne du lide det, du læste?
Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “7 tips til dig som vil blive bedre til at strikke” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.
Mens vi venter på foråret. Pastelfarver, I love it!
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram, Bloglovin samtPinterest, i fald du gider det.
Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.
Mønstret er nedskaleret, så proportionerne i det strikkede bibeholdes mere eller mindre. Der strikkes på almindelige pinde med almindeligt garn og det er derfor ikke nødvendigt at investere i nyt. Du kan altså gå til det med de pinde og garnrester, du allerede har. Jeg har strikket på pind 2,5 mm og med det garn, jeg normalt bruger, når jeg strikker fingerhandsker.
Mønstret strikkes mere eller mindre som det er, men på små, små pinde og tyndt garn. Vi taler her om en pindestørrelse på 1,25, 1,00 mm eller endnu mindre. Det er altså strikkefastheden, det handler om, som jo styres af valget af pindestørrelse og garntykkelse. Jeg røber da gerne, at jeg har købt sådanne tynde pinde hjem. Det var julegaven til mig selv i 2020. Sjovt nok havde jeg i gemmerne noget meget tyndt garn. Helt i gang er jeg dog ikke kommet endnu, men mon ikke der bliver tid til det her i vintermånederne?
Giv din hoptimist en strikhue på
To af huerne passer perfekt til den mindste størrelse hoptimist, som er 7 cm i højden. Jeg har min datters til låns, for jeg ved snart ikke hvilket år.
Hoptimist med tophue med stor pompomaf garn
Den er en damehoptimist, og kaldes derfor Bimble. Det er øjnene som afgør kønnet, hvis du ikke skulle vide det.
Den er fremstillet i træ, farven er lyserød og den er bare nuttet. Desværre er den dog udgået af produktion.
Hoptimisten med en baret i dobbelt perlestrik pyntet med en lille knap
Ellers havde jeg fluks købt en i babyblå og udstyret den med en lyseblå matchende hue.
Miniaturestrik som kitch
Eller hvad med at blive lidt kitch-agtig og sætte en hue på en af de franske madonnaer?
En kitch-agtig madonnafigur
Det giver et helt andet udtryk, selvfølgelig fordi man slet ikke forventer en strikhue på sådan en figur.
Jeg har et par stykker af de her damer, og de er for tiden udstyret med strikhuer.
Som altid tænker jeg på forestillingen om en lille fysisk butik.
Havde jeg sådan en, var madonnastatuerne pyntet med strikhuer!
Simpelthen fordi det ser sjovt ud.
Guirlander med miniaturestrik
Guirlander kan du også lave, enten med vanterne alene eller blande med forskelligt miniaturestrik.
Så er vi ved at være lidt ovre i tørresnorsmodellen. De små klemmer som holder vanter, mamelukker osv. er også fine.
Guirlande med miniaturestrik, her som tørresnor
Mine klemmer er købt, for jeg ved ikke hvor mange år siden, op mod jul i Rema. Jeg fandt dem her forleden under en oprydning. Men jeg kan se, at de har dem i alle hobbyforretninger og i alskens farver.
Derfor er jeg fascineret af miniaturestrik
Det som jeg er betaget af ved miniaturestrik, er forestillingen om de små væsener, som går med det her strik.
Ikke overraskende er jeg nok mest betaget af vanterne
De tog i øvrigt ret lang tid at få designet, så jeg var tilfreds. Jeg strikkede fire forskellige udgaver, inden de så ud, som jeg ville have dem.
Det kan man jo så undre sig over, hvorfor det skulle være så svært. Men nedskalering af mønstre er ikke altid helt nemt og er proportionerne forkerte, ser det mærkeligt ud og så duer det bare ikke.
Guirlande med strikkede miniaturevanter
Men tilbage til de små væsener
Jeg husker en bog, jeg læste højt for mine børn om tøj til syv små mus. Her hænger det sødeste musetøj til tørre, foran kaminen. Det er ren Beatrix Potter, bare med mus i stedet for kaniner, og det tiltaler min fantasi ret så voldsomt.
Vil du vinde en opskrift med miniaturestrik?
Jeg udlodder tre opskrifter på miniaturestrik søndag d. 31.januar – 2021.
Opskriften indeholder seks designs – nemlig vanter, tre forskellige huer, mamelukker samt endelig en sweater med snoninger.
Så er du nyhedsbrevsmodtager, er du med i lodtrækningen.
Vinderne får direkte besked per mail og husk at svare tilbage inden tre dage, da jeg ellers glæder en anden nyhedsbrevsmodtager.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Det er mængden, der gør det med miniaturestrik
Ligeledes er det mængden, der gør det!
Mange små vanter på fx en guirlande giver et udtryk, så man får lyst til at sige:
Nuhrr!!!!
Der skal en del strikkede par til, før du opnår den effekt, men det er umagen værd, syntes jeg. Bruger du garn fra forskellige brands, vil strikkefastheden ændre sig lidt, men det syntes jeg ikke gør så meget.
Så er det bare vanter til små og lidt større musehænder
Til en babyshover ville det være mere end yndigt.
Du kan også sætte vanterne sammen som par og hænge dem på en trappe eller en tallerkenrække, skulle du have sådan en.
Som snor har jeg hæklet en snor af luftmasker på ca. 20 cm og syet den fast i begge vanter.
Endelig kan du bruge dem som barselsgave. En mor og barn blomsterbuket bundet i pige eller drengefarver er en yndet barselsgave at give. Du kan pynte buketten med et par matchende miniaturevanter i lyserød eller lyseblå.
Opskrift på vanter i miniaturestrik:
Vanter til en lille prins hænger på min tallerkenrække
Strikkefasthed er 33m og 44 pinde = 10 cm i glatstrik
Ca. 2 gram per vante af uldgarn eller strømpegarn egnet for pinde 2,5mm. Jeg har brugt fra forskellige garnbrands, men alt garn er til pinde 2,5 til 3 mm. Drops Baby merino i 100% uld i lyserød, farvekode 44 eller andet garn, hvor strikkefastheden passer.
Forkortelser anvendt i opskriften
2rs: to ret sammen
rib1: Strik skiftevis 1r og 1vr
OTI: Overtræksindtagning – 1 maske løs af, strik 1r, træk den løse maske over
Slå 20 masker op på pind 2,5 mm og fordel jævnt på tre pinde.
Ribkanten:
1- 8.pind: Strik rib1
Strik glatstrik og tag ud til TF på hver anden pind, til 5 masker i kilen
9. pind: Strik glatstrik og tag ud til TF således: 9r, 1vr, 1mdru, 1vr, 9r
10.pind: 9r, 1vr, 1r, 1vr, 9r
TF udtag til 3 masker i kilen
11.pind: 9r, 1vr, 1mdru, 1r, 1mdru,1vr, 9r
12.pind: 9r, 1vr, 3r, 1vr, 9r
TF udtag til 5 masker i kilen
13.pind: 9r, 1vr, 1mdru, 3r, 1mdru,1vr, 9r
14.pind: 9r, 1vr, 5r, 1vr, 9r
Sæt de 5 masker fra TF på maskeholder
15.pind: 9r, 1vr, 1LO, 1vr, 9r
16. – 18. pind: 21r
19.pind: 9r, 2rs, 10r
Indtagningerne til vantens top
20. pind: OTI, 5r, 2rs, 1r, OTI, 5r, 2rs, 1r
21. pind: OTI, 3r, 2rs, 1r, OTI, 3r, 2rs, 1r
22. pind: OTI, 1r, 2rs, 1r, OTI, 1r, 2rs, 1r
23.pind: strik 2rs pinden ud og luk af ved at trække garnet igennem maskerne
TF:
1.pind: Saml 1 maske op til i alt 6 masker og fordel maskerne på 3 pinde, strik 6r
2. – 3.pind: 6r
Luk af ved at strikke 2rs til 3m, og træk garnet igennem maskerne.
Strik en vante magen til, så du har et par.
Montering:
Hæft ender. Sæt en snor igennem vanterne, så de hører sammen som et par.
Du kan også hænge dem på en tørresnor med miniklemmer eller sætte dem på en guirlande sammen med andre vanter i forskellige farver eller andet miniaturestrik.
Som med alting er det jo kun din egen fantasi, som sætter grænsen.
Hvorfor kaste sig over miniaturestrik?
Der er flere fordele ved miniaturestrik, har jeg fundet ud af og du kan se nogle af dem nedenunder:
Små mamelukker eller knickers med høj talje og blondekant på ben
Miniaturestrik er forrygende til at forbruge små garnrester, da mængden af garn der går til for et emne, kan ligge helt nede på 2 gram.
Resultater i en fart ser du med miniaturestrik. Der går ikke lang tid, så er der strikket en hue, en vante eller en sweaters, hvilket tiltaler mig umådeligt.
Miniaturestrik er godt, hvis du kan lide at sidde og nørkle med små ting. Jeg er ret så detaljeorienteret, og for mig er det en tilfredsstillelse at pusle med det.
Gode som en værtindegave til en ikke-strikkeperson. Det tager ikke lang tid at strikke et par vanter eller en sweaters og sætte en snor i.
Miniaturestrik er anderledes pynt. Du kan bruge det ved vintertide eller som decideret julepynt. Du kan også bruge de små vanter som pynt på enbarselsbuket.
Sweater som pynter på trappen op til 1.sal
Du kan i løbet af relativ kort tid få et indtryk af, hvordan farver eller designs tager sig ud. Det havde jeg ikke selv tænkt på, men jeg så en strikdesigner, der brugte miniaturestrik til at vurdere farvesammensætningen af sine nye designs.
Fantasien bliver sat i sving. Måske har du også lidt med små væsener, som fx dem der optræder i Peddersen og Findus?
Du kan pynte dit miniaturestrik med pins, minibrocher, ørestikker eller flotte knapper.
Derfor blev det ikke etjuleindlæg
Da jeg fik ideen til miniaturestrik, var det to minutter i jul.
Alfien til juleaften, 2020 med juletræsbroche – selvfølgelig
Jeg overvejede derfor kraftigt, om jeg simpelthen bare skulle “gemme” ideen, og så først strikke emnerne og poste indlægget om miniaturestrik henad november 2021.
Tre sweaters med snoninger og perlestrik pyntet med lidt blingbling
Men det er jo det med inspiration, at det er klogt at gribe den, når den dukker op er min erfaring.
Jeg ved også, at når jeg kommer til efteråret, har jeg sikkert gang i noget andet, som jeg går all-in på, og har måske derfor hverken tid eller lyst til at genfinde glæden ved miniaturestrik.
Vinterdesigns og Corona-sne
De forskellige designs tilhører også kategorien vinter, såsom fx. vanter og huer. Så jeg tænkte, at vinter er det da noget tid endnu, vi er jo stadig i januar.
Når jeg tænker vinter, så tænker jeg på sne og netop snevejr blev det på Helligtrekonger.
Den første sne i 2021 faldt på Helligtrekonger, onsdag d. 6. januar
Jeg havde glædet mig ret så voldsomt til sne.
En gåtur mens sneen daler ned, kombineret med den knirkende lyd af sne, der bliver sammentrykket under støvlerne, det er balsam for sjælen.
Miniaturestrik – Halstørklæde i enkelt rib med frynser
En opskrift på det absolut nemmeste, der er at strikke indenfor miniaturestrik, kommer her – nemlig et halstørklæde.
Halstørklædet er lukket med en pin, så det kan sidde på en guirlande
Jeg har strikket det i enkeltrib, men det kan lige såvel strikkes i retstrik, så skal du bare slå færre masker op.
Længden på halstørklædet uden frynser er ca. 20 cm.
Strikkefasthed
33m og 44 pinde = 10 cm i glatstrik
Passer strikkefastheden ikke, prøves med finere eller tykkere pinde.
Garnforbrug:
Ca. 4 gram af uldgarn eller strømpegarn egnet for pinde 2,5 mm. Jeg har brugt Drops Baby merino i 100% uld i lyserød, farvekode 44. Eller du kan bruge andet garn, hvor strikkefastheden passer.
Pinde etc.:
Strømpepinde nr. 2,5, jeg bruger korte pinde på 12 cm, men strømpepinde på 15 cm kan du sagtens bruge i stedet.
Selve halstørklædet:
Slå 10 masker op med uldgarnet på pind 2,5 mm og strik rib, 1r og 1vr, 20 cm eller hvor langt du vil have halstørklædet.
Ønsker du en fin kant på dit tørklæde, så tag den første maske løst af på hver pind.
Luk løst af i rib, hæft ender og påsæt eventuelt frynser af 1,5 cm længde i hver ende.
Pynt halstørklædet
Jeg lukker halstørklædet med en pin. Så kan den nemlig sættes på en guirlande.Eller du kan give den et sting eller to, så tørklædet holdes fast.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Pynt dit miniaturestrik medpins, minibrocher og ørestikker
Til miniaturestrik kan du bruge pins, minibrocher eller ørestikker til at pynte med, eller du kan påsy små skinnende knapper. Det er jo små strikemner og derfor skal pynten helst også være lille.
Tre sweaters klar til ophæng pyntet med en minibrocher og to ørestikkere
De tre sweaters har fået ørestikkere på og en minibrocher. Det løfter udtrykket og giver en mere personlig stil. Ligeledes får jeg så også brugt de ørestikkere, som mangler deres partner.
Huen på den ene madonna har fået påsat en pin, der har form som et kors.
Tophue med kors og pompom af strudsefjer
Har du, som jeg, et stylings-gen, så er der meget underholdning i at udvælge og pynte.
Hvor får jeg pynten fra?
Jeg finder gerne pins og brocher i de lokale genbrugsforretninger, og jeg køber dem, der er lidt særlige, når jeg falder over dem.
Endelig har jeg også fået lidt hjælp fra Ulla, der som sædvanlig er leveringsdygtig indenfor slige sager.
Sæt en pompom på huerne
Det udtryk enpompom giver på en hue, er jeg vild med. Derfor har tophuerne enten en pompom af strudsefjer eller en pompom af garn.
Tophuer med pompoms og pyntet med hjerter og et firkløver
Pompoms af garn er nemme at fremstille i små størrelser, ved at bruge en gaffel. Du kan se en video her, som viser, hvordan du gør.
Jeg brugte en stegegaffel, da den har særlige lange tænder. Man kan nemmere vikle meget garn om, og let slå knuden på bundtet, uden at det hopper af gaflen.
Små skravlede pompoms er bare ikke mig!
De skal helst være store, det synes jeg er pænest.
Du kan også sætte pompoms på en strikhandskes skaft, det ser også fint ud og kan være et godt alternativ til strikkedesløjfer.
Opskriften har været til teststrik
Tina har som altid været flittig og teststrikket opskriften på de små minaitureemner her i januar.
Som altid var der en del rettelser og kommentarer til de forskellige opskrifter i det feedback, jeg fik tilbage fra Tina.
Det er en umådelig hjælp for mig at have en teststrikker på. Alt hvad der er indforstået, skrevet forkert osv. i opskrifterne bliver fanget under sådan en teststrik. Stor tak til dig, Tina.
Mønstret kan købes på Ravelry
Opskriften der hedder Clementine er nu til salg på Ravelry: Clementine…
Isabellemønstret og et gammelt smykkeskrin fyldt med vintagesmykker
Jeg har ikke haft tid til at reklamere ordentligt for det, ærgerligt nok. Ligeledes overvejer jeg også, om det skal køre over Ravelry. Så indtil videre er det altså på hold.
Skulle du have interesse for at deltage i en KAL, kan du skrive i kommentarfeltet.
Så går jeg og tænker lidt over, hvad jeg så skal kaste mig over rent strikke-wise. Det ender nok med færdiggørelse af et par UFO, er jeg nået frem til.
Det er altid en lettelse at få færdiggjort projekter, som fx da jeg endelig fikhæftetalle enderne på en hoben fingerhandsker sidste år.
Eller måske lidt mere miniaturestrik?
Især de små sweaters kunne jeg godt blive bidt af at designe nogle flere af og strikke ikke mindst!
Gør Alfien glad
Kunne du lide det, du læste?
Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Miniaturestrik – og hvordan du kan bruge det!” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.
Mamelukker med blondekant, vanter, huer og sweater alt i lyserødt
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram, Bloglovin samtPinterest, i fald du gider det.
Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.
Seneste handskemønster på bloggen er ren mormorstrik.
Mønstret hedder Isabelle og er et nyt mønster, der netop er kommet til live her i december 2020.
Udover at mønstret er smukt, er det også nemt at strikke.
Knit along – hvordan og hvornår?
Jeg tænker, det egner sig godt til en knit along, KAL eller som det hedder på dansk samstrik.
Lyst til at afholde en KAL har jeg i hvert fald!
Spørgsmålet er, om du har lyst til at deltage i en knit along, KAL hvor den står på handskestrik med Isabellemønstret?
Hvis du mener, at det ville være sjovt, så er der altså mulighed for det i det nye år.
Tænker du, at handskestrik er for svært for dig?
Så er den gyldne regel her, at kan du strikke strømper, kan du også strikke handsker.
Hvad er en knit along, KAL?
En KAL er, hvor man er mange, der strikker på det samme mønster.
Hver uge på det samme tidspunkt modtager deltagerne i en knit along en ny del af mønstret per mail. Derved har alle inden for den samme uge mulighed for at nå lige langt i mønstret.
Isabellemønstret og ringen Magic Ice fra Sarah Coventry, 1976
Deltagerne up-loader ofte billeder af, hvor langt de er nået i processen. Ligeledes er der også udveksling af tips og tricks under KAL.
Foreløbig plan for KAL
Jeg har lagt en foreløbig plan, der ser ud sådan ud:
KAL med Isabellemønstret kører over tre uger
Prisen er opskriftens pris. Opskriften til KAL vil kunne erhverves på hjemmesiden for DKK 35 eller for $6.49 på Ravelry meget snart.
Den afvikles i en lukket gruppe på FB
Opstart er fredag d. 15. januar, anden uge i januar
Første uge: Her gøres klar med garn, pinde,strikkeprøve og ribben strikkes
Anden uge: Selve mønsterdelen strikkes
Tredje uge: Fingrene strikkes og enderne hæftes
Den er magisk den ring! Lilla eller farveløsalt efter hvor den ses fra
Fingerpeg om interesse– afgiv din stemme
Det er svært at vide, hvad andre har tid og lyst til at deltage i, og endvidere er det også sjovere med en KAL, jo flere man er.
Så hvis du giver en tilkendegivelse herunder, om det er noget for dig eller ej, bliver jeg glad.
Du kan også skrive i kommentarfeltet i bunden af indlægget eller sende en mail til alfienatvintagealfiendotdk, hvis du ønsker at deltage eller vil vide mere inden du beslutter dig.
Så lad os se lidt mere på mønsterdelene i Isabellemønstret.
Klassiske mønstre er mormorstrik
Isabelle er et klassisk mønster, som består af to forskellige mønsterdele.
Disse er:
En snoning og et hulmønster
Snoninger er jo noget, der falder i Alfiens smag. Hvorfor det er sådan, kan du læse mere om her.
Kombinationen er set før, som fx herunder i mønstret Berthine. Her er mønsterdelene bare sat sammen på en anden måde. Det mønster falder også i kategorien mormorstrik.
Berthinemønstret i en smuk lys gammelrosa nuance
Hvorfor jeg sværmer så meget for disse mønstre, dette mormorstrik, har jeg ikke helt afkodet.
Da alt strik var mormorstrik
En ting er dog sikkert, de stammer fra en anden tid, hvor håndarbejde og sans for detaljen var i højsædet. At håndarbejde tog tid, var fuldstændigt accepteret, derfor er handsker i mormorstrik også strikket på små pinde, typisk pind 2,5 mm.
Til kage hos en veninde, medbringende strikketøj
Ligeledes var det en tid, hvor tingene i hvert fald på overfladen var mere simple. Men det var også et liv for de fleste med hårdt fysisk arbejde fra tidligt til silde og en bliv ved din læst-holdning.
Noget som i dag ligger de fleste af os meget fjernt.
Giftede sig med karlen på gården
Min egen mormor var ung i de brølende 20’er, og giftede sig, trods stor modstand fra sin far, med karlen på gården.
Han havde udset sig et langt mere passende parti for sin ældste datter, nemlig en gårdmandssøn.
Der gjorde han dog regning uden vært, fordi:
Hun gik simpelthen i seng og nægtede at stå op, før hun fik sit hjertes udkårne!
I følge min mor, tog sengeliggeriet en hel uge, før min oldefar gav sig.
Det må siges at være en vaskeægte kærlighedshistorie, som samtidig viser, at kvinder dengang ikke havde ret mange muligheder, for at bestemme over deres eget liv.
Hos veninden til the
Kærlighed og kildevand
I dag og i vores kultur er det svært at forstå, at en kvinde, som var mere end myndig, var så afhængig af sin fars godkendelse. Men dengang måtte ugifte kvinder enten tjene hos andre eller leve på nådsens brød hos et familiemedlem. Så det handlede om at have til dagen og vejen, med andre ord noget at leve på!
Uden faderens accept var det endt med kærlighed og kildevand.
Så nej, Alfien tror ikke på myten om de gode gamle dage.
Noget var bedre og langt det meste var dårligere for flertallet
Mønstret voldte dog lidt kvaler og hvad de gik ud på, kan du læse om i det følgende.
Mormorstrik kan godt volde kvaler
Trods det strikketekniske nemme mønster, endte jeg alligevel med at strikke to par handsker op i mønstret, før jeg var helt tilfreds med resultatet.
Der var flere årsager til den beslutning.
En af dem var farven. Den lyserøde var rigtig pæn, men den var måske alligevel for lyserøøøød og spillede ikke godt nok op til mønstret. Nej, det skulle være en mere klassisk farve, enten hvid eller sort.
Isabellemønstret strikket op i lyserød
Den anden grund, som var langt mere tungtvejende var, at første version var asymmetrisk i siderne. Mens jeg strikkede det, tænkte jeg, at det så da fint ud. Men da handsken var helt færdigt og jeg prøvede den, kunne jeg se, at det ikke holdt.
Isabellemønstret in the making
Så forfra og om igen!
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Er kommet retur fra teststrik
Mønstret har været til teststrik hos Tina, som kun fandt én fejl i strikkekoden. Opskriften er nu rettet til og klar til en KAL.
Rib med drejet ret
Tina har strikket selve ribben med drejet ret.
Det giver en langt mere veldefineret rib, som det ses på billedet herunder.
Ribkanten i Isabellemønstret strikket med drejet ret
Lidt længere tid tager det dog at strikke drejet ret, og du vrider også mere i håndleddene, men jeg syntes, det sætter prikken over i’et.
Andre strikemner i kategorien mormorstrik
For tiden har jeg også travlt med at få færdiggjort projekter.
Bøjler igen, igen
Et af de projekter går på at montere hæklede blomster på de strikkede bøjler.
Strikkede bøjler er ligeledes et vintagefænomen, og hører også til i kategorien af mormorstrik.
Strikkede bøjler fra august 2020 alle i pastelfarver
Blomsterne er hæklet og bøjlerne er fundet frem, så det skal jeg sidde og hygge mig med meget snart.
Handskemønstret Anastasia er også i kategorien mormorstrik
Et andet projekt er at færdiggøre handskemønstret Anastasia. Det mønster består af lutter store snoninger og hører som Isabellemønstret også til i kategorien mormorstrik.
Det har ligget på is siden før Covid19 ramte Danmark.
Kaldt og skreget på mig fra strikkekurven har det. Men jeg har været hård og vendt både det døve øre og det blinde øje til.
I stedet har jeg udviklet andre handskemønstreog strikket på en masse andet mere interessant.
Alt det bare for at undgå at pille op!
Det var jo det, det handlede om, som du kan læse om her.
Forleden tog jeg mig dog gevaldigt sammen, og kiggede på mønstret igen. Sjovt nok, var det så ikke så svært at finde ud af, hvordan jeg skulle fikse det.
Jeg fik rettet i strikkekoden, skrevet til Tina og hørt, hvordan hendes strikkekalender så ud, mht. til teststrik.
Anastasiamønstretmed den 1,5 finger som skal pilles op
Mønstret er salgsklart når:
Så det der mangler nu, før opskriften er salgsklar er:
Rette opskriften til herunder også at oversætte den til engelsk
Anastasiamønstret er nu klar til salg på Ravelry: Anastasia…
Julesnold kan også være brocher
Jeg havde forestillet mig, at det sidste blogindlæg i 2020 skulle omhandle brocher. Især juletræer er jeg lidt pjattet med. Dem har jeg fået lidt nye af her i november 2020, og nogle af dem er med i dette indlæg om mormorstrik.
Jeg ser lidt brocher som julesnold, og måske egentligt bedre end slik? Kalorier indeholder de ikke, så fede gør de i hvert fald ikke, skulle man gå op i den slags.
Julebrocher på en sort baret. Det øverste juletræ er fra Anne Klein
Men sådan kom det så ikke til at gå, da jeg i stedet fik en umådelig lyst til at kaste mig over noget mormorstrik i form af Isabellemønstret.
Det med brocherne må så blive i 2021.
Velsignet jul og et godt nytår
Så nærmer juleferien sig med hastige skridt, og den er voldsomt tiltrængt. Nu kommer der forhåbentligt en tid,
hvor julefreden kan sænke sig over det ganske land – Covid19 eller ej!
I Alfieboet skal inspirationen flyde og strikkepindene knitre.
Der er masser af projekter at udtænke. Fx har jeg stadig mit strikprojekt med herrehandsker, måske kan det kaldes morfarstrik? En tophue har jeg også længe gerne ville kaste mig over. Er der stor nok interesse for en knit along med Isabellemønstret i januar, skal det også planlægges ned i detaljen.
Uanset hvad du har på programmet i julen, ønskes du en:
Glædelig jul og et lykkebringende nytår
Gør Alfien glad
Kunne du lide det, du læste?
Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Mormorstrik og knit along, KAL med Isabellemønstret” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.
Close-up af juletræsbrochen fra Kirks Folly og mormorstrik
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram, Bloglovin samtPinterest, i fald du gider det.
Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.
Reklame, dette indlæg om strik med perler er Alfiens første betalte indlæg. Det er smykkeforretningensmyks, som efter henvendelse fra Alfien, gerne ville være med til et samarbejde. Jeg har ikke gjort i sådanne indlæg før, men nu var lejligheden der, og tak for det.
Et af de strikprojekter Alfien i længere tid har haft lyst til at kaste sig over, er at strikke med perler.
Nu skulle det ikke være de der store plastperler. Dem som ligner noget, der egentligt er bedre egnet til en perleplade i stedet for til strik.
Næeh, vi taler om de helt små perler.
Miyuki-perler i størrelse 11 hedder de, som jeg brugte. De fås i alskens farver og har en meget lille diameter, kun 0,8 mm er de.
De er fremstillet i glas og er objektivt bare lækre.
Små japanske perler i str. 11 og matchende lyserødt garn
Hvorfor nu så små perler, tænker du måske? Og er det ikke også ustyrligt besværligt?
Svaret er enkelt:
Små perler giver et delikatudtryk
Og jo, det er besværligt!
Men besværligt er ikke det samme som svært. Besværligt betyder bare, at det tager længere tid at strikke.
En følgetråd skal der til
Fx har du brug for en følgetråd, da diameteren på perlerne er så lille, at du ikke kan trække dem på det uldgarn, du strikker med.
Derfor er du nødt til at have en følgetråd, som er så tynd, at perlerne kan trækkes på tråden.
Du skal altså med andre ord strikke de masker med dobbelttråd, hvor perlerne skal sidde
Strik med små perler kvalificerer til slow-strik
Det er lige her begrebet slow-strik kommer ind i billedet.
I disse tider hvor Covid19 stadig hærger, er det godt at sidde med noget, hvor man skal koncentrere sig rigtigt meget.
Det er strik med små perler forrygende til.
Jeg kan ikke huske præcist, hvor længe siden det er, at jeg sidst har siddet fuldstændigt opslugt af et strikketøj. Men det skete, da jeg strikkede på de perlebesatte handsker.
At glemme tid og sted er en forrygende oplevelse, og stressreducerende er det også. Lige det sidste kan der være god brug for med alle de ting, der sker i denne tid.
De lyserøde perlebesatte handsker og en matchende cupcake
Derfor tager strik med små perler længere tid
For det første skal du have grebet om selve det at strikke perlen med i masken. Dernæst er der også andre ting som gør, at strik med perler tager lang tid fx:
Perlerne ryger af følgetråden, og du må starte forfra
Perlenålen bliver væk og er du heldig, finder du den igen. I Alfieboet fandt husfotografen den i gulvtæppet her forleden. Det var så én små to uger efter, den var blevet forlist. Det blev jeg ikke videre populær på, afslører jeg gerne.
Du får klippet for lidt følgetråd af og opdager det for sent, så du må pille op og starte forfra på perlebuen.
Der er sat for få perler på følgetråden, så du skal tråde igen og trække flere perler på
Følgetrådens ender skal trækkes ind på handskens vrangside. Smutter det for dig, mens du strikker, så venter der lidt ekstra arbejde med det, når handsken er strikket færdig.
Handskestrik tager også tid
I forvejen hører handskestrik heller ikke til det hurtigste, man kan kaste sig over rent strikke-wise.
Dette skyldes hovedsageligt strikning affingreneog endehæftningen ikke mindst. Yderst kedelige og langsommelige ting i Alfiens optik, med det hører jo med.
Modsat græskarstrik, der er helt anderledes tjept at strikke. I øvrigt omarrangerer jeg fortsat mine strikkede græskar efter humør, og har netop fået en meget fin juletræsbroche hjem.
Vintage selvfølgelig!
Den nyeste juletræsbroche gør det strikkede græskar juleklar
Så hvorfor gøre det endnu mere omstændigt?
Svaret er enkelt:
Jeg havde simpelthen lyst
Og jeg tænkte, at det også ville gøre mig glad. Glad er altid godt, finder jeg.
Desuden kunne jeg sagtens forestille mig, hvor flot det ville se ud med små påsatte perler i en farve, der matchede garnets farve.
Lyserødt garn fra Mayflower og matchende perler
Uanset hvad – så måtte strik med perler prøves!
Og jeg havde i gennem længere tid, måske et par år, købt små perler hjem i forskellige farver fra smyks, når jeg var rundt i staden.
Handskemønstret havde jeg bestemt mig for, og hvorfor det netop blev dette mønster, får du forklaringen på her.
Berthine – et egnet handskemønster
Et egnet handskemønster var ikke svært at finde. Valget faldt selvfølgelig på Berthine, med det absolutte nemmeste hulmønster, man kan opdrive, som samtidig ser ud af noget.
Men det var nu ikke kun, fordi hulmønstret var nemt, at valget netop faldt på det mønster.
Nej, selve hulmønstret kaldes også for påfuglemønstret
Når man ser hulmønstret forstår man, hvorfor det har fået det navn. Det ligner en påfugl, som spreder sine fjer.
Påfuglemønstret understreges af de små lyserøde perler
Sætter man nu perler på også, bliver effekten endnu mere tydelig.
Det tiltalte mig ganske voldsomt og var den udslagsgivende årsag til mit valg!
Er du interesseret i at vide noget om ringen på billedet, er den fra Sarah Coventry, 1978 og hedder Suzette.
Perler på strikhandsker er både til voksne og børn
Jeg startede ud med at strikke et par fingerhandsker til mig selv med perler på.
Og så bare for sjov og fordi jeg ikke kunne lade være, tillige et par børnehandsker i størrelsen 5 – 7 år.
Som barn ville jeg havde elsket sådan et par perlebesatte handsker.
Dame og børnehandsker med påsatte perler – begge i Berthinemønstret
Noget som er understated, giver en elegant stil.
Ikke at jeg kun er til afdæmpede effekter. Men lige netop, når der kommer til perler på strik, ja- så giver små glasperler et forfinet udtryk og det udtryk er jeg vild med.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Strik med små perler
Det skal du bruge
Udover det indlysende der er påkrævet når man strikker fingerhandsker, såsom garn, pinde, maskeholdere etc. så skal du også bruge:
Perlenål, jeg valgte den lange på 7,5 cm, en lille skål samt beholder/lille pose til perlenålen
Saks
Små hvide perler i en lille skål, perlenål og elastiktråd
Sådan gør jegnår jeg strikker med perler
Perlerne strikkes med på retmaskerne i hulmønstrets tredje pind, dog undtaget første og sidste retmaske. Disse indrammer hulmønstret og skal ikke påsættes perler. Til damestørrelsen bruges 15 perler og til barnestørrelserne 11 perler per perlebue.
Jeg strikker med enkelt garn, indtil ca. fem til seks masker før den første perle skal strikkes med. Så klipper jeg omkring 40 – 45 cm elastiktråd af og strikker nu med dobbelttråd. Dette for at låse følgetråden, så den ikke løber.
Perlenålen trådes og det nøjagtige antal perler jeg skal bruge, tælles nu op og sættes på følgetråden. Jeg gør sådan, så jeg med det samme opdager, om der er sket en strikkefejl. Har jeg enten for få perler tilbage eller for mange, når maskerne, som udgør påfuglemønstret er strikket, er der gået noget galt. Det er langt nemmere at pille op med det samme, og især når der er perler indblandet, end flere omgange senere, er min bitre erfaring.
Et snefnug er landet!
Pas på perlenålen
Perlenålen placerer jeg efter endt brug med det samme i en lille plastpose eller anden egnet opbevaring. Årsagen til det er at nålen er så let, at den let bliver revet ned på gulvet eller på anden måde forsvinder. Det skete for mig, så handskestrikkeriet fik en ufrivillig pause. Afsted til staden efter nye nåle måtte jeg, så jeg kunne strikke videre. Så lærer man så det.
De optalte perler på følgetråden, lader jeg nu glide ned til min venstre pegefinger sammen med uldgarnet. Så er de klar til efterfølgende at blive taget én for én og strikket med. Den perle, der skal strikkes sørger jeg for har ca. én cm afstand til resten af perlerne. Så undgår jeg at få strikket to perler i én maske.
Perlen der skal strikkes og afstanden til de resterende perler
Efter perlen er strikket med, sikrer jeg mig, at den er placeret i bunden af den strikkede maske.
Når alle perler er brugt, tjekker jeg igen, at de er linet op i bunden af de strikkede masker, har de rykket sig lidt, flytter jeg dem på plads igen. Derefter strikker jeg atter en fem til seks masker med dobbelttråd og klipper derefter elastiktråden af.
Tjek af perlernes placering. Bemærk banditten yderst til højre
Når næste omgang er strikket, ser det sådan her ud:
Næste omgang, perlerne er nu strikket med
Set i bakspejlet
Endelig blev jeg færdig med begge par handsker.
Det tog tid, men det gør håndværk jo. Og glædeligt nok, er handskerne faldet ud til min fulde tilfredshed.
De hvide og lyserøde strikhandsker i Berthinemønstret
Set i bakspejlet skulle jeg nok have valgt at strikke de hvide strikhandsker i en størrelse, jeg selv kunne passe.
Gudskelov er den forseelse jo ikke værre, end at jeg bare kan strikke et par til!
Den første handske strikket færdig op til fingrene
Julebrocher er jeg også glade for
Jul bliver det snart, vi er nu allerede i midt-november, og som du kan se rundt om i indlægget, har Alfien da allerede fundet sine julebrocher frem.
En lyserød julefugl og lidt brocher
De skal være klar, så jeg får rendt med dem i hele december.
Her er de sat på en hvid ulden vintagehue. Den og dens sorte søster kommer du nok til at se og høre en del mere til.
Alfien har i hvert fald planlagt et sidste blogindlæg og fotoshoot inden året går ud. Hvis alt går vel kommer indlægget til at handle om:
Brocher som
transformerende stilelementer
Kors
Jeg vil ikke sige, at jeg decideret samler på smykker med temaet jul. Men jeg har lidt med juletræer og kors, indrømmer jeg gerne. Vil du se, hvorfra min fascination af juletræer kommer, kan du læse mere i indlægget: Strik et lille juletræ
De lilla handsker som gik så meget igennem og et 70’er kors fra Sarah Coventry
I hvert fald passer de lilla handsker i Kamillamønstretperfekt til korset.
Det er faktisk ret stort det kors fra Sarah Coventry. Det er 7 cm langt, fra 1971 og bærer navnet Crusader cross.
Perlebesatte handsker som julegave?
Kan du nå at strikke et par handsker med perler på inden jul enten til dig selv eller til en af dine kære?
Ja, selvfølgelig kan du det, så tager det heller ikke længere tid.
Det er kun de første perlebuer, som tager rigtig lang tid
og derefter tager det stadig tid, men ikke længere 25 minutter!
Vil du vinde Berthinemønstret?
Jeg udlodder Berthineopskrifter de næste fire søndage, og sidste gang bliver således tredje søndag i advent.
Vindere får direkte besked per mail.
Er du en af de heldige vindere, kan du vælge imellem mønstret til damer eller til børn.
Berthinemønstret i dame og barnestørrelse, 5 til 7 år
Så er du nyhedsbrevsmodtager, er du med i lodtrækningen.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Lodtrækningerne starter søndag
den 22. november!
Bliver du trukket ud, så husk at svare tilbage inden tre dage, da jeg ellers glæder en anden med en opskrift.
Gør Alfien glad
Kunne du lide det, du læste?
Eller har du forslag til, hvordan bloggen Vintagealfien kan blive bedre?
Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Strik med perler hører til i kategorien slow-strik” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.
Mere græskar – bemærk juletræet!
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram, Bloglovin samtPinterest, i fald du gider det.
Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.
Nu er efteråret godt i gang, og Alfien havde længe tænkt at strikkede græskar, da lige måtte være noget.
Græskar er jo noget, der forbindes med efterår, varm suppe, hygge indendøre og halloween ikke mindst.
Men en kold søndag i senaugust blev græskarstrikketrangen simpelthen for voldsom.
Så Alfien gik fluks i gang med finde ud af, hvordan de strikkede græskar skulle se ud.
De strikkede græskar er ikke en fotografisk gengivelse
Ikke at det skulle være en fotografisk gengivelse, men man må gerne kunne se, at det her altså er et græskar.
Godt nok et strikket et af slagsen, men stadig et græskar.
Et lyserødt græskar i størrelse small pyntet med et snefnug
All-in gik jeg som altid, hvilket nær havde medført en strikkeskade. Det er også derfor, at indlægget har været lidt længe undervejs.
Stil de strikkede græskarret på bordet
Du kan bruge de strikkede græskar på flere måder, alt efter hvad du er til.
Jeg syntes fx de er særligt fine som pynt på bordet her i efteråret. Og så har jeg små piedestaler til dem eller bruger glas på stilk, hvilket fremhæver dem endnu mere.
Du kan også samle dem allesammen på et fad eller en bakke. Det er en udsmykning, som let lader efterårets pynt glide over i julepynten. Det er jo også et spørgsmål om de farver, du vælger at strikke dem i.
Alle de strikkede græskar pyntet op til jul med snefnug, engel og et kors
Halskæder med hvide perler er der også mulighed at finde anvendelse for. Man kan jo ikke rende med dem allesammen hele tiden alligevel. Jeg har her brugt to kæder til at indramme de strikkede græskar.
Hæng dem på en gren
Men du kan også hænge dem på en gren, som min kusineveninde foreslog. Det kræver bare, at de får en snor i og at du har en passende gren.
Fordele ved de strikkede græskar
De er nemme at strikke
Nemme at strikke er de, disse små græskar
Kan du strikke ret og vrang og følge en simpel strikkeopskrift, så kan du være med!
Derfor er de også velegnet som socialstrik eller fjernsynsstrik.
Ikke helt så enkelt som at strikke fingre, men tæt på.
De kan pyntesog styles
Du kan pynte dem på den fineste vis.
Dresse dem op og ned, hvis du er til styling altså, hvilket jeg er i udpræget grad.
Jeg har altid lidt brocher, løsdele fra ødelagte smykker etc., som der nu kan findes god anvendelse for.
Flitterstads bruges som pynt på de strikkede græskar
Hjælp fra Ulla
Desuden fik jeg lidt hjælp fra Ulla, som jo har en smykkegruppe på FB.
Det skulle være lidt eventyrligt som i:
Frosne elvertårerog alfedug!
Det jeg manglede var små skinnende genstande. Øreringe hvor makkeren var væk etc.
Det var Ulla fuldt ud leveringsdygtig i.
En lyserød elvertåre og lidt alfedug
Eller hvad med at give dem en lille fjer på?
Jeg har her brugt strudsepels i en gammelrosa nuance.
Græskar med pels af struds
Strikkede græskar ergode somværtinde eller venindegave
Er du ferm til at strikke, så giv din overflod af strikpynt væk.
Pak de strikkede græskar fint ind i cellofan og:
Giv dem som værtindegave!
Eller måske du har en veninde, som ikke kan eller har tid til at strikke selv?
Jeg tjekker altid op med veninder og andre væsener omkring, hvad de syntes om det seneste påhit i Alfieboet.
Det giver et meget godt fingerpeg af, hvordan ting bliver modtaget.
Ligeledes ved jeg så også på forhånd, om jeg skal komme anstigende med en kreation.
Eller om jeg hellere skal glæde en anden med den i stedet!
Lige her med de strikkede græskar har jeg fået tilkendegivelser fra flere veninder, at de meget gerne vil have et. Så er de afsat og tak for det.
Børn kan også deltage
Det er også muligt at involvere børn i opgaven. Fx. når der skal findes egnet stilkemateriale i form af grene i naturen.
For slet ikke at tale om at give stilkene glimmer og lak!
Gode til at forbruge restegarn
Fordi de strikkede græskar ikke er store, er de eminente til at forbruge restegarn.
En stak ufærdige græskar afventer montering
Lige netop garnrester har jeg ret så meget af, og især uldgarn i forskellige farver og brands.
Resterne stammer jo især fra fingerhandskerne, men også fra de strikkede scrunchies samt alt det andet jeg går og strikker lidt eller meget på.
Strikkede fingerhandsker her er det til pigebørn
Pifter op og bind farverne sammen
For at pifte græskarrene lidt op har jeg strikket med dobbelt tråd.
Som følgetråd har jeg anvendt Månestråle fra CaMaRose.
Det gjorde jeg, fordi garnet indeholder en sølvtråd udover garnets farve. Desuden har garnet en let fnugget overflade, som jeg syntes passer til efterår og vinter.
Garnet Månestråle i front
Lige de to detaljer syntes jeg giver græskarrene et ekstra pift samtidig med at det binder de forskellige garntyper og farver sammen.
Jeg havde en rest Månestråle, men selvfølgelig ikke nok og kun i én farvevariant.
Så som altid, er jeg lige ved at sige:
Ender jeg med at købe nyt garn hjem til et restegarnsprojekt!
Er du en ihærdig strikker, så kender du det sikkert godt.
Garnforbrug til et græskar
Garnforbruget til et græskar, afhængigt af størrelsen, ligger i øvrigt i området 6 – 27 gram.
Græskar har nogle kendetegn
Alt afhængig af sorten, kan græskar falde ret så forskellige ud. Men lad os se på et typisk græskar.
Formen på et typisk græskar
Et af de kendetegn som de fleste forbinder med et græskar, er formen.
Det er typisk rundt eller ovalt. Det stammer jo fra alle de græskar, der ses til halloween. Men de kan også være aflange. Det hele afhænger som før nævnt af sorten.
Hokkaido græskar og nogle pyntegræskar i forskellige farver og former
Græskarkinder skulle de have
Ligeledes har græskar også det:
Som jeg kalder græskarkinder
Andre er mindre poetiske og kalder det græskardeller. Nogle græskar har meget udtalte kinder og andre græskar har ingen.
Pyntegræskar i svag lyserød med græskarkinder
Jeg syntes det buttede udtryk er yderst nuttet, og derfor skulle mine strikkede græskar være til den runde side og med kinder.
Så derfor valgte jeg også et mønster, der har lidt struktur. Ved selve monteringen sørger jeg også for, at græskarkinderne kommer rigtig frem.
Farverne jeg valgte
Men det skulle ikke være i de orange farver, som mange forbinder med et typisk græskar.
Ikke er der er noget i vejen med farven orange.
Den er fin, men den hører bare ikke til blandt mine yndlingsfarver.
Desuden er jeg ikke til at pynte op til halloween med udskårne græskar og spindelvæv, hverken ude eller inde.
Spindelvæv værdige til Halloween skudti Alfiens pas dig selv have, september 2020
Næeh, mine strikkede græskar skulle fortrinsvist være holdt i støvede, douce farver og
Fortrinsvist i nuancer af lyserød
Men vi lever da gudskelov stadig i et frit land, så de kan jo strikkes i alle farver.
Strikkede græskar i halloween farver
I 2023 fik jeg lyst til at strikkede græskar i såkaldte halloween farver, som sort, lilla og orange. Årsagen var at de strikkede græskar skulle passe til et heksetema.
De strikkede græskar blev pyntet med heksehatte og tutus og indgik som borddekoration.
Orange græskar pyntet med spids heksehat og tutu
Interesseret i at læse mere om oppyntning til halloween?
Der er strikket i fire størrelser: x-small, small, medium og large – XS, S, M og L.
Diameteren på de fire græskar, med de valgte garner, er hhv. ca 5 (6,5) 9 (12) cm.
Højden er ca. 4 (5) 6,5 (8)cm.
Vær opmærksom på at jo fladere du gør græskarret, desto større bliver din diameter. Det er en måde at få lidt variation på inden for den samme størrelse, skulle du ønske det.
Jeg kan bedst lide, at græskarrene ikke er for flade.
Materialer til de strikkede græskar:
Enelvertåre pynter her et strikket græskar
Garn: arwetta, Filcolana og Månestråle, CaMaRose. Derudover brugte jeg, hvad jeg ellers havde af forskelligt uldgarn beregnet for pinde 2,5 til 3 mm
Nål: Stoppenål eller uldnål.
En mindre nål til at sy sammen med og en stor nål, når kinderne skal formes.
Fyld:
Fyld – jeg brugerfyldevat til at udstoppe med. Det første græskar jeg gjorde færdigt:
Udstoppede jeg med køkkenrulle og en hullet damaskserviet
Det var, hvad jeg havde ved hånden, den søndag eftermiddag.
Jeg var så spændt på at se, hvordan resultatet ville blive, at jeg ikke kunne vente på at få de rette remedier hjem.
Et græskar med fyldevat og lidt alfedug
Jeg prøvede også med skumvaskeklude. Men fyldevat giver et langt bedre og pænere resultat og er desuden lettere at arbejde med. Årsagerne til det er flere.
For det første er det langt nemmere at få græskarret pænt i formen, fordi vattet er lettere at forme.
Dernæst er det pokkers svært at skabe kinderne, fordi nålen skal stikkes igennem græskarrets center. Og jeg kan af bitter erfaring fortælle, at skumvaskeklude ikke er eftergivende og bløde somfyldevater. Faktisk fik jeg rigtig ondt i min arm.
Garnforbrug, pinde og strikkefasthed
Garnforbrug er i alt ca 6, (11) 16 (27) g arwetta og Månestråle
Strikkefasthed for dobbelt tråd, pinde 3 mm
Strikkefasthed er 27 masker og 44 pinde til 10 x 10 cm på pind 3 mm.
Bemærk at strikkefastheden er angivet for dobbelttråd. Dobbelttråden bestod af arwetta, Filcolana som er et strømpegarn og Månestråle, CaMaRose.
Bruger du andet garn, så vær opmærksom på at strikkefastheden kan ændre sig enten op eller ned.
Jeg syntes ikke det gør så meget, at størrelsen varierer lidt inden for den samme størrelse græskar. Naturen er jo også fuld af variationer.
Ligeledes havde jeg endvidere de første fire forskellige garnbrands, hvor farverne var til min liking og som jeg ønskede at anvende til projektet.
Denne pink/lilla var en af flere garnrester, der blev anvendt til de strikkede græskar
Selve strikkeopskriftentil de strikkede græskar
Slå 29 (41) 53 (73) masker op på pind 3 med det valgte garn
Første pind: Strik alle masker vrang
Herefter starter det egentlige mønster som udgøres af anden og tredje pind.
Anden pind: 1vr, *1 maske løs af, 1vr, 1r, 1vr* gentag fra * til * i alt 7 (10) 13 (18)gange
Tredje pind: 1vr, *1r, 3vr* gentag fra * til * i alt 7 (10) 13 (18)gange
Strik til stykket måler ca 8 (10) 12 (15) cm
Luk af og hæft ender:
Luk af på den pind som svarer til anden pind i mønstret. Der lukkes af i mønster, men i stedet for at tage en maske løs af, strikkes den ret.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Montering:
Brug opslåningsenderne til at sy græskarret sammen med i siden, så du får et rør.
Græskarrets bund syr du sammen med enkelt tråd.
Jeg lader tråden gå igennem opslåningsmaskerne. Derefter trækkes garnet til, lidt ligesom en pose, så hullet bliver så lille om muligt. Derefter hæftes enderne. Se billedcollagen her under.
Bemærk at du har to ender, så du kan stramme hullet til
Nu skal du sørge for, at dit græskar får græskarkinder.
Græskarkinderne
Jeg har fire, seks eller otte græskinder på de fire størrelser.
Antallet af kinder er efter devisen:
Jo større græskar, jo flere kinder!
På nogle af græskarrene, er der også brugt mørkere eller lysere farver, for at understrege kinderne.
Put fyldevat i og stop det mere eller mindre fast. Jo mere fyld du putter i, jo større og fastere bliver græskarret også.
Efterfyldning med fyldevat – ligner flødeskum på en kage
Saml nu toppen af græskarret som ved bunden, men undlad at stramme hullet helt til.
Dette for at du har mulighed for at efterfylde med mere fyld og ligeledes skal du også have plads til stilken.
Hvis du vil pynte med ørestikkere med lås, skal de sættes på, inden du lukker toppen helt.
Sådan gør du – græskarkinder
Græskarkinder opnår du ved at at sy med dobbelt tråd op igennem bund og top og lade tråden gå ned om siderne, for på den måde at forme kinderne.
Start med at dele det strikkede græskar i én halv med tråden, som nu udgør cirklens diameter.
Dvs. du skal altså lade den dobbelte tråd først gå ned om den ene side og op igen, igennem bund og top. Derefter ned ad den anden side og op igen, to steder, som er lige overfor hinanden.
Græskar med seks kinder
Jeg deler over diameteren hele tiden for de hhv. fire, seks eller otte græskarkinder.
Det er sværest at give de strikkede græskar seks kinder. Det skyldes, at du ikke bare kan halvere mere, som du kan for de fire og de otte kinder.
For fire kinder deles hver halvdel én gang mere.
Græskar som har seks kinder, fås ved at hver halvdel underinddeles to gange mere, så hver halvdel nu er delt i tre.
Ønsker du et græskar med otte kinder, deler du først i fire kinder. Del nu igen de fire kinder en gang mere hver, til i alt otte kinder.
Ligeledes kan det godt drille lidt at få græskarkinderne lige store. Bliver delene ikke lige store, kan man jo altid trøste sig med, at naturen heller ikke er fuldstændig symmetrisk.
Sy eventuelt en snor i, så de kan komme op at hænge.
Stilken til de strikkede græskar
Stilken laver jeg af træ fra haven eller hvad jeg finder, når jeg er ude at gå tur.
Stilke fra haven og en pink fugl
Det er en hyggelig beskæftigelse at rende rundt og finde passende materiale, og også noget børn syntes er sjovt at være med til.
Har du ikke en have, kan du bruge nedfaldsgrene fra skoven. Der skal ikke ret mange centimeter gren til de strikkede græskar.
Længde og tykkelse på stilk
En passende længde på en stilk er ca fra en 2,5 cm til 5,5 cm, og tykkelsen på stilken er ca 0,5 til 1 cm afhængig af dit græskars størrelse.
Vær opmærksom på at proportionerne passer sammen, så stilken hverken er for kort, lang, for tynd eller for tyk.
Sætter du en pelskrave på dine strikkede græskar, skal stilken være forholdsvis længere for at undgå, at den drukner i kraven.
Det skal du bruge
Decoupage lak eller lim såsom fx Danalim, herudover glitter i sølv og/eller guld. Pensel til påsmøring og en lille grensaks, så du kan korte for lange stykker ned.
Alfien i gang med at fabrikere stilke til de strikkede græskar
Sådan sætter du stilkenfast
Skal de strikkede græskar stå på et bord, kan du bare stikke stilken ned i toppen og eventuelt sy toppen til om stilken, hvis hullet er for stort .
En anden måde er at lave det, man kalder et anker.
Et anker er en rund skive med hul, hvor stilken sættes igennem. Det er gerne nødvendigt, at snitte lidt i enden af stilken, så den kan passe ned i hullet i græskarrets top.
Stilk med anker
Ankeret sættes nu ned i hullet og holder stilken fast. Er hullet for stort i græskarrets top, sys det lidt til, så ankeret ikke falder ud og fyldet ikke ses.
Lime med en limpistol har jeg ikke prøvet, men det er sikkert også en mulighed.
Skal de strikkede græskar op at hænge – ja, så er det en nødvendighed, at stilken ikke falder af.
Pynt dine strikkede græskar
Du kan sy perler på, pynte med brocher, øreringe, knapper og pels.
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan det skal være.
Som med alt andet pynt, skal proportionerne passe sammen
Små græskar ser derfor bedst ud med små skinnende ting på. Mens store græskar kan bære større brocher eller flere små elementer, uden at det ser overlæsset ud.
Men der er ingen regler uden undtagelser.
Så prøv dig frem og se, hvad der passer til dine strikkede græskar.
Et kors sat på det største græskar. Ja – jul bliver det snart
Sådan sætter jeg pynten på de strikkede græskar
Brocher giver sig selv, hvis låsen er velfungerende. Ellers kan de sys på.
Ørestikker sætter jeg på, inden jeg lukker græskarret helt for oven. Ørestikkerne holdes fast med låsen, som nu sidder på græskarrets vrangside.
Igen handler det også om græskarret skal stå eller hænge.
Skal det stå på et bord og er selve stikken lang nok, venter jeg med at sætte på til græskarret er helt færdigmonteret.
Der er ikke så langt for ørestikkeren at falde, så risikoen for udslåede sten er ikke stor. Men fra en gren derimod, ser det anderledes ud.
Øreklips og øreskruer, her stikker jeg klipsen/skruen igennem strikken, hvis det er muligt. Det er nemmest før toppen er lukket helt til, men det kan nu sagtens lade sig gøre efter også. Ellers kan de sys på.
Her er det en øreklips, der er sat på det grå græskar
Pels, jeg bruger her strudsefjer, som er påsyet stof. Det benævnes faktisk pels.
Du kan lime det på stilken eller du kan sætte det om stilken og så ned i hullet i græskarrets top. Skal græskarrene bare stå er det en meget nem løsning.
Nogle syntes at det er OTT, over the top.
Men ikke overraskende syntes jeg, det er ualmindeligt fint.
Strudsepels og en øreclips fra Weiss
Gæt et klassisk eventyr
Kan du dine klassikere, så ved du lige præcis hvad det eventyr hedder, som involverer en tabt sko og et græskar.
Har du lyst, kan du tage en quiz om eventyret. Jeg røber da gerne, at husfotografen dumpede med et brag.
Gæt et klassisk eventyr
Her kan du teste din viden om et klassisk eventyr, hvor der optræder et græskar og en sko – værdig for en prinsesse
Question
Your answer:
Correct answer:
Please wait..
↺
You got {{SCORE_CORRECT}} out of {{SCORE_TOTAL}}
Your Answers
Lige det eventyr illustrerer i øvrigt ganske glimrende:
Hvad nye sko kan gøre for en kvinde!
Det kan være en meget god replik at have i baghånden, når du måske har købt endnu et par sko, som du egentlig ikke har noget at bruge til.
En plastsko fra Mindstealfiens Barbiedukke
Gør Alfien glad – del indlægget om de strikkede græskar
Kender du nogle som er til strikkede græskar? Så del endelig
Vintageknapper er jeg vild med, og jeg har en større samling, må jeg nok indrømme.
På en regnvejrsdag eller hvis jeg har brug for at røre ved noget – ja, så tager jeg dem frem og kigger dem igennem.
Indimellem sorterer jeg også lidt i dem.
Farve, glas eller perlemor, med og uden hank og så videre derudaf.
Vintageknapper af glas
Når jeg er på tur i genbrugsbutikker eller sidder og kigger lidt på internettet, så hænder det, at jeg falder over nogle knapper.
Hvis de er rigtige flotte, så sker det også, at jeg ikke syntes, jeg kan leve uden. Det er især glasknapper jeg er vild med.
Mintgrønne vintageknapper fremstillet af glas
Jeg har dem stående i to glasbeholder. Den ene er til læder og skindknapper, og den anden er til glas, perlemor og plastknapper.
De indgår som en del af mit kontor, udsmykning simpelthen.
Minimalisme er ikke mig
Minimalist bliver jeg nok aldrig, har jeg indset.
Faktisk har jeg det med minimalisme som de fleste har det med rynker, det er pænest hos de andre
Jeg bliver inspireret af farver og former. Så kan man altid flytte lidt rundt på ting og sager, skulle lysten komme over en.
Samlingen af thedåser i røde nuancer i det gamle køkkenskab fra 1931
Smide ud og give væk, gør jeg også, skulle jeg blive træt af at kigge på det.
Men ikke helt nok!
Dog har jeg været rigtig dygtig her i sommers til at luge ud i ting og sager. Det bedste af det hele er, at jeg efter bedste evne har styret min lyst til at erhverve noget nyt.
Det lykkedes ikke hele tiden, men det gør jo, at der alt andet lige, bliver mindre.
En af de få gange hvor jeg ikke magtede at stå imod, var børnebøjlerne.
Børnebøjler – et godt tilbud
Tilfældigvis så jeg, at der var en mængde børnebøjler af træ til salg på IG. Lige børnebøjler kan godt være svære at få fat på, er min erfaring.
Så behovet for børnebøjler tog over og jeg betænkte mig ikke længe, før jeg købte dem. Cirka en uge efter afhentede jeg så 20 styks børnebøjler i den lokale kiosk.
Ikke at jeg havde en klar plan for, hvad jeg skulle bruge dem til, men det tænkte jeg nok ville dukke op i løbet af sommeren.
Det bruger jeg også vintageknapper til
Hvis du strikker som jeg, er der rig lejlighed til at bruge knapper.
Men udover at sætte vintageknapper i tøj, som på den lille uldundertrøje vist underneden, kan du også bruge dem til at give en tøjbøjle et ekstra hold.
Uldundertrøje til baby med vintageknapper af glas
Vintageknapper giver hold på tøjet
Du kan sy knapperne på bøjler som er betrukne.
Det kan være bøjlebetræk som er strikket, hækleteller påbøjler, som er omvundet med stof.
Vintagetop – Babydoll på bøjle med knapper for ekstra hold
At sy knapper på for ekstra hold på tøjet, så jeg en dag, da jeg surfede rundt på internettet.
Smart tænkte jeg, det vil jeg også prøve
Især til toppe og underdele, såsom shorts/nederdele, er det rigtigt praktisk
Så er jeg også fri for plastikbøjlerne, som jeg finder rærlige og ucharmerende.
Beviklede bøjler
Stofomviklede bøjler er gode til at forbruge damaskduge og servietter med hul i.
Beviklet børnebøjle med stofblomst fra en hullet damaskserviet
Jeg har vist bøjlerne til et par veninder, som syntes de var lækre. Jeg plejer også gerne at spørge ad, om de vil have en.
Hvis svaret er positivt:
Ja – så er det en nem personlig værtindegave
Lige netop vintagelinned har jeg i øvrigt en masse. Hvilket du nok kommer til at læse mere om ved en senere lejlighed.
Dedikerer bøjler til særligt tøj
I Alfieboet hænger yndlingstøjet ikke på en tilfældig bøjle.
Nej, det hænger på en bøjle, som er dedikeret til netop denne bluse, kjole, top eller hvad det nu måtte være.
Det er klart, at hvis man har sine yndlingsfarver i matchende nuancer, så passer bøjler og tøj jo sammen på kryds og tværs.
Sådan noget syntes jeg er sjovt:
Det at matche et særligt stykke tøj med en bøjle, som passer til
Farverne på tøj og bøjle gør mig glad, når de passer sammen. Det er en billig fornøjelse og det er ikke at kimse af.
Nogle syntes jo det er noget pjat, men jeg kan godt lide det æstetiske udtryk, det giver.
Hvis jeg havde en fysisk butik
Havde jeg en fysisk butik:
Ville alt hænge på matchende bøjler pyntet med sløjfer, hæklede blomster, knapper eller brocher
Det kunne jeg få rigtig meget sjov ud af, dette med at arrangere og flytte rundt på tøj og bøjler.
Bøjler, strikkede og hæklede, pyntet med brocher og sløjfer
Englevinger
Englevinger forsøgte jeg mig også lidt med de på beviklede bøjler.
Det ligner jo lidt noget jul.
Englevinger som er landet på en beviklet bøjle
Men jeg kunne bare ikke lade være!
I 32 graders varme på terrassen sad jeg så og stemplede englevinger og satte pels på.
Selve stiludtrykket er jeg vild med.
Det er sådan lidt drømmende og uskyldigt, hvilket i disse tider er tillokkende med maskepåbud og andet grimt.
Om bøjlen med englevingerne på så kan bruges til andet end udsmykning, er nok en anden sag.
Men er man til lidt fransk landstil, er det helt perfekt
I øvrigt har Alfien fået lovning på, at englevinger ogkræmmerhuse kommer til salg i en butik i København til efteråret. Det var så før COVID-19, der kan jo være sket meget siden da.
Sy vintageknapper på bøjler
Det skal du bruge
Bøjle med betræk enten strikket, hæklet eller beviklede.
To knapper til hver bøjle. Jeg bruger vintageknapper, men det bestemmer man jo selv.
Nål, tråd og saks og målebånd
Sådan gør du – Sy dine vintageknapper på
Knapperne skal give det hold på tøjet, som du ønsker.
For at det kan ske, skal knapperne på begge sider, være placeret i den rigtige afstand fra krogen.
Sådan måler jeg
Jeg hænger tøjet op på bøjlen og måler, hvor langt der er fra krogen til stroppen, hvis det fx er shorts/nederdele eller toppe med strop. Er det ærmeløse toppe er det skulderkanten, jeg måler til.
Du kan se et eksempel underneden, hvor det er en babydoll med stropper, der er ophængt på bøjlen. Her er afstanden 15,5 cm fra krogen.
Perlemorsknappen giver ekstra hold på vintagetoppens strop
Vind en opskrift på strikkede bøjlebetræk
Alfien trækker lod blandt nyhedsbrevsmodtagerne om tre opskrifter på strikkede bøjlebetræk med hæklet blomst, søndag d. 23.august.
Vinderne får direkte besked på mail i løbet af søndagen.
Er du blandt de heldige vindere, så husk at melde tilbage indenfor tre dage, da jeg ellers trækker en anden heldig nyhedsbrevsmodtager
Kunne det være noget for dig, så er opskrivningsfeltet lige nedenunder.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Sommer og bomuldsgarn
Når det er sommer og varmt, som det har været her i startaugust, er jeg mest til nemme strikemner og gerne i bomuld.
Økologisk garn
Økologisk garn køber jeg, hvis det er der og farverne er til min liking. Det er oftest noget dyrere i den variant.
Bomuldsgarn fås nu også økologisk fra flere brands
Mange brands har efterhånden økologisk bomuldsgarn. Fx. Karen Klarbæk og Mayflower, de kan fås for DKK 20 for et nøgle.
Problemet er jo, at ikke alle farver i en kollektion passer i ens smag. Derfor blander jeg farver fra flere mærker. Typisk har jeg bomuldsgarn fra en fire, fem mærker eller flere.
Bøjlebetræk igen, igen
Når det er varmt, så er jeg gerne på karklude eller som nu her strikkede bøjlebetræk.
Så selvom jeg har strikket en del bøjlebetræk før, så fik jeg lyst til at strikke nogle flere.
Sommerens foreløbige produktion af betrukne bøjler, 2020
Stribet bøjlebetræk
Tænkte at jeg også ville prøve med et stribet et af slagsen.
Jeg har brugt fem forskellige farver i alt.
For at det ikke skal se alt for rodet ud, er farverne symmetrisk på hver side med de samme fire farver. Den femte farve er brugt til den stribe, hvor krogen går igennem.
Stribet bøjlebetræk i retstrik til en børnebøjle strikket i bomuld
Udfordringen når det ikke længere er ensfarvet strik, er selvfølgelig at det ikke ender som et gadeteater. Du kan se mere om her, hvordan jeg sikrer mig et vist mål af farvekoordinering.
Hvor mange pinde skal der strikkes?
Fordi jeg har strikket så mange bøjlebetræk, ved jeg også helt præcist, hvor mange pinde der går til, med den strikkefasthed jeg har.
En børnebøjle er typisk 34 cm lang og en voksen bøjle er 42 cm.
Til en børnebøjle er der 72 riller, hvilket er 144 pinde til et betræk og til en voksenbøjle, er det 90 riller, svarende til 180 pinde.
Med den information og fem forskellige farver, hvoraf den ene farve kun bruges én gang, skal der til en børnebøjle strikkes 16 pinde af hver farve. Så bliver resultatet som på billedet ovenover.
Ville jeg havde strikket voksenvariationen også med fem farver? Ja, så er det 20 pinde.
At strikke dem i alle mulige variationer kunne jeg få timevis til at gå med
Fx hvad med ni forskellige farver strikket i skala fra lys til mørk?
Hæklede bøjler
Så fik jeg da også lyst til at hækle bøjlebetræk, nu er jeg mest til strikke, men hækling er nu også hyggeligt.
Hæklet bøjlebetræk i fastmasker
Så her kommer en grundopskrift på et hæklet bøjlebetræk, som passer til en børnebøjle.
Hækler du betræk til voksenbøjler, ja så hækler du det bare længere
Omkredsen på voksen og børnebøjler er typisk den samme ca. 7 cm
Grundopskrift – hæklet bøjlebetræk
Materialer
Bomuldsgarn, forbrug er ca 16 – 17 gram (19 – 20 for voksen) for en børnebøjle, så det er en god lejlighed til at forbrugt eventuelle garnrester.
Hæklenål 3 mm
Nål til sammensyning
Selve opskriften
Slå op 17 luftmasker op med bomuldsgarn og med hæklenål 3mm
1.række: Hækl en fastmaske i 2. luftmaske fra nålen og fortsæt med fastmasker til enden. 16 fastmasker i alt, vend arbejdet
2.række: Hækl en luftmaske og derefter 16 fastmasker, vend
3.række – tilstrækkelig længde: Gentag 2.række
Montering: Find midten af det hæklede arbejde, stik bøjlens krogen igennem og sy sammen
Pynt din bøjle: Påsæt en hæklet blomst, en stor knap, en brocheeller en sløjfe.
Skalering af opskriften
Det allerbedste er, at du let kan skalere opskriften op og ned afhængig af bøjlens bredde.
Jeg havde en smallere voksenbøjle, jeg ville hækle et betræk til og slog derfor kun 16 luftmasker op i stedet for 17 luftmasker. Det passer helt perfekt og sidder tæt til.
Er betrækket nemlig for stort, rutsjer det rundt om bøjlen og giver et lidt sjusket look.
En hæklet blomst med 3D-effekt
Underneden er en nem tutorial for en lille hæklet blomst.
De to blomster i forreste række, hhv. til højre og venstre, er hæklet efter videoens tutorial
Jeg har hæklet et par stykker af dem, bare for at have noget andet end den blomst, jeg plejer at hækle. De er rigtig søde, syntes jeg og man kan jo pynte dem med en knap som vist underneden.
Tutorial for hæklede blomster
Den tid på året
Så er det igen blevet den tid på året, hvor der erbrombær.
Desværre gik det igen galt ligesom for nogle år siden, da jeg ivrigt var i gang med at plukke brombær.
Denne gang faldt jeg dog ikke ned af en stol, men faldt bare så lang jeg var i bedet.
Årsagen var, at der var et yderst lækkert og stort bær:
Som ligesom lykken var netop lige uden for rækkevidde
Så jeg blev ved med at strække mig efter det.
Bærret tænkte jeg, ville se særligt flot ud på den salat, jeg var i gang med at gøre klar til den frokost, jeg skulle have med en veninde.
Brombærplukning i Alfiens have, sommeren 2020
Men ak lige pludselig fik jeg så overbalance.
Og nu ligner jeg en, der har været oppe at slås med en kat samt at jeg har masser af blå mærker her og der. Det kunne sagtens have gået meget værre taget i betragtning af, at jeg ikke nåede at tage fra. Der er masser af gamle spidse rosenbuske og andet i det bed.
Gør Alfien glad
Kunne du lide det, du læste?
Eller har du forslag til, hvordan bloggen Vintagealfien kan blive bedre?
Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Vintageknapper og bøjler i forskellige afskygninger” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.
Hæklede blomster til bøjlerne i matchende farvekombinationer
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram, Bloglovin samtPinterest, i fald du gider det.
Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.
Sommeren er i fuld gang, eller skulle i hvert fald være det efter kalenderen, og når det er sommer, er det tid for en sommerhat.
Alfien har en del hatte til brug for alle de årstider, der er i Danmark. Du kan se nogle af dem som er i brug ved vintertide her.
De sidste par år har jeg nu mest haft opfattelsen af, at der ikke længere er en opdeling af årstiderne. Faktisk syntes jeg, at det er som om det er efterår meget af tiden.
Vind, blæst og regn er der rigeligt af, oplever jeg.
Derfor går jeg med en sommerhat
Ikke overraskende går jeg med en sommerhat grundet solen.
Sommerhatten eller kasketten danner et skyggefyldt område, således at ansigtet er i skygge.
Det gør så at jeg ikke bruger solcreme til hverdag, og faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har smurt mig ind solcreme.
Huden er kroppens største organ og det der smøres på huden, optages derfor af kroppen og skal efterfølgende udskilles. Da jeg i forvejen er til minimal make-up, passer det mig såre godt.
Så jeg foretrækker at bære hat eller kasket, at opholde mig i skyggen i de varmeste timer omkring middagstid og endelig at have tøj på, som er luftigt.
I skyggen ved middagstide på Arboretet i Hørsholm, sommeren 2020
En hat vækker opmærksomhed
Det at gå med hovedbeklædning generelt, som ikke er en hue eller en kasket, vækker opmærksomhed.
Hvis du ser ud over et handelsstrøg i en større by, vil du se, at der er ganske få, som går med hat.
Kasketter er der mange af og ligeledes strikhuer, når vejret er til det.
Men lige netop hatte er der ikke mange, der går med
Hatten er et stilelement
Årsagen er jo den, at en hat er et stilelement og et stærkt virkende af slagsen også.
På stranden en efterårsdag i Kulhuse,hatten er pyntet med en broche
Derfor er det også en måde at understrege eller fremhæve sin stil på. Det skal man være bevidst omkring. Vil du se mere omkring Alfiens personlige stil, så er det her.
Er du ikke er vant til at gå med hat, så belav dig på at blive kigget på
For dem som har forstand på det, siges det at det tager cirka 14 dage at vænne sig til at gå med hat.
Her er det altså fornemmelsen af at være genstand for andres opmærksomhed, der menes. Jeg har gået med hat i så mange år, at jeg ikke lægger mærke til det mere.
Desuden har jeg også en alder, hvor jeg er ligeglad med, hvad andre syntes. Jeg er midaldrende med andre ord, og hvilken befrielse det dog er at blive ældre.
Subscribe til Alfiens nyhedsbrev!
Vind og blæst giver problemer
Netop vind giver problemer, når man har en hat på.
Især en sommerhat, som typisk har en pæn stor skygge, kan let blive revet af hovedet.
Det er ikke sagen pludselig at stå barhovedet og den dyre sommerhat nu befinder sig i havet, på vejen eller et andet knap så heldigt sted.
Interessant er det heller ikke konstant at skulle have en hånd placeret på hattens puld og den anden på skyggen.
Just in case!
Men som med så meget andet er der råd for det
Panamahatten – en klassiker
Jeg har en sommerhat, som jeg er rigtig glad for.
En vaskeægte Panamahat faktisk. De er lækre over enhver forstand, endvidere er de også klassiske.
Årsagen var at den er rigtig fin og jeg var bange for at miste den, skulle den lige pludselig flyve af hovedet.
Sy en elastik på svedremmen
Så endelig tog jeg mig sammen denne sommer, og fik syet en elastik i.
Det løser selvfølgelig ikke alle problemer
Men hatten holdes til et vist punkt fast af elastikken. Og ligeledes fanges den nu af håret, skulle min sommerhat beslutte sig for at flyve af.
Hvilket er noget der sker jævnligt, når man går med hat eller kasket er min erfaring.
Hårlængden har en vis betydning
Skal du have glæde af en elastik i din sommerhat for ekstra hold, kræver det en vis hårlængde.
Alfiens hår i januar 2019
Nu har jeg selv langt hår og meget af det også, derfor er det med længden ikke et issue for mig. Men har du ikke decideret korthårsfrisure, skulle det virke.
Inden vi kommer til, hvordan du isyr en elastik i din sommerhat, skal vi lige have hattens elementer på plads.
En hat består af følgende elementer
De fleste hatte består af tre elementer, som er:
Puld, svedrem og skygge
Men der er dog undtagelser.
Fx. en pelshat, som typisk ikke har nogen skygge. Her er der kun puld og svedrem. Eller de meget billig hatte, hvor svedremmen er sparet væk.
Pulden
En hat er sat sammen af en puld, som er rund. Pulden er det element på hatten, som omslutter dit hoved.
Puldens størrelse er også den, som bestemmer om du kan passe hatten eller ej.
Størrelsen på en hat er hovedets omkreds, og den angives i centimeter. De fleste damehatte findes i størrelserne 55, 56, 57 cm. Hvor størrelsen 56 er den mest udbredte.
Skyggen
Skyggen er også rund og kan alt efter hattens facon være lige bred hele vejen rundt eller varierer i bredden. Fx. bredere bagtil som på en sydvest, så regnen ikke driver ned ad nakken.
Svedremmen
Langt de fleste hatte har en svedrem. Svedremmen har to hovedfunktioner:
Den opsuger sveden fra pande og nakke, således at selve pulden ikke misfarves af svedpletter eller fedt fra huden.
Derudover skjuler den samlingen imellem puld og skygge.
Endelig bruges svedremmen til at angive, hvem der har fremstillet hatten altså som en mærkat.
Sådan syr du en elastik i din sommerhat
Det skal du bruge:
Nål, tråd og målebånd
Saks
Tynd rund elastik brug hvid for lyst/gråt hår og sort for mørkt hår. Afklippet længde ca 33-35 cm, længde fra knude til knude cirka 26 cm.
Nogle af de ting du har brug for
Sådan gør du:
Beslut dig for, hvordan du vil bære din sommerhat. Altså hvilken del af hatten, der skal være foran ved ansigtet og hvilken del, der skal placeres i nakken.
Nu tænker du måske, hvor svært kan det så lige være?
Men måske vil du have hattens sløjfe eller anden udsmykning placeret anderledes, end det er tænkt fra fabrikantens side?
Det ved kun du!
Men det er vigtigt i forhold til elastikkens placering på svedremmen.
Diameter og korder
Vend hatten så opad er det, der er hattens front, og bagud peger det, som er nakken. Find nu midten af hattens puld, også kendt som diameteren på en cirkel.
Nu går du lidt under diameteren, på den del af hatten der skal vende bagud.
Lige under diameteren på hatten er den ene ende af elastikken syet på svedremmen
Dvs. der er altså et kortere stykke fra side til side end midt på hatten. Det hedder en korde.
Elastikken skal ned om nakkens hår
Årsagen til at du skal have elastikken syet i på korden og ikke henover diameteren, er fordi elastikken skal gå bagom dine ører og ned under nakkens hår.
Det er nemlig nakkens hår, som gør at elastikken kan holde hatten fast
Elastikken skal altså ikke under hagen, som nogle måske kunne forledes til at tro.
Så har du en decideret korthårsfrisure, er der ikke noget elastikken kan sidde om. Hvorfor du måske er bedre tjent med at bruge en hattenål?
Endelig skal den også være så usynlig som muligt. Det var også derfor, at du skulle beslutte dig for, hvad der var for og bag på hatten.
Isyning af elastik
Elastikken skal sys fast på svedremmen.
Jeg laver altså ikke et stort hul i svedremmen. Men slår i stedet et par knuder på elastikken og så syr jeg med små sting ned omkring elastikken.
Knuderne sørger for at elastikken, bliver hvor den skal.
Svedremmen er sort og derfor har jeg valgt en sort tråd at sy med. Selvfølgelig for at det skal være så usynligt som muligt.
Slå knuder på elastikken og sy den fast med små sting
Når du har syet den ene ende fast, afmåler du 26 cm fra den første knude til der, hvor den næste knude skal være.
Vær opmærksom på at du ikke strækker elastikken, når du måler
Bliver den for stram er den ubehagelig at have på og hvis den er for løs giver den intet hold. Men et mål fra knude til knude på omkring en 26 cm er tilpas.
Du kan altid slå en knude til og dermed gøre afstanden mindre imellem de to knuder, skulle du syntes at elastikken er for løs.
Tag nu hatten på og anbring elastikken ned under dit hår, kan man se noget af elastikken, så arranger håret henover det.
I den nedenstående video kan du se, hvordan det gøres. Ligeledes er der også vist, hvordan du bruger en hattenål til at holde styr på din hat.
Se hvordan du sætter din hat med brug af elastik og hattenål
Gør Alfien glad
Kunne du lide det, du læste?
Eller har du forslag til, hvordan bloggen Vintagealfien kan blive bedre?
Så gør Alfien om muligt endnu gladere og del blogindlægget “Hold på din sommerhat – sy en elastik i” med andre og/eller efterlad en kommentar i kommentarfeltet.
Sommer i Alfieboet med blomster fra haven
Ligeledes kan du også følge Vintagealfien på Facebook, Instagram, Bloglovin samtPinterest, i fald du gider det.
Eller du kan blive nyhedsbrevsmodtager, ved at udfylde opskrivningsfeltet underneden.
Hvis du er interesseret i at følge med i Alfiens meritter, gøren og laden, indenfor emner såsom strik og vintagestil bare for at nævne lidt af det, der skrives om på bloggen, så få nyhedsbrevet fra Alfieboet.
Nyhedsbrevsmodtagere får altid 10% på de strikopskrifter, som kan købes via hjemmesiden.
Som nyhedsbrevmodtager deltager du også automatisk i Alfiens giveaways.
Husk at tjekke dit spamfilter, jeg hører fra flere at mails kan havne der, suk!
Alfien spammer ikke, så omkring en små fire nyhedsbreve plejer der at blive udsendt på et år.